-0.6 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025

Afsked, uenighed og store beslutninger prægede byrådsmødet i Middelfart

0
Afsked, uenighed og store beslutninger prægede byrådsmødet i Middelfart

POLITIK. Byrådssalen var fyldt denne mandag efter sommerferien, og allerede ved mødets åbning kunne borgmesteren glæde sig over det store fremmøde blandt tilhørerne. Den politiske sæson blev skudt i gang med en række sager, der spændte fra afskedstaler til principielle diskussioner om lovmedholdelighed og ytringsfrihed i skolerne.

Første sag på dagsordenen satte et følelsesladet punktum for et ungt byrådsmedlems tid i Middelfart Kommunes øverste politiske organ. Anna Poulsen Brun (SF) havde anmodet om at udtræde af byrådet med virkning fra 12. august. Begrundelsen var klar – hun skal begynde på en uddannelse i København og flytter derfor fra kommunen.

Formalia blev hurtigt overstået, men borgmesteren valgte at bruge anledningen til en varm og personlig afsked. Han tegnede et portræt af et medlem, der ikke havde brugt ordet for ordets skyld, men som tog det, når det virkelig betød noget.

»Du har siddet i det her byråd med et hjerte, som banker for fællesskab, udvikling og retfærdighed,« sagde han og beskrev, hvordan Anna havde været en skarp og visionær stemme i arbejdet med omdannelsen af Falstersvejkvarteret. Han fremhævede også hendes sans for tempo, modet til at gå nye veje og hendes blik for at bevare kant og vildskab i udviklingsprojekterne.

Der var også plads til humor. Borgmesteren bemærkede, at da Anna trådte ind, var hun en af landets yngste byrådsmedlemmer, og at hendes afgang nu ville hæve gennemsnitsalderen betragteligt – ikke mindst ved drøftelser om ungekultur og sociale medier, hvor hun ofte havde bidraget med uvurderlige perspektiver.

Anna Poulsen Brun svarede med få, men tydelige ord, der rummede både taknemmelighed og et glimt i øjet:
»Tak for at have gjort det til fire både spændende, interessante og sjove år, samtidig enormt hårde, lærerige og meget givende år. Det har været et stort privilegie at være her.«

Hun overlader nu pladsen til stedfortræderen Morten K. Thomsen, der indtræder i byrådet fra 12. august.

Punktet om omkonstituering i Socialdemokratiets byrådsgruppe gav anledning til både takkeord og et skifte på centrale poster. Efter otte år som formand for skoleudvalget overlod Jens Bakker Mogensen (S) posten til John Kruse og indtrådte i stedet i beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget.

I sin afskedstale fra skoleområdet rettede Jens en lang række taksigelser. Han fremhævede lærere, pædagoger, øvrigt skolepersonale, skoleledere, forældrebestyrelser og forvaltning for deres engagement og samarbejde. Han beskrev årene som formand som både givende og krævende, og forklarede, at beslutningen om at skifte udvalg var resultatet af længere tids overvejelser om at prioritere familieliv og arbejdsliv.

Venstres Anders Møllegaard kvitterede med at bemærke, at partiet tidligere havde haft spørgsmål til kabalen om næstformandsposter, men understregede, at man bakkede op om den fremlagte omrokering.

Herefter fulgte en række sager, som blev hurtigt behandlet og godkendt.

Revisionsberetningen for regnskab 2024 blev enstemmigt godkendt. Revisionen havde ingen kritiske bemærkninger, hvilket borgmesteren kaldte »betryggende«.

Budgettet for Trekantbrand 2026 blev også godkendt. Her blev det oplyst, at en stigning i driftsudgifterne på 770.000 kroner skyldes, at brandslukningen er overgået til kommunal drift, efter at udbud til private leverandører havde resulteret i højere priser. Middelfart Kommunes andel af driftsbudgettet er 13 mio. kr.

Endelig vedtog byrådet vedtægterne for KFUM’s Sociale Arbejde som boligorganisation. Den nye organisation kan fremover drive såkaldte skæve boliger for hjemløse og udsatte. Hovedsædet ligger i Strib, men der er ingen aktuelle planer om at opføre boliger i Middelfart Kommune.

Skarp debat om ansvar i sagen om tidlig SFO

Aftenens mest ophedede punkt opstod, da byrådet behandlede Enhedslistens forslag om at placere ansvar i sagen om den ulovlige obligatoriske tidlige SFO.

Lasse Schmücker (Ø) lagde ud med en lang og skarp tale, hvor han understregede, at sagen rakte langt ud over spørgsmålet om SFO-ordningen.

»Det handler om noget meget større end tidligere SFO. Det handler om selve grundlaget for vores arbejde,« sagde han og anklagede den politiske top for at have fastholdt en ulovlig praksis, selv efter at problemet var kendt.

Han opfordrede til, at byrådet tog stilling til borgmesterens og kommunaldirektørens ansvar, og han gjorde det klart, at det ikke handlede om personer, men om princippet om, at loven gælder for alle.

Flere partier tilsluttede sig forslaget. Jonas René Jensen (Danmarksdemokraterne) fastslog, at ansvaret følger funktionen:

»Når den øverste politiske og administrative ledelse har haft kendskab til sagens alvor uden at gribe ind rettidigt, så er det nødvendigt, at vi som byråd tager stilling.«

Morten Majs Pedersen (K) bakkede også op og sagde:

»Der er stadig mange spørgsmålstegn i denne sag. Derfor mener jeg, at det vil gavne os alle, at sagen belyses ordentligt i forhold til ansvar.«

Venstre støttede ligeledes Enhedslistens forslag. Anders Møllegaard (V) sagde:

»Vi går ind for ordentlighed og gennemsigtighed. Jeg synes, det er fint at få placeret ansvaret, få styr på det og få den her sag lagt ned.«

Fra Socialdemokratiet lød der derimod opbakning til en anden tilgang. Kaj Johansen (S) erkendte, at der var sket en fejl i kommunikationen til forældrene, men advarede mod konsekvensen af at gøre fejl til afsæt for fyringer:

»Vi skal passe på, at vi ikke får skabt en kultur, hvor fejl betyder fyringer eller politisk pres for fyringer af dem, der skriver brevene, chefer eller direktører.«

SF’s Linda Jonsen gjorde det klart, at partiet ville stemme for ændringsforslaget fra borgmesteren og ikke for Enhedslistens oprindelige forslag.

»Vi vil gerne bruge vores kræfter på politik og på at skabe gode hverdage for børn, i stedet for at diskutere flere redegørelser eller undersøgelser, som ikke kommer til at rykke noget.«

Efter den lange debat blev ændringsforslaget fra borgmesteren, om at tage redegørelsen og økonomiudvalgets ansvarsplacering til efterretning, sat til afstemning. Forslaget blev vedtaget med 15 stemmer for og 10 imod.

Debat om ytringsfrihed og skolevalg
SF havde stillet forslag om, at kommunen skulle se bort fra Folketingets præsidiums beslutning om at forbyde, at spørgsmålet om en palæstinensisk stat indgår i skolevalget. Anna Poulsen Brun argumenterede for, at fraværet af emnet ville være et svigt af skolens demokratiske dannelse.

Venstre afviste forslaget med henvisning til elevernes alder og behovet for at beskytte både elever og medarbejdere mod konfliktoptrappende emner. De Konservative og Socialdemokratiet støttede forslaget, mens Danmarksdemokraterne undlod at stemme, trods respekt for argumentationen.

Forslaget blev vedtaget med 17 stemmer for, 7 imod og 1 hverken for eller imod.

Orienteringer: Kultur, klima og trafik
Under punktet om orienteringer fortalte borgmesteren om sommerens arrangementer, herunder Fyn Rundt for bevaringsværdige træskibe, jazzfestival og forberedelserne til Klimafolkemødet.

Kulturudvalgsformand Lars Vigsø præsenterede kommunens første kulturkanon med 49 udvalgte steder og historier, der offentliggøres ved »Sindssyg God Søndag«.

Fra teknisk udvalg orienterede Anders Møllegaard om 21 nye trafiksikkerhedsprojekter, blandt andet forbedringer ved Borgernes Skole og en forlængelse af cykelstien i Gelsted.

Spørgetid: Tosprogsundervisning under pres

I spørgetiden rejste Søren, formand for den lokale afdeling af Danmarks Lærerforening, bekymring over ressourcerne til tosprogsundervisningen i Middelfart Kommune. Han påpegede, at det nuværende budget ikke giver mulighed for at dække behovet for de elever, der har mest brug for støtte, og at det i praksis betyder, at nogle børn må klare sig uden den nødvendige undervisning alle ugens dage.

Borgmesteren svarede, at der i det nuværende toårige budget ikke er afsat ekstra midler til området, men at spørgsmålet kan blive en del af de kommende budgetforhandlinger.

Is, gravemaskine og første spadestik til nyt plejehjem

0
Is, gravemaskine og første spadestik til nyt plejehjem

ÆLDRE. Første spadestik er nu taget til det, der om få år skal blive et nyt og moderne plejehjem i Bydelen Omkring Munkevængets Skole. Med navnet Dorotheas Have får Kolding et plejecenter, som både skal rumme 70 plejeboliger og 55 visiterede aktivitetstilbudspladser for borgere med demenssygdom.

Borgmester Knud Erik Langhoff lagde i sin tale vægt på, at byggeriet ikke blot er en gevinst for de kommende beboere.

»Det bliver godt, når det hele står færdigt. Ikke kun for dem, der skal bruge plejehjemmet, men for os alle sammen i Kolding. Det nye plejehjem vil give bydelen nye kvaliteter og nye muligheder.«

Han fremhævede, at Dorotheas Have vil bidrage til en bydel, hvor generationer mødes, og hvor der også bliver skabt arbejdspladser til mellem 100 og 120 medarbejdere – foruden frivillige.

Også formanden for seniorudvalget, Søren Rasmussen, udtrykte sin tilfredshed med, at projektet nu er sat i gang.

»Vi har meget store forventninger til Dorotheas Have, som bliver et moderne, hyggeligt og trygt plejehjem.«

Entreprenørvirksomheden JORTON står for opførelsen, og afdelingsleder René Iversen understregede glæden over samarbejdet.

»Det gælder både med ALFABO og Kolding Kommune, men i særdeleshed også de mange beboere i området.«

Første spadestik blev taget med en stor gravemaskine, som borgmesteren og ALFABOs formand, Bent Jacobsen, styrede sammen. Til de fremmødte var der is fra Lillis Is, mens byggeriet officielt gik i gang.

Dorotheas Have forventes færdig i 2027 og bliver et kommunalt drevet plejehjem med ALFABO som bygningsejer. Projektet er en del af udviklingsplanen for Munkebo og kommunens strategi for at skabe flere plejeboliger til den voksende gruppe af ældre frem mod 2031.

Fleksibiliteten skal tilbage til familierne i Kolding

0
Fleksibiliteten skal tilbage til familierne i Kolding

Sommerferien er forbi, børnene er tilbage i skole, og hverdagen med Aula, madpakker og logistikplanlægning kører igen. Men alt for ofte ser vi, at kommunen forsøger at detailstyre endnu mere af vores familieliv: flere standardløsninger, mindre valgfrihed – og mindre tillid til, at forældre selv ved, hvad der er bedst for deres børn. 

Den udvikling begrænser både familiernes ansvar og deres mulighed for at indrette livet, så det passer til netop deres behov. Det skal vi lave om på. 

Jeg ønsker: 

● Mere fleksible institutionstilbud, så familier kan tilpasse hverdagen efter behov og økonomi. 

● At tilskud følger barnet – også hvis forældre vælger at passe barnet hjemme. 

● Lige adgang til støttefunktioner og lokaler, uanset om dagplejen, skolen eller institutionen er kommunal eller privat. 

● Større frihed til lærere og pædagoger til at tilpasse undervisningen og dagligdagen, frem for at alt besluttes centralt. 

Vi skal ikke fratage familierne tid og ansvar – vi skal give dem flere valgmuligheder og mere tillid. Det er den retning, jeg vil kæmpe for i Kolding Kommune. 

Første skoledag fyldte Vestre Skole med liv og smil

0
Første skoledag fyldte Vestre Skole med liv og smil

SKOLE. Morgensolen har endnu ikke fået fat, da skoleleder Anders Mikkelsen står i skolegården på Vestre Skole. Klokken nærmer sig kvart i otte, og én efter én dukker eleverne op. Små ben i nye sko, slidte skoletasker med mærker fra tidligere år og forældre, der diskret tørrer en tåre væk, mens børnene finder deres venner.

»Jeg havde fornøjelsen af at stå ude i skolegården og sige godmorgen til de fleste. Der var mange smil og krammer mellem klassekammerater. Jeg synes bare, at vi har fået liv tilbage i skolegården« fortæller Anders Mikkelsen med den energi og varme, der synes at præge ham.

På Vestre Skole begynder første skoledag for alle klasser på samme tidspunkt. Klokken otte er undervisningen i gang, men ikke som en almindelig dag. De første timer bruges sammen med klasselæreren, hvor man får talt sommerferien igennem, genfundet rytmen og set hinanden i øjnene. For de nye 0. klasser er forældrene med fra start, inden børnene selv træder ind i skoledagen.

En halv time senere samles hele skolen i samlingssalen. Flagerne blafrer udenfor, og indenfor fyldes rummet af sang. »Vi synger to sange. I dag var det blandt andet ’Vi starter igen’ af Kim Andersen og ’Hvor verden er en tumleplads’. Det er to sange, der markerer, at nu er vi tilbage, og at der ligger et helt skoleår foran os« siger Anders Mikkelsen.

Samtidig er morgensamlingen også en anledning til at tale om skolens værdigrundlag. »Vi minder hinanden om, at Vestre Skole er et godt lærersted. Det handler om at være gode ved hinanden, at skabe tryghed og at være en del af fællesskabet« forklarer skolelederen.

Fællesskabet rækker langt ud over klasselokalet. Skolepatruljerne står klar ved morgentrafikken, legepatruljerne sætter aktiviteter i gang i frikvartererne, og venskabsklasser mødes på temadage, så relationerne rækker på tværs af årgangene. »Når vi samles til morgensang, handler det ikke kun om musikken. Det er hele skolen, der får sagt godmorgen til hinanden« siger Anders Mikkelsen.

Vestre Skole huser i år knap 250 elever fordelt på klasser med alt fra 18 til 27 børn. Elevtallet ligger stabilt, og der er ikke de store ændringer i forhold til tidligere år. »Der er ikke noget bemærkelsesværdigt i det. Det er, som det har været de seneste par år« siger Anders Mikkelsen.

Hverdagen er præget af kontinuitet. Skolen fortsætter en række projekter, der allerede har vist værdi. Et af dem er FIFA-projektet, der har til formål at styrke almenfællesskaberne. Et andet er morgensangspuljen, som i fjor skabte nye traditioner. »Vi fortsætter med at lave god skole, som vi har gjort de sidste par år« siger han.

Spørger man Anders Mikkelsen, hvad en første skoledag betyder for ham personligt, får man et billede af en dag, der rummer mere end bare opstart. »I skoleverdenen har vi vel nytårsaften to gange om året. Det er en særlig dag. For nogen er det første gang, de træder ind i en skole, for andre betyder det, at de er rykket op og skal vænne sig til nye gange, nye lærere og nye udfordringer. Nogle er måske vokset hen over sommeren – både fysisk og mentalt« fortæller han.

Når Anders Mikkelsen ser frem mod skoleåret, dukker både små og store oplevelser op. Han nævner bridgewalking som et eksempel. »Jeg prøvede det selv i sommerferien, og jeg tænkte, at det kunne jeg da godt unde alle skolebørn at prøve. I år skal nogle af vores 6. klasser af sted, og jeg glæder mig til at høre, hvad de får ud af det« siger han.

Der er også klimafolkemødet senere på måneden, hvor eleverne skal være en del af debatter og aktiviteter. Flere klasser er adopteret af virksomheder i byen, som inviterer eleverne indenfor for at opleve erhvervslivet. »Det er hvert år nogle frugtbare samarbejder. Børnene lærer, at der er en verden uden for skolens mure, som de også er en del af« siger skolelederen.

Da morgensamlingen er slut, og eleverne er tilbage i klasselokalerne, står Anders Mikkelsen et øjeblik i skolegården. Lyden af latter, klirrende cykelstativer og raslen med penalhuse blander sig med morgensolens varme. Det er begyndelsen på endnu et år, og som han selv siger, er det nu, skolen for alvor lever.

Budgethullet bliver dybere for hvert år – og forebyggelsen udebliver

0
Budgethullet bliver dybere for hvert år – og forebyggelsen udebliver

Det er ikke mit kerneområde. MEN det handler om at sikre, at pengene rent faktisk skaber en varig forskel. At vi hjælper de børn og familier, der har brug for det, på en måde, der ikke smadrer resten af børne- og ungeområdet samt de berøret familier.

Mit løfte er enkelt: Ingen flere blankochecks til familieområdet uden reformer, gennemsigtighed og forebyggende tiltag, der virker.

Når familieområdet i Fredericia igen massivt overskrider budgettet – 24 millioner kroner i år, og næste år vil man have yderligere 50 millioner og henter de igen pengene fra folkeskoler og daginstitutioner. Jeg spørger, hvad er der galt?

• Hvorfor er den kulegravning, vi bestilte sidste år, stadig ikke færdig?

• Hvorfor bliver arbejdsmiljøproblemerne ikke løst, selv efter strakspåbud?

• Hvorfor har Socialdemokratiet, som i årevis har haft borgmesterposten og formandsposten for udvalget, ikke bremset udviklingen?

• Hvorfor får vi år efter år at vide, at “nu bliver der styr på det” – mens regningen bare vokser?

Der kan ikke uddeles blankochecks uden at kræve reelle løsninger? Socialdemokratiets politik har reduceret sig selv til brandslukning med andres penge. Ansvarlig politik kræver gennemsigtighed, struktur og forebyggelse – ikke endnu en runde “vi må hellere give dem, hvad de beder om”. Vi kan ikke fortsætte med at lappe på problemerne med dyre enkeltsager og nødløsninger. Forebyggelse er bedre for familierne og billigere for skatteborgerne.

Min ansvarlige liberal tilgang er: Tidlig indsats. Krav om kulegravning før ny bevilling. Flerårige rammebudgetter med resultatkrav. Mindre topstyring, mere lokal frihed. Fastholdelse af erfarne medarbejdere. Synlig prioritering.

En af de bedste dage

0
En af de bedste dage

Første skoledag er altid en fantastisk dag. Spændte børn som igen skal i skole og lære, lege og udvikle sig. Jeg er selv uddannet lærer og er i dag skoleleder og jeg er også spændt sådan en dag.

Folkeskolen er en fantastisk konstruktion. Et sted hvor forskellige børn, med forskellige udgangspunkter og forskellige livsvilkår mødes for at udvikle sig.

Men folkeskolen er også en samfundsinstitution, vi skal passe på. Den fortjener at blive passet på. Hvis lærere, pædagoger og andre ansatte ved folkeskolerne skal lykkedes med deres opgave, så er der behov for investeringer.

Investeringer i rammer og efteruddannelse. Mange skoler er nedslidte og der er et efterslæb efter mange års økonomiske besparelser.

Vi ved at investeringer i vores børn er fornuftigt – både menneskeligt og økonomisk. Vi ved også, at der er råd til det. Det har finansministeren påvist gentagne gange, når han har fundet milliarder gemt i statens finanser. Udfordringen er blot, at der er en tendens til, at finansministeren og resten af regeringen hellere vil bruge penge på skattelettelser, end på Hugo, Mathilde og Lise i 4B.

Den 18. november 2025 er der valg til byrådet igen. For SF og mig er sagen krystalklar. Vi skal gøre alt tænkeligt muligt, for at sikre bedre vilkår for Hugo, Mathilde og Lise i 4B, samt de lærere og pædagoger, der hver dag gør deres til, at de får en god skoledag.

Første skoledag

0
Første skoledag

I dag var vi til første skoledag på Skolesvinget i Bredstrup-Pjedsted, og det var dejligt at se alle de forventningsfulde børn og voksne.

Første skoledag efter sommerferien er en ret magisk dag, hvor børnene glæder sig til at se deres venner igen, og hvor de faktisk også glæder sig til at se de voksne; lærerne og pædagogerne.

Men det er desværre ikke alle børn som glæder sig. 

For nogle børn er det en dag fyldt med frygt og angst. Hvor det kan fylde, om de bliver holdt uden for fællesskabet, moppet fordi de ser anderledes ud, ikke går i det nyeste tøj eller ikkehar en smartphone. Måske har sommerferien været præget af utryghed og uro fremfor glæde, oplevelser og optankning af energi.

Her er det vores ansvar som voksne at være med til at gøre børnene trygge. Både os forældre og de ansatte på skolerne.

Vi skal huske børnene på, at vi er forskellige som mennesker, men at vi alle er noget værd. 

Vi skal lære børnene, at nogle børn har det lidt sværere i livet, fordi de har et handicap eller en diagnose, men at de er gode venner alligevel.

Vi skal fortælle børnene, at nogle børn måske har det svært derhjemme eller måske har deres forældre det svært, men at de også er dejlige børn med store drømme.

Børnene vil gerne være skønne, dejlige og fantastiske venner. De har bare brug for hjælp fra os voksne.

Sammen kan vi skabe en god hverdag for børnene i skolen.

Nyt plejehjem med nye muligheder   

0
Nyt plejehjem med nye muligheder   

Der er nu taget første spadestik til det nye plejehjem ”Dorotheas Have”, der bygges på Cypresvej.

Vi bygger et nyt plejehjem, fordi vi ved der kommer flere ældre og dermed også flere der skal leve bedst muligt, med en demenssygdom. Derfor bliver Dorotheas Have et plejehjem med 70 plejeboliger til borgere med demens og 55 aktivitetspladser, begge dele for borgere med demens.

Et plejehjem skal kunne mange ting. Det skal først og fremmest være et godt og trygt hjem for borgere der har brug for pleje og omsorg. Men det skal også være et godt sted for pårørende og frivillige. Et sted medarbejderne trives oghvor ældre, handicappede og gangbesværede nemt kan komme rundt. Et sted der skaber liv og aktivitet for hele lokalområdet.

I Dansk Folkeparti har vi i længe talt for, at der skal laves mere frisklavet mad på plejehjemmene. Det vil der blive på Dorotheas Have. Plejehjemsbeboerne skal kunne dufte frikadellerne, se der bliver lavet mad og være med til madlavningen i det omfang de kan. Derfor bliver Dorotheas Have bygget med køkken på hver etage. Køkkenerne kommer helt tæt på plejehjemmets beboere og det er en ny måde at tænke mad og aktiviteter mere ind i dagligdagen på plejehjemmet. Det arbejder vi også med på vores øvrige plejehjem, men her på Dorotheas Have har vi mulighed for at forme bygningen, så der bygges et køkken centralt placeret på begge etager. 

Vi har i Seniorudvalget store forventninger til, at det får en positiv betydning i dagligdagen når beboere og personalet rykker ind.

Hvor er indsatsen for frivillige og senior småjobs i skolerne?

0
Hvor er indsatsen for frivillige og senior småjobs i skolerne?

Når de nye regler for folkeskolen træder i kraft efter sommerferien, får skolerne i Middelfart frihed til selv at tilrettelægge mere af skoledagen.

De nye regler lander i en trist virkelighed, hvor et stigende antal elever ikke lærer at regne og læse, og hvor langvarigt fravær og mistrivsel udfordrer elevernes appetit på at tage en ungdomsuddannelse.

Det er positivt, at skolerne nu får mere frihed, og vi er klar til fra Radikale Venstre at bakke op om lokale ønsker til timefordelingen. Men der er ingen snuptagsløsninger, så det står klart, at der er brug for at gå nye veje. En ny vej er at skabe mere samarbejde med lokale foreninger og invitere flere ressourcer ind i hverdagen – især vores mange erfarne, faglærte efterlønnere og pensionister, der ønsker at gøre en forskel i nogle få timer.

Vi har allerede set, hvor meget det betyder, når kommunen bakker op om frivillighed. Klimafolkemødet samler hvert år hundredevis af frivillige, og på plejehjemmene har cykelholdene gjort hverdagen rigere for både beboere og frivillige. Hvorfor har vi ikke samme ambitioner for folkeskolen?

“Det er på tide, at vi bringer samme ildhu og engagement ind i skolen og skaber en egentlig frivilligbank til gavn for børnene.”

Flere seniorer ønsker at bidrage et par timer om ugen – som mentorer, lektiehjælpere, ekstra voksne i klassen eller som ildsjæle bag valgfag og fritidsaktiviteter. Mange unge vikarer mister lysten til at blive underviser. En seniormentor kan være med til at modvirke, at de unge vikarer mister lysten til at undervise. 

Foreninger og lokale kræfter står klar til at byde ind med oplevelser og aktiviteter, der kan gøre undervisningen mere levende og praksisnær.

“Vi har brug for flere fællesskaber på tværs af generationer – og mere mod til at invitere lokalsamfundet ind bag skolens mure.”

Mit spørgsmål til partierne i skoleudvalget er ganske simpelt:

“Hvorfor er I ikke allerede i gang med at opbygge en frivilligbank for folkeskolen – når vi ved, hvor meget det kan løfte både børn, lærere og hele lokalsamfundet?”

Det er nu, vi skal gribe chancen for at gøre skolerne i Middelfart til lokale samlingspunkter.

Ingen ville flette – to biler stødte sammen og tog et skilt med sig

0
Ingen ville flette – to biler stødte sammen og tog et skilt med sig

KRIMI. Mandag morgen klokken 07.19 blev trafikken på Sydbanegade i Kolding kortvarigt forstyrret af et færdselsuheld, der i sidste ende mest handler om manglende tålmodighed bag rattet.

To biler kørte i vestgående retning, og omkring 100 meter før krydset ved Haderslevvej nærmede de sig et sted, hvor trafikken skulle flette sammen. Ifølge politiet fulgte ingen af de to parter de uskrevne – og skrevne – regler om sammenfletning.

»Det er der ikke nogen af de her to, der har lyst til at give hinanden plads, så det ender med, at de kører sammen i stedet for,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Heldigvis slap begge bilister uden personskader, og der var heller ikke tale om større materielle skader. De involverede var en 51-årig kvinde fra Kolding Kommune og en 53-årig mand fra Horsens Kommune.

Men uheldet satte alligevel sine spor på omgivelserne.

»Det lykkedes dem også at nedlægge et skilt dernede,« siger Arno Rindahl Petersen.

Vicepolitikommissæren beskrev uheldet som et mindre alvorligt færdselsuheld.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag morgen klokken 09.00.

Juleindbrud på Fyn – politiet forventer flere anmeldelser de kommende dage

Juleindbrud på Fyn – politiet forventer flere anmeldelser de kommende dage

0
KRIMI. Antallet af anmeldte juleindbrud på Fyn vil med stor sandsynlighed stige i de kommende dage. Det vurderer Heidi Klokker, udviklings- og kommunikationschef ved...