2.9 C
Copenhagen
søndag 28. december 2025

Dagrofa skaber fremgang i årets resultat trods svære markedsvilkår i detail

0

Dagrofas årsresultat for 2022 lander på 74 mio. kr., hvilket er fødevarekoncernens bedste i 11 år og knap 30 procent bedre end sidste år. Det er i høj grad fødevarekoncernens foodservice- og logistikforretninger, som trækker det samlede årsresultat op, mens detail – i lighed med øvrige markedsdeltagere – har været udfordret af svære markedsvilkår og høje energipriser.

2022 er en foreløbig kulmination af de sidste 5 års indsats for at skabe en rentabel forretning. Koncernens driftsresultat (EBITDA) har i hele perioden været støt stigende, og i 2022 udgjorde det 384 mio. kr. Det er 271 mio. kr. mere end i 2018.

Årets resultat lander på 74 mio. kr. – en forbedring på 17 mio. kr. i forhold til 2021
Omsætningen er vokset med 891 mio. kr. i forhold til 2021
Driftsindtjeningen (EBITDA) på 384 mio. kr. er det højeste niveau siden 2010 og 16 mio. kr. bedre end i 2021

– Det glæder mig, at vi som koncern kan skabe fremgang i et marked, der er så usikkert, som vi oplever lige nu. Trods flere meromkostninger, heriblandt til el for 55 mio. kr., kan vi præsentere et rekordregnskab for 2022, fordi vi har opbygget et stærkt fundament for koncernen de sidste 5 år. Dagrofa Foodservice har haft stigende aktivitet, og Dagrofa Logistik har haft stor resultatfremgang på eksport, quick commerce og convenience-kunder. Det har bidraget positivt til de samlede regnskabsresultater. I detail har vores købmænd generelt været udfordret af inflationen og høje energi- og producentpriser – ligesom resten af branchen. Alligevel har vi arbejdet fokuseret med at styrke butiksnettet og købmandskabet, så vi står stærkere og er godt rustede til fremtiden, siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.

Fremgang i foodservice og logistik

– Hvis vi kigger mod vores foodservice- og logistikforretninger, ser vi fremgang og vækst i indtjeningen, mens vi på den anden side har været udfordret i detail. Dog har vi fortsat oplevet stor lokal opbakning til købmændene, og dette er med til at understrege købmandens vigtige rolle som lokalt omdrejningspunkt. Vi holder øjnene på målet og arbejder fokuseret med at udvide og styrke butiksnettet, udtaler Tomas Pietrangeli.

I detail har den kraftigt stigende inflation og voldsomt stigende energi- og producentpriser skabt udfordringer for detailkæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb. Inflationen og de stigende elpriser har drevet omkostningerne op for købmændene, som har en energikrævende butiksdrift bl.a. på grund af lovkrav om køl og frost. Samtidig har danskerne sparet på deres dagligvareindkøb, hvilket har betydet en lavere omsætning hos en række købmænd. Hertil kommer, at producentpriserne er steget markant mere end forbrugerpriserne i Danmark, hvilket har udfordret avancen. I januar 2023 var producentpriserne hele 21,9 procent højere end året før mod 14,5 procent højere forbrugerpriser.

– Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at støtte købmændene i en svær tid. Vi har blandt andet oprettet en akut task force og presset på politisk for at få inflationshjælp til købmændene, hvilket regeringen imødekom i februar 2023 med en aftale om inflationshjælp til de hårdest ramte købmænd. Ydermere har vi sammen med købmændene arbejdet målrettet med at mindske energiforbruget og energioptimere i butikkerne. Indsatsen har været med til at nedsætte det samlede energiforbrug i butikkerne med knap 20 procent. Samtidig har der været en enorm lokal opbakning til købmændene. Jeg er taknemmelig for den lokale og politiske opbakning til købmændene, som er så utroligt vigtige for lokalsamfundene og sammenhængskraften i Danmark, uddyber Tomas Pietrangeli.

Langsigtede investeringer skal sikre fremgang

I 2022 tog Dagrofa hul på den nye strategi #FremgangSammen, som skal sikre Dagrofas fremadrettede vækst og økonomiske overskud frem mod 2025. Ifølge Tomas Pietrangeli, virker strategien efter hensigten:

– Vi har nået vores 2022-milepæl om fremgang i driftsindtjeningen og positiv indtjening. Vi har måttet tilpasse os nye markedsvilkår, men overordnet fulgt #FremgangSammen-strategien, og vi har søsat nye vigtige projekter for vores langsigtede ambition. Vi ser ind i et 2023 med fortsatte udfordringer og dårlig sigtbarhed, men vi fastholder vores strategiske retning og vores fokus på at udvikle og skabe et rentabelt og mere offensivt Dagrofa.

Takstsagen: Fredericia Kommune skal betale 16 millioner kroner tilbage for 2020 og 2021

0

En gennemgang af 2020 og 2021 viser, at forældre har betalt for høje takster til dagtilbud, ligesom private institutioner har modtaget for lavt tilskud. I løbet af 2023 skal der derfor betales 16 millioner kroner tilbage til forældrene og de private daginstitutioner.

Genberegningerne af årene 2020 og 2021 viser, at de takster, som forældre har betalt for af få deres børn passet i kommunens børnehaverne, har været for høje, ligesom tilskuddet til private daginstitutioner har været for lave, mens taksterne den kommunale dagpleje samt børn i kommunale vuggestuer har været korrekte.

Det betyder, at Fredericia Kommune nu skal tilbagebetale omkring 16 millioner kroner for de to år.

Arkivfoto: Ole Steen Hansen (A) Foto: AVISEN

– Vi havde naturligvis håbet, at sagen om de høje dagtilbudstakster isolerede sig til 2022, men nu hvor det har vist sig, at der også er blevet betalt for høje takster i 2020 og 2021, så er det vigtigt, at vi får tilbagebetalt pengene i år, og at arbejdet med at genberegne de tidligere år også sættes i gang, siger Ole Steen Hansen, der er formand for Børne- og Skoleudvalget.

Genberegningerne af 2018 og 2019 igangsættes i efteråret 2023, og forventes at være færdige primo 2024.

Alle skal kompenseres
Det helt præcise beløb for årene 2020 og 2021 kendes først, når alle tilbagebetalingerne er foretaget, da der skal tages højde for justeringer i forhold til eksempelvis fripladstilskud og søskenderabatter.

Cecilie Roed Schultz. Foto: AVISEN

– Det er meget beklageligt, at forældre igennem en længere periode har betalt for meget for at få deres børn passet i de kommunale daginstitutioner. Derfor er det også vigtigt, at vi nu får gennemgået de tidligere år, så alle kompenseres for det, de måtte have betalt for meget, siger Cecilie Roed Schultz, der er næstformand i Børne- og Skoleudvalget.

Sagen om taksterne for 2020 og 2021 skal behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet, og når de genberegnede takster er vedtaget her, vil der igangsættes en tilbagebetaling til de forældre, som har betalt for høj takst i de pågældende år, ligesom de private aktører, som har fået for lidt i tilskud, også bliver kompenseret. Det forventes, at tilbagebetalingen er afsluttet inden årsskiftet.

Sagen om for høje takster på dagtilbudsområdet startede sidste år, hvor Fredericia Kommune tilbagebetalte 8 millioner kroner, da lignende genberegninger for 2022 viste, at der blev opkrævet for høje takster, ligesom de private institutioner havde modtaget for lavt tilskud.

Læs også

Prisstigninger på byggematerialer forsinker byggeri af bro

0

Fodgængerbroen over omfartsvejen ved Christiansfeld, kaldet Den Blå Bro, er nedslidt og trænger inden for en kort årrække til en udskiftning. I efteråret 2021 bevilgede Kolding Byråd derfor 11 mio. kr. til at etablere en ny bro.

Planen er, at Den Blå Bro skal erstattes af en træbeklædt stålbro – Dråbebroen – som kunstneren Sophia Kalkau har designet.

Massive prisstigninger på byggematerialer har imidlertid gjort det umuligt at udføre broen indenfor det nuværende budget. Kolding Kommune er derfor i gang med at se på mulighederne for at finde de manglende midler via forskellige fonde. Det betyder også, at tidsrammen for den nye bro ikke kendes på nuværende tidspunkt.

– Budgettet hænger ikke sammen med de nuværende priser på byggematerialerne og sammen med Kolding Kommunes fundraiser arbejder vi intenst på at finde de ekstra midler, vi mangler. Jeg har en positiv forventning om, at vi lykkes med opgaven, da der er tale om en helt speciel bro, der samtidig også er et unikt kunstværk, fortæller områdechef for Anlæg og Drift Mads Astrup Sørensen.

Om Dråbebroen
Sophia Kalkau, der er uddannet billedkunstner fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, står bag Dråbebroen, som skal erstatte den nedslidte blå bro over omfartsvejen ved Christiansfeld. Den nye bro skal udformes som et bueslag med inspiration i brønden, som med det livgivende vand er et gennemgående symbol i Christiansfeld. Rækværket er udformet, så de udskårne dråber sender lysstråler ind over brodækket og vil virke som en slags solur.

Endelig slut med megaklasser og tidlig skolestart

0
Foto: AVISEN

Af gruppeformand for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding

Nu får børnene flere rettigheder og lov til at være børn. De skal ikke længere presses til at starte i skole som led i en spareøvelse. Har de brug for et ekstra år i børnehaven, får de nu ret til det. Børn og forældre skal ikke være bekymret for at træffe den beslutning, bare fordi der sidder nogle i systemet, som mener at alle skal have fart på.

Samtidig har børne- og undervisningsministeren meldt ud, at han også vil gennemføre SF’s forslag om at sænke klasseloftet fra 28 til 26 elever i de små klasser.

Det er to store SF-sejre, som nu bliver til virkelighed. I alt for mange år har børneområdet været overreguleret. Børnene er blevet tvunget hurtigt i skole og ind i klasser med støj, uro og larm. Og hvor lærerne ikke har haft en chance for at kunne nå at se og høre alle elever i en klasse.

Vi havde gerne set, at klasseloftet blev sænket igennem hele skolegangen. Men det her er et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning for en skole med mindre pres og mere trivsel.

Flere personer vækket af knuste ruder

0

I nat er der blevet knust flere ruder i Fredericia, hvor beboerne er blevet vækket af postyret.

Den ene episode fandt sted i Norgesgade, hvor der blev knust en rude med en sten klokken 00:27.

Beboeren vågnede af larmen, og kunne konstatere, at der i forbindelse med rudeknusningen var blevet stjålet en designlampe.

Senere på natten, klokken 04:30, var den gal igen. Denne gang var det i Sundegade, hvor en anmelder blev vækket af en smadret rude. Beboeren kunne konstatere, at der var blevet stjålet en papegøje træfigur.

I forbindelse med de to rudeknusninger der ikke set nogen gerningsmand.

Byrgesen: Det er politikernes ansvar

0

Der er rod i økonomien i Fredericia Kommune, og Nye Borgerliges Karsten Byrgesen er ikke i tvivl. Det er politikernes ansvar.

I Økonomi- og Erhvervsudvalget blev der igår afholdt et ekstraordinært møde. Ingen vil udtale sig om mødets indhold, men AVISEN erfarer, at en række byrådspolitikere er stærkt utilfredse med en række økonomiske forhold. Ifølge AVISENs oplysninger er der frustrationer og utilfredshed med topledelse i kommunen.

Som det eneste parti sidder Nye Borgerlige ikke med i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Karsten Byrgesen tager derfor bladet fra munden og kommer med sin holdning om, at der alene inden for børne- og skoleområdet er et merforbrug af serviceudgifter på 41,1 millioner kroner. 

– Det er ikke nogen form for politisk erfaring. Da der ikke er det, så er der ingen der har lært af det der er sket. Vi er måske en af de mest komiske kommuner i Danmark at kigge på. Det hænger sammen med, at jeg ikke kan få øje på den politiske ledelse. Poltikerne siger ja og nej, men det jeg oplever er, at det er forvaltningen, der siger ja og nej, og styrer kommunen, og kommer med indstillinger, siger Byrgesen og fortsætter:

– Det hænger sammen med den politiske erfaring. Det er et problem med merforbruget. Særligt for børn, unge og udsatte er det meget. 

Læs også: Rod i økonomien hos Fredericia Kommune: Fyringer på vej

Byrgesen deler ikke utilfredsheden med topledelsen i Fredericia Kommune.

– Den nuværende ledelse har jeg fuld tillid til, men det er den politiske ledelse den er gal med. Forvaltningen er fin, de kører ikke i grøften, men har fat i rattet, understreger Karsten Byrgesen.

Karsten Byrgesen sidder ikke i de berørte udvalg. Han sidder med i Teknisk Udvalg og Kultur- og Idrætsudvalget. 

– De andre skal være deres ansvar bevidst. Det man ser med økonomien, er det samme som, da teatret gik på røven. Der sidder politikere og kigger på det går skråt op, fordi de ikke er deres ansvar bevidst. Det er på tide, at man tager et ansvar, men politikerne i Fredericia er langsomme til at lære ting. Så spørgsmålet er, hvilket ansvar de vil tage. Alle undtagen mig siger, at man ikke må lade det gå udover forvaltningen. Jeg er modsat. Hvis en forvaltningschef tjener seks gang så meget som mig er en dårlig leder, så er det den person jeg vil pege på, men det er ikke dem, der er dårlige, men det er politikerne der ikke stiller spørgsmålene, og ikke er grundige i sagerne. De ser ikke, at ting bliver dyrere og det har man ikke reageret på i tide, og fokuseret på fjollede projekter, der ikke har noget med kernevelfærd at gøre, siger Byrgesen.

Læs også: Kaos: Ny direktør fyret efter en måned

Han er ikke bekymret, men har en anke om, at der ikke skal spares penge på særligt et område.

– Jeg er ikke bekymret, men min laveste fællesnævner er kernevelfærd, og så må vi tage alt andet ud af budgetterne. Det er de andre områder, der må lide. Man kan ikke flytte fra anlæg til service, men kunne man, skulle man gøre det, siger Karsten Byrgesen.

Byrgesen peger på mange områder, der kan spares penge på. Han peger blandt andet på bygninger, som kommunen ejer, og at man i Fredericia eksempelvis har flere kommunale spillesteder.

– Der er ingen hellige køer. Man kan spørge sig selv om hvad kernevelfærd er. Vi har kørt på førsteklasse i mange sammenhænge. Vi ejer et et kæmpe messecenter, og jeg vil have det til salg også. Vi tog det, da det var den eneste mulighed for deres fremtid. Vi kaldte det kritisk infrastruktur, men det er ikke samfundsmæssigt kritisk. Det sammen med andre kommunale ting kan vi kigge på. Kernevelfærd er vigtigere end det. Mange af vores projekter kan udskydes. Alt alt andet har lavere prioriteret end kernevelfærd, slutter Karsten Byrgesen.

Regeringen: Stram finanspolitik nødvendig

0
Foto: AVISEN

De seneste ekstraordinære år med først corona-krisen og herefter Ruslands invasion af Ukraine har haft og har fortsat store konsekvenser for vores samfund og os som borgere. Der er krig i Europa, inflationen steg i 2022 til det højeste niveau i 40 år.

I den aktuelle situation med høj inflation og fortsat pres på arbejdsmarkedet er det økonomisk ansvarligt, at regeringens finanslovforslag og finanspolitik i 2023 er stram. Regeringen tager samtidig fat på nogle af de akutte problemer, som Danmark og danskerne står over for.’I den aktuelle situation med høj inflation og fortsat pres på arbejdsmarkedet er det økonomisk ansvarligt, at regeringens finanslovforslag og finanspolitik i 2023 er stram. Regeringen tager samtidig fat på nogle af de akutte problemer, som Danmark og danskerne står over for, mener regeringen.

Her og nu er inflationen den allerstørste udfordring for dansk økonomi. For selvom den er aftagende, er den stadig høj. Samtidig ligger den økonomiske aktivitet på et højt niveau og presset på arbejdsmarkedet fortsætter. Derfor er regeringens finanslovforslag først og fremmest stramt. Samlet set er der planlagt en markant stramning af finanspolitikken i år svarende til en finanseffekt på -0,9 pct.-point, hvilket dæmper kapacitetspresset i dansk økonomi.

Finanslovforslaget håndterer også nogle af de mest akutte problemer, det danske samfund står overfor. Et bredt flertal i Folketinget har allerede indgået en aftale om ny inflationshjælp for 2,4 mia. kr., som hjælper nogle af dem, som er hårdt ramt af de stigende priser. Sammen med regionerne har regeringen aftalt en akutplan for vores sygehusvæsen, hvor der prioriteres samlet 2 mia. kr. til udgangen af 2024. I sidste uge blev et bredt flertal i Folketinget enige om etableringen af Ukrainefonden med en samlet ramme på ca. 7 mia. kr. i 2023.

Derudover ønsker regeringen at sikre den stabile drift ved at afsætte midler til en flerårsaftale for skattevæsenet og et løft af domstolene, så de kan styrke indsatsen med at få afviklet den pukkel, der er opstået.

– Den største økonomiske udfordring for Danmark og danskerne er den stadigvæk høje inflation. Det er noget, der kan mærkes i de danske hjem. Når regningerne skal betales, så skal vi i dag have flere penge op ad lommen. Formålet med finansloven for 2023 er derfor meget enkelt: Den skal bidrage til at bekæmpe inflationen, til gavn for danskerne og dansk økonomi. Det er det ansvarlige og rigtige at gøre. Hvis vi skal styrke vores forsvar, forbedre vores velfærd, og samtidig sikre, at Danmark fortsætter den grønne omstilling, så kræver det, at vi holder fast i reformsporet, og at vi fortsat træffer kloge og ansvarlige beslutninger, siger Finansminister Nicolai Wammen og bliver suppleret af fungerende forsvarsminister og økonomiminister Troels Lund Poulsen.

– Dansk økonomi er fortsat stærk og robust. Regeringens finanslovsforslag er ansvarligt og tilpasset økonomien, så det ikke puster til inflationen. Jeg glæder mig over, at vi prioriterer sundhedsvæsenet, bedre vilkår for virksomheder, en landsbypulje og en bredbåndspulje. Det handler om at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Samtidig har regeringen sat en ny reformdagsorden, der vil øge den strukturelle beskæftigelse og sikre arbejdskraft til danske virksomheder. Det vil gøre Danmark rigere, så vi kan investere mere i vores sundhedsvæsen, Forsvaret og den grønne omstilling.

– Der følger ikke en regn af gaver med finanslovforslaget for i år. Det er hverken tiden eller økonomien til. Finanslovforslaget prioriterer få og vigtige initiativer. Blandt andet skaber vi tryghed om bevillingerne for en række kulturinstitutioner, sætter penge af til en ugeavispulje, nedsætter en national energikrisestab og viderefører det midlertidige takstløft til en række af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Samtidig har vi arbejdshandskerne på og er gået i gang med at forberede reformer af samfundet, der skal sikre, at vi har råd til den grønne omstilling, vores fortsatte velfærd og kan foretage de nødvendige investeringer i vores forsvar og sikkerhed, slutter kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Regeringen vil invitere til forhandlinger om finansloven snarest muligt.

Muskuløs indbrudstyv set løbe væk

0

Onsdag aften har der været indbrud i Kongensstræde i Fredericia, hvor en mand blev set løbe væk.

Indbrudet skete klokken 23:05, hvor en mand var kommet ind fra husets bagside og fra huset stjal Arne Jacobsen-stole. 

Efterfølgende er en gerningsmand blevet set løbe væk fra stedet. Han beskrives som: 190 cm høj, muskuløs og var iført en sort hue, en sort halsedisse, en mørk bluse, lyse bukser og med sig havde han en lysebrun rygsæk.

Rod i økonomien hos Fredericia Kommune: Fyringer på vej

0
Foto: AVISEN

Rod i økonomien er begrundelsen bag en forventet omstrukturering af ledelsen i Fredericia Kommune. Økonomi- og Erhvervsudvalget har i går holdt et ekstraordninært møde, men ingen af udvalgets medlemmer ønsker at udtale sig om situationen.

Topledelsen i Fredericia Kommune møder nu hård kritik fra de politisk ansvarlige i kommunalbestyrelsen. Flere byrådspolitikere er stærkt utilfredse med en længere række af økonomiske forhold. Det erfarer AVISEN. På nuværende tidspunkt ønsker ingen at udtale sig, men stemningen blandt et stort flertal i byrådet er præget af frustration og utilfredshed med administrationen.

Samlet set drejer det sig om et skred på budgetterne på godt 50 millioner kroner. Problemet blev blandt andet præsenteret på et udvalgsmøde i Børn- og Skoleudvalget i dag, hvor det fremgår af dagsordenen, at der er et merforbrug af serviceudgifter på 41,1 millioner kroner:

“Udvalget har i 2022 et merforbrug på serviceudgifter på 41,1 mio. kr., hvor 33,2 mio. kr. vedrører afdelingen Familie og Børn og 7,9 mio. kr. vedrører Dagtilbud, Skoler og Fritid”, skriver Fredericia Kommune i referatet fra mødet.

Merudgifterne tyder på, at der ikke er styr på økonomien i forvaltningen. Direktionen indstillede på mødet at man godkendte merudgifterne. Men ifølge kilder, så er økonomiproblemerne ikke er faldet i god jord hos et flertal af økonomiudvalgets medlemmer, der sidder med det overordnede ansvar for kommunens økonomi.

På spørgsmålet om hvorvidt, der kan forventes udskiftninger i ledelsen af Fredericia Kommune, svarede kommunaldirektør Camilla Nowak Kirkedal, at hun ikke hverken kunne be- eller afkræfte dette.

Indtil videre erfarer AVISEN, at den nyligt ansatte direktør for Børn, Unge og Kulturområdet, Michael Maaløø, har fået besked om at samarbejdet ophører. Kilder på rådhuset bekræfter, at der er en tung stemning, men heller ikke her ønsker nogle at blive citeret.

Det har været et gennemgående tema for flere politikere i løbet af de senere år, at man skal have retvisende budgetter. Med den nye udvikling er man således langt fra dette mål.

Fredericia Kommune har siden 2020 befundet sig i en situation, hvor der er blevet udskiftet markant i topledelsen. Den aktuelle udvikling tyder på, at man nu er tvunget til at erkende, at der mangler styring, hvis man ønsker at nå til målet om at få retvisende budgetter i kommunen.

42-årig skabte sig og stjal ladcykel

0

En 42-årig mand rendte onsdag rundt og skabte sig på Skovvej i Fredericia, og ville i den forbindelse stjæle en ladcykel.

Episoden fandt sted onsdag klokken 07:51, hvor en en 28-årig kvinde fra Fredericai anmeldte, at en mand havde stjålet en ladcykel fra hendes have.

Den 42-årig mand gik rundt og skabte sig på vejen, men det havde ikke noget med den forudrettede kvinde at gøre, oplyser Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi.

Mand sigtet efter at have vist langemand til politipatrulje i Vejle

Mand sigtet efter at have vist langemand til politipatrulje i Vejle

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog natten til søndag en anmeldelse om en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i Vejle. Anmeldelsen indløb den 28. december klokken 02.04 og vedrørte...