0 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025

Venstre-profil om millionudgifterne: Det sker på bekostning af andre velfærdsområder

0
Venstre-profil om millionudgifterne: Det sker på bekostning af andre velfærdsområder

POLITIK. Mereforbruget på Fredericia Kommunes specialiserede børneområde har på blot fem måneder fordoblet sig. Fra februar til juli er udgifterne steget fra 12 til 24 millioner kroner, uden at der er grebet synligt politisk ind undervejs. For Venstres Pernelle Jensen er det et billede på et område, der i årevis har været under pres, men også på et politisk dilemma, hvor viljen til at hjælpe børn og familier vejes op mod behovet for styr på økonomien.

»Det er jo det, vi skal finde ud af. Hvad er der sket nu?« siger hun. »Det her kommer ovenpå, at budgettet i familieafdelingen er blevet skrevet op flere gange over de sidste år. Hver gang har vi givet dem det, de har sagt, at de manglede. Det har vi gjort både midt i året og ved budgetforhandlingerne. Vi har tilført 110 millioner kroner, og inden sidste budgetforhandling fik de igen det, de bad om. Samtidig bestilte vi en kuglegravning af området, fordi vi ville gå spadestikket dybere. Jeg er bare ærgerlig over, at den endnu ikke er klar, for nu går vi ind i budgetforhandlingerne uden at have den viden. Den ville have gjort det muligt at give midlerne med en bedre forståelse for, hvorfor det bliver ved med at skride.«

Ifølge Pernelle Jensen var meldingen tidligere på året, at et merforbrug på 12 millioner kunne håndteres inden for rammen ved at iværksætte bestemte tiltag. Først kort før sommerferien blev hun gjort opmærksom på, at tallet nu var dobbelt så højt. Det skaber spørgsmål om ansvarsfordelingen.

»Forvaltningen har ansvaret for den daglige drift og for at overholde det budget, de får. Udvalgsformanden for området har et politisk ansvar for at følge den daglige drift tæt og reagere, hvis noget er på vej ud af kurs. Men det er forvaltningen, der sidder helt ned i tallene« siger hun.

Pengene, der tilføres, har en pris andre steder i kommunen. »Når vi har givet 150 millioner til familieområdet over få år, så er det jo på bekostning af andre ting, vi kunne have brugt pengene på. Vi har i Venstre ambitioner for folkeskolen, for ældreområdet, for fritidslivet. 150 millioner er rigtig mange penge – det kunne blive til mange pædagoger og lærere. Og vi kunne have gjort mere i vores friskoler, hvor der også er brug for midler, eksempelvis til at skabe flere mellemformer og mindske inklusionen« siger hun.

Hun afviser, at Venstre har budgetteret urealistisk. Tværtimod peger hun på, at politikerne har givet det beløb, forvaltningen har vurderet som nødvendigt.

»Når vi har fået at vide, at der er behov for 40 millioner, så har vi givet det. Det har altid været ud fra en faglig vurdering af, hvilke sager de har, og hvilke sager de forventer. Vi har ikke på noget tidspunkt skåret det ned. Men efter at have gjort det mange gange med tocifrede millionbeløb, besluttede vi at bestille en kuglegravning for at komme dybere. Og det er ærgerligt, at vi stadig venter på den.«

Personaleforholdene i afdelingen er endnu en faktor. Pernelle Jensen fortæller, at hun først i foråret i år blev gjort bekendt med, at der i 2024 havde været en høj personaleomsætning.

»Det synes jeg ikke er i orden, når vi ved, at budgetterne skrider, og at området har politisk bevågenhed. Vi burde være blevet inddraget tidligere. Vi fandt først ud af det, da vi sad med en anden sag om familieafdelingen« siger hun.

Om der er en direkte sammenhæng mellem personaleafgang og stigende udgifter, er ifølge hende svært at sige. Men hun peger på, at hyppige skift i sagsbehandlere kan komplicere sagsforløb.

»Det er klart, at jo mere skift, der er, jo sværere bliver det at sikre kontinuitet i sagerne. Og det påvirker borgernes oplevelse. Vi ønsker jo at hjælpe børnene og familierne, og derfor har vi også tilført de penge, der er nødvendige« siger hun.

Fastholdelse og rekruttering af erfarne socialrådgivere er ifølge Pernelle Jensen først og fremmest en ledelsesopgave. »Vi skal sikre rammerne politisk gennem budget og overordnede mål. Men det er ledelsen, der står for den daglige drift. Vi blander os ikke i, hvordan de fordeler opgaverne uge for uge. Vi får status på økonomien ved hvert udvalgsmøde, fordi situationen er så særlig, men vi går ikke ned i detaljen.«

Spørgsmålet om, hvorvidt der i dag er færre ansatte, end der er behov for, svarer hun på med en forventning. »Når de kommer og beder om flere penge, som de gjorde sidste gang med 40 millioner, så har jeg en forventning om, at de ansætter det personale, der skal til for at løse opgaven« siger hun.

Hun afviser, at de økonomiske problemer skal ramme børnene direkte. »Det gør vi ved at tildele det budget, de beder om, ud fra en faglig vurdering af serviceniveau, sagstal og udvikling. Vi har ikke på noget tidspunkt givet mindre end det, de har bedt om« siger hun.

Heller ikke risikoen for, at presset på økonomien skulle føre til hurtigere eller dårligere beslutninger om anbringelser, vil hun anerkende. »Vi skal overholde de regler og den lovgivning, der gælder, og det skal vi« siger hun.

Hvordan ressourcerne fordeles mellem sagerne, ser hun som en ren faglig beslutning. »Det skal vi som politikere ikke blande os i. Når de ikke har bedt om flere midler i år, er det en faglig vurdering af, at det kan håndteres ved at flytte rundt på nogle midler. Vi har ikke fået at vide, at serviceniveauet skulle ned. Det er et merforbrug, de mener, kan håndteres« siger hun.

Fremadrettet peger hun på, at budgetforhandlingerne og den ventede kuglegravning bliver afgørende. »Den vil give os mulighed for at kigge grundigere på området, så vi ikke bare tilfører penge lidt i blinde« siger hun. Forebyggelse er allerede i gang, fortæller hun, blandt andet gennem netværksanbringelser, hvor børn placeres hos familiemedlemmer fremfor hos eksterne plejefamilier. »Det er et eksempel på, at vi prøver at finde løsninger, der både er bedre for barnet og bedre for budgettet« siger hun.

Pernelle Jensen understreger, at Fredericia ikke er alene om udfordringen. »Det her er ikke et isoleret problem. Udgifterne på det specialiserede område overskrides i mange kommuner, og derfor har KL og regeringen i deres aftale tilført midler til området. Det sker alle steder« siger hun.

Læs også

Mereforbruget på børneområdet eksploderer – formand afviser ansvar for budgetstyring

0
Mereforbruget på børneområdet eksploderer – formand afviser ansvar for budgetstyring

POLITIK. Mereforbruget på Fredericia Kommunes børneområde er i løbet af få måneder gået fra at være alarmerende til at være dobbelt så højt. Fra februar til juli er udgiftsposten vokset fra 12 til 24 millioner kroner, uden at der undervejs er grebet politisk ind for at bremse udviklingen. For mange iagttagere – både internt i byrådet og blandt borgere, der følger området tæt – rejser det spørgsmålet om, hvordan en sådan fordobling kan finde sted i et område, der i forvejen er blandt de mest omdiskuterede i kommunens budget.

Bente Ankersen, der som formand for Børn og Ungeudvalget sidder med ansvaret for nogle af de mest vidtgående beslutninger, kommunen kan træffe over for børn og familier, afviser dog at tage ejerskab over det økonomiske kerneproblem.

»Jeg kan simpelthen ikke svare på, hvordan det kan fordobles uden politiske indgreb. Jeg sidder ikke i det udvalg, der følger økonomien tættest. Det er dem, der har fingeren direkte på pulsen. Jeg følger økonomien på en anden måde« siger hun og understreger, at hendes rolle er at forholde sig til enkeltsager og lovgrundlag frem for at styre driftsbudgettet.

Hun kender dog til, at presset på området ikke er kommet fra den ene dag til den anden, men har bygget sig op over længere tid. Ifølge Ankersen er børneområdet præget af en virkelighed, der sjældent lader sig indfange i forudsigelige talrækker og Excel-ark. Det er et område, hvor udviklingen kan ændre sig markant, hvis blot et fåtal af særligt komplekse sager lander på bordet.

»Det er ikke bare et spørgsmål om at give et barn et par ekstra timer i skolen. Der er ofte hele familier involveret, psykologundersøgelser, støtte i psykiatrien og andre specialiserede tiltag. Det koster, og det kan ikke altid forudsiges« siger hun.

Ankersens beskrivelse rammer ind i den virkelighed, mange kommuner kender til, hvor et stigende antal højt specialiserede indsatser ikke blot tærer på budgettet, men også stiller krav til samarbejde på tværs af forvaltninger og sektorer. Det er indsatser, som ikke kan undværes, når der er tale om børn, hvis trivsel og udvikling er truet, men som samtidig udfordrer kommunens mulighed for at overholde et stramt økonomisk råderum.

Samtidig er der en anden udfordring, som har ligget tungt over området i længere tid – den store personaleomsætning i familieafdelingen. Bente Ankersen tøver ikke med at anerkende, at der er en tilpasningsperiode, hver gang en ny socialrådgiver træder ind ad døren.

»Det tager tid at komme ind i rytmen og få læst op på sagerne. Mange sager har været i gang i lang tid og er meget komplekse. Det kan udefra se ud som om, man ikke er dygtig, men det er ikke tilfældet. Vi har dygtige medarbejdere, og de skal bare have tid til at arbejde sig ind« siger hun.

Hun afviser dog, at den store personaleafgang er hovedårsagen til det eksploderende merforbrug.

»Der kan være aftrædelsesordninger, men det er ikke det, der driver udgifterne. Det handler i høj grad om, at vi arbejder med svære sager, der kræver mange specialundersøgelser og indsatser. Ofte er der brug for at involvere både psykologer, skoler og psykiatrien. Det er ikke lønkroner alene, der forklarer tallene« siger hun.

Presset på området er alligevel til at tage og føle på. »Der er for få ansatte til at behandle sagerne, og der er for få goder for de ansatte. Familiesagerne bliver bare sværere og sværere at være i, og nogle vælger at forlade området, fordi opgaverne bliver for tunge« siger Bente Ankersen, der samtidig understreger, at lovgivningen er klar, og at den skal følges til punkt og prikke.

»Jeg vil påstå, at vi arbejder ordentligt. Vi sidder ikke bare og pjatter med det. Det er voldsomme sager, der påvirker både børn og forældre, og beslutningerne skal være efter loven. Barnets lov betyder, at vi i dag arbejder for barnets tarv – ikke forældrenes. Jeg kan synes, det er synd for forældrene, men det ændrer ikke på, hvad vi skal gøre for barnet« siger hun.

Hun vender flere gange tilbage til, at det er let at sammenligne Fredericia med andre kommuner, men at sådanne sammenligninger sjældent tager højde for, hvad der reelt ligger bag beslutningerne.

»Nu arbejder vi jo forskelligt i kommunerne. Når jeg hører, hvordan man gør andre steder, vælger de jo bare noget andet. Måske har de styr på økonomien, men så kan det være, at der er børn, der ikke har det så godt. Jeg har siddet i Ankestyrelsen og set sager fra hele landet. Nogle gange kan man se, hvad der burde have været gjort, men ikke blev det. Så må man spørge sig selv, hvad der er vigtigst – at vi altid holder budgettet, eller at vi gør det rigtige for børnene« siger hun.

Det spørgsmål hænger som en rød tråd gennem hele samtalen. For hvad betyder det egentlig, når man i politiske forhandlinger taler om at finde balancen mellem at sikre økonomisk ansvarlighed og samtidig leve op til barnets lovs krav? For Bente Ankersen er svaret, at man ikke kan lade økonomien alene bestemme.

»Jeg sidder der for barnets skyld. Jeg sidder der ikke for forældrene. Selvfølgelig kan jeg synes, det er synd for forældrene, men hvis barnet ikke får den hjælp, det har brug for, så er vi nødt til at handle. Det er ikke sjovt, og det er alvorligt hver gang« siger hun.

Når det kommer til konkrete tiltag, der kan bremse udviklingen i merforbruget, holder hun dog kortene tæt ind til kroppen.

»Vi har endnu ikke lagt et nyt budget, og budgetforhandlingerne er lige om hjørnet. Det kommer vi til at se på der. Der arbejdes hele tiden på at undgå de sværeste beslutninger, og vi forsøger at sætte mange ting i gang, men jeg vil ikke stå og love, hvad vi gør, før vi har forhandlet« siger hun.

Forebyggelse nævnes som et vigtigt element, men hun understreger, at det ikke er noget, man bare beslutter fra den ene dag til den anden.

»Der er hele tiden fokus på, at man ikke skal tage den sværeste beslutning, men det kræver tid, ressourcer og ofte samarbejde med mange aktører. Det er ikke noget, vi bare kan kopiere fra andre kommuner, for det handler om virkelige børn og virkelige familier, og der er sjældent to sager, der er ens« siger Bente Ankersen.

Dermed ender hendes svar tilbage ved det grundlæggende dilemma, som hun mener ligger i hele diskussionen.

»Det kan godt være, andre kommuner har styr på økonomien, men det er ikke sikkert, det er det rigtige. Jeg vil hellere vide, at vi har gjort det bedste for børnene, end at vi kan sætte et flueben ved, at budgettet holder« siger hun.

Efter ni år med kunder tæt på livet venter et nyt kapitel for Almedina

0
Efter ni år med kunder tæt på livet venter et nyt kapitel for Almedina

BUSINESS. Der dufter svagt af lavendel og nyvaskede håndklæder, den slags bløde, rene toner, der sætter sig som en ro i kroppen, længe før man når at sætte sig til rette. På et lille bord står neglelakkerne som små farvede soldater, sirligt på række – fra diskret beige til det mest modige kirsebærrøde. Ved siden af står den bløde behandlingsstol, hvor utallige hænder er blevet plejet, og hvor øjne har hvilet lukkede, mens stressen har sluppet taget. På væggen hænger et spejl, der har set tusindvis af smil, små betroelser og stille stunder mellem kunde og kosmetiker.

Denne uge er den sidste, hvor Almedina Sayegh bevæger sig hjemmevant rundt i Hudplejeklinikken Unique Skincare i Middelfart. Hun har været en del af inventaret her i ni år, men på fredag lukker hun døren bag sig for sidste gang.

»Jeg kunne bare mærke det, lige så snart jeg satte mig ned til samtalen med Nicole. Det var her, jeg skulle være,« siger hun med et blik, der fortæller, at hun stadig kan mærke den fornemmelse helt inde i maven. Dengang var hun tilbage i Kolding efter tre år i Tønder – to år som elev og et år som udlært kosmetiker. Hun havde egentlig afvist jobopslaget fra klinikkens ejer, Nicole Jørgensen, to gange. »Det var jo kun en deltidsstilling, og jeg skulle have fuldtid. Og så tænkte jeg også, skal jeg virkelig køre til Middelfart?« fortæller hun med et lille grin.

Men to gange blev hun tagget af veninder på Facebook, og to gange stod Nicole klar med en besked, der opfordrede hende til at give det en chance. »Så sagde jeg ja til at komme til en samtale, og lige så snart jeg trådte ind ad døren, vidste jeg det. Vi klikkede bare. Beliggenheden, stemningen – det hele var så hyggeligt, og jeg følte, at hun allerede havde ansat mig, før vi var færdige med at snakke.«

Fra den dag begyndte et kapitel fyldt med både faglig stolthed og dybe menneskelige relationer. »Nicole har været både chef og veninde. Jeg har altid kunnet sige alt til hende, også når livet var svært. Det er noget af det, jeg har sat allermest pris på,« siger Almedina og læner sig let tilbage i stolen, som om hun genlever de mange små øjeblikke, hvor latter og fortrolige samtaler har fyldt lokalet. Hun taler langsomt, som om hun vejer ordene, og i pauserne er det, som om duften af lavendel og lyden af hendes eget grin blander sig med minderne.

Kundekontakten har altid været kernen i Almedinas arbejdsglæde. Den daglige rytme med kendte ansigter, der træder ind ad døren, og den gensidige genkendelse, som skaber en helt særlig fortrolighed, har været noget af det mest givende. »Vi kommer jo tæt på folk. De betror sig til os. Og det siger altså noget om den tillid, der er mellem os,« siger hun, og man fornemmer, at hun ikke tager den tillid for givet.

Hun har båret små stykker af andres liv med sig, ofte pakket ind i hverdagssamtaler, grin eller stille pauser. Indimellem er taknemmeligheden kommet til udtryk på den mest jordnære måde. »Jeg har haft kunder, der er kommet med chokolade uden nogen anledning. Bare fordi. Det er den der bekræftelse på, at det, man gør, betyder noget for dem.«

Nogle opgaver har haft en særlig plads i hendes hjerte. »Negle og eyelash extensions har jeg elsket at lave. Jeg er den eneste her, der laver eyelash extensions, så det har været noget helt særligt for mig,« fortæller hun. Det er præcisionen, tålmodigheden og det næsten meditativt rolige tempo, hun har sat pris på – og den umiddelbare glæde, der lyser op i kundens ansigt, når resultatet er færdigt.

Hun ved, at mange af hendes faste kunder ville følge hende, hvis hun en dag valgte at starte for sig selv. »De har sagt, at jeg bare skal ringe. Det betyder meget at vide, at de ville køre til Kolding eller hvor jeg nu ender,« siger hun stille, som om hun både glædes over den loyalitet og mærker tyngden af, at adskillelsen nærmer sig.

Selv om glæden ved jobbet har været stor, har tanken om forandring ulmet længe. »Jeg har været så glad for at være her. Det er også derfor, det har taget tid. Men til sidst mærker man, at nu skal der ske noget andet.« Hun forlader skønhedsbranchen helt – uden at have lagt en fast plan for, hvad der venter. »Jeg er nervøs. Hvordan bliver min næste chef? Kommer vi til at have den samme relation? Hvordan bliver mine kollegaer? Det fylder meget.«

Når hun taler om, hvordan hun ønsker at blive husket, behøver hun ikke tænke længe. »Som den glade, smilende Almedina. Mine kunder siger, at de altid kan høre mig ude på gangen, fordi jeg går så hurtigt. Og mit grin. Det håber jeg, de husker.« Hun ler, mens hun fortæller om kollegaen Katrine, der lige inden ferien sagde, at netop hendes grin er noget af det, der vil mangle mest, når hun ikke længere er her.

Afskeden bliver uden blomster, taler og store receptioner. »Jeg er ikke god til sådan noget. Jeg bliver alt for ked af det. Så vi gør det på vores måde – Nicole, Katrine og jeg tager ud og spiser sammen. Det kan jeg bedre overskue.«

Hvis hun kunne give sit yngre jeg et eneste råd, ville det være enkelt. »Følg din mavefornemmelse. Det er det, jeg gør nu.« Og selv om kursen er sat mod en ny retning, lader hun en sprække stå åben. »Man skal aldrig sige aldrig.«

Når man forlader et sted, som har været en del af ens hverdag i næsten et årti, tager man ikke kun erfaringen med sig. Man tager lydene, duftene og stemningerne med – de små hverdagsøjeblikke, der har sat sig fast, uden man helt har opdaget det. For Almedina er det latteren med kollegaerne, de fortrolige samtaler i behandlingsstolen, og den stille glæde ved at se en kunde forlade klinikken med løftet blik.

På fredag lukker hun døren til Unique Skincare for sidste gang, men minderne slipper hun ikke. De vil følge hende, ligesom hun vil følge sine egne ord om at stole på mavefornemmelsen. For måske er det netop den fornemmelse, der har båret hende gennem ni år med både faglig stolthed og varme menneskemøder – og som nu skal føre hende videre ind i et kapitel, hun endnu ikke kender, men som hun møder med det åbne sind, der altid har været hendes styrke.

Ny app skal gøre det lettere at finde en p-plads i Kolding

0
Ny app skal gøre det lettere at finde en p-plads i Kolding

TRAFIK. Kolding Kommune lancerer nu en ny parkeringsapp, som skal give bilister et bedre overblik over ledige pladser i midtbyen.

Appen, der hedder Kolding Parkering, kan hentes i både App Store og Google Play og erstatter den tidligere mobilvenlige hjemmeside med parkeringsoversigter, som kommunen ikke længere kan vedligeholde.

»Nu får vi en bedre løsning, som forhåbentlig vil gøre det lidt lettere for bilisterne at finde en ledig parkeringsplads,« siger trafikplanlægger Erik Harbo fra Kolding Kommune.

For dem, der ikke ønsker at bruge en app, er der fortsat mulighed for at få et overblik via hjemmesiden parkering.kolding.dk.

Den nye app viser alle kommunale parkeringspladser samt en række større private p-pladser, der kan benyttes af alle – blandt andet Føtex’ p-hus, SDU, Klostergården og parkeringsområdet ved Vestre Ringgade. Som noget nyt er også kommunale båse langs vejene med i oversigten, ligesom pladser, kommunen har lejet hos virksomheder, boligselskaber og organisationer, fremgår. De sidste kræver dog booking gennem appen Visitors.

»Med den nye app forsøger vi at skabe et samlet overblik over de forskellige typer af parkeringspladser i midtbyen. Det vil gøre det lettere at finde en parkeringsplads, men vilkårene for at bruge de enkelte p-pladser kan være forskellige. Derfor er det vigtigt, at man altid følger skiltningen ved det område, hvor man parkerer sin bil,« understreger Erik Harbo.

Brugerne kan med et filter i appen vælge at få vist handicappladser eller el-standere på kommunale p-pladser.

På de fleste større kommunale pladser registreres antallet af ledige båse elektronisk, og livedata sendes til appen. Dermed kan bilister se, om der er gode, moderate eller lave chancer for at finde en plads i et givent område.

»Livedata sikrer, at bilister kan se, hvor der er en rimelig mulighed for at finde en ledig p-plads, så han eller hun ikke behøver at køre rundt i midtbyen på jagt efter en plads,« siger Erik Harbo og tilføjer, at kommunen arbejder på at løse problemerne med nogle af de elektroniske skilte ved p-pladserne. Appens data er ikke koblet til skiltene, men skulle give et retvisende billede af den aktuelle situation.

På kommunens hjemmeside kan man finde yderligere information om parkering, herunder reglerne for de pladser, der kun kan bookes via Visitors-appen.

Mand sigtet for flere indbrud fremstilles i grundlovsforhør

0
Mand sigtet for flere indbrud fremstilles i grundlovsforhør

KRIMI. En 56-årig mand fra Fyn bliver i dag klokken 13.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, sigtet for indbrud på tre adresser i Fredericia og én adresse i Middelfart.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi onsdag formiddag på det sociale medie X, hvor det også fremgår, at sagen føres af anklagemyndigheden.

Manden blev anholdt tidligere på døgnet efter et indbrud i en villa på Prinsessegade i Fredericia natten til onsdag. Anmeldelsen kom ind til politiet klokken 01.16. Blandt det stjålne var en computertaske med en PC og et nøglebundt.

Ifølge vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd var patruljevogne hurtigt fremme, og efterforskningen pegede hurtigt i retning af en mistænkt. Klokken 06.51 – under seks timer efter anmeldelsen – blev den 56-årige anholdt. Politiet fandt samtidig de stjålne effekter, som kunne leveres tilbage til ejeren.

Siden anholdelsen er sigtelsen blevet udvidet til i alt fire indbrud – tre i Fredericia og ét i Middelfart. Politiet har ikke oplyst detaljer om de øvrige forhold, og efterforskningen fortsætter frem mod dagens grundlovsforhør.

DBU erkender VAR-fejl i FC Midtjylland – FC Fredericia-kamp

0
DBU erkender VAR-fejl i FC Midtjylland – FC Fredericia-kamp

SPORT. DBU Elitedommere skriver onsdag på Facebook, at der i weekendens Superliga-opgør mellem FC Midtjylland og FC Fredericia blev begået en fejl i forbindelse med brugen af VAR.

Ifølge opslaget opstod der kort før pausen en kontroversiel situation, hvor VAR kaldte dommeren til skærmen for at gense en mulig hands-forseelse, der kunne føre til straffespark. Dommeren valgte at fastholde sin oprindelige beslutning om ikke at dømme straffe. Det blev vurderet, at forsvarsspilleren forsøgte at heade bolden og derefter blev ramt uventet med ryggen til, uden mulighed for at undgå bolden. Armen var ifølge vurderingen i en let bred, men naturlig position. DBU’s valideringsgruppe er enig i den beslutning, men betegner situationen som svær, da der også var kriterier, der kunne tale for en forseelse.

Efterfølgende fortsatte spillet, og FC Midtjylland scorede i den anden ende. Målet blev først annulleret for offside af dommerteamet på banen, men VAR tjekkede situationen og vurderede, at angriberen var onside. Derfor blev målet godkendt.

Senere opstod der dog mistanke om, at offsidelinjerne ikke var korrekt synkroniseret. Det er ifølge DBU noget, der sjældent sker, og som normalt nemt kan rettes, hvis det opdages i tide. Denne gang blev fejlen ikke fanget under kampen. En efterfølgende kalibrering viste, at angriberen var offside med 15 centimeter, hvilket også var dommerteamets oprindelige kendelse. Målet skulle derfor ikke have været godkendt.

»Det er naturligvis en alvorlig fejl, der er sket, og vi skal som det første sende en stor beklagelse til FC Fredericia, som desværre fik en kampafgørende kendelse imod sig. Det var en menneskelig fejl, som skete i kampens hede. Vi har grundlæggende forståelse for, at fejl kan ske, men også at vi lærer af fejlene, når det sker. Der er derfor truffet de nødvendige foranstaltninger, så vi så vidt muligt kan undgå lignende fejl fremover,« skriver DBU Elitedommere i opslaget.

DBU understreger, at VAR ikke er fejlfrit, men at det er et værktøj, der skal støtte dommerne og bidrage til mere retfærdige kampe – noget, man ifølge forbundet ser uge efter uge.

Kampen mellem FC Midtjylland og FC Fredericia endte 3-3. DBU har også offentliggjort meddelelsen om fejlen på sin officielle Facebookside DBU – Dansk Boldspil-Union.

https://www.facebook.com/groups/3648349131975136/posts/3976640509145995

Stor bevilling baner vej for nye handicapvenlige badefaciliteter på Løverodde

0
Stor bevilling baner vej for nye handicapvenlige badefaciliteter på Løverodde

KOLDING. Løverodde Strand kan se frem til et stort løft. Lokale og Anlægsfonden har bevilget 4,5 millioner kroner til et nyt projekt, der skal sikre, at alle – uanset funktionsniveau – kan få glæde af stranden og vandet.

Bevillingen kommer fra fondens kampagnepulje Strandlivets rum og rammer og markerer det første store skridt mod at realisere en række nye faciliteter. Planerne omfatter en multifunktionel bygning med toiletter, handicaptoilet, omklædningsrum, sauna og en baderampe, så kørestolsbrugere og gangbesværede får lettere adgang til fjorden. Derudover skal den eksisterende anløbsbro restaureres og udvides med opholdspladser, bænke og ramper.

Bygningen bliver opført i naturmaterialer som træ og flettet ålegræs for at passe ind i de naturskønne omgivelser mellem Stenderup Nørreskov og Kolding Fjord.

Projektet har et samlet budget på 13,9 millioner kroner. Kolding Kommune bidrager med omkring to millioner, men der mangler stadig finansiering, før planerne kan blive til virkelighed. Nu skal kommunen derfor søge yderligere fondsmidler.

Illustration af den nye multifunktionelle bygning, der skal gøre det lettere for alle at få en god strandtur. Illustration Reværk.

Borgmester Knud Erik Langhoff glæder sig over bevillingen:

»Løverodde er allerede en af de store naturperler i Kolding Kommune. Hvis vi kommer i mål med de nye faciliteter, bliver stranden og vandet tilgængeligt for alle, og det vil samtidig give området et markant løft og understøtte den store interesse for aktiviteter både ved og på vandet. Vi er meget glade og taknemmelige for støtten fra Lokale og Anlægsfonden og ser frem til at arbejde videre med projektet i tæt samarbejde med en række nøgleaktører.«

Også direktør i Lokale og Anlægsfonden, Jon Gerner, fremhæver projektets betydning:

»Oplevelser i naturen efterspørges af stadig flere, og ved Løverodde er der gode muligheder for at få fede friluftslivsoplevelser både over og under overfladen. Alt for ofte er mennesker med funktionsnedsættelser desværre udelukket fra disse oplevelser, men med projektet på Løverodde viser Kolding Kommune, at friluftsliv kan være og er for alle.«

Hvis alt går efter planen med byggetilladelser og finansiering, kan de nye faciliteter stå klar i 2027.

Udover projektet på Løverodde har puljen også støttet tre andre projekter i Kalundborg og Helsingør Kommuner samt på Færøerne.

Politiet anholder 56-årig få timer efter indbrud på Prinsessegade

0
Politiet anholder 56-årig få timer efter indbrud på Prinsessegade

KRIMI. En computertaske, en PC og et nøglebundt blev natten til onsdag stjålet fra en villa på Prinsessegade i Fredericia. Men takket være hurtigt politiarbejde gik der under seks timer, før gerningsmanden blev anholdt – og ejendelene var tilbage hos deres retmæssige ejer.

Anmeldelsen tikkede ind til Sydøstjyllands Politi klokken 01.16. Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd oplyser, at det endnu ikke er fastslået, hvordan gerningsmanden kom ind, men at der blev stjålet en computertaske indeholdende en PC og et nøglebundt.

»Jeg kan endnu ikke sige, hvordan gerningsmanden er kommet ind, men der er i hvert fald stjålet en computertaske indeholdende en PC og et nøglebundt,« siger han.

Patruljevognene var hurtigt fremme, og efter de første undersøgelser begyndte brikkerne at falde på plads. Politiet fik hurtigt identificeret en mistænkt, og arbejdet fortsatte målrettet frem mod en anholdelse.

»Vi finder frem til, hvem gerningsmanden er, og foretager derfor klokken 06.51 anholdelse af en 56-årig mand fra Fredericia Kommune,« fortæller vicepolitiinspektøren.

Ved anholdelsen fandt politiet også de stjålne effekter.

»Vi kan hurtigt vurdere situationen og finder også de stjålne genstande, som vi kan bringe tilbage til den forurettede og udlevere til rette ejere,« siger han.

Den 56-årige sidder fortsat anholdt, mens efterforskningen er i gang, og der vurderes, om han skal fremstilles i grundlovsforhør. Arno Rindahl Petersen ønsker ikke at oplyse, om manden er kendt af politiet i forvejen, men bekræfter, at der ikke er fundet genstande fra andre indbrud.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag morgen klokken 09.00.

Forsøg på cykeltyveri endte i håndgemæng på Dronningensgade

0
Forsøg på cykeltyveri endte i håndgemæng på Dronningensgade

KRIMI. Tirsdag aften omkring klokken 19.17 blev Dronningensgade i Fredericia rammen om en politisag, der begyndte ved en cykel og endte med to mænd sigtet.

Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at en borger henvendte sig til politiet, efter han havde mødt en mand, som stod og pumpede luft i hans cykel.

»En anmelder træffer en person, som er i færd med at pumpe luft i hans cykel. Om det er begyndelsen på det videre forløb, ved jeg ikke, men de ryger i sådan et semislagsmål,« siger han.

Ifølge politiet udviklede situationen sig altså fra ord til fysisk kontakt. På gaden røg de to mænd i totterne på hinanden, inden politiet kort efter ankom til stedet. Cyklen stod stadig på stedet, men det var ikke umiddelbart til at afgøre, hvem der havde retten til den.

Begge mænd blev sigtet for at have indladt sig i slagsmål, og den ene af dem også for forsøg på at stjæle cyklen.

»Vi har sigtet to personer for at have indladt sig i slagsmål med hinanden. Det drejer sig om en 33-årig mand fra Fredericia Kommune og en 31-årig mand fra Fredericia Kommune. Derudover er den 33-årige også sigtet for forsøg på tyveri af cyklen,« fortæller vicepolitiinspektøren.

Politiet kan ikke oplyse yderligere om selve håndgemænget, men sagen er nu overdraget til efterforskningen. Her skal man klarlægge hændelsesforløbet og afgøre, hvem der i sidste ende kan kalde cyklen for sin.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag morgen klokken 09.00.

Bil med 86-årig væltede om på siden efter påkørsel på motorvejen

0
Bil med 86-årig væltede om på siden efter påkørsel på motorvejen

KRIMI. Tirsdag formiddag omkring klokken 10.50 skete der et færdselsuheld på Esbjergmotorvejen i østgående retning ved Kolding. To biler fra Esbjerg var på vej samme vej, da det gik galt, og den ene bil endte liggende på siden i nødsporet.

Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at der ikke har været mange sager fra Kolding det seneste døgn, men at dette uheld alligevel skiller sig ud.

»Vi har et færdselsuheld på Esbjergmotorvejen tirsdag klokken 10.50, hvor der er to biler på vej i samme retning, østgående. Den ene, part 2, en personbil, kører i første vognbane med cirka 93 km/t, og den anden part kører cirka 120 km/t. Føreren af part 1 er uopmærksom i et eller andet omfang og registrerer ikke, at bilen foran kører lidt langsommere. Så han kører op bagi,« siger han.

Kollisionen betød, at den forankørende, en 86-årig mand, mistede kontrollen over sin bil.

»Den forankørende mister herredømmet over køretøjet og vælter om på siden, og den ender så på siden i nødsporet,« siger Arno Rindahl Petersen.

Bag rattet i bilen, der påkørte bagfra, sad en 27-årig mand. Begge førere slap fra uheldet uden fysiske skader, og ifølge politiet var der ikke tale om et voldsomt uheld.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag morgen klokken 09.00.

Juleindbrud på Fyn – politiet forventer flere anmeldelser de kommende dage

Juleindbrud på Fyn – politiet forventer flere anmeldelser de kommende dage

0
KRIMI. Antallet af anmeldte juleindbrud på Fyn vil med stor sandsynlighed stige i de kommende dage. Det vurderer Heidi Klokker, udviklings- og kommunikationschef ved...