7.9 C
Copenhagen
fredag 19. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Store forskelle i kommunernes administrationsudgifter: Sådan ligger Trekantområdet placeret

Af
Andreas Andreassen
-
0
Store forskelle i kommunernes administrationsudgifter: Sådan ligger Trekantområdet placeret

ANALYSE. En ny analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed viser, at udgifterne til administration og ledelse varierer betydeligt mellem de danske kommuner. I Trekantområdet ses markante forskelle mellem Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding.

I 2024 brugte landets kommuner samlet set 62,5 mia. kr. på administration og ledelse, svarende til 10.463 kr. pr. indbygger. Det er en stigning på knap 1 procent fra året før.

Analysen, der justerer opgørelsen for en mere præcis sammenligning, understreger store lokale forskelle – også når der tages højde for rammevilkår som kommunernes størrelse og socioøkonomiske situation.

Middelfart holder sig under gennemsnittet

Middelfart Kommune har i 2024 formået at holde sine samlede udgifter til administration og ledelse betydeligt under landsgennemsnittet. Kommunen har især holdt lønudgifterne til administrative støttefunktioner, chefer samt decentrale ledere relativt lave. Dog ses der en vækst i udgifterne til personale, der løser myndighedsopgaver, hvor Middelfart i 2024 bruger 2.741 kr. pr. indbygger mod et forventet niveau på 2.298 kr. pr. indbygger. Det giver kommunen en benchmarkingindikator på 119, hvilket betyder, at netop denne udgiftstype ligger 19% over det forventede niveau baseret på kommunens rammevilkår.

Trods denne stigning på det specifikke område ligger Middelfart Kommune samlet set godt i forhold til resten af landet. Det samlede udgiftsniveau vidner om en effektiv administrativ drift, hvor kommunen i flere kategorier opretholder lavere omkostninger end mange sammenlignelige kommuner. Den samlede omkostningsstyring tyder på en god balance mellem nødvendige investeringer i administrativ kapacitet og hensynet til kommunens økonomiske effektivitet.

Kommunens evne til at holde administrationsudgifterne under landsgennemsnittet indikerer således, at Middelfart har fundet en effektiv måde at organisere administration og ledelse på, hvilket frigør ressourcer til andre kommunale kerneområder og tjenester til gavn for borgerne.

Fredericia tæt på gennemsnittet

Fredericia Kommune ligger i 2024 meget tæt på landsgennemsnittet, når det gælder udgifter til administration og ledelse. Kommunens samlede administrationsudgifter udgør 11.134 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet er på 10.463 kr. pr. indbygger. Dermed ligger Fredericia lidt over gennemsnittet, men fortsat relativt stabilt og tæt på landets midterfelt.

Udgifterne til administrative støttefunktioner og chefer ligger lidt under det forventede niveau for kommunen, med 4.852 kr. pr. indbygger mod et forventet beløb på 5.417 kr. pr. indbygger. Her viser Fredericia en effektiv styring med en benchmarkingindikator på 90, hvilket indikerer, at kommunen bruger 10 procent mindre end forventet ud fra dens rammevilkår.

Modsat ser det ud på udgifterne til myndighedspersonale, hvor Fredericia bruger 2.699 kr. pr. indbygger, hvilket er højere end det forventede niveau på 2.435 kr. pr. indbygger. Benchmarkingindikatoren på 111 afspejler således, at Fredericia her ligger 11 procent over det forventede niveau.

Når det gælder decentrale ledere, placerer Fredericia sig igen tæt på det forventede, med en benchmarkingindikator på 96. Dermed bruger kommunen stort set de ressourcer, man kunne forvente, hvilket understreger en balanceret økonomisk styring på dette område.

Samlet set har Fredericia Kommune oplevet en beskeden stigning i administrationsudgifterne fra 2023 til 2024 på blot 0,7 procent. Denne stabilitet antyder, at kommunen har fundet en god balance i sin økonomiske styring, hvor man både tager hensyn til kommunens behov for administrative ressourcer og en ansvarlig budgetlægning. Kommunen befinder sig således i en position, hvor der løbende kan optimeres, men uden markante behov for større tilpasninger i administrationsstrukturen.

Vejle holder niveauet stabilt

Vejle Kommune formår i 2024 at holde niveauet for administrationsudgifter stabilt tæt omkring landsgennemsnittet. Kommunen bruger 10.474 kr. pr. indbygger på administration og ledelse, hvilket er en beskeden stigning på 0,6 procent fra 2023. Dette placerer kommunen marginalt over landsgennemsnittet på 10.463 kr. pr. indbygger.

Når man ser nærmere på detaljerne, fremgår det, at Vejle især ligger lidt højere end gennemsnittet inden for lønudgifter til myndighedspersonale og decentrale ledere. Kommunens udgifter til myndighedspersonale er på 2.762 kr. pr. indbygger, hvilket er noget højere end det forventede niveau på 2.361 kr. pr. indbygger. Dette resulterer i en benchmarkingindikator på 117, der betyder, at Vejle Kommune bruger 17 procent mere end det forventede niveau baseret på kommunens rammevilkår på dette område.

Udgifterne til decentrale ledere ligger dog tættere på det forventede niveau, med en benchmarkingindikator på 102, hvilket betyder, at kommunen kun bruger marginalt mere end forventet på dette område.

Samlet set afspejler Vejle Kommunes udgifter en prioritering af specifikke administrative funktioner, især myndighedspersonalet, hvilket kan skyldes særlige behov eller udfordringer i kommunens opgavevaretagelse på netop dette område. Den generelle stabilitet og relativt begrænsede stigning fra 2023 til 2024 viser samtidig, at kommunen opretholder en fornuftig økonomisk styring med fokus på at balancere nødvendige administrative ressourcer med hensynet til økonomisk ansvarlighed.

Kolding – lidt over gennemsnittet

Kolding Kommune ligger i 2024 lidt over landsgennemsnittet med samlede administrationsudgifter på 10.780 kr. pr. indbygger, hvilket er over landsgennemsnittet på 10.463 kr. pr. indbygger. Kommunens udgifter til især administrative støttefunktioner og chefer samt myndighedspersonale ligger over gennemsnittet.

Kolding Kommune har i 2024 brugt 5.192 kr. pr. indbygger på administrative støttefunktioner og chefer, hvilket overstiger landsgennemsnittet på 4.969 kr. pr. indbygger. Udgifterne til myndighedspersonale er også højere med 2.513 kr. pr. indbygger sammenlignet med gennemsnittets 2.374 kr..

Kommunens benchmarkingindikator viser, at især udgifterne til administrative støttefunktioner og chefer ligger 8% over det forventede niveau baseret på Kolding Kommunes rammevilkår (benchmarkingindikator på 108). Myndighedspersonale ligger 11% højere end forventet (benchmarkingindikator på 111). Samlet set ligger kommunens administrationsudgifter 4% over det forventede niveau (benchmarkingindikator på 104), hvilket antyder, at kommunen står med visse administrative udfordringer, som kræver ekstra ressourcer.

Disse højere udgifter kan skyldes en række faktorer, eksempelvis komplekse myndighedsopgaver, øgede krav til dokumentation og sagsbehandling, eller et ønske om styrkelse af den administrative kapacitet på særlige områder. Samtidig vidner den relativt moderate overskridelse om, at Kolding Kommune arbejder aktivt med økonomistyring, selvom der fortsat findes potentiale for optimering og effektivisering på det administrative område.

Benchmarking peger på potentialer og udfordringer

Analysen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed inkluderer en benchmarkingindikator, der viser, hvorvidt kommunernes faktiske administrationsudgifter ligger over eller under det niveau, som er forventeligt ud fra kommunernes rammevilkår. Disse rammevilkår omfatter blandt andet kommunernes størrelse, demografi og socioøkonomiske forhold, der naturligt påvirker udgiftspresset.

I Trekantområdet fremstår Middelfart Kommune som den, der klarer sig bedst. Med en benchmarkingindikator tæt på det forventede niveau demonstrerer Middelfart god omkostningsstyring og effektiv administration, trods et vist udgiftspres på myndighedsområdet.

I den modsatte ende står Kolding Kommune, der med en benchmarkingindikator på 104 ligger 4% over det forventede niveau. Her er der især større udgifter til administrative støttefunktioner og myndighedspersonale. Dette antyder, at kommunen har potentielle forbedringsmuligheder, hvor en optimering af ressourcerne kunne bidrage til at sænke administrationsudgifterne til et mere forventeligt niveau.

Fredericia og Vejle kommuner placerer sig begge omkring landsgennemsnittet. Fredericia viser god økonomisk styring på flere administrative områder, men har højere udgifter end forventet til myndighedsopgaver. Vejle ligger stabilt, men med betydelige udgifter til myndighedspersonale. Dette kan indikere, at Vejle Kommune oplever særlige opgavemæssige udfordringer, som medfører ekstra behov for administrative ressourcer.

»Selv efter justeringer for rammevilkår er der stadig store forskelle mellem kommunernes udgifter. Middelfart viser god omkostningsstyring, mens Kolding potentielt har rum til forbedringer,« fremgår det af analysen.

Benchmarkingenheden understreger vigtigheden af løbende at følge op på administrationsudgifterne som en central del af kommunernes økonomiske planlægning. Ved at identificere, hvor udgifterne ligger over eller under forventet niveau, får kommunernes ledelser konkrete værktøjer til at forbedre effektiviteten, prioritere ressourcer optimalt og styrke det økonomiske råderum til andre vigtige områder som sundhed, skole og social omsorg.

Region Syddanmark klar til sundhedsreformen med ny organisering

Af
Andreas Andreassen
-
0
Region Syddanmark klar til sundhedsreformen med ny organisering

REGIONEN. Et enigt regionsråd har netop godkendt en ny overordnet organisering, som skal ruste Region Syddanmark til at implementere den kommende sundhedsreform. Den politiske beslutning markerer starten på et stort forandringsarbejde, hvor sundhedstilbud skal bringes tættere på borgerne – og samtidig være mere ensartede på tværs af hele regionen.

Bo Libergren (V). Foto: AVISEN

Ifølge regionsrådsformand Bo Libergren (V) er det afgørende, at organisationen er klar til de nye opgaver, som venter:

»Jeg ser frem til, at vi – på tværs af hele regionen – kan tage fat på at udvikle regionens nye ansvarsområder og de opgaver, som venter. Nu har vi rammerne på plads for, hvordan vores organisation skal se ud, så vi er klar til at løse de nye og vigtige opgaver, som følger med sundhedsreformen,« siger han.

Flere opgaver til sygehusene

Sundhedsreformen indebærer, at sygehusene fremover får ansvar for opgaver, der tidligere har ligget i kommunerne. Det gælder blandt andet akut sygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og dele af rehabiliteringen og genoptræningen.

Derudover integreres psykiatrien og somatikken tættere på sygehusene, så fysisk og psykisk sygdom behandles mere helhedsorienteret og ligeværdigt.

Som følge af de udvidede ansvarsområder skifter sygehusledelserne også navn og rolle – de bliver fremover til sundheds- og sygehusledelser.

Fire nye sundhedsråd bliver centrale aktører

En væsentlig ændring i den politiske struktur bliver etableringen af fire nye sundhedsråd, som træder i kraft 1. januar 2026. De fire råd vil dække henholdsvis Fyn, Lillebælt-området, Sydvestjylland og Sønderjylland, og består af politikere fra både Region Syddanmark og de lokale kommuner.

»En af de vigtigste opgaver for de kommende sundhedsråd bliver at sikre, at sundhedstilbud i højere grad rykker ud af sygehusene og endnu tættere på borgerne – i nogle tilfælde helt ind i borgerens eget hjem. Det kan eksempelvis være hjemmebehandling frem for ambulante besøg på sygehuset,« siger Bo Libergren.

Sundhedsreformen træder endeligt i kraft 1. januar 2027, men Region Syddanmark går nu forrest med forberedelserne, så både organisation og politiske strukturer er klar til fremtidens sundhedsvæsen. Målet er klart: Flere tilbud tættere på borgeren – og bedre sammenhæng i indsatsen.

Tak til de frivillige, der gør en forskel i den sidste tid

Af
Karsten Byrgesen
-
0
Tak til de frivillige, der gør en forskel i den sidste tid

Tak til alle I frivillige medborgere som med nærvær tager et enormt ansvar når livet for en uhelbredelig syg er ved at rinde ud.

Regionsrådet i Syddanmark, hvor jeg er valgt som regionsrådsmedlem, tog en stor og anerkendende beslutning på dagens regionsrådsmøde.

Sagen handler om de mange frivillige der som medlemmer i Palliativt Frivilligt Netværk og Røde Kors yder en kæmpe indsats for uhelbredelig syge, der er indlagt på Regionens sygehuse.

Palliation er et andet ord for lindring og kan både gælde fysiske, psykiske, sociale eller åndelige lidelser. De mange frivillige supplerer med medmenneskelighed og en stor personlig indsats den lægefaglige sygehusindsats, der har til formål at øge livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdom og deres pårørende ved at forebygge og lindre smerte og lidelser. Efter patientens død handler den palliative indsats om at støtte de efterladte. 

Dagens aftale er en forlængelse af en aftale om ”Den sidste tid” der i 2021 blev indgået med Palliativt Frivilligt Netværk og Røde Kors på Fyn om at udvikle/drive et korps af frivillige, der er tilknyttet de specialiserede palliative funktioner på Regionens sygehuse. Erfaringerne med tilbuddene er gode, og derfor vedtog regionsrådet, at aftalerne forlænges med en ny 4-årig periode. Indsatsen udvides så den dækker Fyn og Syd-/Sønderjylland. 

De frivilliges indsats er evalueret af Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. Samlet viser evalueringen, at de frivillige yder en værdifuld og individuel støtte og aflastning, som ser ud til at supplere, men også adskille sig fra den støtte og aflastning medarbejderne har mulighed for at tilbyde. Den indsats, de frivillige tilbyder, understøtter og fremmer en helhedsorienteret indsats og omfavner både fysiske, psykosociale og eksistentielle behov.

I min tale på dagens Regionsrådsmøde bad jeg de andre fyrre medlemmer om at vi sammen sender alle jer frivillige en kæmpe tak for jeres store indsats. Tak. 

Aftalerne betyder, at Regionen inden for den afsatte økonomiske ramme yder et økonomisk tilskud til henholdsvis PFN og Røde Kors til at varetage den administrative støtte- /koordinatorfunktion ved at udvikle og drive et netværk af frivillige. Der er indgået en fireårig aftale. Der ydes i 2024-niveau et årligt tilskud på henholdsvis 647.347 kr. til PFN og 701.292 kr. til Røde Kors. 

Skjulte Skatte: Elbodalruten gemmer på stor natur og små oplevelser

Af
Sasha Christensen
-
0
Skjulte Skatte: Elbodalruten gemmer på stor natur og små oplevelser

NATUR. I dag løfter AVISEN sløret for det sjette afsnit i en serien med titlen Skjulte Skatte, hvor formålet er at vise nogle af de mange naturoplevelser og unikke steder, der findes i og omkring Fredericia – men som alt for få kender.

I det sjette afsnit har vi sat kursen mod Elbodalruten ved Taulov og Kongsted Søerne – en rute, der bugter sig gennem noget af den smukkeste natur i området. Det er bosætningskonsulent Iben Bonne Jensen fra Business Fredericia og AVISEN, der sammen tager seerne med ud på de små ture – væk fra alfarvej og helt tæt på det lokale landskab.

Kongsted Vandværk

»Det er ved at være lidt tid siden, jeg sidst har lavet videoer herfra, men det er altså fordi, jeg er gået og brygget på noget mega fedt til jer,« lyder det i starten af videoen, hvor værten fortæller om samarbejdet med Bosætning Fredericia og idéen om at gå på opdagelse i lokalområdet.

Elbodalruten er 10 kilometer lang og byder på alt fra skov og sø til åbne marker og stier langs vandløb. Det er et oplagt sted til både vandreture, løbeture eller en afslappende udflugt med familien.

»Perfekt til dig, der vil gå en tur, tage børnene med ud, nyde en madpakke eller bare få frisk luft og ro. Der er masser af smukke steder at slå sig ned,« lyder det i videoen.

Serien Skjulte Skatte vil over de kommende uger præsenterer flere steder, og AVISEN udgiver løbende nye afsnit. Målet er klart: At vise, hvorfor Fredericia og omegn ikke bare er en god kommune at bo i – men også et område fyldt med naturoplevelser og ro lige uden for døren. Følg med, når næste afsnit udkommer – og få inspiration til din næste lokale tur.

Kongen gæster Vejle til kæmpe idrætsfest

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Kongen gæster Vejle til kæmpe idrætsfest

KONGEHUSET. Fredag den 4. juli får DGI Landsstævne 2025 i Vejle royalt besøg. Hans Majestæt Kongen har meldt sin ankomst til Danmarks største idrætsfestival, som finder sted den 3.-6. juli i området Ny Rosborg.

Med cirka 22.200 deltagere fra hele landet samler Landsstævnet både børn og voksne, unge og ældre til fire dage fyldt med idræt, aktiviteter og folkefest. DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen, ser meget frem til det kongelige besøg.

»Det er meget glædeligt og vigtigt for både DGI, Vejle Kommune og ikke mindst Landsstævne-deltagerne, at Kongen besøger Landsstævnet. Opbakningen fra Kongehuset har stor betydning i forhold til, at Landsstævnet er et koncentrat af de aktiviteter og det fællesskab, idrætsforeningerne byder på i hverdagen,« siger Charlotte Bach Thomassen.

Under besøget vil Kongen blandt andet overvære træningen hos Efterskoleholdet, hvor mere end 5.000 efterskoleelever forbereder deres store opvisning “Dare2Dream”. Derudover vil Hans Majestæt besøge Frivilligteltet, som fungerer som samlingspunkt for de cirka 4.000 frivillige hjælpere, der får Landsstævnet til at lykkes.

Også Vejles borgmester Jens Ejner Christensen (V) ser frem til det kongelige besøg og understreger betydningen af samarbejdet mellem kommunen og DGI.

»Vi glæder os meget til, at H.M. Kongen besøger Landsstævnet, når det indtager Vejle i juli. Det er altid en ære at få Kongehusets opmærksomhed, og jeg ser frem til at vise, hvordan vi sammen med DGI og borgerne i Vejle Kommune har arbejdet på at skabe et Landsstævne med fokus på fællesskab og forbundethed i glæden ved bevægelse og folkefest på tværs af deltagere og publikum, unge og ældre,« siger Jens Ejner Christensen.

Landsstævnet i Vejle byder på over 30 forskellige idrætter og mere end 300 aktiviteter. Deltagerne kan blandt andet prøve kræfter med nye trends som isbadning, mindful running og surfski. Om aftenen er der shows, festligheder og koncerter for både deltagere og publikum.

Kongehuset har tidligere støttet op om Landsstævnet flere gange. I 1961 besøgte Kong Frederik IX Vejle under Landsstævnet, og H.M. Dronning Margrethe har deltaget ved flere lejligheder – senest i Aalborg i 2017.

Fredericianer omkommet i tragisk arbejdsulykke

Af
Andreas Andreassen
-
0
Fredericianer omkommet i tragisk arbejdsulykke

KRIMI. En 55-årig mand fra Fredericia har mandag mistet livet i en arbejdsulykke hos T. Hansen i Thisted, skriver TV2.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi faldt manden over 2,5 meter ned på et betongulv under opførelsen af et lager. Manden var ansat hos en ekstern virksomhed, der arbejdede for T. Hansen.

Arbejdstilsynet undersøger nu ulykken nærmere. T. Hansen i Thisted holder lukket resten af mandagen. De pårørende er underrettet.

Lettelsen var stor, da de første studenter fik huen på IBC

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Lettelsen var stor, da de første studenter fik huen på IBC

UDDANNELSE. Den danske sommer er rig på traditioner, men få af dem er lige så sprudlende og håbefulde som dagen, hvor studenterne springer ud. Det øjeblik, hvor eksamenslokalets tavshed brydes, og de unge træder ud med smilet bredt og lettelsen lysende fra deres skuldre. Netop sådan en dag var mandag formiddag på IBC Fredericia Middelfart, hvor årets første HHX-studenter trådte ud i friheden, fejringen og familiernes varme favntag.

Freja Skov Lütken og Stella Kold Brændstrup var årets første studenter på IBC Fredericia Middelfart. Smil, lettelse og glæde prægede øjeblikket, da de to unge fik deres mørkeblå HHX-huer på hovederne.

På græsplænen ved skolens hovedindgang stod teltene klar til at danne rammen om den store dag. Det, der begyndte som en nødvendig foranstaltning under coronapandemien, er med tiden blevet en kærkommen tradition, som skolen nu muntert kalder deres »Roskildeby«, fortæller rektor Jakob Lund. Han står midt i solskinnet med armene krydset og smiler bredt, mens han ser på de mange studenter med deres nyerhvervede mørkeblå huer på hovederne.

Det hele startede lidt usikkert med en regnvåd morgen, men lige som de første studenter, Freja Skov Lütken og Stella Kold Brændstrup, kom ud fra eksamenslokalet omkring kvart i ti, brød solen igennem skyerne. Stemningen steg hurtigt, mens flere familier og venner strømmede til med flag, roser og bobler. Teltene blev fyldt med stolte forældre, bedsteforældre og venner, der alle spændt ventede på deres student.

»Det er simpelthen toppen af året det her, når man kan se, hvordan de kommer ud og mærke, hvordan skuldrene bare er faldet ned,« fortæller han og fortsætter med et smil, der breder sig endnu mere:

»Det er en enorm lettelse for eleverne. Især efter den sidste måneds tid, hvor alt har handlet om eksamen og præstation. Der er pres på dem, og de går virkelig op i det, så det her er bare en glad dag.«

Traditionen tro blev Dannebrog hejst, da årets første studenter sprang ud på IBC Fredericia Middelfart. Freja Skov Lütken og Stella Kold Brændstrup hjalp rektor Jakob Lund med at sende flaget til tops.

Mens de blå studenterhuer blev placeret på hovederne af de unge med både latter, glædestårer og kærlige kram, vendte Jakob Lund også blikket fremad mod det næste kuld af elever, som allerede står klar i kulissen. Skolen har nemlig oplevet en tydelig vækst i antallet af nye elever over de seneste år, noget Jakob Lund ser som et klart udtryk for, at skolen tilbyder noget helt rigtigt.

»Det er virkelig dejligt, at der er interesse for det, vi tilbyder. Udviklingen er jo kommet over flere år, og jeg tror helt klart, det viser, at vi gør noget rigtigt. Mange skoler gør det godt, men det, vi har fokuseret på med elevernes trivsel kombineret med vores faglige tilbud, har bare vist sig at være rigtig spændende for mange unge. Det er selvfølgelig noget, vi både er glade for og stolte af.«

Lette tårer, masser af krammere og sunkne skuldre fyldte pladsen foran IBC Fredericia Middelfart, da årets første studenter fik deres huer på.

Men inden næste skoleårs nye elever træder ind på skolen, skal der først trækkes en streg i sandet efter et langt skoleår.

»Jeg tror, alle snart trænger til sommerferie,« griner rektoren.

»Jeg tror, at alle er rigtig glade lige nu. Det har været en lang slutspurt hen mod den her uge, og nu skal vi bare nyde det resten af ugen, inden vi stille og roligt begynder at lukke ned i næste uge, får sendt de sidste ting ud, og så er vi klar til sommerferie og et nyt år, før vi ser os om,« siger han og understreger afslutningsvis, at det dog mest af alt handler om at fejre, at årets studenter er sprunget ud, og at skolens græsplæne er fyldt med elever og familier, der nyder dagen.

Særligt potent opioid årsag til to dødsfald i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0
Særligt potent opioid årsag til to dødsfald i Fredericia

KRIMI. Sydøstjyllands Politi advarer nu offentligheden mod et ekstremt farligt stof, der har kostet to mennesker livet i Fredericia.

Torsdag den 3. april 2025 blev to personer fundet døde på et bosted på Jupitervej i Fredericia. Retskemiske undersøgelser har vist, at de to personer døde efter at have indtaget det syntetiske opioid N-Desethyl-isotonitazen.

Ifølge Torben Simonsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, er det altid dybt tragisk og sorgfuldt, når mennesker dør efter at have indtaget narkotika. Han advarer mod at indtage ulovligt indkøbte opioider:

»Det her stof er så farligt, at vi ikke kan sige det tydeligt nok: Hold jer langt, langt væk. Man kan dø af at indtage det.«

Torben Simonsen advarer ligeledes mod at købe stoffer, uanset hvor handlen måtte foregå:

»Grundlæggende skal man undlade at købe og indtage stoffer. Vi bruger de stærkeste advarsler, vi overhovedet har til rådighed, omkring disse højpotente opioider og det at købe stoffer uden reelt at vide, hvad man modtager og indtager. Man skal ganske enkelt lade være, da det kan være dødeligt i selv meget små doser,« siger han.

Politiet udsendte den 4. april en pressemeddelelse for at advare misbrugsmiljøet i Fredericia mod muligt farligt narko i omløb.

Fakta om højpotente opioider

Højpotente opioider omfatter opioide nitazener, fentanyl og fentanylderivater.

N-Desethyl-isotonitazen er et opioid, der tilhører gruppen af såkaldte nitazener, som i lighed med fentanyl er ekstremt stærke – og dermed også potentielt dødelige – selv i meget små doser.

Kilde: Sundhed.dk

Læs mere om nitazener på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

19-årig udsat for peberspray og muligvis knivstik – politiet søger vidner

Af
Thea Dyhrberg
-
0
19-årig udsat for peberspray og muligvis knivstik – politiet søger vidner

KRIMI. Sydøstjyllands Politi efterforsker lige nu en voldssag, som fandt sted søndag aften ved Netto på Jernbanegade i Kolding. Politiet fik anmeldelsen om episoden klokken 22.05 fra en medarbejder i butikken, der reagerede på uroen ude foran forretningen.

Ifølge vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd blev en 19-årig mand fra Kolding Kommune udsat for vold, da han blev sprøjtet med peberspray og muligvis også stukket med en kniv. Offeret pådrog sig dog kun en mindre skade på en finger.

Politiet er stadig ved at undersøge, hvad der præcist skete ved Netto søndag aften, og de har allerede talt med flere personer på stedet.

»Vi har afhørt nogle vidner, men vi vil gerne høre fra flere, der kan have set noget. Vi forsøger stadig at klarlægge hændelsesforløbet helt præcist,« siger Arno Rindahl Petersen.

Det er endnu uklart, hvor mange gerningsmænd der var involveret, og hvad der ligger bag hændelsen. Derfor hører politiet gerne fra borgere, der befandt sig i området søndag aften omkring klokken 22 og muligvis har observeret episoden.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.

Efter hård kritik: SJF Bank sælger aktier i Nordfyns Bank

Af
Andreas Andreassen
-
0
Efter hård kritik: SJF Bank sælger aktier i Nordfyns Bank

FINANS. SJF Bank har i dag solgt sin aktiepost i Nordfyns Bank til Middelfart Sparekasse. Handlen sker til kurs 510, svarende til kurs/indre værdi på 1,15, og udløser en gevinst på 74 mio. kr. i bankens regnskab for andet kvartal 2025. Gevinsten i forhold til erhvervelsesprisen i 2021 er endnu højere og er løbende blevet bogført i bankens regnskaber.

Transaktionen betyder samtidig, at SJF Banks kapitalgrundlag bliver styrket med 200 mio. kr. Adm. direktør i SJF Bank, Lars Petersson, er tilfreds med resultatet:

»Vi betragter salget som særdeles tilfredsstillende – både økonomisk og strategisk. Vi har gennem hele forløbet ageret ordentligt og transparent. Med denne transaktion frigør vi betydelig kapital til gavn for banken og ikke mindst vores aktionærer,« siger han.

Forløbet op til salget har været præget af kritik og medieomtale, særligt efter at Nordfyns Bank i begyndelsen af maj offentliggjorde planer om en fusion med Fynske Bank. SJF Bank kritiserede undervejs processen, manglende dialog og en pris, som banken vurderede som alt for lav.

»Det tilbud, som Nordfyns Banks aktionærer blev præsenteret for, var efter vores vurdering for lavt – ja, tarveligt lavt. Når man samtidig afviser at dele centrale dokumenter og analyser og afviser dialog, så underminerer man både gennemsigtigheden og ejernes mulighed for at tage stilling,« siger Lars Petersson.

Han forklarer, at SJF Bank modtog fortroligt materiale fra Nordfyns Bank den 2. maj 2025 om en forestående fusion med Fynske Bank. Det eneste konkrete indhold var et foreslået bytteforhold på 2,7 samt en anmodning om uigenkaldelig støtte til fusionen. SJF Bank anmodede efterfølgende om supplerende oplysninger, men blev afvist.

»På dette utilstrækkelige grundlag, og med en afregningspris, vi vurderede som uforståeligt lav, fandt vi det umuligt at støtte fusionen,« siger Petersson.

Ønskede dialog – fik afvisning

SJF Bank har siden købet af aktieposten i Nordfyns Bank i 2021 åbent tilkendegivet interesse for en fusion mellem de to banker. Men Nordfyns Banks ledelse har konsekvent afvist dialog og fastholdt ønsket om selvstændighed. På generalforsamlingen i Nordfyns Bank den 20. marts 2024 blev et aktionærforslag om at indlede fusionsdrøftelser med SJF Bank afvist af bestyrelsen. Alligevel stemte hele 18 pct. af aktionærerne for at undersøge en mulig fusion.

»Vi har altid respekteret Nordfyns Banks ønske om selvstændighed, og vi stod ikke bag aktionærforslaget. Vi stemte endda ikke på forslaget, netop af respekt for bankens ledelse og den demokratiske proces. Men den betydelige opbakning til forslaget sendte dog et klart signal om, at en del af ejerkredsen så positivt på en mulig fusion,« siger Lars Petersson.

Han påpeger, at SJF Bank i november 2024 også helt konkret og skriftligt udtrykte fusionsinteresse over for Nordfyns Bank.

Fremadrettet fokus og fortsat vækst på Fyn

Med salget til Middelfart Sparekasse sætter SJF Bank nu punktum i sagen og fokuserer på sin fortsatte vækststrategi på Fyn.

»Vi står stærkt på Fyn. Vores erhvervsforretning er større end de to fusionsbanker tilsammen, og vi oplever stigende tilgang af både store erhvervskunder og dygtige medarbejdere. Vi sender årligt millioner tilbage til det fynske foreningsliv – senest som ny hovedsponsor for Svendborg Rabbits og med støtte til flere handelsstandsforeninger. Det gør os stolte,« udtaler Lars Petersson.

1...319320321...1.786Side 320 af 1.786
Låge 19: Gitte Ladefoged Art Studio: Livsglæde, bronze og jul i kunstens tegn

Låge 19: Gitte Ladefoged Art Studio: Livsglæde, bronze og jul i...

Julie Christine Skøtt Christensen - 0
December i Middelfart er noget særligt. Byen falder ikke helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst lidt mere på...
Låge 19 Hjemmesko, støvler og decemberstemning hos Skoringen

Låge 19 Hjemmesko, støvler og decemberstemning hos Skoringen

FC Fredericia forlænger med assistenttræner

FC Fredericia forlænger med assistenttræner

Fredericia udpeget som nationalt kulturmiljø: Historisk bymidte får særlig status

Fredericia udpeget som nationalt kulturmiljø: Historisk bymidte får særlig status

Ny koncertrække bringer folkemusikken tæt på i Fredericia

Ny koncertrække bringer folkemusikken tæt på i Fredericia

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER