SPORT. Af og til sker det, at sommeren ikke kun byder på tvangsbadning i iskolde, vindblæste bølger ved Østerstrand eller halvlunkne grillpølser, men at årstidens lyse dage også tilbyder Fredericias børn og unge en alternativ ferieoplevelse med høj puls, frisk luft og forhåbentligt et minimum af tennisalbuer. For selvom landet lige nu bugner af sommerskoler i alt fra fodboldens finurlige finesse til spejdernes knopbindende lejrbålshygge, er der også nogle, der tilbringer feriedagene med at svinge en tennisketsjer, endsige lære kunsten bag et topspundet baghåndsslag.

Således åbnede Fredericia Tennisklub endnu engang sine støvede, karakteristisk rødlige grusbaner til årets traditionsrige sommerskole, hvor bolde, net og 15 energiske deltagere i alderen otte til tretten år blev sat fri under kyndig supervision af tre ganske veloplagte trænere. En af disse er den snart tyveårige, nybagte student Jens Holm Lildholdt, der på trods af en vis træthed – forårsaget af studentertidens obligatoriske festligheder, herunder en nylig vogntur rundt i byen – har valgt at bruge en betragtelig del af sommeren på at videreføre klubbens stolte traditioner. En tradition, han selv blev en del af, dengang ketsjeren stadig føltes alt for stor.

På gruset bag klubhuset møder vi ham, mens han med myndig ro og forbavsende overblik fordeler børnene mellem forskellige aktiviteter med tennisbolde, smånet og boldlege, der balancerer mellem teknisk træning og almindelig sommerlig glæde ved leg og bevægelse. Imens bager solen nådesløst ned over Baldersvej, og giver hele arrangementet en stemning af sydlandsk feriehygge – omend uden paraplydrinks, men til gengæld med rigelige mængder vand.

»Vi er i gang med en sommerskole, som Fredericia Kommune har været med til at stå for. Det giver folk mulighed for at melde sig til og komme ud og prøve det af. Der er både nogle, der aldrig har rørt en ketsjer før, og nogle, der har lidt erfaring og er mere øvede. Det handler om at have det sjovt og finde ud af, om tennis er noget for dem,« fortæller Jens og tilføjer med et skævt smil, at det handler om at få åbnet dørene til sporten for flere lokale.

Formålet med sommerskolen er nemlig ganske enkelt at give folk, der måske aldrig før har tænkt på at samle en ketsjer op, mulighed for at prøve kræfter med tennis. For selvom sporten har sin kendte elegance, sit eksklusive ry og rigeligt med fine hvide shorts, er medlemstallene i Fredericia og på landsplan ikke ligefrem eksplosive – en tendens klubben gerne ser vendt med arrangementer som dette.

»Den klare idé er at skabe noget interesse omkring tennis. Forhåbentlig synes folk, det er sjovt og spændende at komme ud og prøve noget nyt. Tennis er jo en sport, hvor der ikke er supermange medlemmer, hverken her i klubben eller på landsplan. Men der er mange, der ved, hvad det er. Derfor er det fedt, at folk kan komme ud og prøve det af – især når vi har en klub, der ligger så centralt her i byen, og hvor folk kan komme ud og udnytte banerne,« forklarer han, mens et par af sommerskolens yngste deltagere øver sig på noget, der kunne minde om slag, men mest af alt ligner en intens kamp mod boldens egen vilje og tyngdekraftens nådesløse logik.

Den unge træner fortæller videre om dagens gang, der starter med lege som stikbold, hockey og stafetter, allerede længe før de første ketsjere svinges. Man kunne fristes til at tro, at aktiviteterne er en snedig strategi, udtænkt for at sikre sig, at børnene brænder overskudsenergi af, inden de skal lære at håndtere tennisboldens uforudsigelige hop og fald. Men sådan hænger det ifølge Jens ikke sammen – eller rettere sagt, ikke kun sådan. For det handler mindst lige så meget om at styrke de sociale muskler.

»Det handler jo også om, at børnene skal snakke med hinanden og måske møde nogen, de ellers ikke ville snakke med. Der kommer jo børn fra mange forskellige skoler herude, så selvom man er på samme alder, er det ikke sikkert, man har mødt hinanden før. På den måde giver det virkelig god mening. Og så holder vi selvfølgelig nogle pauser i løbet af dagen, hvor der også er rig mulighed for at hygge sig sammen,« siger han, mens han med et grin tilføjer, at pauserne og isindtaget bestemt ikke skal undervurderes.

De nye bekendtskaber hyldes også undervejs med nogle særlige traditioner, der belønner deltagernes sociale evner lige så vel som deres sportslige præstationer. Klubben har blandt andet flere årlige nomineringer, der efterhånden er blevet en fast og populær del af sommerskolens traditioner.

»Vi har nogle nomineringer, som vi kører hvert år – det har vi gjort i mange år efterhånden – hvor man bliver belønnet for at gøre en ekstra indsats. Det kan for eksempel være ‘dagens boldsamler’, som gives til den, der er bedst til at samle bolde. Så har vi ‘dagens ven’, som går til en, der gør noget ekstra for at tale med nogen, man måske ikke har snakket med før, eller hjælper de andre. Og så har vi også ‘dagens fighter’, hvor vi fremhæver dem, der virkelig viser, at de gerne vil være her, og som kæmper ekstra meget,« fortæller han om de mange nomineringer.

At Jens selv bruger en betydelig del af sommeren på at undervise børn og andre unge, handler i høj grad om at føre en af klubbens ældste og fineste traditioner videre. I Fredericia Tennisklub går de unge spillere ikke kun videre ud i verden med forhåndsslag og serv som bagage. De vender ofte tilbage som trænere, hvor de kan give noget tilbage til klubben og sporten, som har formet dem. Jens er selv blevet undervist af spillere, der tidligere var elever på sommerskolen, og han føler nu, at det er hans tur til at føre traditionen videre.

»Det har egentlig altid været sådan en tradition her i klubben, at dem, der selv lærte at spille som børn og blev ved med at spille turneringer, også begynder at træne de yngre hold. Når man så bliver ældre og måske flytter væk for at studere, ja, så kommer den næste generation og overtager. På den måde fører vi traditionen videre,« forklarer han og fortsætter:

»Jeg synes, det er fedt at være udenfor og undervise og give noget af alt det videre, som jeg selv har lært herude. Og så er det også bare virkelig hyggeligt at se, at deltagerne bliver bedre, og mærke, at det man gør faktisk betyder noget.«

I de seneste år har nogle af sommerskolens deltagere valgt at fortsætte med tennis, også når ferien var forbi, og hverdagen atter meldte sin ankomst.

»Det er klart, at jo flere dage folk får lov til at prøve det, jo større er chancen også for, at det fænger. Så det giver rigtig meget, at vi har flere hele dage i træk, hvor man virkelig kan komme ud og mærke efter, om det er noget for én.«

Med banerne fyldt og solen bagende fremstår sommerskolen som den slags begivenhed, hvor Fredericia viser sig fra sin mest sommerlige og indbydende side. Her erstattes dagligdagens kedsomhed med begejstringen ved at mærke, hvordan tennisbolden langsomt begynder at lystre. De yngste deltagere opdager hurtigt, at det ikke kræver mange dage på grusbanen, før ketsjeren føles lidt mindre fremmed, og de første spæde serv begynder at finde vej over nettet med nogenlunde præcision – eller i hvert fald inden for rimelig rækkevidde.

Jens Holm Lildholdt, den nybagte student med sommerferiens måske mest vellykkede eksamensprojekt, understreger dog afslutningsvis hurtigt, at succesen ikke nødvendigvis handler om tekniske færdigheder. I stedet er det noget langt mere basalt – men mindst lige så vigtigt – der tæller.

»Det vigtigste er, at børnene synes, det er sjovt. At de kommer igen i morgen med et smil på læben og måske får lyst til at blive ved, ligesom vi andre gjorde,« siger han, mens han betragter en gruppe deltagere, der har parkeret ketsjerne for en kort stund til fordel for dagens sidste pause og snak i skyggen ved klubhuset.