4.9 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025

Grøn fejrer 40 år til sommer

0

Når den traditionsrige koncertkaravane Grøn rykker på græs til sommer, kan Tuborg og Muskelsvindfonden, der er arrangørerne bag, fejre 40 festlige år med god livemusik, kolde fadøl og et overskud, der går til at skabe plads til forskelle. Grøn kommer forbi i alt otte danske byer fra den 20. – 30. juli, og i dag offentliggøres den fulde turnéplan.

Når Grøn-karavanen ruller af sted til sommer, bliver det en ganske særlig turné. Siden begyndelsen i 1983 med Sneakers og Frede Fup på plakaten har Grøn vokset sig større og større og har for længst etableret sig som et fast kulturelt holdepunkt i det danske sommerlandskab med fest og fællesskabet i fokus.

Derfor glæder arrangørerne bag, Muskelsvindfonden og Tuborg, sig til at fejre 40 år med Grøn, og i dag offentliggøres planen for, hvor turen går hen.

Nikolai Milman, Projektleder i Muskelsvindfonden, udtaler:

– Vi glæder os helt vildt til at fejre 40 år med Grøn til sommer. Det er en kæmpe milepæl for os, som aldrig ville have kunnet lade sig gøre uden vores fantastiske publikum, artister og ikke mindst frivillige, som for nogles vedkommende har været med alle årene. Jeg tør godt love, at sommeren kommer til at byde på fest, hygge og masser fantastisk Grøn-stemning over hele landet.

Christopher Bak Billing, sponsordirektør hos Carlsberg Danmark, udtaler:

– Vi er enormt stolte over nu at have været en del af det helt unikke Grøn-fællesskab igennem fire årtier. Det er blevet en vigtig del af vores historie, og selvom vi nu kan fejre 40 år med Grøn, glæder vi os lige så meget som allerførste gang til at skåle i en kold fadøl til nogle fantastiske sommerkoncerter, når vi tager på tour med den grønne karavane rundt i det danske land.

Fællesskab med vokseværk
Grøn kom for første gang på tegnebrættet, da Tuborg i 1982 gav en gratis koncert til Dyrehavsbakken i anledning af forlystelsesparkens 400 års fødselsdag.

Året efter, nu under navnet Grøn Koncert, blev koncertrækken sendt på landevejen med formålet om at skabe et overskud, der skulle gå til Muskelsvindfonden, som også i praksis håndterede koncerterne. Overskuddet fra Grøn går fortsat til Muskelsvindfonden og understøtter fondens vigtige arbejde for mennesker med handicap og for at skabe plads til forskelle i samfundet.

Igennem de sidste 40 år har Grøn skabt et helt unikt fællesskab for både publikummer, artister og ikke mindst de mange frivillige kræwere, der hver sommer er med til at skabe den magiske mangfoldige fest, som Grøn er. I 1983 var der i alt 40 frivillige med rundt på den seksdage lange turné, mens det tal i 2022 havde vokset sig til 750 frivillige.

Når Grøn til sommer starter sin turné, bliver første stop Tårnby. Herefter kører karavanen videre til Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved, og slutter af i Valby.
Se den fulde turnéplanen og datoer herunder. Yderligere information om Grøn 2023 kan findes på groenkoncert.dk, og billetsalget starter den 30. marts 2023.

Om Grøn
I fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden med Grøn skabt musikalske oplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde med at skabe Plads til forskelle, hvilket har til formål at skabe større mangfoldighed i det danske samfund. I 2022 kunne Grøn endelig vende tilbage efter to års aflysninger på grund af Covid-19. I år kan Tuborg og Muskelsvindfonden fejre 40 år med Grøn, når koncertkaravanen traditionen tro kommer rundt i hele Danmark.

Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse. Den blev skabt af og for mennesker med muskelsvind, men den er også 100vis af fantastiske pårørende, medarbejdere, engagerede samarbejdspartnere og mere end 1.000 frivillige, der er med til at sætte verden i bevægelse.

Siden 1983 har Muskelsvindfonden i et partnerskab med Tuborg arrangeret Grøn, for i Muskelsvindfonden samler vi danskerne, mens vi samler ind til vores arbejde for mennesker med muskelsvind. Overskuddet går direkte til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.

Sammen med samarbejdspartnere samler Grøn også særskilt ind til en årlig Plads til forskelle-pris, som uddeles til et initiativ, som understøtter Muskelsvindfondens vision om “plads til forskelle”.

Om Tuborg
Tuborg blev grundlagt i 1873, og er siden blevet danskernes foretrukne ølmærke. Tuborg har gennem fem årtier haft et stort engagement i musikken og det fællesskab, det bibringer mellem danskerne. Gennem tætte partnerskaber med både det danske musikmiljø og koncert-og festivalarrangører, har Tuborg medvirket til, at danskerne hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde øl. Tuborg var med til at skabe grundstenen til Grøn tilbage i 1983 og har været medarrangør lige siden.

Turplan 2023:
20. juli: Tårnby
21. juli: Kolding
22. juli: Aarhus
23. juli: Aalborg
27. juli: Esbjerg
28. juli: Odense
29. juli: Næstved
30. juli: Valby

Otte mænd tiltalt for knivstik

0
Foto: AVISEN

I morgen, onsdag den 8. marts 2023, begynder en straffesag mod otte mænd ved Retten i Odense. Anklagemyndigheden ved Fyns Politi har rejst tiltale mod de otte for sidste sommer at have tildelt en forurettet ikke mindre end 18 knivstik.

De otte mænd er i alderen 18-26 år, og de er alle tiltalt for i forening at have overfaldet en nu 28-årig mand på Kertemindevej den 1. juni 2022, hvor de tildelte ham mindst 18 knivstik. Én af de otte er tiltalt for drabsforsøg i den forbindelse, mens de øvrige er tiltalt for grov vold.

Yderligere er én af de otte tiltalt for at have påkørt en nu 25-årig mand og efterfølgende slået og stukket ham med en kniv i forbindelse med samme episode.

Fire af de otte er endvidere tiltalt for at have udsat en nu 23-årig mand for ulovlig tvang umiddelbart inden overfaldet på de to ovennævnte.

Går efter fordobling af straf

Der er rejst tiltale for, at forbrydelserne er sket som led i den – på daværende tidspunkt – verserende bandekonflikt mellem de to bande-grupperinger 9Hunna og NBV. Der er således nedlagt påstand om, at forholdene henføres under straffelovens § 81 a, der giver mulighed for en fordobling af straffen.

I sagen nedlægges tillige påstand om frakendelse af dansk statsborgerskab og udvisning mod to af de otte tiltalte samt påstand om udvisning mod en tredje tiltalt, der ikke er dansk statsborger.

Sagen er berammet ved Retten i Odense som nævningesag over 12 dage frem til den 31. maj 2023.

Kontanthjælpsmodtagere kommer oftest i job i konjunkturfølsomme brancher

0

Knap hver tiende af de kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i job det seneste år, har fundet beskæftigelse i et vikarbureau, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Derudover har mange kon-tanthjælpsmodtagere fået job inden for enten restauration eller rengøring. Se liste med brancher nederst.

ARBEJDSMARKED

De senere års opsving på arbejdsmarkedet har skabt flere jobåbninger til personer på kontanthjælp. Dog får mange kontanthjælpsmodtagere job i konkjunkturfølsomme brancher som vikarbureauer. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra DREAM-databasen.

– Det er glædeligt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde, er steget seneste år, men bagsiden af medaljen er, at mange har fået job i brancher, der er konjunkturfølsomme, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen viser, at vikarbureauer er den branche, hvor flest kontanthjælpsmodtagere har fået arbejde. Gennemsnitligt 221 kontanthjælpsmodtagere kom i job i et vikarbureau om måneden. Det svarer til 9,5 procent af alle kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i job. Nummer to på listen restauranter med 118 personer om måneden, og nummer tre er rengøringsvirksomheder.

– Især vikarbureauer og restaurationer justerer i høj grad antallet af ansatte til konjunkturerne. Så når det i høj grad er i de brancher, kontanthjælpsmodtagerne er kommet i arbejde, betyder det, at gruppen stadig indtager en sårbar position på kanten af arbejdsmarkedet. Men de pågældende brancher kan være gode trædesten til at opnå permanent fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Emilie Agner Damm.

Brug økonomisk nedtur på at uddanne kontanthjælpsmodtagere

Økonomiske prognoser peger på, at dansk økonomi står over for en afmatning med stigende ledighed til følge.

Erfaringer fra finanskrisen viser, at det øger chancen for at være i beskæftigelse permanent, hvis man først har haft foden inden for på arbejdsmarkedet. En tidligere analyse viser således, at personerne, der fik job inden finanskrisen, har en beskæftigelsesfrekvens, der 13 år efter er 26,1 procentpoint højere, sammenlignet med en tilsvarende gruppe, der ikke fik foden inden for arbejdsmarkedet inden finanskrisen.

Emilie Agner Damm peger på, at politikerne bør sikre, at flest muligt kommer godt og hurtigt tilbage i beskæftigelse efter en kommende tilbagegang i beskæftigelsen. Derfor kan man med fordel bruge en kommende lavkonjunktur på uddannelse af kontanthjælpsmodtagerne, der ruster dem til fremtiden, mener hun.

– Det handler om at holde fast i dem, der er kommet fra kanten og ind på arbejdsmarkedet. Vi ved, at mange af kontanthjælpsmodtagerne har en kort uddannelsesbaggrund, og derfor bør det være en politisk prioritet at bruge tiden med lavere efterspørgsel på arbejdskraft på at opkvalificere dem, der kommer til at miste jobbet, siger Emilie Agner Damm.

Læs analysen her

Hovedkonklusioner

  • Gennem det seneste år er 2,5-2,6 procent af kontanthjælpsmodtagerne hver måned overgået til beskæftigelse. Det svarer til omkring 2.300 personer hver måned.
  • Knap hver tiende af de kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i job, har fundet beskæftigelse i et vikarbureau. Derudover har mange fået job inden for enten restauration eller rengøring.
  • Det seneste år har 5,5-6,0 procent af kontanthjælpsmodtagerne arbejdet samtidig med, at de modtog kontanthjælp. Det er flere end tidligere og skyldes bl.a. indførelsen af 225-timersreglen i 2017.
  • Blandt de kontanthjælpsmodtagere, som arbejder ved siden af, er der ligeledes flest ansat i vikarbureauer. 

Overblik: Kontanthjælpsmodtagere finder oftest arbejde i vikarbureauer

Tabellen viser brancher for kontanthjælpsmodtagere, som kommer i job måneden efter i 2021-2022.

BrancheGennemsnitligt antal kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde, per månedAndel af alle kontanthjælpsmodtagere, som kommer i job
Vikarbureauer221 pers.9,5 pct.
Restauranter118 pers.5,1 pct.
Almindelig rengøring i bygninger114 pers.4,9 pct.
Plejehjem96 pers.4,1 pct.
Hoteller63 pers.2,7 pct.
Hjemmehjælp57 pers.2,4 pct.
Beskæftigelse men uoplyst branche49 pers.2,1 pct.
Discountforretninger48 pers.2,0 pct.
Vejgodstransport40 pers.1,7 pct.
Aldersintegrerede institutioner38 pers.1,6 pct.
Generelle offentlige tjenester36 pers.1,5 pct.
Cafeér, værtshuse, diskoteker mv.34 pers.1,4 pct.
Supermarkeder29 pers.1,2 pct.
Folkeskoler o.lign.28 pers.1,2 pct.
Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.27 pers.1,2 pct.
Øvrige brancher1343 pers.57,4 pct.
I alt2342 pers.100 pct.

Kilde: AE på baggrund af DREAM

Anm.: Kontanthjælp er opgjort september 2021-august 2022.

Læs analysen her

Udslusningsfængsel skal placeres i Trekantområdet

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er blevet enige om en fornyet aftale om kriminalforsorgens økonomi, der blandt andet indebær en etablering af et udslusningsfængsel i Trekantområdet.

Aftalen indebærer, at kriminalforsorgen sikres næsten 200 millioner kroner, så man kan fortsætte det vigtige arbejde med at genoprette det danske fængselsvæsen i de kommende år og sætte gang i en række initiativer, som har været sat på pause på grund af manglende finansiering. Blandt andet to nye udslusningsfængsler, flere skærpede sikkerhedspladser og ansættelse af medarbejdere, som skal aflaste fængselsbetjentene.

Kriminalforsorgen er udfordret af mangel på både fængselspladser og fængselsbetjente. Derfor indgik den tidligere regering sammen med Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i december 2021 en flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi. Med aftalen blev der afsat i alt cirka 4 milliarder kroner – et historisk stort løft – til en nødvendig genopretning af kriminalforsorgen. Det var i aftalen forudsat, at partierne bag aftalen ville stemme for et lovforslag om moms på tv-abonnementer mv., som skulle være med til at finansiere aftalen. Der var imidlertid ikke flertal for lovforslaget, da det blev behandlet i Folketinget før sommerferien. Derfor var det nødvendigt at sætte udvalgte initiativer fra aftalen i bero.

Nu er et bredt politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti blevet enige om at videreføre alle aftalens initiativer.

Det har været en hovedprioritet for partierne bag aftalen at sikre, at kriminalforsorgen kan få arbejdsro til at føre de mange gode initiativer ud i livet. Det gælder blandt andet initiativet om leje af 300 fængselspladser i Kosovo til udvisningsdømte udlændinge og en udvidelse af kriminalforsorgens kapacitet i Danmark med 326 pladser frem mod 2025. Derudover indeholder aftalen en række initiativer, som skal forbedre fængselsbetjentenes arbejdsforhold, øge sikkerheden i fængslerne og styrke det kriminalitetsforbyggende arbejde. Kriminalforsorgen er allerede i fuld gang med at gennemføre mange af aftalens initiativer, men med det fornyede forlig kan kriminalforsorgen fortsætte arbejdet – og samtidig sætte gang i en række initiativer, som har været sat midlertidigt på pause på grund af manglende finansiering. Blandt andet etablering af to nye udslusningsfængsler og flere skærpede sikkerhedspladser. Det skal være med til at aflaste det hårdt pressede danske fængselsvæsen.

– Kriminalforsorgen står i en meget alvorlig situation, og der er hårdt brug for både flere fængselsbetjente og flere fængselspladser. Vi arbejder på højtryk for at lette presset på de danske fængsler og rekruttere og fastholde fængselsbetjente. Men det kommer til at tage tid at få genoprettet kriminalforsorgen – og det er afgørende, at vi bruger alle de værktøjer, vi har til rådighed. Derfor er det rigtig godt, at der igen er et bredt politisk flertal bag aftalen om kriminalforsorgens økonomi. Nu fortsætter det lange, seje træk med at forbedre forholdene for vores fængselsbetjente og bringe kriminalforsorgen tilbage i balance, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).

– Det er vigtigt for Venstre, at vi har et velfungerende fængselsvæsen – specielt i en tid, hvor vi forbereder en strafreform med væsentlig højere straffe for grov vold og mishandling. Venstre hilser med glæde, at aftalen har skabt et godt grundlag for Kriminalforsorgens virke over de kommende år, siger Preben Bang Henriksen (V).

– Kriminalforsorgen har fortsat brug for arbejdsro, så vi kan få et moderne fængselsvæsen, der kan tiltrække arbejdskraft, og hvor der er pladser nok til afsoning. I Moderaterne er vi glade, at en forlængelse af aftalen også giver Kriminalforsorgen mulighed for at arbejde videre med et forbedret udslusningssystem, der skal give de indsatte bedre forudsætninger for et liv uden kriminalitet, siger Henrik Rejnholt Andersen (M).

– Kriminalforsorgen er i krise, og det er godt, at der endelig kan skabes ro omkring finansieringen af Kriminalforsorgsaftalen, fordi den indeholder vigtige initiativer, som på sigt kan lette presset på medarbejderne såsom udslusningsfængsler og pladser i Kosovo, men også fordi den øger hjælpen til indsatte, der vil stoppe kriminaliteten såsom mere uddannelse, flere psykiatere og eftergivelse af straffesagsomkostninger, siger Karina Lorentzen (SF).

– Kriminalforsorgen er under massivt pres. Fængslerne er fyldte, der er lange ventetider hos domstolene, og der er mangel på fængselsbetjente. Derfor er det nødvendigt at tage ansvar for at skaffe den nødvendige finansiering til Kriminalforsorgen. Konservative har hele tiden været modstandere af at lægge moms på kunstnerisk virksomhed, derfor er jeg tilfreds med, at EU-Kommissionen nu skal vurdere, hvad der er op og ned i sagen – med udgangspunkt i Gorrissen-Federspiels vurdering, siger Mai Mercado (KF).

– Det er afgørende for DF, at vi får løst rekrutteringsproblemerne, får flere fængselsbetjente og ikke mindst kommer videre med arbejdet med et fængsel i udlandet. Det skal vi have klaret, siger Peter Kofod (DF).

Med det nye forlig fastholdes finansieringsinitiativet om moms på tv-abonnementer mv., som vil betyde, at kriminalforsorgen sikres de næsten 200 millioner kroner, som ellers havde manglet i 2025. Momsændringen har til formål at sikre, at de danske regler er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Regeringen vil inden fremsættelsen i Folketinget spørge EU-Kommissionen, om EU-Kommissionen er enig i Skatteministeriets fortolkning af EU-dommen og dens konsekvenser.

Baggrund

I december 2021 indgik den tidligere regering sammen med Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi, som afsatte i alt cirka 4 milliarder kroner til en nødvendig genopretning af kriminalforsorgen.

Aftalen indebar blandt andet udvidelse af fængselskapaciteten i Danmark med flere hundrede pladser, forbedring af forholdene for fængselsbetjentene samt leje af 300 fængselspladser i Kosovo til udvisningsdømte udlændinge.

I aftalen var det forudsat, at partierne bag aftalen ville stemme for et lovforslag om moms på tv-abonnementer mv., og at provenuet på cirka 225 millioner kroner årligt ville tilgå kriminalforsorgen som en del af finansieringen af aftalen. Der var imidlertid ikke flertal for lovforslaget, da det blev behandlet i Folketinget før sommerferien, hvorfor det var nødvendigt at sætte fire initiativer fra aftalen i bero – initiativer, som med det nye forlig kan sættes i gang igen:

To nye udslusningsfængsler. Der skal efter planen etableres et udslusningsfængsel på Vestsjælland og et udslusningsfængsel i trekantområdet.
Aflastning af fængselsbetjentene via opgaveforflytning: Der skal ansættes flere medarbejdere, herunder transportbetjente, logistikmedarbejdere, socialrådgivere og administrative medarbejdere, der skal aflaste fængselsbetjentene i de kommende år.
Flere skærpede sikkerhedspladser og ny ’sikkerhedsklasse 0’ for de farligste indsatte, der skal skabe større sikkerhed for både fængselspersonalet og de indsatte.
Pulje til civilsamfundsorganisationer, som skal understøtte det kriminalitetsforebyggende arbejde ved at bygge bro mellem indsattes liv inden for og uden for murene.

Fredericia Kommune arbejder hårdt på at få et nærhospital

0
(Foto: AVISEN)

Bag linjerne i både region og kommune bliver der arbejdet hårdt på at få et nærhospital til Fredericia.

Fredericia Sundhedshus indeholder allerede en række sygehusfunktioner som blodprøvetagning, jordemoderkonsultation og mammografi, der er koblet op på det nærmeste akutsygehus som en fremskudt funktion. Snart flytter også lægevagten ind i huset, så er sundhedshuset tæt på at være et nærhospital. Og et nærhospital i Fredericia er aktuelt det altoverskyggende emne i samtlige mødefora i samarbejdet mellem region og kommune.

– Vi har et meget veldrevet sundhedshus i det gamle Fredericia Sygehus. Det er et levende hus med regionale, kommunale og private tilbud, der omfatter både fysisk, psykisk og social sundhed. Sundhedshuset summer af liv i alle aldre, og det skal det blive ved med. I sidste ende er det tilbuddene til borgerne, vi har fokus på at udvikle – derfor er næste naturlige milepæl et nærhospital, siger borgmester Steen Wrist.

Fredericia Sundhedshus rummer i dag en bred palette af sundhedstilbud lige fra forskellige typer rådgivning, til tandpleje, læger, gynækolog og indtil flere psykologer. Tilbud, der er kommet i stand gennem et godt samarbejde på tværs af region og kommune, og det har været fundamentet for udviklingen af sundhedshuset. Næste skridt er lægevagten, som skal flytte ind i nye lokaler. Derudover er den regionale lokalpsykiatri og den kommunale socialpsykiatri er flyttet ind dør om dør i begyndelsen af februar 2023.

– Selvom vi mener, at Fredericia Sundhedshus allerede er tæt på at være et nærhospital, så skal det ikke forhindre os i at være endnu mere ambitiøse. Derfor arbejder vi i kommunen for at få sundhedshuset bragt yderligere i spil som et fremtidigt nærhospital. Det handler i sidste ende om at finde de løsninger, der giver størst mulig værdi for borgerne samtidig med, at vi tager hensyn til, hvad det er muligt at flytte ud fra sygehusene og ind i et nærhospital, siger formand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Connie Jørgensen.

Den tidligere Regering har foreslået at oprette op til 25 nærhospitaler i hele landet, så borgerne kan få nogle af de behandlinger, de i dag modtager på sygehuset, tættere på. Det skal give mindre transporttid og mere nærhed for borgerne – uden, at der bliver gået på kompromis med kvaliteten. Et af de steder, den tidligere Regering oprindeligt pegede på i forhold til placeringen af et nærhospital var Fredericia. Sidenhen er rammen dog ændret, så regioner og kommuner sammen skal søge om at få nærhospitalsstatus.

– Jeg er rigtig stolt af det sundhedshus, som vi har i Fredericia, fordi det rummer så mange sundhedstilbud både kommunale og regionale, og så er jeg meget optaget af, at der er sundhedstilbud tæt på borgerne, og derfor skal vi være ambitiøse og sikre endnu flere nære sundhedstilbud. Det arbejder vi på både i regionen og kommunen, og vi er allerede kommet et godt skridt nærmere mod en fælles ansøgning om et nærhospital i Fredericia. Som formand for Unge- og Uddannelsesudvalget ser jeg gerne, at vi tænker tilbud til unge ind også. Lige nu er vi der i processen, hvor de kommunale fagchefer og sygehusenes afdelingsledelser skal mødes med henblik på at arbejde videre med udformningen af konkrete indsatser i et potentielt nærhospital i Fredericia, fortæller formanden for Unge- og Uddannelsesudvalget og regionsrådsmedlem Pernelle Jensen.

Aktuelt venter Fredericia Kommune og Region Syddanmark på en udmelding fra Sundhedsstyrelsen på, hvornår Nærhospitalspuljen kommer i udbud og deadline for dette.

Fakta om Fredericia Sundhedshus
I december 2016 overtog Fredericia Kommune nøglerne til de mange bygninger efter, at regionen havde besluttet at nedlægge funktionerne på Fredericia Sygehus, og det blev startskuddet til Fredericia Sundhedshus. Fredericia Sundhedshus skal rumme de nære sundhedstilbud, så der fortsat sundhedstilbud af høj faglig kvalitet, der hvor der er brug for den – tæt på borgerne.

Fredericia Sundhedshus indeholder i dag omkring 46 sundhedstilbud, som apotek, læger, tandpleje, gynækolog, rådgivning og psykologer. På www.fredericiasundhedshus.dk er der en samlet liste over aktørerne i sundhedshuset.

TikTok-videoer påvirker børn og unges indtag af usunde fødevarer

0
Lille dreng sidder på gulvet og spiser pizza

Unges indtag af usunde fødevarer bliver stærkt påvirket af sociale medier. Derfor opfordrer Hjerteforeningen nu til en kortlægning af markedsføringsområdet

TikTok, Instagram, Facebook, Snapchat, BeReal. De sociale medier er mange, og efterhånden er børn og unge til stede på langt de fleste platforme.

Her går det lynhurtigt, og for forældre kan det være svært at følge med og guide – og børnenes forbrug af sociale medier har desværre en usund slagside.

For i en kortlægning af den eksisterende litteratur på området har Hjerteforeningen sammen med Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium identificeret, at børn og unges indtag af og holdninger til usunde fødevarer påvirkes kraftigt af digital markedsføring.

– Vi ser en tydelig sammenhæng mellem, at hvis man bliver eksponeret for de her usunde fødevarer, så vil man også have større tilbøjelighed til at synes godt om disse og endda i højere grad købe og indtage produkterne, siger Natasha Selberg, som er ernæringsfaglig chefkonsulent i Hjerteforeningen.

Samtidig viser internationale undersøgelser, at den markedsføring, som børn og unge eksponeres for, særligt er for de usunde fødevarer, forklarer Natasha Selberg:

– Det er desværre en meget bekymrende tendens, at børn og unge i høj grad påvirkes af den digitale markedsføring af usunde fødevarer. Det kan have den konsekvens, at de får usundere kostvaner, som i sidste ende potentielt kan lede til overvægt og hjertekarsygdomme, siger hun.

Det kan nemlig være svært for børn og unge at gennemskue, om det egentlig er et produkt, der markedsføres, når man møder digital markedsføring på eksempelvis sociale medier.

– Det kommercielle budskab er ofte meget målrettet og skjult bag sjove historier, konkurrencer og andre kommunikationsformer, end vi kender fra de mere traditionelle medier og tv-blokke. Så det kan være svært at afkode, siger Natasha Selberg.

Brug for kortlægning

Derfor opfordrer Natasha Selberg og Hjerteforeningen til, at der fra officielt hold laves en kortlægning af den digitale markedsføring, børn og unge eksponeres for og påvirkes af, men også hvordan vi kan sikre en bedre beskyttelse, så der skabes et bedre indblik i området.

– Det er oplagt at overveje, hvorvidt digital markedsføring af usunde fødevarer skal begrænses. Men skal vi det, skal vi have undersøgt, om det nuværende regelsæt egentlig beskytter børn og unge godt nok – noget kunne i hvert fald tyde på, at børn og unge ikke beskyttes godt nok i de nuværende regelsæt, siger Natasha Selberg.

I lande som England, Portugal og Spanien har man allerede indført lovgivning, der skærper reglerne for markedsføring rettet mod børn og unge, og måske er det, hvad der er brug for i Danmark.

En undersøgelse fra september 2021 viser i hvert fald, at befolkningen generelt er for, at man lovgiver mod reklamer for usunde fødevarer, når det gælder børn og unge.

Fakta:
Digital markedsføring: Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerer digital markedsføring som en salgsfremmende aktivitet leveret gennem et digitalt medie, hvor man derigennem har mulighed for at maksimere effekten til modtageren gennem kreative og/eller analytiske metoder.

Usunde fødevarer: Usunde fødevarer er defineret som HFSS-produkter, som er en forkortelse for fødevarer med et et højt (H) indhold af fedt (F), salt (S) og sukker (S). HFSS-produkter er en samlet term for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer med et højt indhold af fedt, mættet fedt, transfedt, sukker og/eller salt. En betegnelse, WHO også bruger, og det er produkter som sodavand, drikkevarer med tilsat sukker, kage, slik, meget sukkerholdige morgenmadsprodukter, is, pizza, chips og noget fastfood og en række færdigretter mv.

Søstrene Grene og kunder sender rekordstor donation til PlanBørnefonden

0

I 2022 indsamlede Søstrene Grene med deres kunders hjælp mere end 1,1 millioner kroner til PlanBørnefondens arbejde for at sikre pigers og unge kvinders ret til at bestemme over deres egen krop og fremtid. I alt er årets donation steget med hele 49 procent sammenlignet med 2021.

Søstrene Grene lancerer løbende produkter i samarbejde med PlanBørnefonden, hvor en del af prisen doneres til organisationens vigtige arbejde for at sikre afrikanske pigers og unge kvinders rettigheder.

Donationen for 2022 sætter rekord og runder for første gang nogensinde en million kroner. Helt præcist kan Søstrene Grene med hjælp fra deres kunder donere 1.141.181 kr. til PlanBørnefonden.

– Vi er dybt taknemlige for den rekordstore donation fra Søstrene Grene. Takket være deres støtte kan vi fortsætte med at sikre piger og unge kvinders ret til at bestemme over egen krop og deres fremtid i en række afrikanske lande. Det er helt afgørende, at virksomheder som Søstrene Grene støtter vores langsigtede udviklingsarbejde, siger CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kunders støtte er afgørende

PlanBørnefonden og Søstrene Grene har siden 2018 haft et tæt samarbejde, der har fokus på at styrke pigers og unge kvinders kamp ud af fattigdom. En del af samarbejdet består i, at Søstrene Grene introducerer en række produkter, hvor en del af prisen går til PlanBørnefondens arbejde, og i 2022 er der ud over muleposer og vandflasker også solgt penalhuse, puslespil notesbøger og kosmetikpunge til fordel for PlanBørnefondens arbejde.

Kundernes støtte og interesse i Søstrene Grenes Plan-produkter har overgået virksomhedens egne forventninger og er en væsentlig forklaring på, at den samlede donation for 2022 sætter rekord og er steget med hele 49 procent sammenlignet med 2021, hvor det totale donationsbeløb var 767.722 kr.

– Jeg er umådeligt stolt over, at vi med vores kunders hjælp er nået over 1 million kr. i donation til PlanBørnefondens vigtige arbejde for udsatte piger i Afrika. Donationens størrelse overgår vores forventninger og tidligere års donationer. Vi er rigtig glade for, at vi på den måde kan hjælpe endnu flere piger og unge kvinder til at få en uddannelse og dermed skabe et bedre og mere trygt liv for dem selv og deres familier. Det gør mig stolt, at Søstrene Grene kan være med til at bidrage til det, siger Mikkel Grene, CEO og medejer af Søstrene Grene.

Nye projekter skal styrke piger og unge kvinder i Vestafrika

I begyndelsen af 2022 forlængede PlanBørnefonden og Søstrene Grene samarbejdet til udgangen af 2024.

Fra i år har Søstrene Grene fået mulighed for at støtte to nye projekter i Vestafrika, der arbejder for at styrke og hjælpe piger og unge kvinder i seks lande. Det ene projekt hedder My Health, My Rights og går ud på at nedbringe antallet af børneægteskaber, teenagegraviditeter og vold mod piger, hvilket blandt andet gøres med indsatser, hvor PlanBørnefonden underviser piger og unge kvinder i hygiejne, prævention, sygdomme/HIV. Det andet projekt går ud på at hjælpe unge kvinder, som er blevet mødre i en tidlig alder med at blive forretningskvinder. Her tilbydes kvinderne blandt andet kurser på erhvervsskoler og bliver undervist i forretningsforståelse, regnskab og iværksætteri.

Fakta om samarbejdet

– Siden 2018 har PlanBørnefonden og Søstrene Grene haft et tæt samarbejdet
– I 2022 donerer Søstrene Grene 1.141.181 kr. til PlanBørnefondens arbejde med styrke pigers og unge kvinders kamp ud af fattigdom.
– Fra 2023 støtter Søstrene Grene gennem PlanBørnefonden to projekter, som er etablerede i Togo, Benin, Burkina Faso, Sierra Leone, Guinea-Bissau og Guinea.
– For hver solgte Søstrene Grene x PlanBørnefonden-mulepose doneres 5 kr., mens der doneres 75 øre for hver solgte vandflaske.
– Plan-produkterne sælges i alle Søstrene Grenes mere end 260 butikker fordelt på 16 europæiske markeder samt på otte webshopmarkeder.

Derfor spiller flere tandlæger i Fredericia musik

0
Foto: Unsplash

Lagde du mærke til, om der spillede musik, sidst du var på en tandlægeklinik i Fredericia? Det er meget normalt i dag, hvor det er almindelig kendt, at musik kan virke angstdæmpende. Hvis du har tandlægeangst, kan musik hos tandlægen derfor være en stor fordel.

I løbet af de sidste 10 års tid er man blevet meget klogere på musikkens indvirkning på krop og sind. Og den er faktisk ikke så lille. Tværtimod kan musik påvirke alt fra blodtryk til hjerterytme og åndedræt. Af samme grund er den rette musik også i stand til at berolige dig, når du læner dig tilbage og åbner munden i tandlægestolen.

Tandlægeangsten dæmpes med musik 

Der er lavet en del forskning vedrørende musikkens indvirkning på patienter med hjertesygdomme, patienter under store medicinske indgreb og patienter hos tandlæger. Forskningen viser, at musik kan nedbringe kortisol, som er et stresshormon – det vil sige en stor del af grunden til, at du oplever den såkaldte tandlægeangst.

Hos tandlægen vil du sandsynligvis opleve, at det er blød, rolig musik, som spilles i venteværelset såvel som i behandlingslokalet. Det er fordi, at musikkens rytme, tempo og temperament har en stor betydning for, hvordan den påvirker dig. Er musikken langsom, og med mange pauser, vil den kunne nedsætte din hjerterytme og dit blodtryk.

Hvis din tandlæge omvendt spillede hård rockmusik eller måske tekno, ville det næppe føles lige så afslappende. Stimulerende musik kan nemlig hæve din hjerterytme, så du i stedet for at slappe af bliver mere energisk og måske endda stresset – hvilket jo ikke er at foretrække hos tandlægen.

Intentionel brug af musik

Du kan med fordel lade dig inspirere af din tandlæge og selv begynde at bruge musik med et mere intentionelt formål for øje. Hvis du skal slappe af derhjemme, kan du lytte til beroligende musik. Måske er det et smukt stykke klassisk, der skal til, for at du får ro i kroppen. Det kan også være gavnligt, hvis du har svært ved at sove.

Musik kan også sætte stemningen ved særlige lejligheder. Hvis du har svært ved at komme ud af døren, kan det hjælpe at sætte energisk og opkvikkende musik på. Det kan også sætte dig i den rette stemning inden en fest, hvor humøret skal være højt og friskt. 

Musikken kan også gøre underværker i romantiske sammenhænge. Skal du servere en romantisk middag for din partner, kan lækker, blød musik virkelig sætte stemningen. Sensuel og sanselig musik kan ligeledes sætte dig i den rette stemning, hvis du skal mødes med escort piger eller på date. 

Det handler altsammen om at vælge den helt rigtige musik til den helt rigtige lejlighed, så krop og sind påvirkes efter intentionen.

Uønsket bakterievækst i mayonnaise

0

Stryhns Gruppen A/S tilbagekalder Mayonnaise, Neutral, på grund af risiko for uønsket bakterievækst, som gør mayonnaisen uegnet som fødevare.

Mayonnaisen er solgt i ABC Lavpris butikker i Jylland og på Fyn. Forbrugere bør kassere produktet eller levere det tilbage i butikken, hvor det er købt.

Supermarkedet har målt en for høj pH-værdi i produktet. En høj pH-værdi gør, at der er risiko for vækst af uønskede bakterier i mayonnaisen, og produktet kan få en afvigende lugt og smag, som gør det uegnet som fødevare.

Kent Illum Petersen, den evige unge musiker

0

Hver måned sætter AVISEN fokus på et af de mange musiktalenter, vi har i Fredericia. De unge, de nye og de mere etablerede.

Marts måneds musikprofil i Fredericia er Kent Illum pop-, danse- bigband- og jazzmusiker af guds nåde, en mand, der altid ser glad ud, når han har et af sine mange instrumenter i hænderne. Jeg kalder det gerne musikalsk livsglæde.

Det musikalske værksted, småt men godt. Foto: AVISEN

Som yngre autodidakt musiker spillede Kent Illum på danserestauranter rundt omkring i Skandinavien og Tyskland med musikere af forskellig nationalitet herunder danske, svenske, norske og italienske musikere.

Kent Illum er ingen vårhare mere, men han er ”still going strong”. I dag spiller han mest jazzmusik, han spiller i mange sammenhænge, uanset størrelse stiller Kent Illum op. Der er naturligvis forskel på, om man har en opgave for en trio, kvartet og kvintet eller bigband, men er stilen inden for jazz, rammer det Kent Illums hjerteblod.

En beskrivelse af Kent Illum er nem, det er musik, musik og musik, selv om det ikke er hans levevej, så er det en hobby, der fylder meget i hverdagen. Lige efter militæret startede Kent Illum med at afprøve musikken som levevej, han spillede derfor i nogle år som professionel musiker. Ja alt det, han havde lyst til i flere forskellige orkestre i Norden, noget han aldrig har fortrudt, da det nu er afprøvet, erfaringen fra landvejen er noget, der positivt fylder godt i den musikalske rygsæk alle musikere bærer rundt på. 

– Jeg fik prøvet det rigtig af, siger Kent Illum med stolthed i stemmen. 

Overvåges af mesteren selv i studiet. Foto: AVISEN

De fleste musikere dengang var selvlærte, konservatorier o.l. uddannelser var kun for eliten, noget Kent Illum med ærgrelse lægger vægt på i samtalen. Harmonilære dengang var ved at se andre live fremføre det og via sammenspil med andre afprøve nye ideer.

Noget, der nok var med til at give Kent Illum en god musikalsk start på livet, var at han tidligt begyndte med at lære noder, da han spillede trompet i spejderkorpset. Her skulle han lære at gå i takt og spille ”Brass Music” efter noder.

Kent Illum understreger sjovt nok, at hans personlige udvikling trods mange år på landevejen først startede, da han begyndte at undervise på musikaftenskolen i sin fritid? Da han skulle grave sig dybere ned i musikkens forunderlige verden og på den måde tegnsætte det. Ja, der er langt fra hans første tre akkorder på en ukulele over de første guitarakkorder ved lejrbålmusik til de svære jazzakkorder, han mestrer i dag.

Et solidt værktøj, det bliver ikke meget bedre. Foto: AVISEN

Kent Illum spiller forsat i Seven Up Jazzband og Fredericia Bigband, begge i næsten 50 år, samt i mindre besætninger ved specielle arrangementer, eks. ved messehallernes udstillinger, i Fredericias gågader og andre arrangementer, hvor hans tenorbanjo kan få luftet strengen.

Tro det eller ej, Kent Illum er fra før dansktoppens start, derfor startede han med evergreens og arbejdede sig op til, hvor han er nu via ”learning by doing”. På spørgsmålet om, hvor det lange liv på den musikalske landevej har givet ham størst læring og påvirkning, nævner han harmonikaspilleren, Robert Green og Elmo Pedersen fra Vejle, det nuværende ”big band” med deres mange store solister og de arrangementer, der blev opsat der, hvor de forskellige store solister også kaldet ”læremestre” som Thad Jones, Ole Koch Hansen, Jesper Thilo, Per Gade, Niels Jørgen Steen, gav god viden fra sig.

Den nuværende musik ændrer sig og selvom Kent Illum kan lide alt musik, er det meget de jazzprægede jameftermiddage, han går til. Spillestederne bliver færre og færre. Guldaldermusikkens udøvere mindskes, de danske sange som han kan lide, holder forsat fast, men der er ikke mange steder, de fremføres. Kent nævner herefter den stribe af spillesteder, der var i fortidens Fredericia, ja man bliver misundelig over den svundne tid, hvor der ofte var dans mere end en gang om ugen. De manglende spillesteder påvirker også dagens unge musikanter. 

Wall of fame, minderne har man da lov at have. Foto: AVISEN

Som inspirationer nævner han selv, Barney Kessel og Johnny Smith, to af de stor amerikanske Jazz guitarrister. På spørgsmålet om hans udvikling i spillestil, siger han selv, at han er blevet mere jazzet med de musikalske figurer, han nu bruger.

På spørgsmålet om instrumentvalg er han som passioneret jazzguitarist begejstret for sin D’Angelico jazzguitar og ved andre typer musik bruges ofte en Fender Stratocaster.

Et råd til de unge, der starter er, de skal lære noderne og harmonierne og hvordan man binder dette sammen, lærer de grundlæggende teknikker, husk det kræver tålmodighed. Brug ordentlige strenge, hvis du er guitarist. Kent viser herefter sit plektrum, der er overraskende stift, som han siger, det giver en bedre tone. 

Kent Illum Petersen er veteran på musikscenen, på spørgsmålet om, hvad der holder ham i gang, er det korte svar: “Jeg elsker musik.” På spørgsmålet om åbenhed for nye ideer er det simple svar, han kan ikke lade være og afprøver det meste. 

Af specielle oplevelser nævnes, at Seven Up Jazz band skulle stå på kajen og spille for Kongeskibets gæster, de fik straks ordre til at komme ombord og spille på agterstavnen for de prominente gæster, til sidst blev de hentet ind i salonen for at spille videre. Ved afgang fik de et håndtryk af både Dronningen og Prinsen, en stor oplevelse. Deres sidste nummer blev så spillet fra kajen, imens kongeskibet stævnede ud fra kajen.

Kent Illum indrømmer, at han er en heldig kartoffel, laver det han kan lide og er nu begyndt også at lave musik på computeren, hvor han blandt andet i samarbejde med musikalske venner lavede sin første CD. Som selvlært musiker til, hvad han musikalsk er i dag, flittig brugt i flere sammenhænge, lidt studiemusiker for andre og mange ad hoc opgaver, et godt hjem og en sød kone, hvad mere kan man ønske sig? 

Hvad laver en musiker, der altid tænker på musik, i Kents tilfælde bliver det til lidt havearbejde og konen kigger på ham med et blik, som jeg ikke lige kunne tyde. Kort sagt denne mand er musiker, han lytter mest til Jazz musik i fritiden ikke til en larmende plæneklipper. Familien har dog flittigt brugt ferien til at rejse forskellige steder hen.

På Blåkjærsvej er der ikke støv under sengene, men guitarer. En musiker af guds nåde, der altid er klar og velforberedt til forskellige musikalske opgaver, samt en meget forstående kone med norske rødder, der accepterer en musikers ofte uforstående adfærd, når den musikalske hest lugter savsmuld.

En lang snak med et varmt menneske og hans dejlige kone kommer til ende, en god dag at være musikanmelder. 

Poul Rand, Musikanmelder, Fredericia AVISEN.

Færre tog mellem Odense, Fredericia og Aarhus lørdag den 27. december

Færre tog mellem Odense, Fredericia og Aarhus lørdag den 27. december

0
En systemteknisk fejl betyder, at der lørdag den 27. december kører færre regionaltog på flere strækninger i det syd- og østjyske. Det oplyser DSB,...