BUSINESS. Den 1. juli slog den velkendte tøjbutik i Gothersgade i Fredericia dørene op med nyt navn og fornyet butikskoncept. Butikken, der hidtil har heddet Miami, skifter nemlig navn tilbage til det oprindelige S.M. Andersen – præcis som dengang, da butikken blev grundlagt i 1921.
Bag navneskiftet står indehaver Ole Mortensen, der med begejstring fortæller om idéen bag skiftet:
»Vi vender tilbage til rødderne. Fra 1. juli hedder vi igen SM Andersen, ligesom da butikken åbnede i 1921. Dengang var lokalerne selvfølgelig noget mindre end de er i dag, men historien er den samme, og den vil vi gerne holde fast i,« fortæller Ole Mortensen.
Hygge og kaffe skal løfte oplevelsen
Navneforandringen er ikke det eneste nye i butikken. Ole Mortensen har valgt at indrette et helt nyt og hyggeligt loungeområde, hvor kunderne fremover kan nyde en god kop kaffe under shoppingturen. Butikken er derfor blevet frisket op og gjort klar med nye møbler, en lækker kaffestation og hyggelige siddepladser.
»Vi har lavet butikken om med en hyggelig kaffekrog. Vi har fået en flot kaffemaskine, et lille køleskab med kolde drikkevarer og nogle behagelige stole og borde. Det handler om at give kunderne en god oplevelse, hvor man kan tage sig tid til en kop kaffe og en god snak om tøj og mode. Samtidig har vi sagt farvel til Tøjeksperten, og vi ønsker dem held og lykke i deres nye rammer,« siger Ole Mortensen begejstret.
Butikken holder ekstraordinært åbent hele weekenden i forbindelse med 5-6.juli-festlighederne og Open By Nigth. Lørdag er der ekstra længe åbent fra klokken 10-22, hvor kunderne kan besøge butikken og opleve den nye indretning, det nye navn og ikke mindst de nye varer.
Med navneskiftet styrker butikken også sit fokus på erhvervslivet. Et nyt slogan – ”Dit behov er vores sortiment. Fashion for Business” – skal signalere, at SM Andersen også fremover vil satse på at imødekomme behovene fra byens virksomheder.
»Vi har altid haft et godt forhold til erhvervslivet, og det vil vi nu gøre endnu tydeligere med vores nye koncept og slogan. Vi ønsker at tilbyde erhvervskunder en særlig oplevelse og gode muligheder for at finde præcis det, de har brug for,« fortæller Ole Mortensen.
BUSINESS. Når parkeringsselskaber skilter med vilkår for parkering, skal informationerne fremgå klart og tydeligt. Det understreger Forbrugerombudsmanden, som nu har indskærpet reglerne over for parkeringsselskabet Q-Park.
Sagen drejer sig konkret om parkeringspladsen på adressen Hvedevænget 66-80 i Næstved, hvor skiltene har været egnet til at vildlede kunderne. På skiltet stod det fremhævet, at der var to timers gratis parkering fra mandag til fredag kl. 7-17. Men nederst på skiltet og med mindre skrift fremgik det samtidig, at der udenfor dette tidsrum var krav om parkeringstilladelse.
Ifølge Forbrugerombudsmanden var skiltet samlet set så uklart, at det kunne vildlede forbrugerne til at tro, at der ikke var andre begrænsninger end de to timers gratis parkering.
Q-Park har oplyst, at skiltet blev udskiftet i sommeren 2024.
Samtidig vurderer Forbrugerombudsmanden, at vilkåret om parkeringstilladelse ikke kan anses for accepteret, fordi det ikke fremgik klart og tydeligt af skiltet. Derfor mener Forbrugerombudsmanden, at forbrugere, som har fået kontrolafgifter på den pågældende parkeringsplads uden for det skiltede tidsrum (mandag til fredag kl. 7-17), har krav på at få refunderet pengene.
Forbrugerombudsmand Torben Jensen siger:
»Teksten på et parkeringsskilt udgør aftalen mellem forbrugeren og parkeringsselskabet. Derfor er det naturligvis vigtigt, at vilkårene fremgår klart, tydeligt og forståeligt. Forbrugerne skal nemt kunne forstå vilkårene, inden de efterlader bilen, så de ikke risikerer at modtage en kontrolafgift.«
Lovgivningen på området:
Markedsføringsloven
Ifølge markedsføringslovens § 6 må virksomheder ikke udelade eller skjule væsentlige oplysninger i markedsføringen, eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.
Aftaleretten
Når man parkerer på et privat parkeringsareal, indgår man som udgangspunkt en såkaldt kvasiaftale, hvor man med sin handling accepterer parkeringsvilkårene. Disse vilkår skal fremgå klart og forståeligt af skiltene, før aftalen kan anses for gyldigt indgået.
Kontrolafgiftsbekendtgørelsen
Ifølge bekendtgørelsen om kontrolafgifter (§ 4) skal parkeringsskiltene tydeligt angive vilkårene om tidsbegrænset parkering, betalingsparkering eller brug af parkeringstilladelser. Hvis dette ikke overholdes, kan parkeringsselskabet ikke lovligt udstede kontrolafgifter.
IDRÆT. Idrætsforeningerne i udsatte boligområder oplever i disse år en stærk vækst i medlemstallet. Fra 2021 til 2024 er antallet af medlemmer i de såkaldte DIF get2sport-foreninger steget med hele 21 procent, fra 14.426 til 18.242 medlemmer blandt de 0-18-årige. Det viser DIF og DGI’s medlemstal.
Sommerferien betyder samtidig fodboldskoler rundt om i landet, også i de udsatte boligområder, hvor DBU og DIF i fællesskab afholder såkaldte Get2 Fodboldskoler. Disse er målrettet børn og unge i områder med særlige sociale udfordringer, og i år kan næsten 1800 børn og unge opleve glæden ved fodbold.
Ifølge DIF’s næstformand, Frans Hammer, er den positive udvikling resultatet af en langsigtet, vedholdende indsats:
»Der er virkelig sket en ændring de seneste år. Foreningslivet har ikke tidligere været en naturlig del af kulturen i mange hjem i udsatte boligområder, men gennem et opsøgende arbejde har mange nu fået øjnene op for glæden og værdien i idrætsforeningerne. Fodboldskolerne fungerer som et fremragende udstillingsvindue, hvor både børn og forældre oplever fællesskabet og forhåbentlig også fortsætter i foreningerne efter sommerferien,« siger Frans Hammer.
Flere piger med i fællesskabet
Blandt pigerne, der tidligere var særligt underrepræsenterede, er der også sket en flot fremgang på hele 24 procent. En målrettet indsats med særligt opsøgende arbejde hos forældrene har gjort, at langt flere piger nu dyrker idræt i foreningsregi.
Mere end blot idræt
Tidligere undersøgelser fra VIVE har dokumenteret positive effekter af idrætsforeningernes arbejde i udsatte boligområder. Børnene oplever blandt andet større livsglæde, selvtillid og markant mindre ensomhed, når de deltager aktivt i foreningslivet.
»Det altoverskyggende formål er selvfølgelig, at børnene bliver glade, får smil på læben og sved på panden. Men vi kan samtidig se, at det også smitter positivt af på børnenes trivsel andre steder, eksempelvis i skolen. Det er afgørende med gode og positive fællesskaber, særligt i disse områder,« pointerer Frans Hammer.
Fakta om DIF get2sport:
Har eksisteret siden 2005
Arbejder for at sikre et velfungerende foreningsliv i udsatte boligområder ved at støtte og aflaste frivillige kræfter i idrætsforeningerne.
Samarbejder med 25 kommuner, 53 boligområder og 75 idrætsforeninger over hele landet.
Nordea-fonden støtter indsatsen med 19 millioner kroner i perioden 2023-2025.
Midlerne anvendes blandt andet til opsøgende aktiviteter, der skal få flere piger med i get2sport-foreningerne, mikrofodboldskoler for de yngste børn samt sociale aktiviteter for både børn og voksne.
KRIMI. En 29-årig mand fra Fredericia blev tirsdag idømt ni måneders ubetinget fængsel ved Retten i Kolding. Dommen faldt blandt andet for flere indbrud begået i både Vejle og Fredericia samt for en grov episode, hvor manden forsætligt påkørte en cyklist på en cykelsti.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi onsdag.
Den 29-årige mand var tiltalt og nu dømt for flere forhold, hvor særligt påkørslen af cyklisten var en alvorlig hændelse, som retten vurderede som forsætlig fareforvoldelse.
Efter domsafsigelsen udbad den dømte sig betænkningstid med henblik på eventuelt at anke dommen.
Politiet har ikke offentliggjort yderligere detaljer om episoderne eller offerets tilstand efter påkørslen.
FJERNVARME. Fra den 1. juli 2025 er prisloftet på overskudsvarme ophævet. Det er en længe ventet beslutning, der bliver fejret af Dansk Fjernvarme og Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S (TVIS).
Prisloftet blev indført som en midlertidig regulering, men endte med at forsinke mange energiprojekter unødigt. Nu kan disse projekter endelig realiseres og bidrage positivt til den grønne omstilling.
»Prisloftet skulle aldrig have været indført. Tiden med prisloftet har forsinket rigtig mange projekter unødigt, men de kan nu – langt om længe – blive til noget og bidrage til at løfte fjernvarmeproduktionen ind i en mere elektrificeret og grøn fremtid,« lyder det fra Dansk Fjernvarme.
Afskaffelsen af prisloftet giver især Trekantområdet en række nye muligheder. Jens Larsen, projektchef ved Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S (TVIS), understreger, at beslutningen gør det muligt at genoptage flere konkrete projekter, der tidligere har været sat på pause:
»Det er potentielt cirka 40 MW varme, som svarer til opvarmningen af cirka 10.000 husstande, som nu kan udnyttes. Samtidig kan virksomheder i samarbejde med TVIS effektivisere deres processer og få en økonomisk fordel ved at sælge overskudsvarmen til fjernvarmesystemet,« siger Jens Larsen.
Elektroner og termisk energi spiller tæt sammen, og overskudsvarmeprojekter hæver ofte temperaturen på det sidste stykke til industrielt procesbehov. Derfor ser TVIS store fordele ved, at prisloftet nu er væk, da det åbner nye døre for sektor-kobling og bedre udnyttelse af energi.
»Afskaffelsen af prisloftet er en sejr for den grønne omstilling. Det letter arbejdet med effektiv energianvendelse, som kommer både virksomheder og borgere til gavn,« siger Jens Larsen.
I TVIS-området indgår kommunerne Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart, hvor mange lokale virksomheder og institutioner nu kan se frem til nye muligheder for grøn energiudnyttelse.
Med prisloftet fjernet er vejen dermed banet for en mere effektiv udnyttelse af overskudsvarme og bedre rammevilkår for fjernvarmen – til gavn for både økonomien og klimaet.
Jeg læste med stor interesse Thomas Bays indlæg om kulturens værdi for Fredericia, jeg vil gerne starte med at kvittere for både engagementet og indsatsen. Der er ingen tvivl om, at kulturen i Fredericia bidrager til mere end blot gode oplevelser. Den skaber liv i byen, understøtter detailhandel og giver vores by identitet.
Som en, der er vant til at dokumentere ting med tal, har jeg tidligere haft en sund portion skepsis over for udsagnet: “Kultur betaler sig hjem”. Analyser fra Silverlining Research giver et mere nuanceret billede, det er tankevækkende, at man i Randers alene har dokumenteret næsten 300 mio. kr. i skatteprovenu som følge af kulturlivet.
Men vi skal også være ærlige og sige: Ikke al kultur betaler sig hjem. Der findes arrangementer og initiativer, hvor tilskuddet per deltager i realiteten bliver meget højt, og hvor effekten på lokaløkonomien er begrænset. Derfor bør vi fortsat være selektive og ansvarlige, når vi bruger skatteborgernes penge.
Vi skal støtte kulturen, men med omtanke. Investeringer i kulturen skal ske på et grundlag af dokumenterede effekter, gennemsigtighed og klare mål. Ikke bare fordi noget er “kultur eller finkultur”, men fordi det skaber værdi, socialt, økonomisk eller begge dele.
Derudover bør vi også sikre, at alle har adgang til kulturen. Det kunne være gennem sociale billetter, særforestillinger eller lokale samarbejder med skoler, foreninger og plejehjem. Kultur må aldrig blive et elitegode, heller ikke et område, hvor vi slår autopiloten til.
Fredericia har et unikt potentiale. Jeg deler ambitionen om, at byen skal være en stærk kulturkommune. For mig som liberal er det også vigtigt, at vi prioriterer, hvad der virker og tør sige nej til det, der ikke gør.
Når vi investerer klogt i kulturen, så løfter vi ikke bare kommunen, vi løfter også respekten for borgernes penge.
TREKANTOMRÅDET. Kommunerne i Trekantområdet har taget endnu et vigtigt skridt mod en fælles fremtid. De syv kommuner i området – Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev, Middelfart, Billund og Vejen – har nu alle vedtaget en ny fælles kommuneplan, som skal sætte retningen for den fremtidige udvikling af regionen i perioden 2025-2036.
Siden 2004 har Trekantområdets kommuner samarbejdet om at udarbejde en fælles kommuneplan, og regionen er stadig den eneste i landet, der har et så tæt samarbejde om planlægningen af udviklingen.
I den seneste planperiode har kommunerne haft særligt fokus på at finde fælles løsninger inden for udbygningen af vedvarende energi, fremtidens energiforsyning og en balanceret brug af landskabet. Disse emner spiller både en central rolle i den grønne omstilling og udviklingen af bæredygtige lokalsamfund.
Jens Ejner Christensen, borgmester i Vejle Kommune og bestyrelsesformand for Trekantområdet Danmark, fremhæver samarbejdets betydning:
»At lave en fælles kommuneplan, hvor syv kommuner bliver enige om en strategisk retning, er en stor opgave. Men vi oplever igen, at Trekantområdets kommuner ønsker samarbejdet, og at det skaber værdi for både den enkelte kommune og hele området.«
Samarbejde skaber resultater
Udarbejdelsen af kommuneplanen sker i tæt samarbejde mellem kommunernes planchefer og sekretariatet hos Trekantområdet Danmark. Marianne Wolff Lundholt, direktør i Trekantområdet Danmark, sender en stor anerkendelse til alle involverede medarbejdere:
»Det er sekretariatets opgave at bidrage til, at samarbejdet mellem de syv kommuner og deres medarbejdere planlægges og eksekveres effektivt. Arbejdet med kommuneplanen er et fantastisk eksempel på teamwork, så jeg vil gerne sende en stor tak til vores kolleger ude i kommunerne for deres positive tilgang og store engagement.«
Den fælles kommuneplan fastlægger de fysiske rammer for Trekantområdets fremtidige udvikling og bestemmer reglerne for, hvordan arealerne i kommunerne kan anvendes. Det betyder, at erhvervslivet sikres ensartede rammevilkår i alle kommunerne, hvilket giver optimale betingelser for placering af nye virksomheder, boligbyggeri og udbygning af vedvarende energianlæg.
Med den nye plan er der skabt en styrket koordinering om fysiske rammer for energiprojekter, samtidig med at hensynet til naturen, drikkevand og landskabets karakter bevares. Dette sikrer en balance mellem behovet for vækst og udvikling og beskyttelsen af naturen til gavn for både borgere, virksomheder og miljøet.
Udover den fælles overordnede plan udarbejder hver kommune også en lokal kommuneplan, der tager udgangspunkt i lokale forhold og behov. Den fælles kommuneplan løber over en periode på 12 år, men revideres hvert fjerde år af byrådene i de syv kommuner.
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt de seneste dage med en række hændelser i kredsen, viser døgnrapporterne fra den 2. og 3. juli 2025. Særligt hærværk, indbrud og færdselsuheld har præget billedet.
Hærværk mod cykler og biler i Assens og Kerteminde
I Vissenbjerg har der været flere tilfælde af omfattende hærværk mod cykler på Søndersøvej. Cyklerne blev både ødelagt ved, at styr blev knækket, dæk bukket, kæder hoppet af og cykler kastet op på et cykelskur.
I Tommerup blev en bil udsat for hærværk, hvor venstre siderude ved førersædet blev knust med en ukendt genstand natten til den 2. juli. Desuden blev en barnecykel på Fjordvej i Munkebo udsat for lignende groft hærværk, hvor både ringeklokke, håndbremse og dæk blev ødelagt.
Flere uheld på motorvejen ved Nyborg og Langeskov
Onsdag morgen omkring klokken 07.20 skete der et alvorligt færdselsuheld på Fynske Motorvej ved Nyborg. En personbil, hvor føreren angiveligt faldt i søvn, kørte op bag i en holdende lastbil med stødpude. Begge førere blev kørt på OUH, men slap uden alvorlige personskader.
Ved Langeskov skete endnu et færdselsuheld, da en bil overså langsomt kørende trafik og ramte både en anden bil og autoværnet. Her blev der heller ikke meldt om personskade.
Spiritus- og narkokørsel i Odense og Svendborg
I Odense blev flere bilister stoppet for spiritus- og narkokørsel. På Døckerslundsvej blev en 28-årig mand sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret. En 18-årig mand blev stoppet på Risingsvej med alkohol over det tilladte i blodet.
I Svendborg blev en 47-årig mand sigtet for spirituskørsel på en lille uindregistreret knallert. Knallerten var desuden uden forsikring.
Indbrud flere steder i Odense-området
Der har også været flere indbrud rundt om i Odense Kommune. På Ådalsvej, Egøgårdvej og Strandholtvej er der blevet brudt ind via vinduer, og gerningspersonerne har stjålet lamper, smykker og kontanter. På Egøgårdvej blev en bilnøgle stjålet i forbindelse med indbruddet.
Voldsomme uheld i Odense SV
På Clausens Allé i Odense SV skete der onsdag klokken 17.52 et alvorligt færdselsuheld, da en bil kørte over for rødt lys og ramte en anden bil, der væltede om på siden og ramte et lyssignal. Uheldet medførte betydelige materielle skader, men heldigvis ingen personskader.
Øvrige episoder på Fyn
I Søndersø er der meldt om tyveri af to nummerplader fra en personbil. I Bogense blev en motorcykel stjålet fra en indkørsel, samtidig med at en parkeret bil fik mindre skader. I Ærøskøbing fik en person stjålet en jakke med kørekort fra sin knallert på Smedegade.
KRIMI. En uforsigtig omgang med en cigaret førte torsdag aften til en melding om brand i en lejlighed på Thygesmindevej. Sydøstjyllands Politi modtog meldingen klokken 20.21 og rykkede ud til stedet.
Da politiet ankom, viste det sig, at situationen var mindre alvorlig end først meldt, forklarer politikommissær Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.
»Da vi kommer derud, så viser det sig, at der i den her lejlighed har været ild i en dyne og i et tæppe,« siger Hans Hoffensetz.
Politiet fik hurtigt kontakt med lejlighedens beboer – en 52-årig mand – som ifølge politikommissæren med stor sandsynlighed selv var årsagen til hændelsen.
»Det, vi får ud af det, er, at han med meget stor sandsynlighed har røget, og derfor har vi vurderet, at han skal sigtes for overtrædelse af beredskabsloven, fordi han har røget i sengen og dermed været uopmærksom,« forklarer Hans Hoffensetz.
Ifølge politiet bredte ilden sig ikke yderligere, men lejligheden blev dog røgfyldt. Der opstod kun materielle skader på dynen og tæppet.
»Heldigvis er der ikke brug for, at der skal evakueres eller andet. Det er alene lejligheden, der bliver røgfyldt. Og så det her, som sagt, dyne og tæppe, der bliver brændskadet,« siger politikommisæren og tilføjer, at beboeren også kom sikkert ud.
Han fortæller desuden, at branden allerede var slukket, da politiet nåede frem.
»Der står blot, at branden er slukket, da patruljen er fremme. Derfor må det være brandvæsenet, der har slukket den, hvis de har fået udkald på den,« siger han.
Den 52-årige mand kan formentlig se frem til en bøde for overtrædelse af beredskabsloven.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.
SPORT. Af og til sker det, at sommeren ikke kun byder på tvangsbadning i iskolde, vindblæste bølger ved Østerstrand eller halvlunkne grillpølser, men at årstidens lyse dage også tilbyder Fredericias børn og unge en alternativ ferieoplevelse med høj puls, frisk luft og forhåbentligt et minimum af tennisalbuer. For selvom landet lige nu bugner af sommerskoler i alt fra fodboldens finurlige finesse til spejdernes knopbindende lejrbålshygge, er der også nogle, der tilbringer feriedagene med at svinge en tennisketsjer, endsige lære kunsten bag et topspundet baghåndsslag.
Således åbnede Fredericia Tennisklub endnu engang sine støvede, karakteristisk rødlige grusbaner til årets traditionsrige sommerskole, hvor bolde, net og 15 energiske deltagere i alderen otte til tretten år blev sat fri under kyndig supervision af tre ganske veloplagte trænere. En af disse er den snart tyveårige, nybagte student Jens Holm Lildholdt, der på trods af en vis træthed – forårsaget af studentertidens obligatoriske festligheder, herunder en nylig vogntur rundt i byen – har valgt at bruge en betragtelig del af sommeren på at videreføre klubbens stolte traditioner. En tradition, han selv blev en del af, dengang ketsjeren stadig føltes alt for stor.
På gruset bag klubhuset møder vi ham, mens han med myndig ro og forbavsende overblik fordeler børnene mellem forskellige aktiviteter med tennisbolde, smånet og boldlege, der balancerer mellem teknisk træning og almindelig sommerlig glæde ved leg og bevægelse. Imens bager solen nådesløst ned over Baldersvej, og giver hele arrangementet en stemning af sydlandsk feriehygge – omend uden paraplydrinks, men til gengæld med rigelige mængder vand.
»Vi er i gang med en sommerskole, som Fredericia Kommune har været med til at stå for. Det giver folk mulighed for at melde sig til og komme ud og prøve det af. Der er både nogle, der aldrig har rørt en ketsjer før, og nogle, der har lidt erfaring og er mere øvede. Det handler om at have det sjovt og finde ud af, om tennis er noget for dem,« fortæller Jens og tilføjer med et skævt smil, at det handler om at få åbnet dørene til sporten for flere lokale.
Formålet med sommerskolen er nemlig ganske enkelt at give folk, der måske aldrig før har tænkt på at samle en ketsjer op, mulighed for at prøve kræfter med tennis. For selvom sporten har sin kendte elegance, sit eksklusive ry og rigeligt med fine hvide shorts, er medlemstallene i Fredericia og på landsplan ikke ligefrem eksplosive – en tendens klubben gerne ser vendt med arrangementer som dette.
»Den klare idé er at skabe noget interesse omkring tennis. Forhåbentlig synes folk, det er sjovt og spændende at komme ud og prøve noget nyt. Tennis er jo en sport, hvor der ikke er supermange medlemmer, hverken her i klubben eller på landsplan. Men der er mange, der ved, hvad det er. Derfor er det fedt, at folk kan komme ud og prøve det af – især når vi har en klub, der ligger så centralt her i byen, og hvor folk kan komme ud og udnytte banerne,« forklarer han, mens et par af sommerskolens yngste deltagere øver sig på noget, der kunne minde om slag, men mest af alt ligner en intens kamp mod boldens egen vilje og tyngdekraftens nådesløse logik.
Den unge træner fortæller videre om dagens gang, der starter med lege som stikbold, hockey og stafetter, allerede længe før de første ketsjere svinges. Man kunne fristes til at tro, at aktiviteterne er en snedig strategi, udtænkt for at sikre sig, at børnene brænder overskudsenergi af, inden de skal lære at håndtere tennisboldens uforudsigelige hop og fald. Men sådan hænger det ifølge Jens ikke sammen – eller rettere sagt, ikke kun sådan. For det handler mindst lige så meget om at styrke de sociale muskler.
»Det handler jo også om, at børnene skal snakke med hinanden og måske møde nogen, de ellers ikke ville snakke med. Der kommer jo børn fra mange forskellige skoler herude, så selvom man er på samme alder, er det ikke sikkert, man har mødt hinanden før. På den måde giver det virkelig god mening. Og så holder vi selvfølgelig nogle pauser i løbet af dagen, hvor der også er rig mulighed for at hygge sig sammen,« siger han, mens han med et grin tilføjer, at pauserne og isindtaget bestemt ikke skal undervurderes.
De nye bekendtskaber hyldes også undervejs med nogle særlige traditioner, der belønner deltagernes sociale evner lige så vel som deres sportslige præstationer. Klubben har blandt andet flere årlige nomineringer, der efterhånden er blevet en fast og populær del af sommerskolens traditioner.
»Vi har nogle nomineringer, som vi kører hvert år – det har vi gjort i mange år efterhånden – hvor man bliver belønnet for at gøre en ekstra indsats. Det kan for eksempel være ‘dagens boldsamler’, som gives til den, der er bedst til at samle bolde. Så har vi ‘dagens ven’, som går til en, der gør noget ekstra for at tale med nogen, man måske ikke har snakket med før, eller hjælper de andre. Og så har vi også ‘dagens fighter’, hvor vi fremhæver dem, der virkelig viser, at de gerne vil være her, og som kæmper ekstra meget,« fortæller han om de mange nomineringer.
At Jens selv bruger en betydelig del af sommeren på at undervise børn og andre unge, handler i høj grad om at føre en af klubbens ældste og fineste traditioner videre. I Fredericia Tennisklub går de unge spillere ikke kun videre ud i verden med forhåndsslag og serv som bagage. De vender ofte tilbage som trænere, hvor de kan give noget tilbage til klubben og sporten, som har formet dem. Jens er selv blevet undervist af spillere, der tidligere var elever på sommerskolen, og han føler nu, at det er hans tur til at føre traditionen videre.
»Det har egentlig altid været sådan en tradition her i klubben, at dem, der selv lærte at spille som børn og blev ved med at spille turneringer, også begynder at træne de yngre hold. Når man så bliver ældre og måske flytter væk for at studere, ja, så kommer den næste generation og overtager. På den måde fører vi traditionen videre,« forklarer han og fortsætter:
»Jeg synes, det er fedt at være udenfor og undervise og give noget af alt det videre, som jeg selv har lært herude. Og så er det også bare virkelig hyggeligt at se, at deltagerne bliver bedre, og mærke, at det man gør faktisk betyder noget.«
I de seneste år har nogle af sommerskolens deltagere valgt at fortsætte med tennis, også når ferien var forbi, og hverdagen atter meldte sin ankomst.
»Det er klart, at jo flere dage folk får lov til at prøve det, jo større er chancen også for, at det fænger. Så det giver rigtig meget, at vi har flere hele dage i træk, hvor man virkelig kan komme ud og mærke efter, om det er noget for én.«
Med banerne fyldt og solen bagende fremstår sommerskolen som den slags begivenhed, hvor Fredericia viser sig fra sin mest sommerlige og indbydende side. Her erstattes dagligdagens kedsomhed med begejstringen ved at mærke, hvordan tennisbolden langsomt begynder at lystre. De yngste deltagere opdager hurtigt, at det ikke kræver mange dage på grusbanen, før ketsjeren føles lidt mindre fremmed, og de første spæde serv begynder at finde vej over nettet med nogenlunde præcision – eller i hvert fald inden for rimelig rækkevidde.
Jens Holm Lildholdt, den nybagte student med sommerferiens måske mest vellykkede eksamensprojekt, understreger dog afslutningsvis hurtigt, at succesen ikke nødvendigvis handler om tekniske færdigheder. I stedet er det noget langt mere basalt – men mindst lige så vigtigt – der tæller.
»Det vigtigste er, at børnene synes, det er sjovt. At de kommer igen i morgen med et smil på læben og måske får lyst til at blive ved, ligesom vi andre gjorde,« siger han, mens han betragter en gruppe deltagere, der har parkeret ketsjerne for en kort stund til fordel for dagens sidste pause og snak i skyggen ved klubhuset.
Fyns Politis døgnrapport op til juleaftensdag rummer flere sager om forsøg på indbrud, tyveri og hærværk rundt om i politikredsen.
I Middelfart blev der mandag...