Sydøstjyllands Politi melder stille døgn i Kolding og Fredericia

Af

-

09:13 - 26. august 2025

Sydøstjyllands Politi melder stille døgn i Kolding og Fredericia

KRIMI. Sydøstjyllands Politi havde ikke meget at berette fra det seneste døgn i Kolding og Fredericia. Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd kunne tirsdag morgen fortælle, at der slet ikke var registreret sager i Fredericia, mens der kun var én anmeldelse fra Kolding.

Sagen stammer fra en byggeplads og virksomhed på Stadionvej i Kolding. Her er der mellem fredag klokken 14.15 og mandag morgen klokken 07.00 blevet begået indbrud.

Ifølge døgnrapporten er et festivalshegn blevet brudt op, hvorefter gerningsmanden eller gerningsmændene er kommet ind på området. De har taget sig op på første sal i en bygning, brudt en hængelås op og derefter stjålet værktøj.

»Inde i bygningen er der blevet stjålet diverse håndværktøj, herunder bajonetsav, skruemaskiner, stiksav, en radio og andet håndværktøj,« siger Arno Rindahl Petersen.

Det er den eneste sag, Sydøstjyllands Politi har haft at berette om fra det seneste døgn i Kolding og Fredericia.

AMU SYD samler al uddannelse i Kolding

Af

Redaktionen

-

08:59 - 26. august 2025

0

UDDANNELSE. Alle uddannelses- og kursusaktiviteter i AMU SYD er nu samlet på én matrikel i Kolding. Dermed møder de omkring 15.000 kursister, der hvert år tager uddannelse på skolen, fremover ét sted, én lærergruppe og én samlet organisation.

»Det giver både kursister og medarbejdere en langt mere enkel og sammenhængende oplevelse. Med ét sted at forholde sig til og alle kræfter samlet, står vi stærkere« siger direktør Asbjørn Nielsen fra AMU SYD.

Flytningen betyder, at Snepsgård i Ribe er lukket ned. De kurser, der tidligere blev gennemført dér, tilbydes nu i Kolding. Det gælder blandt andet certifikater inden for plastsvejsning, epoxysikkerhed og kurser i anlægsgartneri.

Samtidig frigør samlingen af aktiviteter ressourcer til investeringer i nye rammer og faciliteter.

»Vi har indrettet et helt nyt og moderne værksted til plastsvejsning og indgået samarbejder med blandt andre Hansenberg om at bruge deres faciliteter på de grønne uddannelser, vi tilbyder. Det er blandt andet til aktiviteter, der kræver meget plads. Vi har fået adgang til marker og skov via samarbejdet. Det giver vores kursister de bedst mulige forhold« fortæller Asbjørn Nielsen.

For ham handler flytningen dog om mere end logistik. Den handler også om at skabe en stærkere kultur på skolen.

»Når vi alle er samlet ét sted, er det nemmere at forstå hinandens fagområder. Vi mødes over frokosten og lærer af hinanden i hverdagen. Det styrker fællesskabet – og det smitter positivt af på kursisternes oplevelse« siger han.

Samlingen i Kolding betyder ifølge AMU SYD, at kursister og medarbejdere fremover får både bedre rammer, stærkere fællesskab og en højere kvalitet i undervisningen.

AMU SYD tilbyder kurser og efteruddannelse inden for blandt andet transport og logistik, metal- og plastsvejsning, teknisk isolering, anlægsgartneri, rengøring, sprog, medarbejderudvikling samt førstehjælp og brand.

Kultur som løftestang – Brobygning Middelfarts erfaringer fandt vej til Kulturmødet på Mors

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

08:33 - 26. august 2025

0

Kultur som løftestang – Brobygning Middelfarts erfaringer fandt vej til Kulturmødet på Mors

KULTUR. Når direktør for Brobygning Middelfart, Lene Lawaetz, vender hjem fra Kulturmødet på Mors, er det ikke bare med notesbogen fyldt. Det er også med en forstærket tro på, at kultur kan være det redskab, der forandrer byer og fællesskaber, hvis man tør tænke bredt nok.

»Jeg synes, det var rigtig spændende, fordi vi snakkede lidt om, hvordan man kan bruge kultur som løftestang for bylivsudvikling, og hvordan man egentlig kan arbejde sammen med foreninger, erhvervsliv og så videre. Det var inspirerende at høre forskellige indgangsvinkler til, hvordan andre byer på Middelfarts størrelse arbejder med at skabe byliv med kultur,« siger hun.

For hende er det tydeligt, at projekter lykkes bedst, når de ikke løftes alene, men i fællesskab.

»Det er en rigtig god cocktail, når man arbejder på tværs både med foreninger, med lokale ildsjæle og med erhvervsvirksomheder. Det er dér, de fleste projekter lykkes,« siger hun.

Et af eksemplerne, hun selv bragte på Kulturmødet, var fortællingen om Tråden. Den gamle fabrikshal, som stod til at blive tom, blev i stedet omdannet til et nyt kulturelt samlingspunkt.

»Det er jo lige åbnet nu, og det er skabt i et tæt samarbejde mellem lokale virksomheder, kommune, ildsjæle og unge. Det viser, hvordan man kan skabe noget helt nyt, når man løfter sammen,« siger Lene Lawaetz.

Kultur forstås ofte som kunst, musik og teater. Men i Middelfart bliver ordet brugt i en bredere forstand. Hun nævner omdannelsen af Nytorv som et eksempel på, hvordan kultur kan være noget andet end de klassiske former.

»Vi har arbejdet sammen med Vilde Middelfart, som er en forening og en kultur omkring biodiversitet. Og vi har haft et tæt samarbejde med anlægsgartneren Uffe fra Have og Skov. Det viser, hvordan man kan skabe et byrum, der inddrager borgere i samtaler om blomster og natur,« fortæller hun.

Det er netop metoden, der vækker nysgerrighed andre steder.

»De spurgte rigtig meget ind til vores måde at arbejde tæt sammen på tværs. Det er jo også her, hvor vores brobyggerfunktion bliver interessant for andre byer. Vi har hele tiden for øje, hvordan vi kan sætte folk sammen på nye måder, så alle kan være med til at løfte et projekt. Det er det, mange andre gerne vil høre om,« siger hun.

Kulturmødet havde i år et særligt fokus på unge og trivsel, og her kunne Lene Lawaetz trække på erfaringer fra Kabel 29.

»Jeg ser det i, at man kan give unge rum, hvor de har lov til at udfolde sig og gå foran med det, de har lyst til. Vi havde et godt eksempel med fra Kabel 29, hvor Carla på 20 år er projektleder. Hun arbejder sammen med andre unge om at udvikle et sted, som er skabt af unge for unge. Det skaber trivsel, når man har en sag at arbejde sammen om, hvor man kan mødes på tværs af interesser og baggrunde,« fortæller hun.

Det vækker opsigt, når en 20-årig leder et projekt, og det er netop den form for modige eksperimenter, der viser, hvordan kultur kan flytte noget – ikke kun i bybilledet, men også i de unge menneskers liv.

Som afslutning peger Lene Lawaetz på det budskab, hun ønsker, borgerne i Middelfart tager med fra arbejdet i Brobygning.

»Man skal være nysgerrig på, hvad man kan hjælpe hinanden med. I stedet for at sige, det forstår vi ikke, eller det er for dårligt, så skal man sige, det her ser spændende ud, hvordan kan jeg bidrage til, at det bliver til noget. Det er den fornemmeste opgave i brobygning. Hele tiden at se, hvor muligheden er, og hvordan man kan hjælpe med at få den til at blomstre,« siger hun.

Kulturmødet Mors er kendt som stedet, hvor nye idéer og samarbejder spirer frem. For Lene Lawaetz handler det ikke om at komme hjem med en færdig opskrift, men om at lade sig inspirere af andres erfaringer, og samtidig give noget af Middelfarts egne erfaringer videre. På den måde bliver kulturen ved med at bygge broer.

Venstre vil ryste posen i Middelfart: Udvalgene skal gentænkes

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

07:18 - 26. august 2025

0

Venstre vil ryste posen i Middelfart: Udvalgene skal gentænkes

POLITIK. I Middelfart går Venstres byrådsgruppe nu ind i en diskussion, der sjældent får den brede opmærksomhed, men som i virkeligheden er en af grundstenene i det lokale demokrati. Det handler om udvalgsstrukturen, den måde byrådet organiserer sig selv på, og som i sidste ende afgør, hvordan beslutninger træffes og hvor borgerne kan gå hen, når de har en sag på hjerte.

Venstres borgmesterkandidat Anders Møllegård lægger ikke skjul på, at han oplever overlap og dobbeltarbejde i den nuværende organisering. Han peger især på sammenhængen mellem Skoleudvalget og Børn, Kultur og Fritid.

»Vi synes jo, at der er flere udvalg, som rammer ind i hinanden. Nu har der været en SFO-sag, og der kunne vi tydeligt se, at det både berørte skoleområdet og fritidsområdet. Når vi fra Venstres side gerne vil arbejde for minimumsnormeringer, så er det jo også fordi, det hænger tæt sammen med børnenes videre færd i skolen. Derfor giver det mening at se på, om man kan slå udvalgene sammen,« siger han.

For Møllegård handler det ikke om teknik, men om at skabe helheder.

»Der sidder to udvalg, der faktisk arbejder med det samme. Hvis vi samler kræfterne, kan vi lukke de huller, hvor børn og unge risikerer at falde ned mellem to stole. Så får vi ét samlet udvalg, der tager hele ansvaret.«

Han nævner igen SFO-sagen som et eksempel, der viste hvor uhensigtsmæssigt det kan være, når ansvaret deles.

»Vi har set, hvordan planer og handlekataloger skulle gennem flere udvalg. Det skaber forvirring, og vi synes, det er oplagt at forvaltningen kigger på, om en anden struktur kan være smartere,« siger han og tilføjer, at andre kommuner allerede har ændret på deres struktur.

For borgerne kan en ny organisering ifølge Venstre skabe større klarhed.

»Jeg tror, det vil give mere gennemsigtighed. Det er frustrerende for borgerne, når de henvender sig et sted og får at vide, at det hører under et andet udvalg. Så bliver det en kastebold. Jeg har selv oplevet det i teknisk udvalg, hvor sager om affald pludselig ligger i et andet udvalg. Det kan tage et år, før der sker noget. Det er ikke rimeligt. Hvis vi kan skabe klarere linjer, gavner det både borgerne og os politikere,« siger Møllegård.

Line Thingberg, der også sidder i Venstres gruppe, deler den analyse. Hun understreger, at det ikke kun handler om at skære ned i antallet af udvalg, men om at skabe en struktur, der giver mening.

»Det er vigtigt, at der bliver sat gang i arbejdet nu. Det må være forvaltningen og direktionen, der skal se på, hvordan det giver bedst mening, så vi står klar efter valget. Vi skal undgå, at de gamle strukturer bare gentages, og at vi så bruger fire år mere på at tale om, at det kunne være en god idé at lave om,« siger hun.

Thingberg mener, at andre kommuner kan tjene som inspiration.

»Nogle kommuner har samme struktur som os, men der er også mange, der har valgt en anden vej. Vi ser steder, hvor man har samlet børn og uddannelse i ét udvalg. Vi vil ikke låse os fast på en bestemt model, men vi vil have en direktion og en forvaltning til at kigge på, hvad der giver mening hos os. Måske endda med input fra KL og erfaringer fra andre kommuner,« forklarer hun.

Hun advarer dog mod, at økonomien bliver den eneste drivkraft.

»Det kunne være fint, hvis færre udvalg også sparede penge, men det skal ikke være et mål i sig selv. Vi skal ikke bare gøre som i Odense, hvor man oprettede nye udvalg, der endte med at koste kassen. Det er ikke det, vi er ude i. Vi vil have en struktur, der hænger sammen og skaber kortere sagsgange.«

Selvom både Møllegård og Thingberg erkender, at borgerne næppe vil mærke en dramatisk forskel fra den ene dag til den anden, ser de en vigtig demokratisk gevinst.

»Borgerne er nok ligeglade med, hvad udvalgene hedder. Men på sigt giver det mere sammenhæng og hurtigere behandling. Det betyder noget for forvaltningen, der kan bruge tiden på det, der virkelig betyder noget, frem for at være fanget i dobbeltarbejde,« siger Thingberg.

For hende er det også et spørgsmål om at bryde siloer ned.

»Når vi har to udvalg, der arbejder parallelt, er der risiko for, at man tænker for snævert. Vi vil gerne sikre, at politikerne oplever at være med i hele processen, så beslutninger ikke strander mellem to udvalg og går tabt. Det er i sidste ende et spørgsmål om at sikre demokratiet.«

Møllegård tilføjer, at en ændring ikke bør ses som et problem, men som en nødvendighed.

»Jeg sagde det faktisk som noget af det første, da jeg blev formand. Der sker ikke noget ved at ryste posen og udfordre det, man altid har gjort. Tværtimod kan det skabe nye løsninger.«

Venstre ønsker, at arbejdet med en ny struktur sættes i gang allerede nu, så det kommende byråd ikke starter på bagkant. For Line Thingberg handler det om at tage demokratiet alvorligt.

»Vi må turde se på, om de rammer vi arbejder i, giver mening. Ellers risikerer vi bare at bruge fire år mere på at tale om det uden at ændre noget,« slutter hun.

Hele byen inviteres med når Brenderup holder høstfest: »Det handler om at give noget tilbage til byen«

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

22:39 - 25. august 2025

0

Hele byen inviteres med når Brenderup holder høstfest: »Det handler om at give noget tilbage til byen«

EVENTS. Når Brenderup den 19. september åbner dørene til årets høstfest i Aktivitetscenteret, er det ikke bare endnu en aften med helstegt pattegris, musik og dans. Det er en fortælling om et lille samfund, der insisterer på, at sammenhold ikke behøver være reserveret storbyens kulturhuse eller festivalpladser. Her er det de lange borde, den lokale bager og bryggeriet rundt om hjørnet, der sætter rammen for en fest, hvor fællesskabet er det egentlige hovednavn.

Formanden for Brenderup & Omegns Erhvervsforening, Tina Berg, forklarer det med en rolig selvfølgelighed.

»Vi holder en høstfest, og vores formål i forhold til vedtægterne er jo at give noget tilbage til byen. Vi laver nogle arrangementer hen over året, og det handler hele tiden om at bidrage til lokalsamfundet.«

Hun stopper op, som om ordene næsten ikke behøver mere forklaring. Foreningen arbejder i det stille, men med ambitionen om at skabe oplevelser, der bliver stående som mere end enkeltstående begivenheder. Det nære og det lokale er drivkraften bag festen. Tina Berg siger det kortfattet, men med vægt.

»Det nære og det lokale. Det er det, vi rigtig gerne vil bakke op omkring i vores setup.«

Det er derfor, at Erik Møller fra Møllers Fiskehus står for den helstegte pattegris, at Brenderup Bageri leverer til det søde, og at Mad gør glad sørger for tilbehøret. En fest bygget af lokale kræfter til lokale mennesker.

Men hvad betyder det egentlig, at en billet til 275 kroner bliver købt i Brugsen midt i byen, fremfor at folk suser til Odense eller Aarhus for at finde underholdning. Tina Berg smiler, da hun får spørgsmålet.

»Det handler om, at man køber ind i fællesskabet. Når folk vælger at støtte op, så er det jo en måde at sige, at Brenderup kan noget i sig selv. Det er dét, vi gerne vil vise.«

Fællesskabet er ikke en floskel i denne sammenhæng. Foreningen vil til november også invitere hele byen til en valgaften med politikere fra alle partier. Også her er tanken at skabe et mødested, hvor man ikke skal køre langt for at mærke, at man er en del af en større samtale. Tina Berg nævner det i forbifarten, men det viser, at høstfesten ikke er en enlig svale. Det er del af en bevægelse mod at styrke det lokale.

Når mørket falder på den 19. september, glider festen over i musik og dans. Først indtager TakeCover scenen, derefter duoen Tim og Kasper, inden DJ’en Tom Andkjær sætter punktum for aftenen. Der er lagt op til et dansegulv, hvor energien kan få frit løb.

Spørgsmålet er, hvad folk tager med sig hjem, når lyset tændes igen. Her holder Tina Berg en kort pause, før hun svarer.

»At man får et fællesskab, og at man får en forståelse for, hvad et liv i lokalsamfundet egentlig kan.«

Om høstfesten bliver en tradition, vil tiden vise.

»Vi har tidligere holdt sommerfester for vores egne medlemmer, både sommer- og julefrokoster. Nu vil vi gerne åbne det for hele byen og give noget tilbage. Men om det bliver en fast tradition, det er ikke mig, der skal træffe den beslutning. Det evaluerer vi på, når vi ser, hvor mange deltagere vi får,« slutter hun.

Vi bygger en ny og spændende skole, hvor Borgernes Liste ønsker at fastholde principperne om bæredygtighed

Af

Karsten Byrgesen

-

21:45 - 25. august 2025

0

Vi bygger en ny og spændende skole, hvor Borgernes Liste ønsker at fastholde principperne om bæredygtighed

Med det kommunale budget for 2025-26 var jeg med til at beslutte at investere 270 millioner kroner i et Fredericiansk skolevæsen, der gennem mange år er blevet svigtet. Svigtet består i, at byens folkeskoler gennem årene ikke er blevet holdt i en forsvarlig stand. Indeklima er en af de faktorer der direkte påvirker eleverne og lærerne og dermed kan svække eller forstærke effekten af undervisningen. 28 mennesker i et mindre lokale er udfordrende, fordi fraværet af en ordentlig ventilation skaber et dårligt indeklima. Det gør vi noget ved.

Vi – partierne bag budgetforliget 2025/2026 – står fast på byggeriet af en ny skole på Indre Ringvej – Kirstinebjerg skolen. Kirstinebjerg skolen skal udvides, så den kan tage imod i alt 950 skolebørn – fra nul til niende klasse. Det er et enormt løft, der både kommer børnene, lærerne/de ansatte og familierne til gode. Det kræver plads og nybygning, da den nuværende skole har plads til ca. 450 elever.

270 millioner kroner er en kæmpe investering, så ”bare” få procent udsving i prisen på projektet vil betyde alvorlige udfordringer til finansieringen. Der er allerede meldt en ca. 10% fordyrelse ud. Hertil kommer en udvikling af priserne på arbejde og materialer. En renovering af nuværende skole og bygning af en ny, vil i forhold til at rage alt ned – betyde at der samlet opnås en besparelse, der med nogen sandsynlighed vil betyde at budgettet kan overholdes.

Efter en rundvisning på Kirstinebjerg skole d. 20. august er jeg ved selvsyn og efter samtaler med ansatte lærere og pædagoger overbevist om, at den eksisterende skole er i en rigtig god stand, hvorfor en revision af bygningerne med henblik på en opdatering med vægt på indeklima er den bedste løsning – i forhold til en omkostningstung nedrivning. Den tanke bør gennemstrømme det kommende udbudsmateriale. Der skal lægges vægt på og energi i, at sikre en bæredygtig integration af nyt og nuværende.Det giver mening og det er sund fornuft.

Borgernes Liste ønsker fokus på klima og bæredygtighedog cirkulær helhedstænkning. Det betyder, at velfungerende bygninger ikke skal rives ned for princippets skyld eller for at tilfredsstille et ønske om NYT.

Kommunens penge skal bruges bæredygtigt og klogt. Vi skal spare klimaet og miljøet for at producere gigantiske mængder Co2, at skrotte brugbare bygninger og anvende byggematerialer i vanvittige mængder. Når skolen efter en 100% udvidelse står færdig med en ny del og en renoveret del, glæder Borgernes Liste sig til at vi har skabt et nyt bæredygtigt uddannelsesmiljø med tryghed for alle og hensyn til de børn, der med diagnoser har behov for at blive passet ekstra godt på.

Ny svømmeskoleleder i Fredericia Svømmeklub

Af

Redaktionen

-

21:29 - 25. august 2025

0

Ny svømmeskoleleder i Fredericia Svømmeklub

NAVNENYT. Fredericia Svømmeklub har pr. 1. august 2025 fået ny svømmeskoleleder. Janne Rønnedal er 34 år og tilflytter til byen, hvor hun fremover skal stå i spidsen for klubbens mange svømmehold.

Hun kommer fra Sjælland, hvor hun senest har været skolesvømningskoordinator i SVØM Slagelse Korsør. Selv fortæller hun, at idrætten har været en del af hendes liv fra barnsben. »Jeg er opvokset i en foreningsfamilie, hvor vi børn fik lov at afprøve alle mulige forskellige sportsgrene og fritidsinteresser. Personligt har jeg en uddannelse som gymnasielærer og har arbejdet i foreninger og svømmeklubber både som frivillig og ansat« siger hun.

Janne Rønnedal lægger vægt på sin brede erfaring inden for svømning. »Mit faglige fundament indenfor svømning er bredt. Jeg har gennem flere år både arbejdet med baby, børn og voksne samt aquafitness. Jeg tror, at det eneste indenfor svømning, som jeg ikke har prøvet, er konkurrencedelen« fortæller hun.

Hun understreger, at arbejdet ikke kun handler om undervisning men også om at følge med i, hvad der sker i hallerne og støtte klubbens trænere. »En del af mit arbejde er at se, hvad der sker i hallerne samt understøtte klubbens trænere i deres undervisning. Derfor vil I kunne møde mig på forskellige tidspunkter ved bassinkanten i både Fredericia og Erritsø« siger hun.

Med ansættelsen af Janne Rønnedal får Fredericia Svømmeklub en leder, der har erfaring på tværs af aldersgrupper og undervisningsformer og som samtidig ser frem til at blive en del af både byen og foreningslivet.

28-årig tilstår indsmugling af 135 kilo kokain

Af

Andreas Andreassen

-

21:12 - 25. august 2025

0

28-årig tilstår indsmugling af 135 kilo kokain

KRIMI. En 28-årig mand fra København er mandag blevet idømt 12 års fængsel ved Københavns Byret efter at have tilstået sin rolle i indsmuglingen af i alt 135 kilo kokain til Danmark.

Ifølge anklagemyndigheden skete forbrydelserne over to perioder. Fra april 2020 til marts 2021 medvirkede den nu dømte til, at en bagmand organiserede indsmuglingen af 120 kilo kokain. Hans opgave var at modtage betalinger fra salg af kokain i Københavnsområdet og i Odense og herefter aflevere pengene til medgerningsmænd. Det finansierede nye indkøb af kokain. Den 28-årige modtog mindst 2,6 millioner kroner og afleverede mindst 1,3 millioner kroner.

Koordineringen af betalinger og aflevering af udbytte foregik gennem krypteret kommunikation på platformen SKY ECC.

Tilståelsen omfattede også et nyere forhold begået i april 2024, hvor den 28-årige stod for at modtage betaling i forbindelse med indsmuglingen af yderligere 15 kilo kokain. Dette forhold indgår i et større sagskompleks, hvor 11 personer i juni 2024 blev anholdt og sigtet for indsmugling og distribution af i alt 234 kilo kokain.

Syv personer er indtil nu blevet dømt i komplekset. Blandt dem en 34-årig mand, der i januar 2025 i en ankesag ved landsretten blev idømt 12 års fængsel for at have modtaget, opbevaret og videredistribueret ikke under 120 kilo kokain.

Specialanklager i NSK, Laura Jensen, udtaler sig om dommen. »Den dømte i sagen har spillet en nødvendig rolle i, at indsmuglingen har kunnet finde sted. Han har arbejdet tæt sammen med den formodede bagmand i sagen, og han har som pengemand stået for narkotikaorganisationens inddrivelse og aflevering af penge. Jeg er tilfreds med, at retten på trods af tilståelsesrabatten, har udmålt en markant straf, der afspejler tiltaltes medansvar for, at massive mængder kokain er solgt i Danmark.«

Den 28-årige tog betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

Kun 3 ud af 24 sosu-elever fik kontrakt – på trods af advarsel om massiv mangel

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

20:40 - 25. august 2025

0

Kun 3 ud af 24 sosu-elever fik kontrakt – på trods af advarsel om massiv mangel

UDDANNELSE. Det er efterhånden bredt anerkendt, at Danmark står med en stor udfordring i ældreplejen. Manglen på hænder og hjerter mærkes allerede, når kommuner og regioner melder om stillinger, der ikke kan besættes, og ifølge fagforbundet FOA vil problemet kun vokse i de kommende år. I 2030 vil der mangle omkring 13.500 social- og sundhedsansatte, og ti år senere vil underskuddet være tæt på 25.000 fuldtidsstillinger. Det svarer til næsten hver fjerde af de medarbejdere, der i dag bærer ældreplejen.

I Fredericia er behovet beregnet til 28 procent flere ansatte end i dag, i Vejle 27 procent, i Kolding 25,3 procent og i Horsens 31,4 procent. Alle fire kommuner ligger dermed over landsgennemsnittet på 23,4 procent. Det er samtidig netop i disse kommuner, at Social- og Sundhedsskolen Fredericia–Vejle–Horsens har sine afdelinger og uddanner de elever, der skal være en del af fremtidens arbejdsstyrke.

Sætter man de dystre prognoser op imod virkeligheden på skolens gange, bliver kontrasten tydelig. I Fredericia oplever man blandt andet, at kun tre ud af 24 elever på Grundforløb 2 har fået en ansættelseskontrakt i kommunen.

»Vi kan jo se, hvor mange elever der er ansat, og hvor mange der sidder på SU i klasselokalet. Derfor tog vi kontakt til kommunen for at høre, om de kunne genkende tallene. De har kun overblik over de elever, der er ansat, og det kunne de nikke genkendende til,« fortæller skolens direktør Jacob Bro.

For eleverne har det en meget konkret betydning, om de går ind i det første halve år af deres uddannelse med en kontrakt i hånden eller må nøjes med SU. Forskellen mærkes både på pengepungen og måske også på følelsen af at høre til.

»Det kan have en indflydelse på motivationen, at jeg sidder her på SU, mens min sidemand har en ansættelseskontrakt. Vi ved fra undersøgelser, at det øger chancen for at gennemføre, når eleverne er ansat. Det styrker deres faglige identitet og tilknytning til uddannelsen,« forklarer direktøren.

Mens politikerne igen og igen fremhæver den store mangel på arbejdskraft i ældreplejen, møder de unge på Social- og Sundhedsskolen en virkelighed, der ser anderledes ud.

»Der er et dilemma, for vi hører det alle sammen, at vi mangler arbejdskraft. Derfor kan det være demotiverende for den enkelte elev at høre, at man mangles, men at man ikke har en ansættelse,« siger Jacob Bro.

På skolen hersker der usikkerhed om, hvad der egentlig ligger bag, at så mange elever står uden kontrakt.

»Det kan jo være, at de sidder her uden at have søgt. Der kan være mange grunde. Nogle har måske søgt for sent, andre har overset fristen, eller der kan være misforståelser og uvidenhed. Det er netop derfor, vi gerne vil i dialog med kommunen, så vi i fællesskab kan tage fat i eleverne og finde ud af, hvad årsagerne er,« forklarer han.

Derfor har skolen inviteret kommunen til at sætte sig ved bordet. For når både elever og arbejdspladser taber på, at unge går igennem det første halve år uden en kontrakt, giver det ifølge Jacob Bro mening at finde løsninger sammen i stedet for at pege fingre ad hinanden.

»Vi har sagt, kom ud og få en kop kaffe med en stak ansættelseskontrakter under armen. For man kan godt ansætte elever, selvom de er startet. Vi tror ikke, at det er et bevidst valg, at der kun er ansat tre. Derfor er vi også overbeviste om, at der kan findes løsninger,« siger direktøren.

Han lægger samtidig vægt på, at problemstillingen ikke begrænser sig til Fredericia.

»Det her handler ikke kun om Fredericia. Næsten halvdelen af vores grundforløb 2-elever har ikke en ansættelseskontrakt. Og vi ved, at det har indflydelse på, om de gennemfører deres uddannelse. Det er en generel udfordring, vi ser på tværs,« understreger Jacob Bro.

Derfor er hans budskab til kommunerne enkelt.

»Hvis vi skal have ændret den mangel, vi står overfor, skal vi have uddannet flere. Derfor skal vi i fællesskab se på, hvad årsagerne er til, at eleverne ikke bliver ansat, og så skal vi have ændret dem,« slutter han.

Internationalt konsulenthus flytter hovedsæde til Middelfart

Af

Andreas Andreassen

-

20:28 - 25. august 2025

0

Internationalt konsulenthus flytter hovedsæde til Middelfart

BUSINESS. Det internationale konsulenthus SAM International har besluttet at flytte sit danske hovedsæde til Middelfart. Virksomheden, der i en årrække har haft adresse i Fredericia, samler nu aktiviteterne på Stensgårdvej 4 i Middelfart.

Ifølge Group CEO Kim Lindquist Christensen handler beslutningen om at komme tættere på både kunder og kandidater. »Vi har brug for at være tæt på vores kunder og store netværk af kandidater. Med en placering tæt ved motorvejen i Middelfart får vi i højere grad et hovedsæde, der matcher vores vækststrategi om større tilgængelighed og fortsat diskretion. Herfra kan vi tilgodese vores loyale kunder med afsæt i Trekantområdet – og samtidig sikre, at kandidaterne har adgang til professionelle og fortrolige rammer, når de vælger at dedikere deres tid hos os« siger Kim Lindquist Christensen.

Flytningen er første del af en dansk tretrinsstrategi. Den omfatter et nyt hovedsæde i Middelfart med særligt fokus på Fyn og Trekantområdet, en øget tilstedeværelse i Aarhus med øje for jyske kunder og en styrket position på Sjælland gennem kontoret i Kokkedal og adgang til mødelokaler i København og Køge.

Borgmester i Middelfart, Johannes Lundsfryd Jensen, glæder sig over beslutningen. »Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for vores virksomheders succes. Og den høje beskæftigelse er samfundsmæssigt godt og sænker ledigheden, men det betyder også, at opgaven med at tiltrække nye kolleger kan være en udfordring. At SAM International vælger Middelfart til, vidner om, at vi har attraktive rammer for både erhvervsliv og vækst. Vi byder dem varmt velkommen – og glæder os over endnu en virksomhed i Middelfart, der både er lokalt forankret og internationalt orienteret« siger han.

SAM International blev stiftet af Niels Schreiner Andersen i Odense for 32 år siden. I dag opererer virksomheden i 12 lande med omkring 90 konsulenter. Kerneydelserne er executive search, outplacement, assessment og ledersparring, og virksomheden ser fortsat rekruttering som forretningskritisk i en tid med mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Dansk CEO Søren Boye fremhæver, at det menneskelige møde stadig er fundamentet i virksomhedens arbejde. »For os er det vigtigt at være tilgængelige. Det kan måske virke gammeldags i en digitaliseret verden – men vi tror stadig på, at det menneskelige møde er forudsætningen for et stærkt samarbejde og gode resultater. Vi kalder det Value Through People. Det betyder, at vi hver eneste dag dedikerer os til at skabe værdi for alle parter i vores processer – uanset om det er vores kunder eller kandidater – eller måden, vi samarbejder på internt, på tværs af vores kontorer i Danmark og i det øvrige Europa« forklarer Søren Boye.

Med flytningen til Middelfart bliver SAM International en endnu mere aktiv spiller i det lokale erhvervsliv. Virksomheden har allerede været en del af Middelfart Erhvervs netværk og brugt KulturØen til kundeaktiviteter. Nu er ambitionen at engagere sig endnu mere.