2.9 C
Copenhagen
søndag 28. december 2025

Debatindlæg: Viceborgmester efter kritik fra borgerrådgiver: »Vi er ikke gode nok til at møde borgerne«

0
Debatindlæg: Viceborgmester efter kritik fra borgerrådgiver: »Vi er ikke gode nok til at møde borgerne«

Viceborgmester efter kritik fra borgerrådgiver: »Vi er ikke gode nok til at møde borgerne«

Dette var en af overskrifterne i Fredericia Avisen den 11 juni.

Overskriften kom i forlængelse af Borgerådgiver Liv Lykkegaards netop udsendte årsrapport, hvor i der er fremlagt endnu engang nogle meget triste overskrifter for Fredericia kommune set med borger briller.

»Rapporten viser blandt andet, at der på bare ét år har været en stigning på hele 90 flere henvendelser – fra 294 til 384. Det er en markant udvikling, som tyder på, at vi ikke altid er gode nok til at hjælpe borgerne tidligt i forløbet. Derfor er der mange ting, vi skal dykke ned i og forbedre.« siger Susanne Eilersen

De 384 sager er dem som Liv Lykkegaard har, der ud over er der frivillige foreninger som eks. Retssikkerhed For Alle der også har en del sager, i øjeblikket 25 sager.

Ja der er så sandelig mange ting som det siddende byråd skal se på i den udsendte rapport, men gennem de sidste mange år er det blevet sagt igen og igen, skiftevis fra flere af byrådets medlemmerog intet er der sket.

Lange sagsbehandlingstider, frustration hos borgerne og ikke mindst usikkerhed, er det borgerne mødes med og er i, der ud over mødes nogle af borgerne med en form for nedværdigende tilgang fra en gruppe af sagsbehandlerne, således at borgerne sidder tilbage med en følelse af at de er i vejen eller de som borgere er til for sagsbehandlerne og ikke omvendt.

En adfærd vi fra Retssikkerhed For Alle har gjort opmærksomt på flere gange og som vi finder utilstedeligt, for borgerne beder ikke om at få en sag i Fredericia kommune for deres fornøjelses skyld.

Susanne Eilersen udtaler at der skal ansættes flere sagsbehandlere, for som hun udtrykker det, hver sagsbehandler har måske for mange sager, nej det er ikke et måske, de har for mange sager. 

Spørgsmålet er, hvor vil man skaffe disse mange nye sagsbehandlere, vi som forening og borgerne oplever igen og igen at der skiftes sagsbehandler hos borgerne, dette ud fra sygdom, at de finder andet arbejde eller flytter væk til andre afdelinger.

Måske man skulle passe på de mange dygtige sagsbehandlere der er i kommunen og skille sig af med de sagsbehandlere der ikke ønsker at være en del af en politisk dreven organisation.

De fleste af sagsbehandlerne opleves som værende til stede i nuet, de opleves som at de gerne vil lytte til borgerne og ikke mindst forstå borgerne, men med et dokumentationsniveau der slår så at sige alle andre kommuner, så er det med til at dræne tiden og kræfterne hos sagsbehandlerne.

Der ud over er der ikke råderum eller skal vi sige kompetencerum hos sagsbehandlerne, tænk hvis de fik muligheden for at træffe nogle afgørelser selv, uden at det hele skulle gennem et system, der er langt væk fra deres hverdag og de sager de sidder med.

Fra foreningen Retssikkerhed For Alle, ser vi med stor alvor på den udsendte rapport fra Liv Lykkegaard.

Noget at det der skrives er af sådan en karakter, at der skal tages nogle helt andre midler i brug, for at få ændret på den nuværende situation.

Ikke mere snak og undren fra politikerne og ikke mere populisme, mange af de siddende byrådsmedlemmer har siddet i byrådet i mange år og det kan ikke blive ved med at komme bag på dem.

Udskrivning fra psykiatrien må ikke være en billet til ingenting

0
Udskrivning fra psykiatrien må ikke være en billet til ingenting

Af Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti og kandidat til Regionsrådsvalget 2025. 

Psykiatriplanen 2025 sætter vigtige pejlemærker for en stærkere psykiatri, hvor der er fokus på mere kvalitet og forebyggelse. Og det er der i høj grad brug for. Manglende ressourcer og penge er nemlig én ting, men hvis ikke kvaliteten følger med, har det ikke den store effekt. En af de ting, derfortsat er et kæmpe behov for er at forebygge, at alt for mange mennesker udskrives fra psykiatrientil ingenting. 

I 2024 var der 17.160 genindlæggelser i psykiatrien. Det er rekord, og det er stærkt bekymrende at så mange patienter med psykisk sygdom hver dag bliver indlagt igen efter at de er udskrevet fra psykiatrien. De mange genindlæggelser kan måske forebygges ved at tilbyde mere og bedre hjælp efter udskrivning. Manglende opfølgning og kontakt og manglende eller måske slet ingen hjælp til pårørende. Det er ikke bare uansvarligt – det er uværdigt. For selvom man er udskrevet fra psykiatrien, kan man stadig have brug for hjælp. 

Derfor er det en af de helt store mærkesager for mig som kandidat til regionsrådsvalget 2025; at vi får investeret meget mere i kvaliteten i psykiatrien og styrket de forebyggende tiltag for at undgå de mange genindlæggelser. Det handler om, at vi skal have meget mere forståelse for de udsatte mennesker, og hvad de har brug for, når de udskrives. 

Vi har et særligt ansvar for at sikre sammenhæng og tryghed i hele behandlingsforløbet – også når døren til psykiatrisk afdeling lukkes bag patienten. For det er her, mange for alvor kan begynde at kæmpe med ensomhed og manglende støtte i hverdagen. Og det gælder både patienten og de pårørende. Det er nemlig ligeså vigtigt at sikre pårørendes adgang til rådgivning, information og støtte, så de kan hjælpes bedst muligt – uden selv at blive overbelastede.

Som kandidat til regionsrådsvalget 2025 for Det Konservative Folkeparti ønsker jeg at arbejde for et område, der ofte overses i debatten om psykiatrien: Hjælpen til patienter og pårørende efter udskrivning. Den nye psykiatriplan er et vigtigt skridt, men det kræver, at vi styrker arbejdet med reelle udslusningsforløb, kompetenceudvikling af medarbejdere, samarbejde mellem region, kommuner og civilsamfund. 

Målet er at skabe bedre vilkår for, at der er noget og nogen at komme hjem til efter udskrivning. 

Linedance fyldte Madsbyparken med god stemning og danseglæde

0
Linedance fyldte Madsbyparken med god stemning og danseglæde

EVENT. Madsbyparken i Fredericia summede af liv og musik, da linedance-instruktør Majbritt Hansen fra Ringe på Fyn lørdag formiddag indtog græsset med en danseglad flok fra foreningen i Pjedsted. Arrangementet foregik under høj sol og omkring 25 grader, og både unge og ældre var med på dansetrinene.

Majbritt Hansen har været instruktør i linedance i foreningen i hele 20 år, og hun har undervist i Madsbyparken de sidste 8-10 år. Denne sommerdag var ingen undtagelse.

»Vi danser, som vi gør på en almindelig hyggedag. Publikum i parken får mulighed for selv at prøve kræfter med linedance både klokken 14 og klokken 15,« fortæller Majbritt Hansen.

Foreningen i Pjedsted tæller i øjeblikket 38 medlemmer, og den favner bredt aldersmæssigt. Majbritt Hansen understreger, at dansen er for alle generationer:

»Vi har både unge og ældre med, og vi har endda en mor og en datter, der danser sammen lige nu. Det er meget bredt, og det gør det ekstra hyggeligt.«

Arrangementet i Madsbyparken er blevet en fast tradition for foreningen, der skaber en god atmosfære og trækker mange mennesker til.

»Vi oplever en fantastisk stemning hver gang, og det er dejligt at se så mange mennesker, der er med og hygger sig,« siger Majbritt Hansen.

I løbet af dagen gik foreningens medlemmer rundt blandt publikum og inviterede interesserede op til dans. Initiativet skabte mange smil og ekstra engagement fra gæsterne i parken.

En ting, Majbritt Hansen savner, er dog de tidligere foreningsdage, som blev holdt på Axeltorv i Fredericia.

»Vi plejede at deltage i foreningsdage på Axeltorv, og det savner vi faktisk lidt. Det kunne være fedt, hvis der kom mere fokus på torvet igen, for det skabte virkelig rammen om en masse gode arrangementer,« forklarer hun.

Skulle man selv få lyst til at prøve linedance efter en vellykket dag i parken, kan man møde op i Pjedsted på Ullerup Bæk Skole den sidste tirsdag i august og den første tirsdag i september klokken 18, hvor foreningen starter op igen efter sommerferien.

90-årig fik “gave” af fremmede – kort efter var egen kæde væk

0
90-årig fik “gave” af fremmede – kort efter var egen kæde væk

KRIMI. Søndag formiddag endte en almindelig tur ud med skraldet som en yderst ubehagelig oplevelser for en 90-årig mand fra Vestervang i Kolding. Klokken var omkring 09.45, da en sort personbil pludselig standsede foran mandens indkørsel.

Fra bilens bagsæde rullede en yngre kvinde vinduet ned og henvendte sig direkte til den ældre mand. Ifølge vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd hos Sydøstjyllands Politi talte kvinden formentligt tysk, da hun fik mandens opmærksomhed med en uventet besked:

»En kvinde ruller vinduet ned og siger formentligt på tysk, at hendes far har en gave til forurettede, altså manden, der er på vej ud med skrald.«

Uden at manden nåede at fatte mistanke, præsenterede kvinden hurtigt en lille guldring, som hun satte på mandens finger. Guldringen viste sig at være for lille, hvorefter kvinden i stedet fortsatte med at lægge en halskæde omkring den 90-åriges hals. Derefter forsvandt bilen med det samme fra stedet.

Først da manden kort efter kom tilbage indenfor i sit hjem, opdagede han, at noget var galt.

»Da forurettede kommer indenfor, opdager han, at han mangler hans egen guldhalskæde,« fortæller Arno Rindahl Petersen.

Politiet har endnu ikke oplysninger om værdien af den stjålne guldhalskæde, men understreger alvoren i sagen.

»Det er en ret beskeden beskrivelse, jeg har af personerne. Kvinden er mellem 20-25 år og talte et fremmedsprog. Der var også en mand på 20-25 år, men ham har vi ingen nærmere beskrivelse af. Køretøjet var en sort personbil,« lyder det fra vicepolitiinspektøren.

Har man oplysninger, der kan hjælpe med opklaringen, kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på telefonnummer 114.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.

Middelfart skriver historie: Rykket op i 1. division efter 50 år

0
Middelfart skriver historie: Rykket op i 1. division efter 50 år

SPORT. I weekenden kunne Middelfart Boldklub fejre en historisk bedrift. Med en afgørende sejr på 1-0 mod Skive sikrede Middelfart sig oprykning til NordicBet Ligaen (1. division), hvor klubben nu placerer sig blandt de 24 bedste hold i landet – for første gang i 50 år.

Cheftræner Kim Engstrøm lagde efter oprykningen ikke skjul på sin begejstring og ydmyghed over den flotte præstation:

»En kæmpe stolthed og ydmyghed over at skrive historie med Middelfart Boldklub, der for første gang i 50 år er blandt de 24 bedste hold. Sikke et forår vi har leveret. Vi er det hold, der har lavet flest point i foråret – 32 point, 2 point i snit.«

Kim Engstrøm fremhæver samtidig, at oprykningen ikke blot er en fortjeneste for spillerne, men også for hele organisationen og byen bag holdet:

»Spillere, stab, ledelse og hele Middelfart har så meget fortjent denne oprykning. Tusind tak til alle for den fantastiske opbakning, vi har fået gennem foråret. Nu venter der en spændende udfordring i den kommende sæson.«

Middelfart kan dermed se frem til en ny og spændende tilværelse i NordicBet Ligaen, hvor klubben næste sæson skal prøve kræfter mod en række traditionsrige klubber.

Cheftræneren rundede fejringen af med en personlig tak til sin hustru:

»Sidst men ikke mindst en kæmpe tak til min hustru Maiken Winkel Engstrøm, der altid er en kæmpe støtte.«

ADP og BESTSELLER udvider samarbejdet i Taulov Dry Port

0
ADP og BESTSELLER udvider samarbejdet i Taulov Dry Port

BUSINESS. Associated Danish Ports (ADP) har udvidet sit strategiske samarbejde med BESTSELLER om lager- og logistikaktiviteter i Taulov Dry Port. Den nye aftale indebærer, at BESTSELLER markant udvider sin tilstedeværelse i Taulov, hvor virksomheden har været etableret siden 2021.

Ved årsskiftet 2024-2025 blev de sidste lagerfaciliteter færdiggjort og klar til udlejning. De nye faciliteter, der kaldes Generisk III, dækker et samlet areal på 97.000 m². Med den nye aftale med BESTSELLER er næsten samtlige lejemål i Taulov Dry Port snart udlejet, og der er allerede opstået behov for yderligere udvidelser i Hertugens Kvarter.

Rune D. Rasmussen, administrerende direktør i ADP, glæder sig over aftalen:

»Tendensen på fragtmarkedet har i de seneste år været at samle sine logistikaktiviteter på færre steder, og der har BESTSELLER valgt Taulov Dry Port. Det er en anerkendelse, som vi sætter pris på. Taulov Dry Port tilbyder samtidig et unikt produkt i Danmark med direkte adgang til alle transportformer,« siger Rune D. Rasmussen og uddyber:

»Fragtmængderne vil altid korrigere sig efter de samfundsmæssige omstændigheder, og det skal man som transport- og logistikvirksomhed være forberedt på. Taulov Dry Port har i den grad vist sin berettigelse gennem tiltrækning af internationale kunder som BESTSELLER igennem de sidste fem turbulente år på fragtmarkedet. Det viser også, at der er behov for yderligere udvidelse, og næste skridt bliver Hertugens Kvarter.«

BESTSELLERs logistikdirektør Allan Kyhe Kjærgaard understreger fordelene ved faciliteterne i Taulov Dry Port:

»Tilstrækkelig lagerkapacitet og en velfungerende transport- og logistikværdikæde har afgørende betydning for, at vi kan opnå det, vi gerne vil i BESTSELLER. Ved at udvide vores lagerfaciliteter i Taulov Dry Port kan vi konsolidere vores danske aktiviteter strategisk med henblik på at effektivisere og øge konkurrencedygtigheden,« siger Allan Kyhe Kjærgaard og fortsætter:

»Den mest effektive og bæredygtige supply chain findes, hvor der er kort afstand mellem transportmodaliteterne, og det får vi med fleksible lagerløsninger i Taulov, der er i direkte relation til Fredericia Havn.«

Grønne indsatser understøtter samarbejdet

I BESTSELLERs bæredygtighedsstrategi indgår ambitioner om at reducere CO₂-udledningen i logistikkæden. Her understøtter ADP med kundetilpassede løsninger i Taulov Dry Port, mens BESTSELLER i forvejen reducerer udledningen fra lastbilkilometer ved at benytte A.P. Møller Mærsks containerskibe via Fredericia Havn.

»Det strategiske samarbejde med BESTSELLER involverer også A.P. Møller Mærsk og deres anløb på Fredericia Havn med gods fra BESTSELLER. Her er vi begyndt at forberede landstrøm til containerskibe, så aktiviteterne på havnen også reducerer CO₂-udledningen. I relation til de reducerende tiltag på havnen er vi også i dialog med BESTSELLER om, hvad vi kan gøre for dem i Taulov Dry Port, og det kommer til at afføde øget automatisering og flere ladestandere til lastbilerne,« siger Rune D. Rasmussen.

Allan Kyhe Kjærgaard bekræfter denne grønne linje:

»Alt vores materiel i Taulov Dry Port er elektrisk, og hele vores energiforbrug bliver dækket med grøn strøm fra vores moderselskabs (HEARTLAND) solcellepark i Holstebro. Når vi nu øger kapaciteten i Taulov Dry Port, vil det også betyde mere fragt via Fredericia Havn, da det er et afgørende element i vores logistikstrategi at reducere CO₂-aftrykket fra lastbilerne. Og med så kort afstand mellem Fredericia Havn og Taulov Dry Port kan vi reducere lastbilkilometerne på lande- og motorvejsnettet betydeligt,« afslutter Allan Kyhe Kjærgaard.

Sankt Hans på Marinaen: God mad, stemning og ministertale

0
Sankt Hans på Marinaen: God mad, stemning og ministertale

EVENT. Mandag den 23. juni 2025 byder Marinaen og Marsvinet i Middelfart på en festlig Sankt Hans-aften med bål, lækker gourmetmad og tale af Jeppe Bruus, minister for Grøn Trepart og nyvalgt folketingskandidat for Middelfart-kredsen.

Aftenen indledes med muligheden for en udsøgt kulinarisk oplevelse, hvor Marsvinet har sammensat en eksklusiv menu. Gæsterne kan vælge mellem:

  • 2 retter (348 kr.):
    Forret med grønne asparges, små rejer, vagtelæg og sauce mousseline. Hovedretten består af smør-pocheret kyllingebryst med hvide asparges, nye kartofler, danske ærter og velouté-sauce.
  • 3 retter (398 kr.):
    Forret og hovedret som ovenfor samt en lækker sommerdessert med jordbær, marengs, basilikum-iscreme og balsamicosirup.

Når måltidet er vel overstået, samles man klokken 20.00 omkring det traditionsrige Sankt Hans-bål ved Marinaen. Årets båltale holdes af minister Jeppe Bruus, der ud over ministerposten også er Middelfarts nyvalgte folketingsmedlem. Ministeren vil med sikkerhed bringe politiske perspektiver, miljømæssige tanker og lokal forankring sammen, når han fejrer midsommeren med borgerne i Middelfart.

Alle er velkomne til en hyggelig aften med mad, fællesskab og midsommerstemning ved Marinaen og Marsvinet i Middelfart.

Læs mere her

Stemningsfuld Sankt Hans ved Østerstrand: Urbania Beach Bar inviterer til bål og sommerhygge

0
Stemningsfuld Sankt Hans ved Østerstrand: Urbania Beach Bar inviterer til bål og sommerhygge

EVENT. Mandag den 23. juni er Østerstrand scenen for en stemningsfuld og traditionsrig Sankt Hans-aften, når Urbania Beach Bar inviterer hele Fredericia til midsommerfejring ved vandkanten. Aftenen byder på alt, hvad hjertet begærer af bål, musik, familieaktiviteter og fællessang i solnedgangen.

Urbania Beach Bar åbner dørene til en aften, der er skræddersyet til både børn og voksne. Festlighederne begynder allerede klokken 17.00, når Slagter Lampe åbner pølseboden, og der er mulighed for at nyde klassiske sommerretter under åben himmel.

En magisk aften for børnene

Der er særligt fokus på børnene, som mellem klokken 17.00 og 19.00 kan hygge sig med at riste gratis skumfiduser over bål. Allerede klokken 18.00 tændes børnebålet, hvor de mindste kan opleve den helt særlige magi, som kun flammernes skær kan skabe på årets længste dag.

Musik og båltale ved vandet

Når klokken bliver 19.00, træder guitarist og sanger Jesper Gade frem med sin guitar og stemme og fylder stranden med stemningsfuld livemusik, der matcher den varme midsommerstemning. Klokken 20.45 bliver der holdt en båltale, inden det store Sankt Hans-bål tændes klokken 21.00, akkompagneret af fællessang og ægte midsommernostalgi.

Efter båltændingen fortsætter Jesper Gade musikken, så aftenen afsluttes i selskab med smukke toner, mens solen langsomt går ned over Lillebælt.

»Vi ønsker at skabe en aften, hvor fredericianerne virkelig kan mærke den helt særlige atmosfære, der opstår omkring bålet og fællesskabet ved stranden. Vi glæder os meget til at se både børn og voksne nyde aftenen sammen,« lyder det fra Urbania Beach Bar.

Program for aftenen:

  • 17.00 – Slagter Lampe åbner pølseboden
  • 17.00–19.00 – Gratis skumfidus-ristning for børnene
  • 18.00 – Børnebålet tændes
  • 19.00 – Musik ved Jesper Gade
  • 20.45 – Båltale
  • 21.00 – Fællessang og båltænding
  • 21.05 – Musikken fortsætter med Jesper Gade

Fredericia kan se frem til en hyggelig og stemningsfuld midsommeraften ved Østerstrand, hvor traditionerne holdes i hævd, og hele familien kan mødes og fejre årets længste dag.

Fyns Politi havde hænderne fulde – slagsmål, spirituskørsel og ballade fyldte døgnrapporten i Middelfart

0
Fyns Politi havde hænderne fulde – slagsmål, spirituskørsel og ballade fyldte døgnrapporten i Middelfart

KRIMI. Weekenden blev en travl affære for Fyns Politi i Middelfart Kommune. Vold, spirituskørsel og ballade ved festivalen “Rock under Broen” præger døgnrapporten fra fredag og lørdag.

Fredag aften omkring klokken 19.00 udviklede en diskussion på Havnegade sig voldeligt. En ukendt gerningsmand, som sad ved siden af offeret, udøvede vold mod vedkommende. Gerningsmanden er stadig ukendt.

Samme aften klokken 22.04 standsede politiet en varebil på Hovedvejen i Nørre Aaby. Føreren blev sigtet for spirituskørsel, da hans promille overskred det tilladte.

Kort efter, klokken 23.15 på Skovsvinget i Middelfart, blev en mand slået i hovedet af en ukendt gerningsmand, der efterfølgende flygtede fra stedet.

Og lige før midnat klokken 23.59 blev politiet kaldt ud til Gl Banegårdsvej, hvor flere personer var involveret i slagsmål med hinanden.

Uroen fortsatte lørdag eftermiddag. Klokken 15.08 blev en 19-årig mand fra Middelfart sigtet for spirituskørsel på Sofiendalvej, da han kørte bil med en promille over det tilladte.

Klokken 16.30 blev en person overfaldet på Gl Strandvej af to ukendte gerningsmænd, der skubbede offeret til jorden. Den ene af overfaldsmændene tog efterfølgende halsgreb på offeret. Politiet oplyser, at der hverken findes vidner eller overvågningsmateriale af hændelsen.

Under festivalen “Rock under Broen” på Strandvejen måtte politiet lørdag klokken 18.00 bortvise én og samme person fra festivalområdet tre gange på grund af dårlig opførsel og manglende billet.

Politiet efterforsker fortsat flere af hændelserne. 

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport mandag morgen.

Tre millioner kroner er nu standard for et parcelhus

0
Foto: Boligsiden

BOLIG. Prisen på et typisk parcelhus har nu for første gang nogensinde passeret tre millioner kroner. Det viser den nyeste boligudbudsstatistik fra Finans Danmark for maj måned 2025.

Tallene afslører, at udbudspriserne på landsplan for parcel- og rækkehuse er steget med 5,5 procent sammenlignet med sidste år. Dermed koster et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter i dag lidt over tre millioner kroner. Til sammenligning lå prisen i maj 2024 på knap 2,9 millioner kroner.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcelhuse i Danmark er nu oppe på 21.525 kroner.

Ifølge Finans Danmark er det især områderne omkring København, der trækker priserne op. Østsjælland, Københavns omegn og København by har oplevet prisstigninger på over 10 procent det seneste år. Eksempelvis er priserne steget med 12,4 procent i Østsjælland og hele 11,6 procent i Københavns omegn.

Til sammenligning er priserne mere moderate i Sydjylland og på Fyn, hvor kvadratmeterpriserne ligger omkring 13.000-16.000 kroner.

Udbuddet af parcel- og rækkehuse på landsplan er samtidig faldet med 0,7 procent siden sidste år. Det største fald i udbuddet ses i Københavnsområdet, hvor det er faldet med mere end 9 procent.

Underdirektør hos Finans Danmark, Peter Jayaswal, peger på, at optimisme på boligmarkedet trods internationale usikkerheder stadig præger udbudspriserne. Han mener, at faldende renter og pæne lønstigninger kan være årsagen til stigningerne.

»Usikkerhederne fra den anden side af Atlanten har ikke påvirket optimismen på det danske boligmarked. Boligsælgerne er fortsat optimistiske og sætter deres huse til salg til stadig højere priser. På landsplan har udbudsprisen for et typisk parcelhus nu for første gang passeret tre millioner kroner,« siger Peter Jayaswal og tilføjer:

»Optimismen kan hænge sammen med de faldende renter og de pæne lønstigninger, som mange husholdninger har oplevet det seneste år. Både de økonomiske vismænd og Økonomiministeriet forventer, at boligpriserne vil stige i år – så det bliver interessant at følge udviklingen i den kommende tid.«

Det bliver dermed spændende at se, om denne prisstigning fortsætter i de kommende måneder, eller om markedet igen finder et mere stabilt leje.

Torben skiftede erhvervslivet ud med folkeskolen nu advarer han om presset i klasserne

Torben skiftede erhvervslivet ud med folkeskolen nu advarer han om presset...

0
Efter et karriereskifte fra erhvervslivet valgte Torben Søgaard Bonnichsen folkeskolen til for værdiernes skyld. I tredje del af vores serie om den fredericianske folkeskole...