I en tid, hvor selv vejrudsigten kan få nogen til at føle sig stødt – fordi det regner for meget i deres identitet – er det på tide at tage et opgør. Ikke med dem, der bliver stødt. Men med idéen om, at det i sig selv er et argument for at tie stille. At følelser er vigtigere end fakta, og at “at blive krænket” skal være slutargumentet i enhver samtale.

Ytringsfriheden er ikke sat i verden for at beskytte de populære holdninger. Den eksisterer for at sikre, at vi må sige det, andre ikke bryder sig om at høre. Det betyder, at du må være uenig med mig – og jeg må være uenig med dig. Punktum. At ytre sig frit betyder ikke, at man har krav på at blive hørt – men man har ret til at sige det. Uanset om det handler om klima, køn, race, religion eller hvordan man laver frikadeller. Hvis du ikke kan lide, hvad du hører, har du to muligheder: Kig den anden vej – eller kom med et modargument. Du har ikke ret til, er at fratage mig retten til at ytre mig inden for lovgivnings rammer.

Når faglighed bliver kaldt krænkelse. Eks. En læge udtaler, at overvægt øger risikoen for livsstilssygdomme. Et veldokumenteret, fagligt udsagn. Alligevel kan denne angribes for at “fat-shame” og udskamme patienter.

Når man som politiker påpeger, at nogle kommunale medarbejdere underpræsterer eller at systemet er uigennemsigtigt og ineffektivt – så er det pludselig et “angreb på velfærdens frontpersonale”, ikke et legitimt ønske om forbedring? Vi er nødt til at kunne skelne mellem personangreb og faglig kritik. Ellers ender vi med et samfund, hvor ingen tør sige sandheden – og hvor problemerne vokser i tavshed.

Det er klart, at retorik fra skurvognen kan støde dem, der er opdraget i akademiske paneldebatter. På samme måde som høflige rundkredse kan virke som glansbilleder i øjnene på dem, der har levet et liv, hvor man ikke har tid til floskler. Nogle forstår ikke sprog uden gloser som “for helvede”, andre bliver distraheret, hvis ikke alle taler i kønslige neutrale vendinger. At blive fornærmet er ikke et argument. Det er en følelse. Følelser er vigtige – men de skal ikke censurere debatten. For den virkelige verden er ikke retfærdig. Den er ikke pæn. Den er ikke designet til at nusse vores selvbillede. Politisk korrekthed kan give likes på LinkedIn. Men autenticitet giver respekt i længden. Det kan koste stemmer – og det kan vinde stemmer. Det vigtige er, om man kan se sig selv i spejlet og sige: “Jeg har ikke spillet en rolle. Jeg har sagt, hvad jeg mente. Du ved hvad du får”

Sandheden er brutal – og nødvendig.. Problemer løses ikke, uden at kalde dem ved navn. At pakke alt ind i vat, fordi nogen måske bliver stødt, er ikke omsorg. Det er svigt. For hvordan skal vi ændre noget, hvis vi ikke må tale om det?

Så ja, jeg beklager, hvis min mening krænker dig. Men jeg står ved den. For uden ærlighed, uden rå ægthed og uden modet til at sige det upopulære, ender vi med politikere, der siger alt og mener intet og dem har vi nok af.

Og det, kære læser, burde vi alle føle os lidt krænket over.

Vi er heldige, os der bor i Fredericia, vi har nemlig vores helt egen orakel, ved navn Poul Rand og han slår til dagligt.

Nu er orakel måske ikke retfærdigt, for Poul Rand er bestemt ikke noget orakel., men vi har jo ytringsfrihed, ikke fordi vi behøver at have mening om alt.

Nu er det sådan at de fleste af os kender til orakel i Delfi. 

For det første var det en kvinde. ( I dag bruges betegnelsen til mennesker der mener meget om alt ting eller er bedrevidende.)

For det andet sniffede hun ifølge historien gas. (Gad vide hvad oraklet Poul Rand tager?

Eller bruger som hjælpemiddel?)

For det tredje vrøvlede hun af samme grund.

I oraklet Poul Rand seneste læserbrev eller et af de seneste, de kommer jo i en lind strøm, herskriver oraklet noget valg spæk.

Der er nogle partier, for øvrigt kalder han dem pamperi, hmm var der ikke noget med LA´s formand engang….. – jeg husker nok forkert eller gør jeg.

Det var pamperi så oraklet kender da til ordet. Ja selv SF og Enhedslisten kaldes pampere og naturligvis Socialdemokraterne.

Det er jo ingen hemmelighed, at blå blok bejler til SF og Enhedslisten, så hvad mon de siger til at,  at oraklet Poul Rand fra blå blok kalder dem pampere – nå dem om det.

Det får mig til at tænke på, hvem vil ikke gerne stemme på LA ved byrådsvalget – tænk de har et orakel-

Hold da op hvem vi ikke gerne samarbejdes med LA i byrådet.

OG det bare fordi de tre partier vil holde et lokalt møde om Grønland – straks følte oraklet Poul Rand sig til at nedgøre dette.

Det værste ifølge oraklet Poul Rand er dog, hvis man skál tro på hans tågede tale (skrift), at en kvinde ved navn Maria Radoor skal være dirigent og ikke HAM oraklet.

Ja vil I ikke tænke jer, hun er endda folketingskandidat for Socialdemokraterne.

Så oraklet Poul Rand skyder med skarpt –for det debatmøde, går ud over det lokale.

Om oraklet i Delfi skrives der, frit fortolket:

”AT oraklet ytrede uforståelige lyde, hvis mening han bibringer os sagesløse læsere, som det orakel han ser sig selv som.”

Mandag den 18. august kl. 18 – 21 afholder Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet i Fredericia åbent debatmøde om Grønlands og Rigsfællesskabets fremtid. Debatmødet foregår i Spisesalen på Kulturkasernen, Øster Voldgade 18. Alle er velkommen.

En række gode mennesker og jeg har gjort os store bestræbelser for at få information om debatmødet ud i vores respektive partiforeninger, samt i de lokale og på de sociale medier. For ville nyheden om mødet blive tilstrækkeligt bemærket og omtalt?

Det er den heldigvis, blandt andre af Liberal Alliances Poul Rand. I sit nylige opinionsindlæg på AVISEN.nu bemærker han, at folketingskandidat Maria Radoor er ordstyrer ved debatmødet. Det kan jeg bekræfte. Desuden bemærker Poul i sit indlæg, at grønlænderne selv skal beslutte deres forsatte tilhørsforhold til Danmark. Det giver jeg ham også ret i.

Poul udtrykker desuden, at debatmødet skulle være symbolpolitik, der angiveligt stjæler opmærksomhed fra virkeligheden; den vi møder i ældreplejen, i skolerne, på vejene og i de lokale erhvervsforhold. Jeg kan ikke se, at ét debatmødes fokus skulle indebære, at andre, vigtige emner bliver glemt. Ældrepleje, skoler, infrastruktur og lokale erhvervsforhold er i høj grad emner, der debatteres offentligt af mine venner i Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet. Endelig slutter Poul, at lokalpolitikere med ansvar for Rigsfællesskabet og indflydelse på arktisk politik, ikke findes. Her er jeg helt uenig med Poul. For eksempel føler jeg et kæmpe ansvar for Rigsfællesskabet, og jeg øver indflydelse på arktisk politik.

I 2013 introducerede jeg for eksempel Den Grønne Omstilling i grønlandsk politik. Gå på Youtube og søg på ’Grønland som verdens grønneste land’. Så kan du finde et eksempel, tekstet på dansk, fra starten af mit politiske virke i Kommuneqarfik Sermersooq, Grønlands største storkommune, hvor jeg samme år blev valgt til kommunalbestyrelsen. Mine budskaber blev godt modtaget, og den grønne omstilling blev til officiel grønlandsk politik.

At Fredericias venskabssamarbejde med grønlandske Ilulissat, efter 54 år, stoppede i 2023, er efter min mening et kulturelt tab for Fredericia. Jeg er klar over, at kernen i samarbejdet –udveksling af skoleelever de to byer i mellem – var blevet for vanskeligt. De sidste danske værtsfamilier til de grønlandske skolebørn måtte findes i Nordjylland. Det gik ikke i længden. Men hvad med at udvide et nyt venskabssamarbejde mellem Ilulissat og Fredericia til at omfatte kultur, erhverv og uddannelse? Det vil give hele tre baner at spille på.

I sommerens løb har jeg derfor holdt møder med flere gode mennesker, som tidligere var involveret i venskabssamarbejdet med Ilulissat. Vi deler ønsket om, at venskabssamarbejdet genoptages og nytænkes. Disse møder har omfattet en ildsjæl fra det tidligere venskabssamarbejde, en ildsjæl som ønsker at deltage i et nyt samarbejde om kultur, erhverv og uddannelse, og en repræsentant fra toppen af Fredericias erhvervsliv.

Jeg bruger mit netværk lokalt i Fredericia, og i Ilulissat, og arbejder hårdt for, at venskabssamarbejdet nytænkes og genoptages. Rigsfællesskabet betyder mere end nogensinde før. For Danmark og for Grønland. For Fredericia og Ilulissat.