-3.1 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025

Fredericia anno 1849 – mød byens royale forbindelser

0
Fredericia anno 1849 – mød byens royale forbindelser

EVENTS. Hvis sommerferien stadig byder på ledige timer, er der torsdag mulighed for at rejse tilbage i tiden på Fredericia Bibliotek. Her kan man opleve et historisk foredrag om byen i året 1849 – en tid, hvor kongen stadig sad tungt på magten, og forbindelserne mellem royale og lokale borgere kunne være både praktiske, overraskende og personlige.

Fra klokken 16.30 til 17.30 inviterer Fredericia Bibliotek til foredraget »Kongens by 1849«, hvor man kan møde såkaldte Borger 1849 i tidstro dragter. Disse historiske karakterer vil fortælle levende historier om, hvordan livet udfoldede sig for byens borgere for knap 200 år siden, og ikke mindst hvilke royale forbindelser der gjorde sig gældende dengang.

Fra Fredericias grundlæggelse og helt frem til grundlovens indførelse i 1849 var Danmark styret af enevældige konger. Kongens rolle var derfor langt mere nærværende i hverdagen for byernes borgere – herunder også i Fredericia – end vi kender det fra i dag.

»Nogle af forbindelserne var af praktisk og administrativ karakter, andre mere tilfældige og menneskelige. Og der var måske flere forbindelser, end man skulle tro,« lyder det i bibliotekets beskrivelse af arrangementet.

Arrangementet er gratis, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. Dermed kan både ferierende familier og lokale historisk interesserede borgere spontant møde op og få en lærerig time med spændende historier om Fredericias fortid og forbindelserne til kongehuset.

Alarmselskab får kæmpebøde

0
Alarmselskab får kæmpebøde

BUSINESS. Alarmselskabet Verisure A/S har accepteret en bøde på 635.000 kroner for ulovligt telefonsalg og vildledende markedsføring. Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden tilbage i 2021, efter at selskabet gentagne gange havde ringet til forbrugere og erhvervsdrivende, som ikke havde givet samtykke til opkaldene. Desuden har Verisure annonceret med vildledende oplysninger og tilbudt en »gratis« alarmtest med det formål at skaffe samtykker til salg.

57 forbrugere og to erhvervsdrivende blev i perioden maj 2019 til marts 2021 gentagne gange kontaktet af Verisure med henblik på salg af alarmprodukter. Ingen havde givet samtykke, og flere havde endda frabedt sig yderligere henvendelser efter første opkald.

Under opkaldene blev ni forbrugere udsat for vildledende oplysninger. Eksempelvis oplyste Verisures sælgere urigtigt, at Gentofte var hårdt ramt af tyveri, at der var flere indbrud end gennemsnittet i Fredensborg, og at der havde været mange indbrud i området ved Tune.

Misvisende annoncer på sociale medier

I perioden januar-marts 2020 kørte Verisure en annoncekampagne på Facebook og Instagram, hvor det fremgik, at en »indbrudsbølge« netop havde ramt en bestemt villavej i Slagelse, hvor syv huse havde haft indbrud. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyste dog, at der ikke havde været anmeldt indbrud på vejen i den angivne periode. De syv indbrud var sket over et år tidligere, i november 2018.

»Gratis« alarmtest med skjult formål

Verisure markedsførte fra juni 2017 til marts 2020 en såkaldt »gratis« alarmtest på virksomhedens hjemmeside og sociale medier. Ifølge Forbrugerombudsmanden havde testen alene det formål at indhente samtykke til yderligere salgshenvendelser via sms og telefon. Dermed var testen ikke reel gratis, idet forbrugerne reelt betalte med deres data og samtykke.

Ikke første gang Verisure overtræder loven

Verisure har tidligere accepteret bøder for lignende forhold. Første gang var i 2019, hvor de accepterede en bøde for uanmodede opkald til 42 forbrugere. I 2020 accepterede virksomheden en bøde for lignende forhold, herunder uanmodede opkald og vildledende oplysninger.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen udtaler:

»Forbrugere, som ikke har bedt om at blive kontaktet, skal naturligvis ikke ringes op af virksomheder, der ønsker at sælge deres produkter. Verisure har groft overtrådt forbuddet mod telefonsalg ved ovenikøbet at kontakte nogle forbrugere flere gange, selv om de udtrykkeligt havde frabedt sig det.«

Han fortsætter:

»De forskellige tilfælde af vildledende markedsføring, som Verisure har praktiseret, har været aggressive og med uacceptable metoder til at sælge alarmsystemer til forbrugerne. Frygten for indbrud kan være blevet forstærket hos forbrugerne med eksempelvis de fejlagtige oplysninger om en indbrudsbølge på en villavej.«

Bøden på 635.000 kroner afspejler de bødekriterier, som var gældende på tidspunktet for overtrædelserne. Fra 2022 blev der indført en ny bødemodel, som tager udgangspunkt i virksomhedernes størrelse. Derfor vurderes det, at en tilsvarende bøde i dag ville være betydeligt højere.

6. juli mere end fest og fyrværkeri

0
6. juli mere end fest og fyrværkeri

Når du ser fyrværkeriet lyse voldene op, så husk: Det handler ikke bare om fest. Det handler om dem, der gav os retten til at feste. Dem, der holdt stand, så Danmark kunne stå. En by, der år efter år i trods og taknemmelighed, minder os alle om, hvad mod og sammenhold virkelig betyder. Når faklerne lyser fæstningsgaderne den 5. juli, og kanonerne buldrer over voldene ved daggry den 6. juli, er det ikke bare for show. Det er sjælen i Fredericia, der træder frem, formet af kamp, mod og sammenhold. Her i hjertet af Danmark mindes og fejrer vi en sejr, der vendte krigen, samlede nationen og formede en by med en helt særlig karakter.

En by grundlagt til krig og vundet med mod

Fredericia blev anlagt som fæstningsby i 1650 på befaling af Frederik III. Men det var først i 1849, at byens navn for alvor blev skrevet ind i historiebøgerne. Den 6. juli 1849, under Treårskrigen, overraskede danske tropper de slesvig-holstenske styrker, i et natligt udfald fra Fredericia. Med dygtig strategi og ufatteligt mod slog de fjenden tilbage og skabte et afgørende vendepunkt i kampen for Danmarks integritet.

5. juli. Respekt før fest

Fakkeltoget den 5. juli gennem Fredericias gader er ikke bare stemningsfuldt, det er helligt. Det er en tradition, hvor vi med sang og stilhed ærer de faldne ved Soldatergraven og ved Landsoldaten verdens første monument rejst til minde om den almindelige soldat. I Fredericia hylder vi ikke bare generaler, men hver enkelt, der bar våben og håb.

6. juli. Sejrens morgen

Når byen vækkes af kanonsalut kl. 06.30, vækkes også minderne om den dag, hvor alt kunne have været tabt, Fredericia i stedet vandt. Sørgemarchen, der bliver til sejrsmarch, symboliserer den dobbelte puls i 6. juli: Sorg og stolthed. Tab og triumf. Det er både en militærhistorisk begivenhed og et folkeligt drama, der lever videre i hver parade, hver tale og hvert hejst flag.

Fra lokal sejr til national betydning

Slaget ved Fredericia var ikke bare en militær manøvre, det var en moralsk saltvandsindsprøjtning til en nation i krise. Sejren blev symbolet på, at Danmark kunne rejse sig. Fredericia blev modets by, med en identitet bygget på frihed, fællesskab og forsvarsvilje.

Historien lever, ikke bare for børn

Fæstningsdagene og 6. juli-dagene handler ikke om nostalgi, de handler om nutid. Om at vise nye generationer, hvad kamp betyder. Ikke bare med geværer, men for værdier. Gennem soldaterlejre, kanon-demonstrationer, historiefortælling og byvandringer bliver historien levende, vi husker, at frihed aldrig er gratis.

COOP og 365discount betaler bøder på i alt 400.000 kroner

0
COOP og 365discount betaler bøder på i alt 400.000 kroner

BUSINESS. 365discount A/S og COOP Danmark A/S har begge vedtaget bøder på 200.000 kroner for at have haft tobaksvarer og tobakssurrogater synligt placeret i flere af deres butikker. Forbrugerombudsmanden har otte gange konstateret, at butikkerne SuperBrugsen og 365discount har overtrådt udstillingsforbuddet ved ikke at dække produkterne til.

Tobaksvarer og tobakssurrogater må ifølge tobaksreklameloven ikke vises frem eller være synlige i fysiske butikker. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at butikkerne overholder udstillingsforbuddet, men har flere gange konstateret, at butikker ikke efterlever reglerne.

I otte tilfælde – fire gange i fire forskellige 365discount-butikker og fire gange i tre forskellige SuperBrugsen-butikker – har Forbrugerombudsmanden konstateret, at tobaksvarer ikke var skjult for kunderne, eksempelvis bag et forhæng eller en låge. Det udløser nu bøder på 200.000 kroner til hver af de to virksomheder. Begge virksomheder har erkendt overtrædelserne og valgt at betale bøderne, så sagen dermed afgøres uden retssag.

Årsagen til, at sagen kan afgøres uden retssag, er, at Forbrugerombudsmanden per 1. januar 2025 har fået beføjelse til at udstede administrative bøder for overtrædelse af udstillingsforbuddet. Det er første gang, Forbrugerombudsmanden anvender denne mulighed i praksis på tobaksreklameområdet.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen udtaler:

»Ifølge tobaksreklameloven må virksomheder ikke fremvise eller på nogen måde reklamere for tobaksvarer eller tobakssurrogater. Det forbud skal naturligvis tages alvorligt, og derfor skal butikkerne sørge for at dække varerne til, så ingen – særligt ikke børn og unge – bliver fristet af dem.«

Lovgivningen på området:

Udstillingsforbuddet følger af tobaksreklamelovens § 5 a og bekendtgørelse nr. 570 af 11. februar 2021 om forbud mod synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter § 2.

Det er forbudt at vise de tobaksvarer, som en butik sælger, medmindre man har en fysisk butik, der er specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer. Butikker, der ikke er specialiserede i disse varer, må kun vise tobaksprodukter efter direkte anmodning fra kunden. Forhandlere skal dermed sikre, at tobaksvarerne effektivt gemmes væk, f.eks. under disken, bag et forhæng eller bag en låge.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at udstillingsforbuddet overholdes og har pr. 1. januar 2025 fået beføjelse til at udstede administrative bødeforelæg, jf. tobaksreklamelovens § 7 a. Det betyder, at Forbrugerombudsmanden kan afgøre sager uden retssag, såfremt virksomhederne erkender sig skyldige og indvilliger i at betale bøden til statskassen inden for en nærmere angivet frist.

Dødsfald Vejle uge 26

0
Dødsfald Vejle uge 26

Charly Elmose
1939 – 2025

Leni Beltrão Sørensen
1964 – 2025

Dødsfald Kolding uge 26

0
Dødsfald Kolding uge 26

Karin Gitte Bech-Haase
1947 – 2025

Gurli Brown Christensen
1940 – 2025

Dødsfald Fredericia uge 26

0
Dødsfald Fredericia uge 26

Erik Sørensen
1935 – 2025

John Erdland
1948 – 2025

Dødsfald Middelfart uge 26

0
Dødsfald Middelfart uge 26

Niels Erik Henriksen
1952 – 2025

Inger Logie Barren
1944 – 2025

Bent Jensen Schmidt
1936 – 2025

Politiet melder om ulykkelig hændelse på Teatertorvet i Horsens

0
Politiet melder om ulykkelig hændelse på Teatertorvet i Horsens

KRIMI. Onsdag aften var Sydøstjyllands Politi massivt til stede ved Teatertorvet i Horsens. Et større område blev hurtigt afspærret, og politiet meldte tidligt på aftenen ud på sociale medier, at der var tale om »et mistænkeligt forhold«, men at der ikke umiddelbart var fare for borgere i området.

Tidligt torsdag morgen kom så den triste opfølgning på hændelsen:

»Der var tale om en ulykkelig hændelse, hvor en mand havde taget sit eget liv. Politiet har ikke yderligere til sagen,« skriver Sydøstjyllands Politi på X.

Politiet ønsker ikke at give yderligere kommentarer til episoden. Af hensyn til de efterladte og privatlivets fred opfordres der generelt til respekt og hensynsfuldhed omkring sagen.

Har man behov for nogen at tale med, kan man kontakte Livslinien på telefon 70 201 201.

Indkomster stiger på tværs af Trekantområdet – minister glæder sig

0
Indkomster stiger på tværs af Trekantområdet – minister glæder sig

ØKONOMI. Indkomsterne i Trekantområdet vokser støt, og borgerne i Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding har fået flere penge mellem hænderne det seneste år. Det viser en ny opgørening fra Danmarks Statistik, som glæder skatteminister Rasmus Stoklund.

Tallene afslører, at den gennemsnitlige A-indkomst, som primært består af løn, pensionsudbetalinger og skattepligtige indkomstoverførsler, i gennemsnit steg med 4,83 procent på landsplan fra 2023 til 2024. I Trekantområdet oplever kommunerne dog lidt forskellige stigningstakter.

Vejle ligger bedst til i området med en stigning på 4,62 procent, hvilket svarer til 15.783 kr. mere per borger i gennemsnit. Det betyder, at borgerne i Vejle Kommune nu i gennemsnit tjener ca. 357.700 kr. årligt.

Lige efter følger Fredericia Kommune, hvor borgerne oplevede en stigning på 4,61 procent, svarende til godt 15.000 kr. ekstra. Den gennemsnitlige årlige indkomst er her knap 342.000 kr.

I Kolding steg borgernes gennemsnitlige A-indkomst med 4,41 procent – en forbedring på cirka 14.500 kr., hvilket placerer kommunen en smule under landsgennemsnittet på 4,83 procent. Den gennemsnitlige indkomst her er nu omkring 344.000 kr.

I Middelfart har man haft områdets laveste stigning. Her er indkomsten øget med 3,94 procent, svarende til ca. 13.300 kr. ekstra, og borgerne tjener i gennemsnit knap 351.000 kr. årligt.

Skatteminister Rasmus Stoklund glæder sig især over, at væksten ikke kun er koncentreret omkring hovedstaden og de store byer, men kan mærkes bredt i provinsen.

»Når man åbner de store aviser, kan man godt få et indtryk af, at det kun er i København eller de store byer, der er fremgang i økonomien. Men de nye tal her viser, at den bomstærke økonomi, vi har i Danmark, betyder, at stort set alle danskere har fået flere penge mellem hænderne, og at det ikke kun er i de store byer eller i Nordsjælland,« siger skatteministeren.

Han fremhæver, at både stærke overenskomster og regeringens seneste personskattereform, der har givet skattelettelser til 3,3 millioner danskere, spiller en væsentlig rolle i den positive udvikling.

»Det kommer alt sammen danskerne til gode, og jeg håber, at danskerne også kan mærke fremgangen i deres økonomi,« understreger Rasmus Stoklund.

Forsøg på indbrud, stjålne nummerplader og fyrværkerihærværk

Forsøg på indbrud, stjålne nummerplader og fyrværkerihærværk

0
Fyns Politis døgnrapport op til juleaftensdag rummer flere sager om forsøg på indbrud, tyveri og hærværk rundt om i politikredsen. I Middelfart blev der mandag...
Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Død person fundet udendørs i Kolding

Død person fundet udendørs i Kolding

81-årig omkommet i brand

81-årig omkommet i brand