I Fredericia Sundhedshus er der onsdag nat sket et indbrud. Sydøstjyllands Politi har fundet en arbejdshandske på stedet under efterforskningen.
Hele stuetagen og 1. sal var gennemrodet, da man onsdag klokken 06.00 opdager indbrudet, men intet var stjålet.
Selskaber, der er skattepligtige til Danmark, betalte mere end 100 mia. kr. i selskabsskat i 2021. Det er godt 50 pct. mere end året før og det højeste i otte år.
100.573.624.621 kroner.
Så meget indbetalte landets selskaber samlet i selskabsskat i 2021. Og niveauet for indbetalt selskabsskat har aldrig været større, end det var for indkomståret 2021.
Det fremgår af de åbne skattelister, hvor Skattestyrelsen netop har offentliggjort den skattepligtige indkomst, eventuelt underskud for tidligere år og den beregnede skat for indkomståret for aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber med skattepligt til Danmark.
– Det er den største indbetaling på ét år, siden selskabernes skattebetalinger første gang blev offentliggjort i 2013. Det er et flot og markant resultat, siger skatteminister Jeppe Bruus.
Den samlede selskabsskat nåede i 2021 op på over 100 mia. kr. fra godt 100.000 selskaber. Både summen af selskabsskat og antallet af betalende selskaber er det højeste siden indkomståret 2013, hvor skatteforvaltningen første gang offentliggjorde selskabsskatten på de åbne skattelister.
– Et bredt flertal i Folketinget gjorde det rigtige under coronapandemien med hjælpepakker, der sikrede, at aktivitet og beskæftigelse hurtigt kunne genoprettes. De nye tal vidner også om, at danske virksomheder klarer sig godt og bringer store overskud til Danmark – på trods af corona-krisen. Det er jeg selvsagt glad for, siger skatteminister Jeppe Bruus.
Det gode samarbejde
De største selskaber i Danmark bidrager fortsat markant til selskabsskattebetalingen. Lige som i 2020 stod de ti selskaber på listen, der har betalt mest i selskabsskat, for ca. 23 pct. af det samlede beløb.
De mindre selskaber har dog også bidraget mere i 2021 og er dermed medvirkende til den meget høje skattebetaling. Ser man bort fra de 1.000 største skattebetalere, har de øvrige selskaber betalt 61 pct. mere i selskabsskat i 2021, end den andel af selskaberne gjorde året før.
– Et stigende antal selskaber betaler selskabsskat, og derfor glæder jeg mig over det rigtigt gode samarbejde, som skatteforvaltningen har med både selskaber, rådgivere og interesseorganisationer omkring korrekt skattebetaling, siger skatteminister Jeppe Bruus.
Mere data om aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, fonde og foreninger, der i 2021 har betalt selskabsskat, kan ses i publikationen ”Provenuet fra selskabsskat rundede 100 mia. kr. i 2021”.
Læs mere om de åbne skattelister i publikationen.
Onsdag den 1. februar startede de nye værnepligtige på Ryes Kaserne. For flere af dem er der tale om, at de gerne vil ud af deres normale komfortzone og udfordres.
Det er lidt som en første skoledag. Pludselig står man med en masse nye mennesker og får en masse nye bøger. På Ryes Kaserne er bøgerne pakket væk, og de nye mennesker man møder er blandt andet fra ens nye deling. Førstedagen af værnepligten bruges på en masse praktiske ting som indkvartering på værelser og et smut forbi depotet efter tøj.
En af de nye værnepligtige er Mikkel Reuter, og han er lidt ældre end de fleste andre. Han er 25 år, og normalt ser man de værnepligtige lige har afsluttet en ungdomsuddannelse og derfor er omkring 20 år gammel.
– Det er fuldstændig frivilligt at jeg er her. Da jeg var yngre sagde jeg nej til det, men nu ville jeg gerne, siger Mikkel og kommer ind på, hvorfor han valgte at søge ind nu:
– Jeg synes, at det er mega fedt, fordi man vokser i det og det er en god udfordring.
Går det, som Mikkel forventer, er det ikke kun fire måneder i værnepligten, og så er det slut med at have med militæret at gøre.
– Der er stor sandsynlighed for, at jeg bliver i Forsvaret, siger han.
Mikkel kommer fra Kolding, og det er grunden til han har valgt Ryes Kaserne.
– Jeg tog den, der er tættest på, så det var rimelig simpelt, siger han.
På det personlige plan forventer Mikkel at blive kastet ud i ekstreme oplevelser, men udover det håber han også at få andre ting med i bagagen.
– Jeg håber jeg får et godt kammeraterskab og vokser som person, og får mere disciplin og mere fysik med den træning, der er, fortæller Mikkel.
En anden af de nye værnepligtige er Elias Baadsgaard Bech. Han har set frem til at starte ud på Ryes Kaserne
– Jeg har vist det i lang tid, så jeg er spændt på, hvad det er jeg nu går ind til, siger han med et smil.
Accenten taler sit eget tydelige sprog. Elias taler sjællandsk, og kommer nærmere betegnet fra Dragør, der ligger på Amager. Dermed er han komme til det mørke Jylland.
– Det er lidt anderledes end hvad jeg er vant til, men det er spændende at prøve noget nyt, siger Elias.
Grunden til han blev værnepligtig er, ligesom Mikkel, at han gerne vil udfordres.
– Jeg har altid levet et komfortabelt liv, og det er spændende at blive udfordret, siger Elias.
Elias har kigget på fremtiden. Han overvejer en uddanelse inden for Forsvaret.
– Jeg har kigget på uddannelsen som Tekniskofficer, da jeg gerne vil være ingeniør og det er en indgang til det, siger han.
I første omgang gælder det dog værnepligten for Elias.
– Jeg håber, at den kommer til at give mig mere disciplin og selvforståelse, forklarer Elias.
Forude for Mikkel, Elias og de andre nye værnepligtige venter fire måneder på Ryes Kaserne. For største delen af dem er det frivilligt, at de er blevet værnepligtige, og i de fleste tilfælde er det ligesom Mikkel og Elias for, at de gerne vil ind og udfordres og få oplevelser, som man normalt ikke får.
Trapholt i Kolding føles som en opdagelsesrejse gennem kunstens og designets verden. Museet har en overvældende samling af danske og internationale kunstværker. Men er det overhovedet noget for de unge?
Som besøgende på Trapholt føler man sig let engageret og betaget af kunstens skønhed og kompleksitet. Rummenes indretning giver en følelse af ro og harmoni, og det føles som om man træder ind i en anden verden, hvor man kan tage sig tid til at udforske og fordybe sig i skulpturer, malerier og møbler.
Hvis man er 18-19 år hvad er det så lige der lokker på Trapholt, for det er der meget der kan, men hvordan fortæller man det til de unge?
En gruppe elever fra Innovationsfabrikken på IBC i Kolding besøgte i forrige uge Trapholt kunstmuseum for at filme en reklamevideo, som en del af et større branding- og markedsføringsprojekt. Eleverne er i gang med en uddannelse som eventkoordinatorer og har påtaget sig opgaven om at udarbejde løsninger på nogle af Trapholts spørgsmål og problemstillinger inden for branding og markedsføring. Især forsøger de at komme med en løsning på at tiltrække unge til museets udstillinger.
– Vi er i gang med at lave noget branding og markedsføring inden for nogle spørgsmål og problemstillinger, som Trapholt har haft til os, som vi er i gang med at udarbejde, eller prøver at optimere, og/eller prøver at komme med ideer til, fortæller Emma Lott, studerende på IBC.
Dagen var en succes for eleverne, selvom de stødte på en rundvisning i starten, som krævede at video måtte tages om flere gange.
– Det er gået super fint, vi er faktisk blevet før færdig, en hvad jeg havde regnet med. Vi havde lidt issues, fordi der var noget rundvisning her inden vi kom, men vi har fået det i kassen, og jeg tror vi er good-to-go, stemmer flere elever i.
Personalet på Trapholt var en vigtig del af elevernes oplevelse.
– De har været meget imødekommende på Trapholt, de har været helt med på vores skøre ideer. Det har været fantastisk at komme herind, fortæller Emma.
Elevernes mål med projektet er, sagt med et smil, at opnå gode karakterer. Samtidig vil de rigtig gerne tiltrække flere unge til museet og udvide målgruppen, foruden at de unge måske kan udvide deres horisont.
– Vi håber da også, at vi får løst problematikken, så at der kommer nogle flere unge til Trapholt, at det bliver et sted, som er for alle, ikke kun for dem, som der kommer der nu. Så vi får udvidet deres segment, fortæller Emma med et smil.
Eleverne var begejstrede for deres besøg på Trapholt og museets velvillighed til deltagelse havde været en dejlig oplevelse. De håber, at deres reklamevideo vil have en positiv indvirkning på museets brand og tiltrække flere besøgende, især unge mennesker.
50 år: Helle Lund Gregersen, Middelfart, fylder torsdag den 2. februar 50 år.
Helle Lund Gregersen har siden 2014 været chef for HR-afdelingen i Middelfart Sparekasse, hvor hun 1. august sidste år kunne fejre sit 30-års jubilæum.
Her har hun sat et massivt præg på sparekassens udvikling og mangeårige status som en af landets bedste arbejdspladser.
Hun er i sin tid uddannet i sparekassens afdeling i Kolding, hvor hun begyndte som finanselev i 1992.
Helle Lund Gregersen stammer oprindeligt fra Aarup, men har boet i Middelfart i snart 25 år. Hun har børnene Daniel og Julie på henholdsvis 21 og 16 år.
Fritiden bruger hun gerne sammen med familien – allerhelst under varmere himmelstrøg.
Herhjemme bliver det ofte til en gåtur, og så kaster Helle Lund Gregersen sig også gerne over god faglitteratur, som kan skabe inspiration til arbejdet med HR.
Nu kan unge mennesker med et særligt sportstalent trygt tage på efterskole og fortsat dyrke sin sport på højt niveau. Det sørger en ny aftale i Kolding for.
Tilbuddene til unge sportstalenter i Kolding Kommune har netop fået et ekstra hak opad. Efterskolen Kildevæld og Kolding Talent har nemlig indgået en aftale om, at unge mennesker, som brænder for deres sport, kan bevare deres træningsniveau, selvom de vælger at tage på efterskole.
Helt konkret går aftalen ud på, at sportstalenter har muligheden for at kombinere et efterskoleophold på Efterskolen Kildevæld med et morgen- og evt. klubtræningstilbud i en af Kolding Talents samarbejdsklubber.
– Vi glæder os meget over det samarbejde, vi har lavet med Efterskolen Kildevæld. Vi tror på, det kommer til at gøre en forskel for de mange unge mennesker, som er særligt dygtige til deres sport, og som samtidig gerne vil udvikle sig personligt på et efterskoleophold. Samtidig giver det et stort løft til talentudviklingen i Kolding, siger formand for Kolding Talentråd, Catharina Christoffersen.
At det også kommer til at give et løft til Kolding som by, er formand for Fritid og Sundhed, Birgitte Kragh, ikke i tvivl om.
– Vi vil gerne positionere Kolding som en attraktiv by for unge mennesker. Med samarbejdet med Efterskolen Kildevæld har vi endnu et tilbud på hylderne til de unge mennesker med et særligt sportstalent, og vi ser frem til at se både samarbejdet og de unge talenter blomstre, siger hun.
Træning og efterskole kombineres
Også hos Efterskolen Kildevæld er der positive forventninger til det nye samarbejde, hvor de unge mennesker for første gang kan få glæde af tilbuddet efter sommerferien.
– Det er unikt og livsforvandlende at tage et efterskoleophold, og vi ønsker at tilbyde denne mulighed til unge sportstalenter fra Kolding og resten af landet. På vores nye ’Klub-linje’ på Efterskolen Kildevæld kan de unge sportstalenter bevare deres sportslige høje niveau i samarbejdet med Kolding Talent. Vi er tæt på de unge mennesker og kan dermed støtte og vejlede både med skole, kost, søvn og trivsel. Efterskoleoplevelsen må ikke trænes væk, men træning og efterskole skal kombineres i et trygt miljø, hvor hverdagen er designet til de unge talentfulde mennesker, siger forstander på Efterskolen Kildevæld, Kamilla Seerup.
Det er dog stadig et kriterie, at eleverne på Kildevæld Efterskole skal have et tilstrækkeligt højt sportsligt niveau for at kunne deltage i morgentræning sammen med Kolding Talents samarbejdsklubber.
Det vil derfor være elever, der vælger klublinjen på efterskolen, og som bliver sportsligt godkendt af den enkelte samarbejdsklub i dialog med Kolding Talent.
Åben for flere samarbejder
Samarbejdet mellem efterskolen og Kolding Talent åbner også muligheden for at afsøge andre mulige samarbejder.
Det kan være kombinationsansættelser af trænere, klubbers brug/leje af efterskolens overnatnings- og træningsfaciliteter til camps og lignende mm.
DM i Skills åbner med et brag af en ceremoni på torsdag den 2. februar i Messe C. Fredericia kommune er stolte værter for et vigtigt danmarksmesterskab, der også skaber positiv effekt for byen
De næste tre dage bliver Messe C i Fredericia Kommune omdannet til ét stort Danmarksmesterskab, når DM i Skills 23 løber af stablen.
286 talentfulde unge fra landets erhvervsuddannelser deltager, og de skal i løbet af de tre dage kæmpe om de eftertragtede DM-medaljer inden for lige netop deres fag. Og der bliver rigeligt at opleve for publikum, der gratis kan komme og overvære mesterskaberne, der blandt andet åbnes af Hans Kongelige Højhed kronprins Frederik.
Værtskab sætter fokus på erhvervsuddannelserne
Det er anden gang, Fredericia er vært for DM i Skills, og det er da også helt oplagt at afholde DM i Skills netop i Fredericia, mener byens borgmester.
– Fredericia Kommune er meget stolte værter for DM i Skills 23. Og på mange måder er det helt oplagt at DM i Skills afholdes netop her. Fredericia er et centrum for produktionsdanmark. Vores lokale virksomheder kommer til at få brug for de unge, der snart står som faglærte, siger Steen Wrist, der er borgmester i Fredericia Kommune.
Han bakkes op af Pernelle Jensen, der er formand for kommunens Unge- og Uddannelsesudvalg.
– DM i Skills 23 er med til at sætte fokus på de mange muligheder der er, hvis man vælger en erhvervsuddannelse. Og det er helt afgørende, at de unge, der står og skal træffe et uddannelsesvalg, kender de mange muligheder, der er, siger hun.
Positiv effekt i byen
Det er ikke kun de mange konkurrencedeltagere, der kommer til Fredericia hen over de næste tre dage. Det forventes op mod 60.000 besøger DM i Skills 23.
Og det er noget, der kan mærkes hos størstedelen af byens hoteller og vandrehjem. Her er der nemlig meldt udsolgt i dagene omkring DM i Skills 23.
– Det er enormt positivt, at så vigtigt et arrangement som DM i Skills på den måde skaber ringe i vandet, og har en positiv effekt på kommunens egne erhvervsdrivende, siger Steen Wrist.
Og han er ikke den eneste, der glæder sig til DM i Skills 23. Søren Heisel, der er formand for SkillsDenmark, der er organisationen bag DM i Skills, har også store forventninger til de næster tre dage i Fredericia.
– Vi ser frem til at holde DM i Skills i Fredericia. Vi ved, kommunen har arbejdet intensivt med forberedelserne det seneste år og er lykkedes med at involvere både grundskoler, elever og lærere, erhvervsskoler, virksomheder og det lokale foreningsliv. Det bliver uden tvivl et fantastisk DM i Skills, siger han.
DM i Skills er et danmarksmesterskab for unge på erhvervsuddannelserne, og netop fokus på de faglærte har været et vigtigt emne i forberedelserne:
– Selvom konkurrencerne er omdrejningspunktet for DM i Skills, er eventen langt mere end et danmarksmesterskab. Det er samtidigt et gigantisk udstillingsvindue for vores mange spændende erhvervsuddannelser og brancher – som vi rigtig gerne vil vise frem og ikke mindst – have flere unge til at gøre karriere indenfor, siger Michael Boas Pedersen, næstformand i SkillsDenmark.
DM i Skills 23 – tid og sted
DM i Skills 2023 foregår i Messe C fra den 2. til den 4. februar.
Der er gratis adgang alle dage.
Åbningstiderne er:
Torsdag fra klokken 10.30-18.00
Fredag fra klokken 8.00-17.00
Lørdag fra klokken 8.00-15.30
Både ved fjernsynsskærmene, på tribunerne og på de sociale medier har der været håndboldeufori i hele januar.
Tre. Det er tallet, der gør Håndboldherrernes VM-triumf historisk. For som bekendt vandt Danmark søndag som den første nation nogensinde det tredje Verdensmesterskab i herrehåndbold i træk.
Men triumfen for Nikolaj Jacobsens mandskab kan også gøres op i flere andre bemærkelsesværdige tal, der understreger den enorme interesse, som danskerne har vist for at følge med.
Under herrernes VM var tallene fra TV svimlende, 13.357.000 – et tal, der fordelt ud på Danmarks ni kampe, giver et imponerende gennemsnit på 1.484.000 seere til hver kamp. For at sætte det i relief, overgår det gennemsnitlige seertal sidste års mest sete program overhovedet på dansk tv, der i øvrigt var en anden håndboldkamp, nemlig kvindernes EM-finale der samlede 1.475.993 seere.
Finalen søndag trak endnu flere danskere til skærmene på DR1 og TV 2 og var oppe på gennemsnitligt 2.107.000 seere, der sad klistret til skærmen. Over 87 procent af alle tændte, danske TV i det tidsrum var tunet ind på håndbold.
Ikke nok med det sad over 705.000 seere mandag eftermiddag og fulgte Håndboldherrerne vende hjem for at blive hyldet foran et menneskehav på Rådhuspladsen i København. Tallene er fra analysebureauet Nielsen.
– Der er ingen tvivl om, at stor håndbold og stor sport er en af de få ting, der kan samle danskerne. Det er især håndbold- og fodboldslutrunder, der fylder på listen over det TV, som samlede danskerne sidste år og stadig gør det i år. Det er næsten kun Dronningens nytårstale, der kan siges at være mere samlende, fortæller Dennis Christensen, tidligere chef for medieforskningen i DR.
Masser af fans på lægterne
Interessen var også enorm fra de danske håndboldfans, der tog turen over Øresund for at opleve Håndboldherrerne i de svenske arenaer. Især til holdets første seks kampe i Malmø Arena var der rødt og hvidt på tribunerne. Malmø Arena anslår, at mere end 97 procent af publikummet på i alt 68.381 personer kom fra Danmark.
På de sociale medier har der ligeledes været masser af likes og hilsner til landsholdet. Håndboldherrernes Instagram- og Facebooksider har sammenlagt haft en rækkevidde på lige godt 20 millioner visninger af vores indhold under VM. Derudover har Dansk Håndbold Forbunds TikTok-kanal også nydt godt af herrernes succes. Her har indholdet i januar måned fået 3,3 millioner visninger.
– Der er en enorm stolthed i, at vi når så bredt ud, og at vi når en så bred skare af danskere. Det er en skare, der er sammensat af stor forskellighed i både alder og køn. Men ikke nok med det, så rammer vi land og by. Det gælder både, når vi ser på vores seertal og visninger på sociale medier. Her har vi udover flotte reultater også formået at få historier ud, der har haft fokus på frivillighed og foreningslivet. Så det er med stolthed, at jeg kan sige, at vi rammer hele Danmark, og at guldfeberen også har smittet af på foreningslivet og frivillighed, fortæller Ann Lykke Davidsen, kommunikationschef i Dansk Håndbold Forbund.
De nykårede verdensmestre samles næste gang i uge 10, hvor det gælder to landskampe mod Tyskland i EHF EURO Cup i henholdsvis Aalborg 9. marts og Hamburg 12. marts.
Forudsætningen for et hvert samfunds beståen og videre udvikling er, at de generationer, der kommer efter os og tidligere generationer, er godt rustede til den opgave. Heri er de unges livsglæde og gode trivsel uvurderlig. Ansvaret er ikke kun deres eget, selvstændige ansvar. Det er i høj grad samfundets ansvar, at tage vare på den opgave, også. Det handler denne uges artikel om.
Opråbet!
Derfor satte vi med sidste uges Zoom-debat om Det Ønskede Samfund igen fokus på de unges livsglæde og GOD TRIVSEL. Og vi kan ikke sige det stærkt nok. Det handler om at gøre noget. Vi har generelt i samfundet længe nok talt, og talt, og talt om det modsatte – mistrivsel, og vi har ikke gjort det, der skal til for at vende den udvikling. Også her er det tid til et skifte i samfundsudviklingen. Her er det nødvendigt, at alle grene af samfundet spiller med i DUR og skipper MOL. For det drejer sig om, at vi alle tager skeen i den anden hånd og handler konkret, fra det sted, som vi lige nu befinder os i samfundet. Det er nu yderligere, konkrete tiltag skal iværksættes og eksisterende tiltag udbygges og spredes ud, så de når alle børn og unge ud fra deres individuelle behov, og det gælder ikke kun de udfordrede unge.
Det gælder i høj grad også de mange, mange dygtige livsglade unge, som trives godt, og som heldigvis er der ude. Unge som vi også skal inddrage i det gearskifte, der skal til for, at børn og unges opvækst, dannelse og uddannelse skaber den livsglæde og gode trivsel, som giver mening med selve livet som menneske, og som forudsætning for samfundets beståen og videre udvikling.
De unge, som selv ønsker at være rollemodeller for egen og kommende generationer, skal have en særlig opmærksomhed. For deres engagement, mod og vilje og meget mere skal inddrages i alt arbejde med at skabe livsglæde og god trivsel blandt børn og unge. Det gode er, at det også vil smitte af på de ældre generationer.
Opråbet herfra skal være: Stop snakken – Gå til handling – Tag aktion – Lokalt og nationalt!
Hvordan skaber og genskaber vi livsglæde og trivsel?
Uanset omfanget af livsglæde og trivsel, så er det ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal bevidst opdyrkes og vedligeholdes helt fra begyndelsen af livet og til livets afslutning. Ansvaret ligger ikke kun hos det enkelte menneske. Ansvaret ligger også hos alle de medborgere, forældre, ledere, kollegaer og institutioner, som det enkelte menneske kommer i kontakt med livet igennem.
Opgavens kompleksitet
At vi endnu ikke – trods mange indsatser – har knækket koden til livsglæde og god trivsel for alle vidner om opgavens kompleksitet og mangfoldighed. Der er ikke kun en løsning og en løsningsmodel. Løsningerne skal skræddersyes til det enkelte menneske, også det unge menneske, for vi er født og opvokser, som individer præget af arv og miljø.
Kompleksiteten gør også, at helhedsløsningen må findes i en mangfoldighed af delløsninger, der skabes på alle niveauer i og ude i alle kroge af samfundet. Både lokale, regionale og nationale tiltag er nødvendige. Alle relevante aktører bør inddrages. Det glæder både de faglige miljøer, fagforeninger, politikerne, forskningsmiljøer, uddannelsesmiljøer, erhvervslivet og mange flere med afgørende betydning for de beslutninger som træffes. De unge skal naturligvis medinddrages hele vejen, også helt fra begyndelsen. Udgangspunktet bør nemlig være, at vi spørger dem det drejer sig om. Så vi begynder de unges dannelsesrejse på det område med at spørge de unge om, hvad god trivsel og livsglæde er for dem? inden vi tager de næste skridt.
Helhedsplanen må dannes, mens vi gennemfører den. Det bør ske gennem et væld af iterative og dynamiske læringsprocesser, hvor vi gennem handling afprøver nye veje baseret på den fremmeste forskning på området.
Gode eksemplers magt
Debatten i torsdags viste også, at der er mange gode eksempler på, at ungdomslivet trives og livsglæden blandt unge blomstrer.
Det gør det i det gode foreningsliv, hvor vi hørte om gode eksempler fra Nr. Vorupør i Thy omkring Motocross, omkring håndbold, fodbold, boksning, ungeråd og ikke mindst Surf-klubben. Vi hørte også gode fortællinger om Ungdomshuset i Fredericia og Byggelejepladsers fantastiske bidrag til udviklingen af de unge og dannelsen af helstøbte mennesker. Byggelegepladser kunne eksempelvis dreje sig om vedvarende energi med bygning af minivindmøller fra Vestas og tilsvarende.
Betydningen af rettidig mental uddannelse og træning af de unge, så de er rustede til at leve det liv, de ønsker og senere er i stand til at vælge, må heller ikke undervurderes.
Regeringsgrundlaget ser ud til at åbne op for, at kommunerne i samarbejde med det lokale erhvervsliv i langt højere grad får mulighed for at handle ud fra en lokal prioritering og ønsket retning, hvor gode eksempler kopieres og tilpasses lokale behov og interesser.
Fem hovedspørgsmål til vores politikerne
Det fører til fem hovedspørgsmål til vores politikere:
Afrunding
Næste debataften, som er planlagt til torsdag den 17. marts 2023, kl. 19-21. Du er meget velkommen til at give dine indspark og synspunkter i debatten.
418 husstande i Fredericia er uden strøm.
På TREFORs driftovervågning fremgår det, at 418 husstande er uden strøm. Ligesom det var tilfældet for nogle uger siden er der igen tale om et område i Hannerup-kvarteret.
De berørte husstande forventes at få strømmen tilbage klokken 23:50.
