0.5 C
Copenhagen
onsdag 24. december 2025

Sublim koncert med 10cc

0
Foto: Thomas Kvist Christiansen

Hvor troværdigt er det, at et tudsegammelt, skindødt engelsk band stadig turnerer verden rundt med blot et enkelt af de originale fire medlemmer om bord?

Med 30 millioner solgte albums, primært langet over disken i 1970’erne, kunne man nemlig nemt frygte, at bandet 10cc ville være en vederstyggelig version af et vissent ringvrag – på kanten af knockout.

Men bandet 10cc’s grundlægger, bassist, sanger og sangskriver Graham Gouldman, som eneste stadig aktive del af gruppen, havde denne torsdag i Eksercerhusets smukke omgivelser åbenlyst ikke kastet håndklædet i ringen. Han havde derimod taget kampen op mod fordomme og alderdom. 

Iført den legendariske Rickenbacker bas ( ganske som kollegaen Paul McCartney fra Beatles) og med en vokal som en 23 årig virkede Gouldham og resten af bandet til at være i deres livs form og klar til slå fra sig.

Graham Gouldman. Foto: Thomas Kvist Christiansen

Mageløs hitparade

Assisteret af blandet andet vanvittig virtuose Rick Fenn på lead-guitar og vokal og Paul Burgess på trommer ( begge periodevis med i bandet fra 1977 og fremefter ) fik publikum flotte, dugfriske udgaver af art-rock-klassikere som “Art For Art’s Sake”, “Wall Street Shuffle” og “Feel The Benefit”. 

Serveret tindrende krystalklare, fyldt med en urskov af små lækre melodiske detaljer. 

Detaljer, som medvirkende årsag til, at numrene her cirka 40 år senere stadig lyder som ren nougat for øregangene.

Foto: Thomas Kvist Christiansen

På intet tidspunkt under koncerten i det næsten udsolgte Eksercerhus nåede temperaturen ned på de 10 grader celsius. Tværtimod var både stemning og varmegrader flere gange oppe omkring kogepunktet. Det var der en række gode grunde til: Lækker lyd. Professionel perfektionisme. Herlige hits. Pragtfuldt publikum. Vidunderlige vokaler. Overdådigt overskud. 

Alt dette og meget mere var tilstede, da The Professors of Pop, alias 10cc til fulde bekræftede deres berettigelse her 51 år efter,  at bandet så dagens lys. 

Ud over den næsten uendelige række af mageløse hits fik publikum både helt nye sange, som for eksempel “Floating In Heaven” samt en håndfuld mindre kendte sange fra bandets tidligste udgivelser.  “Old Wild Men” var en af dem. De passede alle i stil og udførelse stadig fint med perlerækken af hits.

Højdepunktet

Skal et enkelt nummer – udover førnævnte 14 minutter lange legendariske “Feel The Benefit” – trækkes frem som et godt bud på koncertens absolutte højdepunkt bør det være det komplekse og komplicerede “I’m Mandy Fly Me”.

I løbet af de ca. seks minutter fik vi trestemmig sang i verdensklasse. Især forsanger, Ian Hornal, trådte her i karakter som en mestersanger. Vi fik en nærmest svævende Pink Floyd-agtig start på sangen. Vi fik et overflødighedshorn af pragtfulde rytme- og tempo-skift og overrumplende breaks. Sikke dog en vidunderlig version af det 47 år gamle hit.

Foto: Thomas Kvist Christiansen

Kisten med 10cc’s musikalske guldkorn blev efter små 2 timer lukket fornemt i til tonerne af rocksangen “Rubber Bullets”.

Sidst Graham Gouldman i spidsen for 10cc var på disse kanter var mig bekendt i april 2008, hvor de leverede en glimrende koncert i Lillebæltshallerne i Middelfart.

Tro det eller lad være. 10cc anno 2023 er som en rigtig god vin kun blevet bedre med årene.

Som min gode ven og meget musikkyndige Martin Westermann sagde på vej ud fra Eksercerhuset:  “Sublim koncert”!

Ingen modsagde ham.

Træer væltet på motorvejen

0

På motorvejsnettet er der flere meldinger om væltede træer. Blandt andet mellem Kolding Ø og motorvejskrydset, hvor man kører i retning mod henholdsvis Vejle og Fredericia.

En storm hærger Danmark, og det betyder i skrivende stund væltede træer på motorvejen.

Der meldes om flere væltede træer. Blandt andet oplyser Vejdirektoratet, at vejhjælp er på vej til Kolding-området for at fjerne et træ mellem Kolding Ø og motorvejskrydset.

Mand anklaget for mere end 160 seksuelle overgreb mod børn og unge

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi har rejst tiltale mod en 55-årig mand fra Middelfart kommune for mere end 160 forhold om seksuelle overgreb mod børn og unge via grooming på forskellige sociale medier og chatfora. Derudover er manden også sigtet for besiddelse af en større mængde børneporno. Sagen begynder tirsdag den 21. februar 2023 kl 09.30 ved Retten i Odense.

De mange forhold mistænkes at være begået i perioden 2013 til 2020, hvor Fyns Politi ransagede mandens adresse på baggrund af mistanke om besiddelse af børnepornografisk materiale. Her beslaglagde politiet bl.a. mandens computer mv. 

Manden blev anholdt og sigtet, efter at politiet havde fået skaffet sig adgang til bl.a. computeren og altså opdagede, at manden udover at besidde børnepornografi, også selv havde medvirket til at producere det.

Specialanklager Daniel Dokkedahl fra anklagemyndighede ved Fyns Politi siger: – Det er en alvorlig og omfangsrig sag, som har krævet et stort og tidskrævende efterforskningsarbejde. Nu ser vi frem til at få sagen for retten.

Der er afsat 10 dage til sagen.

Togtrafikken hæmmes af stormvejr

0

Togene mellem Fredericia og Middelfart har holdt stille grundet nedrevne elledninger på jernbanen. Generelt set påvirkes togtrafikken flere steder i landet af vejrforholdene.

Lyntogene er aflyst mellem Aarhus H og Aalborg Lufthavn. DSB henviser til intercitytogene som kører på strækningen.

  • Tinglev-Sønderborg. Togene mellem Tinglev og Sønderborg er erstattet af Togbusser. Det skyldes et væltet træ.
  • Jylland. Du skal forvente forsinkelser og at dit tog kan blive aflyst. 
  • Regionaltogene er aflyst mellem Fredericia og Aarhus H. Andre tog standser ekstra.

Historisk dom i omfattende narkosag fra Fredericia og flere andre byer

0
Foto: AVISEN

En omfattende aktion på baggrund af internationalt politisamarbejde førte sidste år til, at politiet kunne optrevle et netværk bag indsmugling af store mængder hård narkotika og hash. En central person er nu idømt en lang fængselsstraf i sagen.

Den fjerde af de ti mænd, der den 6. april 2022 blev varetægtsfængslet i forbindelse med en stor, koordineret politiaktion dagen forinden, har nu fået afgjort sin sag.

Det er sket ved Retten i Randers, hvor National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fået en 33-årig mand idømt 17 års fængsel for blandt andet at stå bag indsmugling af meget store mængder kokain og hash. Strafudmålingen sprænger således den sædvanlige strafferamme på 16 år for denne type forbrydelse.

Den 33-årige mand tilstod over for en dommer, at han i en periode på mere end to år fra januar 2020 til februar 2022 sammen med andre stod bag indsmugling og salg af i alt 167 kilo kokain, 3,2 ton hash samt 2 kilo ketamin.

Leverancerne af de ulovlige stoffer fandt blandt andet sted på Djursland, i Aarhus, i Fredericia og i København. 

Sagen begyndte, da NSK med assistance fra Fyns Politi, Sydøstjyllands Politi, Østjyllands Politi, spansk politi og Skattestyrelsen slog til i en omfattende aktion mod indsmugling af store mængder hård narkotika og hash. Under aktionen, hvor 20 adresser blev ransaget, beslaglagde politiet omkring ét ton hash samt en mindre mængde hård narkotika, ligesom der blev beslaglagt værdier svarende til omkring seks millioner kroner.

Den 33-årige blev i retten også dømt for at have besiddet to pistoler, et maskingevær og en maskinpistol samt tilhørende magasiner og ammunition. Der fulgte desuden en lyddæmper med til maskinpistolen.

– Dommen er et resultat af en grundig og målrettet efterforskning mod den nu dømte, som har haft en central rolle i indsmuglingen af meget store mængder hård narkotika til Danmark, primært Østjylland. Den udmålte straf på 17 års fængsel er et udtryk for sagens alvor, og jeg er selvsagt tilfreds med afgørelsen, siger specialanklager ved NSK, Lise Hebsgaard.

Retten konfiskerede ved dommen udbytte for 14 millioner kroner, herunder indeståender på to konti samt tre Bitcoin.

Voldsepisode til Brøndby-træning fører ikke til sigtelse

0

Efter at have gennemset overvågningsvideo, rejser Københavns Vestegns Politi ikke sigtelse i den hændelse, der udspillede sig mellem to fodboldspillere på Brøndby Station i tirsdags.

Tirsdag den 14. februar omkring kl 12.30 var der tumult mellem Brøndby-spillerne Anis Ben Slimane og Mathias Greve efter en intern træningskamp. Efterfølgende modtog Københavns Vestegns Politi anmeldelse om vold, og hændelsen er blevet efterforsket.

Politiet har ved den indledende efterforskning bl.a. gennemset videomateriale, hvoraf hændelsen fremgår. På den baggrund har politi vurderet, at der ikke skal rejses sigtelse for vold i sagen.

– Vi har set video igennem og ud fra en samlet gennemgang af den indledende efterforskning, er det vores vurdering, at der ikke er tale om en overtrædelse af straffeloven,” siger vicepolitiinspektør Claus Bardeleben.
 
Til vurdering af dette spørgsmål har København Vestegns Politi særligt lagt vægt på, at der i kontaktsport som fodbold, fra tid til anden bliver udøvet handlinger, som er voldsomme, men som ikke selvstændigt er en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om vold.
 
De involverede parter er underrettet.

Kontorvindue opbrudt

0

En virksomhed i Kolding har haft ubudne gæster.

Vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard oplyser, at der mellem onsdag klokken 17:00 og torsdag klokken 07:00 har været indbrud hos en virksomhed på Hjarupvej i Kolding.

Man har opbrud et vindue til et kontor, og stjålet et mindre kontantbeløb.

Flere tryghedsskabende kameraer på Fyn

0

Fyns Politi øger trygheden med nye tryghedsskabende kameraer i Odense og i Svendborg. Det primære formål med kameraerne er at sikre et trygt natteliv for borgerne og forebygge kriminalitet.

De i alt 13 nye tryghedsskabende kameraer er opsat i hhv. Odense og Svendborg. Der er opsat skilte, så det er tydeligt for borgerne, hvor de hænger. 

– For Fyns Politi er det vigtigt, at borgerne føler sig trygge i det offentlige rum – særligt i nattelivet ved vi, at der kan opstå utrygge situationer. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har fået ekstra kameraer sat op bl.a. i de områder, hvor vi ved, at det fredag- lørdag nat kan opleves utrygt at færdes, siger politidirektør Arne Gram.

I Odense hænger de nye kameraer her:

• 2 kameraer ved Vintapperstræde, som peger mod hinanden, samt 2 kameraer der sidder i krydset Vestergade/Kongensgade og ved Mageløs. Kameraerne skal virke forebyggende i forbindelse med det natteliv, der er omkring de barer og diskoteker, der ligger i disse områder
• 2 kameraer i krydset Ejbygade/ Kertemindevej
• 2 kameraer i krydset Ejbygade/ Risingsvej
• 2 kamera på Nyborgvej

I forvejen er der 1 tryghedsskabende kamera i Pjentedamsgade i Odense.

I Svendborg hænger de nye kameraer her:

• 1 kamera på Klosterpladsen ved Sydbank
• 2 kameraer i Frederiksgade, hvoraf det ene bl.a. sidder over for et diskotek. De 2 nye kameraer supplerer de 2 kameraer, der allerede er placeret i hver ende af Frederiksgade.

Ikke kun forebyggende

Ud over at have en præventiv og tryghedsskabende effekt, har kameraerne også vist sig efterfølgende at være gavnlige i efterforskning af konkrete sager fx om vold i nattelivet. De tryghedsskabende kameraer virker dermed ikke kun forebyggende, man kan også bidrage til efterforskningen af alvorlig kriminalitet 

Fakta om de tryghedsskabende kameraer

Rigspolitiet har siden 2018 opsat tryghedsskabende kameraer på udvalgte områder i Danmark, hvor hver politikreds selv har udpeget placeringen af kameraerne. 

Skal udsatte mennesker og borgere i koloniområde gøres til forbrydere?

0
Karsten Byrgesen mener, at det er en meget klar afgørelse, der er truffet. Arkivfoto: AVISEN

Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Regionsrådsmedlem Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia

Skal udsatte mennesker på Corona Camping i Køge og almindelige borgere i kolonihaveområdet på Egeskovvej i Fredericia gøres til forbrydere?

Beboerne på Corona Camping og ejeren af pladsen blev 15. februar 2023 kl. 12:00 lovbrydere, fordi de ikke efterkom et flertal i Kommunalbestyrelsens ordre om at forlade pladsen, fordi man ikke må bo der året rundt. Det samme er ved at ske i Fredericia – på Egeskovvej – fordi borgerne bor i et kolonihaveområde året rundt. 

Vi er som befolkning tvungne til at skulle tåle store samfundsomlægninger, hvor krav om tolerance overfor alt, tvinger os til at lægge nedarvede holdninger af alle slags på glemselshylden. Alt er i spil, alt er til salg. Og så alligevel. Der er noget der ikke forandrer sig. Det er et ulideligt regelrytteri, der trives i bedste velgående i statslige organisationer, retsvæsenet, SKAT, Regioner og Kommuner med flere.

Jeg forholder mig til regler i forhold til virkeligheden med en opfattelse af, at love og regler skal bidrage konstruktivt til samfundsordenen.

Min ballast er baseret på livserfaring og uddannelse. Min lektor i faget retslære – på Hærens Officersskole – spurgte klassen om, hvad der får befolkningen til at overholde regler og love. Det kom der selvsagt mange meninger om. Imidlertid er svaret enkelt. Vi følger regler og love, fordi det giver mening. Et par eksempler: Spritkørsel er forbudt. Håndtering af asbest kræver særlig uddannelse og udrustning. Stærk medicin er receptpligtig og biler skal synes regelmæssigt. Det giver mening. Det er sund fornuft.

Men når det eneste argument for at lovgivning og regler skal overholdes er, at ”sådan er det”, så er der solgt ud af sund fornuft, og væk er viljen til at sige javel og rette ind.

Hvor er tolerancen overfor mennesker der vælger at bo i en campingvogn. Hvor er tolerancen overfor mennesker der i over tres år har valgt at bo i og udvikle et kolonihavehus til en rigtig bolig. Hvor er medmenneskeligheden og, hvilken skade gør de mennesker? Hvilken politistyrke skal anholde beboerne på Corona Camping og på Egeskovvej i Fredericia. Skal de i fængsel? Skal vognene beslaglægges og sælges på auktion eller på genbrug, og skal husene i Fredericia jævnes med jorden? Jeg mener meget klart nej. De mennesker udsættes for overgreb og loven passer ikke til virkeligheden.

Falsk hjemmepleje og medgerningsmand anholdt

0

Klokken 10 ved retten i Kolding fremstilles en mand og en kvinde i grundlovsforhør. De sigtes for ét hjemmerøveri, ét forsøg på samme og for et forsøg på tyveri mod ældre kvinder i Kolding.

Sydøstjyllands Politi modtog onsdag den 15. februar en anmeldelse om, at tre ældre kinder i Kolding, havde været ude for nogenlunde ensartede hændelser på hver deres bopæl.

I alle tre tilfælde udgav de to anholdte sig ifølge sigtelserne, for at komme fra Kolding Kommune med henblik på at skaffe sig adgang til de tre bopæle. Da alle tre ofre modtager hjælp fra hjemmeplejen, så lykkedes det i alle tre tilfælde at få kvinderne til at åbne deres hoveddør, således at de to sigtede kunne komme ind. I to af tilfældene blev der anvendt vold. Hos den ene kvinde blev der stjålet 50 kr. fra en pung, men der i de to øvrige tilfælde ikke blev noget udbytte.

De tre ældre kvinder er h.h.v. 93, 89 og 88 år.

De anholdte og sigtede personer er en 47 årig mand, og en 49 årig kvinde, begge bosiddende i Kolding.

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi agter at begære grundlovsforhøret afholdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen og der er på den baggrund ikke yderligere oplysninger til offentligheden i sagerne på nuværende tidspunkt.

81-årig omkommet i brand

81-årig omkommet i brand

0
En 81-årig mand er onsdag morgen afgået ved døden i forbindelse med en brand i en lejlighed i Ådalen i Nyborg. Det oplyser Fyns...