Antallet af gravide og ammende, der lider af akut underernæring, er steget fra 5,5 til 6,9 millioner – svarende til 25 pct. – siden 2020 i de 12 lande, der er hårdest ramt af den globale fødevarekrise. Det fremgår af en ny rapport, UNICEF udgiver i dag forud for kvindernes kampdag.
Krigen i Ukraine har som bekendt sendt priserne i vejret på basale fødevarer som olie og korn kloden rundt. Det forstærker den i forvejen alvorlige sultkrise, der blandt andet skyldes tørken på Afrikas Horn. Særligt hårdt rammer det lande i Sydasien og i Afrika syd for Sahara – og særligt hårdt rammer det kvinder.
– Den sultkatastrofe, vi ser udspille sig i det globale syd, rammer kvinder hårdere, end den rammer mænd. Det er urimeligt og alvorligt. Særligt fordi det også går ud over spædbørn og endnu ufødte børn, når gravide og ammende kvinder ikke får den næring, de har brug for, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
I 2021 oplevede 126 millioner flere kvinder fødevareusikkerhed sammenlignet med mænd, mens der i 2019 var 49 millioner flere kvinder end mænd, der ikke havde tilstrækkelig adgang til mad. Kønsforskellen i fødevareusikkerhed er altså mere end fordoblet på bare to år.
UNICEFs nye rapport viser, at flere end en milliard unge piger og kvinder lider af underernæring. Det hæmmer både deres immunforsvar og deres kognitive udvikling, og det øger risikoen for livstruende komplikationer under graviditet og fødsel.
To ud af tre af de kvinder, der lider af underernæring, bor i Sydasien eller i Afrika syd for Sahara. Kvinder fra de fattigste husstande er i dobbelt så høj risiko for at lide af undervægt som dem fra de rigeste husstande i de undersøgte lande.
Underernæring hos kvinder rammer deres børn
Globalt lider 51 millioner børn under to år af væksthæmning forårsaget af underernæring. Det vil sige, at de ikke udvikler sig og vokser alderssvarende. For halvdelen af de 51 millioner børn gælder det, at lidelsen viser sig allerede under graviditeten eller i de første seks måneder af barnets liv. For at komme underernæring hos børn til livs, er det altså nødvendigt at fokusere på undernæring hos deres mødre.
– Alle børn har ret til at vokse op med de samme forudsætninger for at skabe sig en god fremtid. Børn der ikke får tilstrækkeligt med næring i deres mors mave, eller mens de er spæde, risikerer både fysiske og kognitive lidelser. For eksempel vil mange vokse op uden samme evne til at tilegne sig viden som velnærede børn. Det er ikke rimeligt. I UNICEF ser vi alvorligt på de nye konklusioner. Uden hurtig handling fra det internationale samfund risikerer konsekvenserne af sultkrisen at vare i generationer fra nu, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
De 12 lande, der er blevet undersøgt, er Afghanistan, Burkina Faso, Tchad, Etiopien, Kenya, Mali, Niger, Nigeria, Somalia, Sydsudan, Sudan og Yemen. Sammen udgør de epicentret for den globale ernæringskrise, der er blevet forværret af krigen i Ukraine og af tørke, konflikt og ustabilitet i flere lande.
