Hvor svært kan det være? Det er en vending som vi alle kender til. Det er ikke hverken svært eller dyrt at sikre midtbyen i Fredericia mod nok en oversvømmelse, hvor kældre, forretninger, restauranter, hoteller og borgernes hjem bliver oversvømmet af uhumsk kloak- og regnvand. I Borgernes Liste undrer vi os over den ubegrundede langsommelighed og fraværet af initiativ, der ser stort på den vedvarende risiko for nok en alvorlig hændelse. Trods utallige debatindlæg og et intenst arbejde på den politiske inder linje sker der intet.
Problemet består i, at opførelsen af den klimasikring der sikrer midtbyen mod oversvømmelse fra Lillebælt, ved ekstraordinært højvande, aldrig har taget hensyn til, hvorledes vandet fra et pludseligt alvorligt regnskyl skal føres ud i Lillebælt. Pumpestationen ved Maskinmesterskolen fungerer ikke, fordi vandet stiger hurtigere i gaderne, end vandet kan løbe frem til pumperne. Det er enkel matematik at regne det ud, det er en gammelkendt sag, hvilket de mange oversvømmelser i midtbyen bekræfter.
Løsningen er ligetil. Der bør helt enkelt laves et seks meter bredt hul i klimasikringen mellem Oldenborggade og Gammel Havn. Det sikrer at regnvand frit kan løbe direkte ud i Lillebælt. Ved højvande/flodbølge fra Lillebælt kan åbningen meget enkelt lukkes manuelt eller automatisk. Det er enkelt, det er billigt og det kan laves på få dage. Hvor svært kan det være.
Borgernes Liste løfter sagen ind i Teknisk udvalg med en anbefaling om at der er akut behov for en afhjælpende løsning på et problem der næsten uden varsel kan drukne midtbyen.
SPORT. I fodboldens univers findes der spillere, hvis opgave først og fremmest handler om at være på rette sted på rette tid. I FC Fredericia har Gustav Marcussen allerede bevist, at han mestrer den kunst til perfektion. Sidste sæson leverede han 16 scoringer i 1. division, og på klubbens første dag i Superligaens rampelys behøvede han blot ét minut for at skrive sig ind i historiebøgerne som klubbens allerførste målscorer på øverste niveau.
Alligevel var der ingen jubelscener i omklædningsrummet bagefter. Marcussen selv var glad, men ikke euforisk, for som han selv konstaterede med et roligt smil efter kampen, ville glæden have været langt større, hvis målet havde ført point med sig.
»Det var da en fed følelse at score det første mål i Superligaen for klubben. Selvfølgelig er jeg glad for at have lavet målet, men ærligt talt ville jeg hellere have haft, at det havde sikret os point,« siger Gustav Marcussen.
At målet faldt allerede efter det første minut var en drømmestart for både Marcussen og holdkammeraterne. Monjasa Park vågnede med ét fra sommervarmen, men glæden skulle vise sig at være kortvarig. Superligaen tilgiver sjældent fejl, og da dommeren fløjtede af til pause, havde gæsterne fra FC Nordsjælland sat sig tungt på kampen med en 3-1-føring
»Vi fik en fremragende start, og det er jo lige præcis sådan, man drømmer om at begynde en kamp. Men det var en hård første halvleg, hvor vi blev presset, og hvor man kunne mærke, at der er nogle ting, vi stadig skal vænne os til,« forklarer Marcussen.
Forskellen mellem første division og Superliga kan for nogle måske virke abstrakt, men Gustav Marcussen kunne uden tøven pege på akkurat dét, der ramte Fredericia hårdest på denne varme sommersøndag. I landets bedste række skal man tænke hurtigt og agere endnu hurtigere.
»Tempoet er det første, man lægger mærke til. Der er simpelthen højere individuel kvalitet, og man mærker med det samme, at der ikke er ret meget tid på bolden. De kommer flyvende bagfra, og man kan ikke holde bolden i ret mange sekunder. Det skal man lige vænne sig til,« siger han og fortsætter eftertænksomt:
»Men jeg synes også, vi voksede i kampen. Vi blev bedre og bedre, jo længere tid vi var på banen.«
Bedringen kom især efter pausen. Marcussen selv spillede en stor rolle i forsøget på at vende kampen tilbage i Fredericias favør. Det offensive pres blev bedre, afleveringerne blev mere præcise, og selvom FC Nordsjælland stadig havde bolden det meste af tiden, formåede Fredericia at vende rytmen og bringe kampen ind i en afgørende fase, hvor udligningen flere gange var inden for rækkevidde.
»Vi kom godt igen efter pausen. Specielt de sidste 20 minutter følte vi virkelig, at vi kunne presse dem. Vi fik mere boldbesiddelse, og vi fik lagt et godt tryk på dem,« fortæller han.
Boldbesiddelsen var ellers noget, Fredericia savnede kampen igennem. FC Nordsjælland sluttede med at have bolden 62 procent af tiden, hvilket gav Fredericia en tung arbejdsbyrde i det varme sommervejr. Men Marcussen trak blot på skuldrene ad udfordringen. Nogle gange må man acceptere vilkårene og fokusere på, hvad der skal gøres.
»Det er selvfølgelig ikke lige dét, man allerhelst vil bruge kampen på, at løbe rundt efter bolden, især ikke i sådan en varme. Men hvis det er det, der skal til, så er det jo dét, vi gør. Vi viste jo sidste år, at vi kan være ekstremt farlige på omstillinger, og det er jo heller ikke en dårlig egenskab at tage med op i Superligaen,« siger Marcussen og sender et lille smil afsted.
Marcussen har flere gange været manden, der har gjort forskellen for FC Fredericia. Han virker dog ikke som typen, der tænker for meget over egen betydning, men understreger i stedet med naturlig ydmyghed, at det vigtigste er holdets samlede præstation.
»Jeg håber da helt klart, at jeg kan tage min målfarlighed med op i Superligaen. Men min vigtigste opgave er at bidrage med alt, jeg kan for holdet. Hvis jeg så også kan score mål og lave assists, så er det jo fantastisk,« siger han ydmygt.
Kampen mod FC Nordsjælland gav ikke point, men leverede alligevel en klar besked til både Marcussen og FC Fredericia. Superligaen er krævende og straffende, men med den rette mentalitet og tilpasningsevne behøver drømmen ikke ende her.
»Personligt har jeg lært, at man altid skal være klar og vågen. I Superligaen får man ikke tid til at slappe af, og det fik vi at mærke på egen krop. Men jeg synes også, vi viste, at vi kan tilpasse os undervejs. Hvis vi bliver ved med det, så skal pointene nok komme,« lyder det fra Marcussen, hvis blik allerede synes rettet mod næste kamp.
For i fodbold er der altid en næste kamp, og Gustav Marcussen ligner ikke en mand, der har tænkt sig at stoppe med at score mål lige foreløbig.
SPORT. Agon Mucolli var på banen i omtrent fem minutter, før han rørte bolden for første gang. Men i fodbold handler det ikke altid om, hvornår man får bolden, men hvad man gør, når den først ligger for ens fødder. For Mucolli handlede det om at skabe den slags øjeblikke, der kan antænde en kamp og genoplive håbet, som næsten var dødt på Monjasa Park.
Han blev sendt ind med et lille kvarter tilbage, da FC Fredericia havde ryggen mod muren, modstanderen virkede overlegne, og kampen syntes afgjort. Men som alle, der elsker fodbold ved, kan kampens momentum vende på en femøre. Netop dét skete denne søndag eftermiddag, og Agon Mucolli var en af dem, der antændte Fredericias comeback.
»De første fem minutter rørte jeg ikke bolden. Og så tror jeg, det er Rieper, der laver en dårlig aflevering, som faktisk ender med at gå i mål,« siger Mucolli med et smil.
Den situation blev afgørende, og umiddelbart efter opstod der også en mindre batalje mellem spillerne. Et øjeblik, som Mucolli selv pegede på som betydningsfuldt for kampens videre udvikling.
»Pludselig havde vi reduceret og kunne mærke troen på en udligning. Den blev så annulleret, men vi havde allerede fået skabt et tryk. Efter det følte jeg, vi var flyvende. Det virkede bare som et spørgsmål om tid, før vi ville få den udligning. Men bolden ville desværre ikke ind.«
Mucollis entré var samtidig vigtig for kampens vending. Han dansede elegant og instinktivt mellem modstanderne, med lette driblinger, der til tider fik modstanderens forsvarsspillere til at ligne statister i en opvisning. Alligevel er han ydmyg omkring sin indsats, og hvad der fik spillet til at tippe Fredericias vej.
»Generelt spiller jeg bare fodbold. Når jeg kommer på banen, er det eneste, jeg tænker på, at spille og nyde øjeblikket. Selvfølgelig vil jeg gøre en forskel, og i dag lykkedes de fleste ting for mig. En anden dag lykkes de måske ikke, men i dag havde jeg følelsen af, at jeg kunne bidrage positivt. Desværre var det bare ikke helt nok.«
Mens de sidste minutter gled af sted på stadionuret, virkede det, som om Mucolli var alle steder på én gang. Han lagde hjørnespark præcist ind i feltet, udfordrede konstant sine modstandere og var med i opspillet, der førte til Patrick Egelunds scoring. Alligevel kom udligningen ikke, selv om Monjasa Park på det tidspunkt sydede af håb og nervøs spænding.
På trods af sin gode indsats kunne Mucolli tydeligt mærke forskellen mellem Superliga og 1. division. For som han selv formulerer det, er Superligaen ikke bare et skridt op ad stigen, men nærmere en helt ny verden af udfordringer.
»I Superligaen møder man spillere, som både er hurtige, fysisk stærke og teknisk gode – spillere, der nærmest har det hele. I 1. division er det sjældent, du står over for en modstander, der er komplet. Men mod FC Nordsjælland i dag var det som om hele holdet mestrede lidt af det hele. De har farten, fysikken og teknikken. Derfor bliver man også straffet hårdt, når man laver fejl, som vi gjorde i starten af kampen,« siger han og nikker eftertænksomt.
Alligevel var der noget opløftende over Fredericias præstation i anden halvleg, en indikation på, at det ikke kun handlede om at overleve, men også om at bevise, at man hørte til i det fornemme selskab. For Mucolli var det en kamp, der gav vigtig læring til både ham og holdkammeraterne.
»Personligt tager jeg med mig, at jeg var involveret i målet og var med til at skabe spænding i kampen igen. Men først og fremmest tager jeg med mig, at vi sagtens kan være med på det her niveau. Vi skal tro på os selv, og vi skal lade være med at bekymre os alt for meget. For jeg tror, der var mange, som tænkte, at kampen ville blive grim i anden halvleg efter vores svære første halvleg. Men vi viste, at vi faktisk er et godt fodboldhold,« slutter Mucolli med en sikkerhed i stemmen, der understreger, at han tror på sit hold.
SPORT. Der er noget ubarmhjertigt ærligt over en Superliga-debut. Når den endelig indtræffer, kan man tale om drømme, forhåbninger og endeløse ambitioner, men der findes få ting i fodboldverdenen, som kan forberede én fuldstændig på springet fra 1. division til landets fornemmeste selskab. FC Fredericia fik i deres Superliga-premiere mod FC Nordsjælland en klar indikation af, hvad de næste måneder vil bringe af udfordringer og lektioner. Men også håb.
Cheftræner Michael Hansen lagde ikke skjul på sine tanker efter søndagens knebne 3-2 nederlag til FC Nordsjælland. Hvor ligger forskellen tydeligst mellem første og bedste række?
»Tempoet. Det er klart tempoet. Vi ved jo godt, der er mange gode hold i 1. division, som er organiserede og spiller fin fodbold. Men i dag kunne man mærke, hvordan Superligaens individuelle niveau og hastighed skærer direkte igennem. De der små ting – en enkelt skæv aflevering, et fejlplaceret indkast – dem bliver man bare straffet for med det samme heroppe. I 1. division kunne vi måske slippe afsted med det,« siger Michael Hansen og tilføjer:
»Sidste år ville vi nok have vundet den her kamp. I dag tabte vi. Dét er den store forskel.«
I første halvleg kunne man hurtigt konstatere, at FC Fredericia havde vanskeligheder ved at matche FC Nordsjællands intensitet. Småfejl blev straffet med en nådesløshed, der mindede Hansen og hans spillere om, at der ikke længere var plads til unøjagtigheder.
»Vi måtte jo erkende, at det defensive setup, vi kom med, ikke fungerede optimalt. Vi lavede for mange fejl, og vi blev simpelthen nødt til at reagere, ændre formationen og tilpasse os hurtigt. Og jeg synes faktisk, vi vokser i løbet af kampen. Spillerne tog et kæmpe ansvar – både taktisk og mentalt.«
Efter pausen rejste Fredericia sig med en bemærkelsesværdig stædighed, som kunne mærkes overalt på Monjasa Park. Efter en time fandt holdet rytmen og fik lagt pres på FC Nordsjælland, som i lange perioder havde domineret kampen.
»Det var jo klart bedst, at vi selv fik vendt udviklingen undervejs. Ellers skulle vi have taget snakken i morgen. Det viser også noget om holdets mentale styrke. I anden halvleg formår vi virkelig at presse Nordsjælland. De får faktisk svært ved at skabe chancer imod os i de sidste 20 minutter, og de bliver tvunget til både at skifte spillere og formation,« forklarer Hansen.
Især indskiftningerne efter pausen blev afgørende for Fredericia. Agon Mucolli, Patrick Egelund, Andreas Pyndt og Jacob Jessen gjorde hver især en forskel, og Egelund kvitterede da også med en scoring, der bragte Fredericia tilbage i kampen.
Men selvom Fredericia havde gode perioder, er Hansen stadig tilbageholdende med at kalde niveauet »ægte superligaklasse«.
»Vores egentlige niveau, ja, det er stadig svært at placere. I deres bedste periode viste FC Nordsjælland virkelig høj klasse, og der kunne vi ikke følge med. Men vi havde også vores momenter. Og kampen viser tydeligt, at vi godt kan skabe problemer for hold som Nordsjælland, hvis vi får minimeret fejlene.«
Michael Hansen er heller ikke typen, der fremhæver enkeltpersoner uden forbehold, men han peger alligevel på, at særligt de spillere, som kom ind fra bænken, leverede varen.
»Det ville være nemt at fremhæve vores indskiftede spillere, fordi de giver os boldsikkerhed og flow. Men det er jo også præcis derfor, de er her. Der er lige så meget kredit til hele gruppen for ikke at kaste alt frem for tidligt. Det kunne være blevet katastrofalt, men de håndterede situationen klogt og holdt os inde i kampen.«
På en eftermiddag med så mange store og små historier, er det måske et kuriøst sammentræf, at Michael Hansen stod over for sin egen fætter, Jens Olsen, på trænerbænken hos FC Nordsjælland. En familiefejde på sidelinjen?
»Ha, ja – altså, det var faktisk slet ikke noget, jeg tænkte over undervejs. Før kampen havde jeg det lidt i tankerne, men da først bolden rullede, var det bare en almindelig fodboldkamp. Jeg ønskede ham tillykke med sejren bagefter, og så er der fred i familien igen,« siger Michael Hansen med et smil.
FC Fredericia er nu for alvor en del af Superligaen, og selvom det blev til nederlag i premieren, står Hansen og hans tropper ikke tomhændet tilbage. De tager uvurderlig læring med sig, erfaring der kan bruges allerede næste gang.
»Nu ved vi, hvad det virkelig handler om. Nu har spillerne mærket forskellen på 1. division og Superligaen på egen krop. Vi skal lære af det her, vi skal tage de gode ting med videre. Og hvis vi gør det, så er jeg sikker på, at vi hurtigt finder vores plads her,« slutter Michael Hansen.
En plads, FC Fredericia har drømt om i 24 sæsoner, og som de nu endelig skal bevise, at de fortjener at beholde.
SPORT. Monjasa Park emmede af forventning denne varme sommersøndag. I 24 lange sæsoner havde man drømt om det, kæmpet for det og længtes efter det, og endelig stod spillerne fra FC Fredericia klar til at tage deres første skridt ind i Superligaens spotlight. Modstanderen var FC Nordsjælland, et hold hvis ry bygger på unge talenter med fart og teknisk finesse. Mange havde spået, at gæsterne fra Farum ville gøre kort proces med de nyoprykkede jyder, men sådan skulle historien ikke helt fortælles denne eftermiddag.
Det hele begyndte som en drøm. Næppe havde tilskuerne sat sig til rette på tribunen, før Gustav Marcussen sendte bolden i mål. Allerede i kampens første minut blev Monjasa Park forvandlet til en heksekedel af jublende tilskuere, der knap troede deres egne øjne. Et glimrende genpres af Moses Opondo gjorde det nemlig muligt for Marcussen at sætte foden til bolden og sende hjemmeholdet på himmelflugt.
Men jubel blev hurtigt afløst af bekymring, for fodboldens natur er lunefuld og nådesløs. FC Nordsjælland svarede øjeblikkeligt igen, og inden stadionuret havde rundet fire minutter, var stillingen igen lige. Prince Amoako havde sat bolden ind bag Fredericias målmand, Ovie Ejeheri. En skygge lagde sig over hjemmeholdets spil, nervøsiteten tog fat, og mere sikkert overtog FC Nordsjælland styringen på banen.
Før pausen måtte Fredericia endnu to gange hente bolden ud af nettet. Først var det Sindre Walle Egeli, der elegant snød sig forbi en vaklende Fredericia-defensiv, inden Peter Ankersen i 36. minut øgede føringen til 3-1 med en afslutning præget af overblik og rutine. Halvlegen sluttede med en følelse af, at FC Fredericia havde meget at lære og at holdet stadig bar præg af premierenerver og usikre beslutninger. Skulle de vende tilbage, måtte andet akt blive en helt anden historie.
Og hvilken anden halvleg det blev. Træner Michael Hansen må have fundet de rette ord i omklædningsrummet, for Fredericia kom tilbage med en glød. Pludselig flød bolden hurtigere mellem fødderne, og et modigere pres gjorde livet svært for Nordsjælland. Chancerne blev flere, optimismen voksede, og hjemmeholdet begyndte for alvor at tro på, at kampen kunne vendes.
Med godt et kvarter tilbage af kampen trak Michael Hansen sit måske stærkeste kort. Ind fra bænken kom Agon Mucolli, og selvom der gik et par minutter, før han blev involveret i spillet, kunne man fornemme, at han havde potentialet til at ændre kampens momentum.
Men før Mucolli for alvor fik sat sit præg, blev Fredericia kastet ud i endnu en dramatisk følelsesruschetur. I det 79. minut endte en stor fejl fra FC Nordsjællands målmand, William Lykke, med at Frederik Rieper sendte bolden i nettet. Stadion eksploderede i jubel, spillere og fans sprang op, som var sejren sikret, men glæden blev hurtigt kvalt af en kølig VAR-gennemgang. Et langt minut senere viste dommeren VAR-tegnet, og målet blev under stor skuffelse annulleret, da Svenn Crone ifølge VAR havde begået et frispark mod målmanden.
Skulle Fredericia bryde igennem muren af lidt mere modgang og frustration, skulle det altså ske uden hjælp fra teknologien. Og her blev netop Agon Mucolli nøglen til at tænde håbet igen. Med fine driblinger, godt overblik og direkte spil skabte han på ny uro i Nordsjællands forsvar. I det 85. minut kom så forløsningen, da han sammen med Patrick Egelund orkestrerede et mesterværk af en scoring. Egelund afsluttede iskoldt, og Monjasa Park eksploderede endnu en gang. Nu stod der pludselig 2-3, og kampen var vidt åben.
I de sidste minutter fik publikum fodboldens essens i al sin pragt, da FC Fredericia kastede alt frem i jagten på det ene point, der ville have gjort de flotte sidste debut-minutter til en fantastisk fortælling. Chancen kom efter et præcist hjørnespark fra Mucolli, som fandt Frederik Rieper i feltet. Han steg højt til vejrs, men måtte se sit hovedstød passere snert over målet.
Da dommerens fløjte endelig lød, stod resultatet 3-2 til FC Nordsjælland fast, men tilskuerne blev alligevel siddende lidt endnu. Deres hold havde ikke vundet, men heller ikke tabt ansigt. En stående hyldest skyllede ned over spillerne, der kunne tage imod anerkendelsen for den fight og moral, de havde vist trods alt.
LIVESPORT. Så er dagen endelig kommet: FC Fredericia spiller sin første Superliga-kamp nogensinde på Monjasa Park. Modstanderen er FC Nordsjælland, der gæster fæstningsbyen til et opgør, der markerer et historisk øjeblik for både klubben og hele Fredericia.
Der er lagt op til fodboldfest, stemning og spænding, når FC Fredericia skal forsøge at hente sine første Superliga-point på hjemmebanen foran et forventningsfuldt publikum.
SPORT. Sommerferien er traditionelt ensbetydende med afslapning og stilhed, men ikke hos Kolding IF. Her er byggeriet af den nye hovedtribune på Autocentralen Park i fuld gang, og nu begynder konturerne af det nye stadion for alvor at tage form.
Bestyrelsesformand Claus Holm-Søberg fortæller, at byggeriet skrider frem helt efter planen, selvom kalenderen siger sommerferie.
»Arbejdet med færdiggørelsen af vores nye hovedtribune følger planen. Selvom den står på sommerferie for mange, betyder det ikke, at stadionbyggeriet går i stå,« siger Claus Holm-Søberg.
I øjeblikket er flere forskellige entrepriser i gang samtidig, og især tømrer-, maler-, el- og ventilationsarbejde udføres intenst. Det betyder, at man nu kan begynde at ane, hvordan det færdige resultat vil se ud indvendigt.
Bestyrelsesformanden fortæller desuden, at siddetribunen muligvis kan tages i brug allerede før selve bygningen står færdig, hvilket forventes at være i september, når Kolding IF spiller deres første kamp i de nye rammer.
»Der udestår værn, el, lyd, spillerbokse og naturligvis stolene, inden vi kan færdigmelde denne del,« siger Claus Holm-Søberg og understreger samtidig, at klubben er optimistiske med hensyn til tidsplanen.
Han sender desuden rosende ord til JORTON A/S og de andre entreprenører, der er involveret i projektet.
»Vi er imponerede over den indsats, der bliver lagt for dagen. Det bliver en stor dag, når vi kan træde ind i det færdige byggeri. Så glæd jer til det,« lyder det fra Claus Holm-Søberg.
Kolding IF kan dermed snart byde både spillere og fans velkommen i nye, moderne omgivelser.
Jeg havde ærligt talt forventet mere af Pernelle Jensen (V) og Susanne Eilersen (DF), i bybussen med formanden for Seniorrådet, Carsten O. Jørgensen, hvor de flasher sig med besparelser på ældreområdet.
De data, de henviser til, er analyseret af FOA og Faglige Seniorer. Carsten O. Jørgensen har en fortid som sektorformand i FOA og er i dag formand for Faglige Seniorer Fredericia. Hans økonomiske forståelse og respekt for samfundet penge, eller mangel på samme – har jeg desværre selv oplevet i Seniorrådets arbejde. Uvildighed? Ikke just.
Kære Susanne og Pernelle: Man kan ikke sammenligne tal 1:1 mellem kommuner. Befolkningen er forskellig, behovene varierer, og kommunernes struktur og prioriteringer er vidt forskellige. Én kommune har mange plejekrævende ældre, en anden har korte afstande, og en tredje bogfører på en helt anden måde. Tallene siger først noget, når man kender historien bag – og har de her tal mon været en tur gennem den røde centrifuge?
Dårligt fodarbejde er, når:
• Besparelser sker uden konsekvensanalyse • Politikere tror, at værdighed kan effektiviseres • Man “glemmer” at spørge de ældre selv • Plejen bliver så tynd, at personalet må improvisere sig frem
Kvalitet i ældreplejen er, når:
• Hjælpen matcher behovet – ikke bare et budget • Personalet har tid til nærvær – ikke kun praktiske opgaver • De ældre bliver set som mennesker – ikke som journalnumre • Pårørende føler sig trygge – ikke stressede og overset
Allerede i 1995 vidste vi, at antallet af ældre i Danmark ville stige markant. Alligevel står Fredericia i dag midt i en perfekt storm: Personalemangel, pressede plejehjem, alt for få varme hænder og et system, der allerede knager i fugerne.
Susanne og Pernelle – I har været styrmænd på denne kollisionskurs. Nu ligger I, som I har redt. Ingen af jer har kigget i krystalkuglen. Det burde I have gjort.
Det er ikke kun flere, der bliver ældre i Fredericia. Det er også en mere mangfoldig gruppe. Mange har en anden etnisk baggrund end dansk. Det udfordrer både plejesystemet, kommunikationen og fællesskabet. Sprogbarrierer og lav tillid til myndigheder gør, at mange ældre med indvandrerbaggrund ikke benytter sig af hjælpen – selv når behovet er der.
Når ældrepolitik reduceres til ideologiske slogans i stedet for holdbare løsninger, ser vi konsekvenserne direkte i hjemmeplejen, på plejehjemmene og i de ældres hverdag. Tallene, som Enhedslisten og andre venstrefløjspartier hiver frem, handler ofte mere om ønsketænkning og omfordeling end om reel kvalitet.
Ældrevelfærd kan delvist måles i penge – når vi taler ressourcer, normeringer og effektivitet. Men det, der virkelig betyder noget, kan ikke gøres op i regneark:
Tryghed. Tid til nærvær. Kontinuitet. Selvbestemmelse. Vigtigst af alt – livskvalitet.
LEDER. Når FC Fredericia i dag træder ind på den helt store danske fodboldscene, Superligaen, sker det med en økonomisk styrke og opbakning, der ikke er set før. Det er især byens lokale erhvervsliv, der med Anders Østergaard og hans selskab Monjasa i spidsen, har sikret klubben en robust ballast, så man for første gang kan tage kampen op mod landets bedste klubber.
Uden den massive støtte fra lokale kræfter havde det næppe været muligt at gennemføre udvidelsen af Monjasa Park til 10.000 tilskuere, eller at skabe de rammer, som klubben nu står med forud for debuten i Superligaen. De store investeringer viser, at erhvervslivet ikke blot har øje for kortsigtede resultater, men også for fællesskabets værdi, ambitioner og langsigtede succes.
Fredericia har gang på gang vist, at byen kan løfte store udfordringer, når man står sammen. FC Fredericia står nu stærkere end nogensinde, takket være erhvervslivets store engagement og tro på projektet.
Men det stopper ikke ved fodbolden. Også Fredericia Håndboldklub står foran endnu en sæson med europæisk tophåndbold på programmet. Her spiller Bent Jensen og byens erhvervsliv en afgørende rolle. Med en stærk lokal opbakning og solid økonomisk støtte står håndboldklubben rustet til endnu engang at repræsentere byen i europæisk sammenhæng.
At Fredericia nu har to hold, der på hver deres front konkurrerer på højt nationalt og europæisk niveau, er ikke kun en sejr for idrætten, men også et stærkt signal om en by med visionære erhvervsfolk og en tro på fællesskabet.
Denne store og brede opbakning fra lokale virksomheder som Monjasa med Anders Østergaard og Bent Jensen fra områdets stærke erhvervsliv fortjener både anerkendelse og ros. De er garant for, at Fredericia står solidt på det danske idrætskort – stærkere end nogensinde før.
SPORT. FC Fredericia er nu økonomisk rustet til sin første sæson i Superligaen nogensinde. Den netop gennemførte kapitaludvidelse gav klubben i alt 17 mio. kroner i ny kapital, og det er betydeligt mere end det oprindelige mål på 12 mio. kroner, klubben meldte ud før sommerferien.
Dermed er det endeligt sikret, at stadionkapaciteten på Monjasa Park kan udvides fra 4.000 til 10.000 tilskuere, et projekt som gennemføres i samarbejde med Fredericia Kommune. Derudover vil klubben også styrke organisationen, faciliteterne for sponsorer og fans samt det sportslige setup frem mod en krævende sæson i landets bedste fodboldrække.
Monjasa-ejer bliver majoritetsejer i klubben
En markant konsekvens af kapitaludvidelsen er, at Anders Østergaard, ejer af Monjasa og via sit fredericianske investeringsselskab Multiple Holding ApS, nu bliver majoritetsejer af FC Fredericia.
»Vi er utroligt stolte over den samlede opbakning til vores klub og by, og vi vil sammen gøre alt, hvad vi kan, for at sikre nogle fantastiske oplevelser i Superligaen. Vi har overgået forventningerne til kapitaludvidelsen og er allerede godt i gang med at udvide vores loungefaciliteter samt tilføre yderligere midler til understøttelse af det sportslige setup. Tilsammen ruster det os bedre til overgangen til Superligaen,« siger bestyrelsesformand Morten Rahbek.
Han understreger også betydningen af erhvervsnetværkets opbakning, især fra Anders Østergaard og Monjasa:
»Uden vores erhvervsnetværk med Anders Østergaard og Monjasa i spidsen var klubben ikke kommet i mål med udvidelsen af Monjasa Park, og der ville næppe være blevet spillet Superliga-kampe her i byen. Men nu er Fredericia en Superligaby, og vi er klar til at tage hul på en historisk sæson for klubben,« siger Morten Rahbek.
Efter kapitaludvidelsen består FC Fredericias fem største anpartshavere af følgende selskaber: – Multiple Holding ApS – Rahbek Invest ApS – Mokoni Holding ApS – FS Logistics ApS – Nordic Sports Management ApS
Nye krav og muligheder med Superligaen
Baggrunden for kapitaludvidelsen er de krav og muligheder, som oprykningen til Superligaen medfører for klubben. Et væsentligt krav er stadionkapaciteten, som skal opfylde Divisionsforeningens krav til Superliga-stadioner.
Udover stadionudvidelsen ønsker FC Fredericia at styrke spillertruppen samt klubbens administration og kommercielle aktiviteter, hvilket samlet set skal sikre klubben større omsætning og soliditet i fremtiden.
I seneste regnskabsår (2024) præsenterede FC Fredericia ApS et resultat på 1,7 mio. kroner og en egenkapital på 3,5 mio. kroner pr. 31. december 2024. Nu har klubben sikret sig væsentlig ekstra kapital til at gå Superliga-udfordringerne i møde med optimisme og solide rammer.
