KIF vand sikkert uden styrmand

Af

-

18:28 - 19. marts 2023

KIF Kolding må resten af sæsonen undvære den norske angrebsstyrmand, Sander Øverjordet. I første omgang slap de nådigt fra det, da de vandt 27-21 mod HC Midtjylland.

Øverjordet har været det helt store omdrejningspunkt angrebsmæssig for KIF Kolding i denne sæson. Han er den spiller i ligaen med flest assists, og er noteret for 94 for 21 spillede kampe, men Sander Øverjordets overblik må koldingenserne se bort fra resten af sæsonen.

I hans fravær stemplede særligt Erik Toft ind mod HC Midtjylland, der allerede er sikrer på at rykke ned i landets næstbedste række. I starten var Toft enten i oplæggerens rolle, og når han ikke var det, tog han sagen i egen hånd. Det gav en føring på 6-4 efter 13 minutter.

Som kampen skred frem fik HC Midtjylland større og større problemer angrebsmæssigt. KIF’s forsvar stod solidt planet, og da HC Midtjylland kom frem til afslutninger, stod Magnus Brandbyge i de fleste tilfælde i vejen. Det betød, at KIF fik opbygget en føring på 11-6 efter 21 minutter. Hen mod pausen gik KIF’s angrebsspil lidt i stå, og det lykkedes kun at få scoret to gange, hvilket HC Midtjylland udnyttede til at reducere til pausestillingen 13-9.

Billede gentog sig i anden halvleg. HC Midtjylland havde svær ved at score, og da KIF trådte på speederen i begyndelsen af anden halvleg, blev kampen hurtigt afgjort, da hjemmeholdet bragte sig i front med 18-11 efter 39 minutter, og selvom HC Midtjylland efterfølgende fik lidt mere gang i målscoringen, var det ikke nok.

KIF Kolding havde snøret sækken og endte med at vinde 27-21, og klarede sig dermed uden Sander Øverjordet i første omgang. Dermed er KIF på fjerdepladsen i ligaen.

Frås og dårlig politisk ledelse

Af

Karsten Byrgesen

-

14:26 - 19. marts 2023

0

Af Karsten Byrgesen, medlem af Fredericia Byråd for Nye Borgerlige

Ny Borgerliges forhandlingskrav til sidste års budgetforhandlinger (for 2023) krævede et stop for kommunale ansættelser, og en oprydning på en lønningsliste med over 4500 ansatte. I det private erhvervsliv er det sund fornuft, at driftsstrukturen er i balance. Det burde også gælde Fredericia Kommune, men fraværet af politisk vilje, rammer og kontrol, har atter skabt farcelignende tilstande og løbske ansættelser.

På kultursiden vedtog Byrådet at afsætte 2 mio. kr. pr. år for at tiltrække sportsbegivenheder og udarbejde en sports- og evenstrategi. Den sag løb også helt af sporet. Kulturudvalget godkendte, at der af de to millioner kroner, blev afsat et beløb på 0,6 mio. kr. årligt, til oprettelse af en varig stilling. Nye Borgerlige stemte imod forslaget, fordi vi ikke kunne tiltræde at Kultur udvalget udvider den kommunale medarbejderstab med en nyoprettet varig stilling. Ansættelsen er ikke i overensstemmelse med budget 2023.

Folkeskolen er også stukket helt af. Det ligner det vilde og grænseløse Vesten. Der ansættes uden hensyn til helheden, medens kernevelfærdsområder lider og skatteborgere oplever serviceforringelser. Folkeskolen kendes på udslidte undervisningsmiljøer der forbliver udslidte, fordi politikerne hellere vil bruge penge på at ansætte lærere i overflod.

Fredericia er med til at tvinge regeringen til at sætte os under administration – som regeringen har varslet – fordi bureaukrati, dobbeltadministration og manglende politisk vilje har kørt ansvarligheden i sænk. Det private erhvervsliv mangler arbejdskraft og der er plads nok til medarbejdere der må se sig om efter er arbejde ”udenfor”.

Det er let at pege på den kommunale forvaltning og fyre et par embedsmænd eller en skoleleder og 30 skolelærere, men problemet ligger hos de politiske beslutningstagere. Frås med offentlige midler, manglende kontrol og ligegyldighed det er, hvad det drejer sig om.

Der er helt enkelt ikke styr på kritiske velfærdsområder. Det er helt uacceptabelt og pengene fosser ud af vores kommunale kasse, og får kommunens sparegris til at ligne en fastelavnstønde der har fået en fuldtræffer.

Ønsker Nye Borgerlige ikke længere at være en del af konstitueringsaftalen?

Af

Connie Maybrith Jørgensen

-

14:18 - 19. marts 2023

0

Connie Maybrith Jørgensen (SF)2 — Foto: Thomas Max - avisen.nu

Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige stiller d.17.3.23 i Fredericia AVISEN spørgsmålstegn ved om Fredericias byrådsmedlemmer har tilstrækkelig adgang til at få besvaret spørgsmål vedr. ADP.

Karsten Byrgesen oplyser i sit indlæg, at han ikke har været i stand til at få besvaret spørgsmål i forhold til en miljøundersøgelse, som han gerne vil foretage i forbindelse med planerne om udvidelsen af Fredericia Havn. I indlægget ytre han ligeledes utilfredshed med ikke at have taleret på ADPs kommende generalforsamling samt at skulle fremsætte spørgsmål og forslag via Fredericia Kommunes bestyrelsesmedlemmer. Karsten Byrgesen sammenligner endda det at skulle fremsætte sine spørgmål via de i Fredericia Byråds konstitueringsaftale udpegede bestyrelsesmedlemmer med “tygget mad”, det er ikke særlig venligt!

Karsten Byrgesen har på vegne af Nye Borgerlige har underskrevet omtalte konstitueringsaftale. Et nærliggende spørgmål kan derfor være om Nye Borgelige ikke længere ønsker at være en del af konstitueringsaftalen? Som nyt medlem af Økonomi og Erhvervsudvalget kan jeg dog godt følge ham i frustrationen over ikke at være en del af dette udvalg, her er afgjort mulighed for en bedre indsigt og indflydelse. Karsten Byrgesen foreslår i stedet at der indføres taletid på ADPs generalforsamling for Byrådsmedlemmer, hvilket jeg ikke vil afvise kan give mening. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg har fuld tillid til de af Byrådet udpegede bestyrelsesmedlemmer.

Jeg vil også tillade mig oplyse om andre ganske gode muligheder for at få rejst og besvaret spørgmål vedr. ADP. SFs folketingsmedlem Karina D. Lorentzen og jeg har i forbindelse med planerne for havneudvidelsen haft møde med ADPs direktør, hvor vi bl.a. havde del spørgmål i forhold til miljøpåvirkningen ved udvidelsen af havnen, vi gik ikke derfra med ubesvarede spørgsmål. Andre partier har haft medlemsmøder på ADP, hvor direktionen har stillet sig til rådighed for spørgsmål. Den uvildige tænketank GEO HAV har ligeledes været indraget og har haft mulighed for at stille spørgsmål undervejs. For at øge åbenheden er der afholdt et velbesøgt borgermøde på FIC og der har været afhold Åben havn arrangement, aktiviteter som vi i SF forventer gentages, når det er aktuelt.

Ledelsen af ADP har løbende møder med berørte beboerforeninger på havnen, blot for at nævne nogle af de nuværende muligheder for at stille spørgsmål. Der skal helt sikkert være maksimal åbenhed, -ADP er primært Fredericias borgeres ejendom og sporene fra sidste byrådsperiode sætter stadig negative spor og skaber mistro. Forrige byrådsperiode var en tid, hvor de af Byrådet udpegede bestyrelsesmedlemmer påberåbte sig nærmest total tavshedspligt, hvilket blev accepteret af det daværende Byråd. Det er vigtigt for SF, at vi som Byråd tager ansvar for de virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger, som vi er medejere af og/eller har pladser bestyrelsen i. Derfor giver det p.t. mening at spørgsmål vedr. disse virksomheder går via Byrådet.

Afslutningsvis vil jeg foreslå Nye Borgerliges byrådsmedlem at bede om ekstra gennemgang af ADPs regnskab og evt. spørge Byrådets borgerlige medlemmer af Økonomi og Erhvervsudvalget om en af dem kunne overveje at afgive deres plads til Nye Borgerlige, således alle partier kan være repræsenteret i Økonomi og Erhvervsudvalget.

Connie Maybrith Jørgensen

Byrådsmedlem for SF Fredericia.

Kunstens mange ben, museer med ansvar

Af

Christian Runge Fris

-

14:15 - 19. marts 2023

0

Trapholt Museum i Kolding, skal i år hylde Nanna Ditzel som ville være fyldt 100 år i 2023 og viser en bred vifte af udstillinger om moderne kunst, design og kunsthåndværk. Kommunikationschef Bettina Aude Parastar, dykker ned i hvordan museet fungerer, hvilket ansvar der påhviler dem og hvad vi kan se frem til det kommende år.

Museet har også en pågående udstilling af Malene Landgreen og planlægger en kommende udstilling med Kvium, som åbnes allerede næste uge. Trapholt er kendt for sin unikke identitet og for at holde sig ajour med aktuelle tendenser og emner af interesse for publikum, såsom teknologi og natur.

– Vi har store forventninger til den kommende udstilling med Michael Kvium og hans norske kollega. Vi har altid haft et godt samarbejde med Kvium og haft gode udstillinger med ham. Til september åbner vi det vi kalder, årets særudstilling, det er den som fylder størstedelen af museet, og skiftes hvert år. Tidligere har vi haft designudstillinger om Arne Jakobsen og Kay Bojesen, nu til september har vi den første kvinde, Nanna Ditzel, hun har virkelig fortjent noget shine, fortæller Bettina Aude Parastar.

Trapholt har et rul af designudstillinger og identitetsudstillinger, lige nu kan man opleve udstillingen “Connect Me” som handler om vores forhold til natur og teknologi.

– Med identitetsudstillingerne ser vi på hvad der sker i samfundet i den samtid som udstillingen laves i, hvad går danskerne og bokser med, hvad har de brug for at diskutere eller tænke over. Connect Me er et godt eksempel, den drejer sig om forholdet til hinanden, til naturen og teknologien. Tidligere så vi naturen som noget underordnet mennesket og teknologien, der ser vi mere i dag at det hele smelter sammen, mennesket har behov for naturen. Teknologien udvikler sig samtidig ind i kunsten, Vi ser kunst lavet med hjælp af kunstig intelligens, men ført af et menneskes hånd siger Bettina.

Ud over udstillingerne arbejder Trapholt med flere projekter, et af dem, sammen med Kolding kommune og musikskolen og biblioteket, som tager mennesker med psykiske udfordringer ind og giver dem ro til at fordybe sig i kunsten.

– Vi har grupper inde med mennesker som har det rigtig svært, det vil være stort for dem bare at komme ud af deres hjem og mødes med andre mennesker. Vi giver dem et fortroligt rum, lukket og uden forstyrrelser, isoleret kan de sammen med vores publikumsformidler Karen Beck lære at bruge kunsten. De får meditationsøvelser, lærer hvordan man kan finde ro gennem kunsten, flere af dem får det tydeligt bedre og med den samlede indsats kommer flere ud på arbejdsmarkedet bagefter forklarer Bettina Parastar.

Et museum for alle

Samfundet skal spejles i udstillingerne og generelt i huset, menneskets problemer skal tages op på lige fod med menneskets glæder. De besøgende er alle fra folkeskoleklassen til den demensramte borger. Hvordan når et Trapholt hele vejen rundt?

– Dem der ikke går på museum, hvorfor gør de ikke det, hvorfor har de ikke lyst? Det har vist sig at der er to hoved grunde til at, folk ikke sætter sig deres fødder på et museum. Første grund er at, man har haft en virkelig dårlig oplevelse på et museum fra barnsben af, som tages med ind i ungdoms- og voksenlivet. Hvis der ikke senere i dit liv, er nogen der tager dig med på museum, så holder du fast i den oplevelse fra da du var barn, siger Bettina.

– Den anden gruppe, som ikke kommer er dem som tænker at, de ikke er kloge nok til at gå på museum. Det kender jeg også selv, at skulle over og læse hvad der står på det lille skilt ved siden af billedet, for overhovedet at forstå det. Der har vi et vigtigt budskab, det er fuldstændig ligegyldigt hvad du ved, det handler slet ikke om hvad du ved, du skal bare mærke kunsten. Det er det samme vi bruger i vores forløb for stressramte, hvor man vælger et maleri, så sætter man sig foran det i 5 minutter uden andet, men bare kigger og lader tankerne flyde. Det er ligegyldigt hvad kunsterne vil i den her sammenhæng, det er din oplevelse alene der betyder noget, fortsætter hun.

Vi har travlt i vores hverdag, ikke engang når vi går på museum har vi tid har vi tid til det. Trapholt forsøger med deres identitet og en række udstillinger og aktiviteter, at kunne henvende sig til alle, også hvis man ikke bryder sig om museer eller tænker at man ikke forstår kunst.

– Det betyder ikke noget hvad du har af viden, hvad gør det ved dig når du fx går ind i et rum fyldt med farver, det er det, som betyder noget, slutter Bettina.

Hun opfordrer til at man kommer på museet og give det et forsøg, at man prøver at engagere sig i udstillingerne, der er ikke noget at forstå, kun det man selv har lyst til at forstå.

Tyveri i ABC Lavpris på Industrivej

Af

Thea Dyhrberg

-

11:16 - 19. marts 2023

0

I ABC Lavpris på Industrivej i Vamdrup, Kolding Kommune, stjal tre personer en fyldt indkøbsvogn med indhold for 3600 kroner. Personalet fik fat i varerne men ikke gerningspersonerne, og derfor søger Sydøstjyllands Politi nu vidner i sagen.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen lørdag klokken 18.54, efter at personalet havde indhentet gerningspersonerne, som efterlod vognen, og flygtede derfra.

Brand i kælderlejlighed

Af

Thea Dyhrberg

-

10:39 - 19. marts 2023

0

I en kælderlejlighed på Østerbrogade i Kolding gik der lørdag brand i en emhætte, da en beboer forlod en pande med margarine på et tændt komfur.

Beredskabet ankom til stedet klokken 17.52, for at slukke det der viste sig at være en mindre brand. Der skete ingen yderligere skader på lejligheden, og der var heller ikke brug for evakuering af beboerne, fortæller vagtchef Jesper Duus på søndagens pressebriefing.

Unge skal lære at navigere i fakta og fake news

Af

Matthias Runge Madsen

-

06:53 - 19. marts 2023

0

I dag lancerer Danmarks Statistik en ny, interaktiv læringsportal, ’Mit liv med statistik’, målrettet 7.-10. klasses elever. Den skal bl.a. gøre det spændende at arbejde med statistik på nye måder, men også ruste unge samfundsborgere til et nyhedsbillede og videnssamfund, som rummer misinformation og fake news.

Statistik er en grundpille i det moderne videnssamfund, som gør os i stand til at forholde os kritisk til alt fra ligestilling og grøn omstilling til folketingsvalg. Med en ny, interaktiv læringsportal målrettet udskolingselever og lærere vil Danmarks Statistik bidrage til både dannelse og uddannelse af fremtidens demokratiske borgere ved at bringe viden og statistik i spil.

”Vi ønsker at klæde de unge på til det samfund, de er en del af. Mange unge har hørt, at statistik er kedeligt. Den myte vil vi gerne gøre op med. Vi vil gerne vise de unge, hvordan de kan bruge statistik til at blive klogere og forholde sig kritisk til de mange tal, de møder i hverdagen,” siger rigsstatistiker Birgitte Anker fra Danmarks Statistik.

Fakta og fake news

Mange aktører leverer tal ind i den offentlige debat uden nødvendigvis at være underlagt krav til fx kvalitet og uafhængighed. Det kan bidrage til misinformation og fake news i det nyhedsbillede, som unge skal navigere i, og hvor sociale medier kan fylde meget.

”Hvis vores børn og unge får mere viden om tal og statistik, vil det være vores bedste våben i krigen mod fake news. De vokser i dag op med et nyhedsbillede, som er fragmenteret og hurtigt, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandt og falsk. Det er derfor vigtigt, at unge lærer at forholde sig til tal, og ved, hvor de kan finde solide fakta. Her bliver ’Mit liv med statistik’ et vigtigt bolværk, hvis nogen ønsker at sprede løgne,” siger digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre.

“I en tid med fake news og skræmmende historier om krig i Europa og coronapandemien er det afgørende, at børn og unge har et troværdigt sted at gå hen og få viden. Derfor håber jeg, at man ude på skolerne vil bruge ‘Mit liv med statistik’ i undervisningen, så eleverne lærer at forholde sig kritisk til viden, og vi får vist dem, at statistik faktisk godt kan være sjovt og brugbart,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Stigende interesse fra skoler

Danmarks Statistik oplever en stigende interesse fra skoler for statistik og materiale, som kan bruges i undervisningen i skolen, og det imødekommer den nye, tværfaglige læringsportal ’Mit liv med statistik’.

Læringsportalen veksler mellem statistikopgaver og escape rooms i fiktive universer. Nogle temaer tager udgangspunkt i eleverne selv og sætter deres livssituation i perspektiv. Der er bl.a. opgaver om unges fritid og brug af internet og nyheder, udsatte børn, relativ fattigdom og sammenhæng mellem uddannelse, job og løn.

’Mit liv med statistik’ er fra i dag tilgængeligt på skolernes læringsplatforme. Læringsportalen kan også tilgås direkte fra Danmarks Statistiks hjemmeside på mitlivmedstatistik.dk. Projektet er udviklet i samarbejde med LegmedIt og Meebook og støttet af TrygFonden.

Tyk tåge over hele landet

Af

Christian Runge Fris

-

06:40 - 19. marts 2023

0

DMI har varslet tæt tåge i hele landet. Kan vare i op mod 48 timer.

Danmark vil opleve en periode med lun og fugtig luft i det kommende døgn. Dette vil resultere i dannelse af tåge flere steder på grund af den svage vind. Tågen kan blive tæt, og sigtbarheden kan falde til under 100 meter, som er den varslede grænse for tæt tåge.

Allerede i går aftes havde tågen bredt sig flere steder i landet, og nogle steder er sigtbarheden nu under 100 meter. Tæt tåge vil være til stede flere steder frem til søndag formiddag. Tågen forventes at lette i løbet af søndag formiddag, men den vil stadig hænge i luften flere steder og forårsage besvær størstedelen af dagen, især langs Vestkysten og Vadehavet. Tågen vil dog blive mindre tæt.

Natten til mandag vil der igen forekomme dis og tåge flere steder.

Sidst på dagen søndag forventes der at komme tåge og dis igen flere steder. Der vil dog strømme en smule tør luft ind over landet fra vest, natten til mandag. Som følge heraf vil landet muligvis være delt i to mandag morgen, med skyet men klart vejr i vest og fortsat dis og tåge i øst indtil ud på formiddagen.

Ny HF-uddannelse klar i Fredericia

Af

Christian Runge Fris

-

06:32 - 19. marts 2023

0

HF og VUC i Fredericia tilbyder nu en ny uddannelse kaldet HF3, skræddersyet til elever med psykiske udfordringer, som har brug for mere støtte og struktur for at gennemføre deres uddannelse.

Udvidelsen er en del af skolens fortsatte bestræbelser på at imødekomme behovene hos flere elever og kunne omfavne flere forskelligheder.

– Skolen ser flere og flere elever i almindelige klasser, som har noget de kæmper med, på den ene eller anden måde. Det kan være helt konkrete diagnoser, det kan også være noget mere udefineret, i form af eksempelvis angst. Der manglede et tilbud til de her unge, som gerne ville en ungdomsuddannelse, men samtidig har det svært. De har brug for, at der bliver taget et ekstra hensyn hist og her, men vil gerne ende med samme resultat som alle andre. HF3 rummer alt det samme som den 2-årige uddannelse, man har bare længere tid til at komme igennem den, fortæller Kirstine Sofie Bay Sigaard Gammelgaard, Rektor på HF og VUC Fredericia.

Kirstine Sofie Bay Sigaard Gammelgaard, Rektor på HF og VUC Fredericia. Foto: AVISEN

HF3-uddannelsen, der planlægges over tre år i stedet for to, giver eleverne ekstra tid til at lære samtidig med at de bliver støttet af klassementorer, der kan hjælpe dem med eventuelle problemer. Undervisningen er bygget op omkring en bestemt struktur og et mål for hver time, lærerne tilgodeser elevernes individuelle behov, samtidighed med at eleverne får hjælp til at planlægge deres dag og hjemmearbejde.

– Man vil opleve, at der ganske enkelt er færre ugentlige lektioner på HF3 end på den ordinære HF, eksempelvis er den matematiske undervisning spredt over to år på HF3, hvor den kun strækker siger over ét år på en almindelig HF. Ansøgning foregår dog helt som de andre uddannelser på optagelse.dk, her kan man så fortælle om, hvorfor det er HF3 man gerne vil gå på, de enkelte ansøgere vurderes også enkeltvis så det forsikres, at eleverne får det rigtige tilbud, som passer dem, uddyber Kirstine.

På HF og VUC ser man frem til at kunne tilbyde HF3-udannelsen til elever, der har potentiale til at gennemføre en HF-uddannelse, men som tidligere har haft begrænsninger på grund af psykiske udfordringer.

– Udover, at der er en mentor til stede i timen, som kan springe til, hvis der er noget eleven ikke forstår eller har brug for, tilknyttes der også en overordnet mentor til den enkelte elev. Denne bidrager med struktur og planlægning, men lige så meget den faglige-sociale udvikling, som især er en del af det at uddanne sig. Helt enkelt, en der taler med eleven om deres dag, om deres hjemmearbejde, om de føler de kan komme i mål med det, ellers lægges der en strategi for at det kan lade sig gøre på anden vis, forklarer Kirstine Gammelgaard.

HF3-uddannelsen er en stor sejr for eleverne, som nu kan få hjælp til at gennemføre deres uddannelse og på sigt forfølge deres drømme om eksempelvis en videregående uddannelse. Erfaringer fra andre skoler viser, at HF3 virkelig gør en forskel for de unge, som via mentorordninger og en mere overskuelig fordeling af undervisningen, gør hverdagen med psykiske udfordringer på en ungdomsuddannelse mere holdbar.

Pressen som medspiller og vagthund

Af

Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen

-

21:31 - 18. marts 2023

0

I sidste uges artikel skrev vi kort om en krise-elskende og sensationslysten presse, som velvilligt stiller spalteplads, lyd og billeder til rådighed for en konfrontatorisk ”enten er du med os eller imod os” holdning blandt borgerne og øvrige samfundsaktører. Det kræver en uddybning, for vi ser pressen, som en af samfundets allervigtigste hovedaktører i formningen af vores demokratiske velfærdssamfund. Pressen bør indtage rollen som medspiller i udviklingen af vores samfund, og pressen bør nydefinere sin rolle som borgernes vagthund overfor magthaverne. Det handler denne uges artikel om.

Artiklen ”Mediernes rolle i Det Ønskede Samfund”, som vi skrev tilbage i august 2021, handlede om udviklingen i mediebranchen generelt. Den handlede om mediernes centralisering, monopolisering, internationalisering, ejerforholdene, mediestøtten m.m. Vi stillede dengang en langt række spørgsmål til vores politikere, som vi stadig mangler svar på. De svar er stadig vigtige at forfølge.

Hvad er egentlig meningen med pressen?

Uanset hvilken vinkel pressen søger at lægge ind over sine produkter vil den altid være en betydningsfuld meningsdanner for de borgere den rækker ud til og når ud til. Om det er bestræbt objektivitet, dybdeborende graverjournalistik, spin, Fup eller Fakta, eller blot kopivarer fra andre.

Derfor er det vigtigt for et samfund at debattere og finde svaret på spørgsmålet om, hvad meningen med pressen egentligt er? Holde denne meningsdebat i kog, så meningen med pressen udvikles i takt med tiden og samfundets udvikling.

Vores umiddelbare svar på spørgsmålet følger to brede spor.

For det første er pressen, og pressen skal agere som en meget væsentlig medspiller i udviklingen af det demokratiske samfund. Samfundet består af uendeligt mange interaktioner og kommunikationer mellem dets aktører og netværk. Pressen bør derfor betragtes som en væsentlig del af den interaktions- og kommunikationslim, der binder samfundet og dets aktører tæt og relevant sammen. Det vil styrke de bedst mulige betingelser både for det daglige meningsfulde samfundsliv for borgerne og for samfundsudviklingen på sigt.

Når vi taler om pressen som medspiller i samfundet er det både som budbringer af andres budskaber og som informationsindhenter og –fordeler til hele samfundet. Sprogdannelsen og det anvendte sprog bliver her en afgørende faktor for den føromtalte kommunikationslim mellem aktørerne i samfundet. Medspillerrollen kræver en helt særlig moral og presseetik

For det andet skal pressen betragtes og agere som en relevant ”vagthund” overfor samfundets magthavere. Traditionelt overfor den lovgivende magt (Folketing og regering i forening), den udøvende magt (regering og embedsværket) og den dømmende magt (domstolene). Men i realiteten rækker pressens vagthunds-territorie langt længere ud til de mange samfundsaktører, som i dag også besidder magt og indflydelse.

Spørgsmålet afføder samtidigt en tilsvarende nødvendig debat om, hvordan vi som samfund opdrager vores ”vagthunde” og kontrollerer deres betydningsfulde virke for samfundet som en af demokratiets selvkorrigerende mekanismer.

Kravene til pressen

Rollen som medspiller og vagthund betyder også, at vi som samfund må stille mere præcise krav til pressen:

Krav om en mere løsningsorienteret, sprogdannende og samfundsudviklende journalistik.
Krav om kendsgerninger og fakta: Hvad drejer sagen sig egentligt om?
Krav om faktatjek, så pressehistorierne reelt bliver efterprøvede ud fra mere konkrete kriterier, og krav om hvordan disse faktatjek gennemføres og synliggøres?
Krav om opsøgende kritisk journalistik både i lokalsamfundet, nationalt og globalt, og som efterfølgende dokumenteres.

Spørgsmål til borgerne og politikerne

Kravene til pressen kræver, at vi som borgere og politikere tager debatten og finder svarene på følgende spørgsmål.

Hvordan sikrer vi den frie, dybdeborende og kritiske presse, så vi opløser paradokset mellem behovet for mediernes uafhængighed på den ene side og behovet for kontrol på den anden side?

Hvordan kan vi skabe en presse- og informationskultur, der ikke er så splittende? En kultur der både har det nære (lokale), det fordybende og det globale i et tværgående nationalt og internationalt samarbejde?

Hvordan kan vi stimulere de produktionsmiljøer, de journalistiske, kritiske, de uafhængige miljøer, som findes rundt omkring på lokalaviser, større landsaviser og de digitale medier og samtidig sikre journalisternes uafhængighed og personlige integritet i hverdagen?

Skal vi se på studieordningerne på Journalistuddannelserne, hvor der i dag er alt for meget fokus på den måde tingene ser ud på, end hvordan man finder ud af, hvad der skal være i selve indholdet, hvordan man stiller relevante, kritiske spørgsmål og håndterer kildekritik? Også fordi nutidig journalistik ofte fokuserer på de politiske processer og ikke på det politiske indhold.

Hvordan kan vi give borgerne – en bedre vejledning og mere værdifuld kundeoplevelse i mødet med pressen? Er det gennem livslang intensiv uddannelse og træning i kommunikation, som en integreret del af vores undervisningssystem? En uddannelse hvor vi lærer at håndtere ytringsfriheden, ytringsretten og ytringspligten i pagt med vores fælles værdier. Og hvis ja, hvordan gør vi det?

Afrunding

På næste debataften stiller vi skarpt på besvarelsen af disse spørgsmål om pressen som medspiller og vagthund. Debataftenen foregår til torsdag den 23. marts 2023, kl. 19-21. Du er meget velkommen til at give dine indspark og synspunkter i debatten. Tilmelding sker til Erik Schwensen via mail til es@es-leadership.dk.

DANSKE DIGITALE MEDIER A/S

KIF vand sikkert uden styrmand

Frås og dårlig politisk ledelse

Ønsker Nye Borgerlige ikke længere at være en del af konstitueringsaftalen?

Kunstens mange ben, museer med ansvar

Tyveri i ABC Lavpris på Industrivej

Brand i kælderlejlighed

Unge skal lære at navigere i fakta og fake news

Fakta og fake news

Stigende interesse fra skoler

Tyk tåge over hele landet

Ny HF-uddannelse klar i Fredericia

Pressen som medspiller og vagthund

Kvinde alvorligt kvæstet i motorvejsuheld ved Kolding – familie retter tidligere...

Flere kriminelle udlændinge straksudsendt efter udvidelse af ordning

Ny organisering samler psykiatri og somatik i Region Syddanmark

Aflyst: Ingen regionaltog mellem Odense og Fredericia

EU laver momsregler, Danmark får bøvlet – de ældre regningen