2.9 C
Copenhagen
søndag 28. december 2025

Lærerformand: Det startede uprofessionielt

0
Per Breckling, Kredsformand Fredericia Lærerkreds. Arkivfoto.

Formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, havde gerne været de otte afskedigelser foruden. Han er dog tillfreds med, at man har fået barberet antallet ned fra 22, men kalder forløbet uprofessionelt.

Fredag morgen blev det offentliggjort, at Børne- og Skoleudvalget var kommet frem til af afskedige otte lærere. Det sker i kølvandet på, at man startede ud med et tal helt oppe på 22.

– Jeg er tilfreds med, at børne- og skoleudvalget har taget opgaven og behandlet den politisk med de 22 fyringer de startede med, siger Per Breckling.

Breckling er til gengæld ikke tilfreds med forløbet.

– Det startede uprofesionielt, men så ender vi på nuværende tidspunkt på noget der ser okay ud. Jeg har en forventning om, at vi går i gang med en planlægning af det snart, fortæller Per Breckling.

Lærerformanden håber, at tallet otte kan ryge yderligere ned. Det kan være, at der bliver naturlig afgang på andre af Fredericia Kommunes folkeskoler og man kan erstatte dem med nogle af dem, der skal afskediges.

– Det skal man i dialog med lærerne om, hvornår de vil afslutte deres arbejdsliv. – Det ville være godt, hvis vi kan få gjort det på den måde i tilfælde, hvor det kan lade sig gøre, siger Per Breckling.

Afskedigelserne sker fra Ullerup Bæk-distriktet, og det mener Per Breckling ikke kan være anderledes.

– Her er der en faktuel grund, da de har brugt for mange penge. Derfor er der en rimelighed i, at de betales tilbage, men man kunne have parkeret gælden og betalt for dem, siger Breckling.

Fredericia Kommune ligger placeret som nummer 77 ud af 98 kommuner i forhold til udgifter til folkeskolen. Her ser Per Breckling et forbedringspotentiale.

– Det er et spørgsmål om man vil investere penge i det, og det gør man ikke, når man laver besparelser. Jeg opfordrer til, at man tænker på folkeskoleoområdet, og investere penge i børn og unge, siger Per Breckling og slutter:

– Der kommer til at være 22 færre lærere til næste år, og når de er væk, giver det en dårligere skole, da der er færre ansætte. Vi når færre elever, når der ryger lærer, og der kan man arbejde med at få dem tilbage i de kommende års budgetter.

Psykisk dårlig person, begik hærværk i Sjølund

0

Torsdag kl. 12.27 blev politiet kaldt ud til en psykisk syg kvinde, som var i færd med at begå hærværk i et hus på Åstorpvej i Sjølund. Hun havde endvidere ved et uheld skåret sig selv i hånden, under hendes gerninger i huset.

Politiet var talstærkt til stede og fik talt kvinden ned uden videre problemer, herefter hun blev kørt til psykiatrisk akutmodtagelse i Vejle.

Truende adfærd og ølkast i 7/11

0

En mand på 37 år er blevet sigtet efter ordensbekendtgørelsen efter en hændelse torsdag eftermiddag i 7/11 på banegården i Fredericia.

Politiet blev tilkaldt da den 37-årige mand klokken 15.30 begyndte at opføre sig truende overfor personalet i butikken, her smed han blandt andet øldåser på gulvet, som herved sprang i stykker. Manden er tilmeldt i Kolding, dog uden fast bopæl, efter sigtelsen blev han bortvist fra butikken.

Efter marathonmøde: Antallet af afskedigelser skåret ned

0

Der var torsdag møde i Børne- og skoleudvalget, hvor der var opstået rod i økonomien. Der er et merforbrug på 36 millioner kroner, og det betød, at der var lagt op til, at 11 lærere i Ullerup Bæk-distriktet skulle afskediges. Efter mødet er antallet af afskedigelser barberet ned til maksimalt otte lærere.

Indtil fredag klokken 08:00 har der været tavshed fra børne- og skoleudvalget. Det skete i respekt for de områder, hvor der var skulle findes besparelse, da alle skulle informeres før, at der kunne slippe informationer ud offentligt.

Den 10. marts blev det offentliggjort, at 22 lærerstillinger skulle nedlægges, hvilket Børne- og Skoleudvalget satte en stopper for. I indstillingen til gårsdagens møde stod der, at der skulle ske en reducering af 11 overtallige lærerstillinger og tre pædagoger skulle overflyttes, men det er endt ud med, at det maksimalt kommer til at dreje sig om otte lærerstillinger. 

– Vi havde et godt møde, selvom det var svært. Vi fulgte indstillingen, men med præciseringer i teksten. Det er ærgerligt vi ikke fandt plads til alle otte lærere, men det var for vanskeligt at finde plads til dem alle, siger formand for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen (A) og fortsætter:

– Kæmpe cadeau til udvalget og dem fra forvaltningen der var med til mødet. Vi kom bredt omkring, og alle har givet sig rigtig meget. Skal vi spørge Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet om hjælp skal vi tage vores egen tørn, og det har vi gjort.

I alt blev der i Børne- og Skoleudvalget fundet besparelser på 15,3 millioner kroner, og på mødet på tirsdag i Unge- og Uddannelsesudvalget vil der blive fundet yderligere besparelser.

Indenfor familie og børn, samt ungdomsrådgivning er der fundet en del besparelser. Det betyder blandt andet, at der fremover vil komme færre udgifter til eksterne leverandører. En anden besparelse er indenfor Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), hvor det endte ud med, at en stilling besættes fra den 1. august.

Sagen taget i betragning var det et Børne- og skoleudvalg, som tog tilfredse fra mødet, der varede i omkring seks timer. De havde gerne været besparelserne foruden, men under de givne omstændigheder blev der nået frem til en løsning, som alle kunne se sig selv i.

Pyntegenstandstyv på spil i Fredericia

0
Foto: Niclas Jessen

To rækkehuse i Fredericia er blevet udsat for indbrud, der er tale om to separate indbrud med samme modus, de blev rapporteret til politiet, som værende begået torsdag den 23. marts.

Det første tilfælde fandt sted i Norgesgade, hvor indbrudstyven kl. 00.27 knuste en rude med en sten hvorefter han eller hun, som det eneste, fjernede en Verner Panton lampe fra vindueskarmen.

Politiet rapporterer, at indbrudstyven ikke var gået videre ind i huset og altså efterfølgende var forsvundet fra stedet.

Senere på morgenen kl. 04.30 fik politiet en anden anmeldelse om et indbrud i et andet byhus på Sundegade. Her blev en rude også knust med en sten, og indbrudstyven stjal ligeledes her fra vindueskarmen, en flerfarvet papegøje af Kay Boysen.

Polititiet vurderer at der formegentligt er tale om samme gerningsperson, da fremgangsmåden er helt ens.

Elcyklen er på vej til at blive vores foretrukne cykel

0

En ny rapport fra Vejdirektoratet viser, at danskerne har taget elcyklen til sig i en sådan grad, at den tohjulede med batteri og motor snart kan overhale den klassiske cykel i popularitet. Det gælder både i storbyerne og på landet, blandt unge og ældre.

Man skal ikke længere tilbage end 2011, før elcyklen sad på 0 procent af det danske marked for cykler. Spring frem til i dag, og der er batteri og motor på næsten hver fjerde solgte cykel.

I en ny rapport har Det Nationale Videncenter for Cykelfremme, der hører under Vejdirektoratet, undersøgt elcyklens udbredelse i Danmark. Undersøgelsen viser, at elcyklen er en transportform i eksplosiv fremgang, og at vi kommer til at se langt flere elcykler på de danske cykelstier i fremtiden.

Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet, siger:
– Der er virkelig fart på udviklingen. For få år siden var elcyklen stadigvæk et særsyn på de danske cykelstier, men nu er den efterhånden alle vegne. Og det gælder i hele landet. Mange tror, at elcyklen er et hovedstadsfænomen, men den er faktisk endnu mere udbredt i provinsen, hvor der er større afstande end i København. Elcyklen gør det lettere at cykle og få motion, fordi man relativt hurtigt kan tilbagelægge 10-15 kilometer og faktisk bruger sin krop mere aktivt, end hvad mange nok forestiller sig. Det er sundt at køre på elcykel.

Undersøgelsen fra Det Nationale Videncenter for Cykelfremme viser, at 14,4 procent af danskerne har benyttet sig af en elcykel i løbet af det seneste år. Over halvdelen af respondenterne giver udtryk for, at de kunne forestille sig at anskaffe en elcykel.

Transportminister Thomas Danielsen hæfter sig også ved tendensen – ikke mindst i forhold til områderne uden for de store byer.

Transportminister Thomas Danielsen siger:
– Når du bor et sted, hvor der ikke kører busser otte gange i timen, så er der brug for alternativer. Her er det positivt, at elcyklen vinder frem. Hvor 10-15 kilometer er for meget for mange på ren pedalkraft, så kan elcyklen gøre det til en reel mulighed i hverdagen.

En af elcyklens styrker er, at den giver mulighed for at cykle længere og flere ture. Den har især et stort potentiale i forhold til den del af befolkningen, som ikke er særligt fysisk aktive. Mange oplever, at det er mindre anstrengende at hoppe op på elcyklen, hvis man skal tilbagelægge en længere distance, end det er at gå eller tage den traditionelle cykel. Sundhedseffekten ved at gå fra at være fysisk inaktiv til at få en cykeltur ind i sin hverdag kan næsten ikke overvurderes – også selv om det er med assistance fra en elmotor.

Tidligere blev elcyklen af mange betragtet som et seniorprodukt. Den fordom ser nu ud til at være forduftet. I dag ser en del yngre og midaldrende et lys i elcyklen, hvilket kommer til udtryk i undersøgelsen ved, at 32 procent af de danskere, der har brugt en elcykel inden for det seneste år, er under 40 år.

Særligt fordi den yngre del af befolkningen er begyndt at tage elcyklen til sig, er det sandsynligt, at udviklingen på området vil fortsætte i fremtiden. Oveni det får elcyklerne stadig bedre batterier og motorer, hvilket er ensbetydende med en bedre køreoplevelse og længere rækkevidde.

Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet, siger:
– Det er slet ikke utænkeligt, at elcyklen på et tidspunkt bliver normen på de danske cykelstier, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis den sidder på 50 procent af markedet om ti år, ligesom det allerede er tilfældet i Holland. Vi kan se, at elcyklen bliver brugt bredt i den danske befolkning på tværs af køn, alder og geografi. Det er blevet socialt accepteret at køre på elcykel.

Elcyklen har også potentiale til at ”stjæle” kørte kilometer fra bilen, som ellers er danskernes foretrukne transportmiddel. Næsten halvdelen af de danske elcykelbrugere oplyser, at elcyklen har erstattet bilen helt eller delvist. Udover bilen erstatter elcyklen også ture med den almindelige cykel for cirka halvdelen af brugerne. For cirka en femtedel erstatter elcyklen kollektiv transport og gang.

Undersøgelsen af elcyklens udbredelse er gennemført af Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme, der hører under Vejdirektoratet. Den bygger på forskellige metoder og datakilder – blandt andet en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 3.000 danskere for at afdække udbredelsen af elcykler og holdninger til disse.

Danskernes svar i spørgeskemaundersøgelsen

Tre vigtigste grunde til at få en elcykel:

– 44 procent synes det er mindre anstrengende
– 37 procent vælger den for at få motion
– 33 procent vælger den for at tilbagelægge længere afstande

Når man har en elcykel, så cykler man flere og længere ture:

– 69 procent kører over 6 km på en typisk elcykelpendlertur
– 61 procent er begyndt at cykle længere, efter de har købt en elcykel
– 62 procent cykler oftere på grund af deres elcykel

Geografiske forskelle:

– 14 procent kører på elcykel i små byer med 1.000-10.000 indbyggere
– 16 procent kører på elcykel i større provinsbyer med 10.000-30.000 indbyggere
– 9 procent kører på elcykel i København med 815.125 indbyggere

Fakta om elcykler

En elcykel er en cykel, der er udstyret med et batteri og en motor, der hjælper, når cyklens pedaler trædes rundt.

Der skelnes mellem tre typer af elcykler. Foruden den almindelige elcykel kigger rapporten på elladcykler, hvor der allerede i dag bliver solgt flere ladcykler med el end uden el.

Derudover har rapporten også undersøgt speed pedelecs, som er en elcykel, der kan køre op til 45 km/t og er tilladt gennem en forsøgsordning med krav til hjelmbrug og forsikring.

Ny CEPOS-analyse: Se lønlisten over 296 lange videregående uddannelser – så mange tjener mindre end faglærte

0

CEPOS udsender i dag en analyse af lønindkomsten for personer med 296 forskellige lange videregående uddannelser (LVU). Beregningerne er udført på Danmarks Statistiks personregistre. Lønnen måles fem år efter endt studie for årgange, der færdiggjorde deres uddannelse i perioden 2012-2016.

– Der er bekymrende mange studier, der leverer kandidater, som efter et 5-årigt universitetsophold får en så lav løn, at man må stille spørgsmålstegn ved antallet af optagne på disse studier, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

På eksempelvis kunsthistorie har mere end 60 procent af de færdiguddannede en lavere løn end median-lønnen for faglærte fem år efter endt uddannelse. Og det samme gælder for næsten 90 procent af dem, der har læst billedkunst og for 65 procent af dem, der har læst design. Næsten halvdelen af antropologerne har lavere løn end medianlønnen for personer med en kort videregående uddannelse. Det samme kan siges om mange andre uddannelser – eksempelvis internationale udviklingsstudier og cand.mag. i samfundsvidenskab eller i turisme.

– Efter fem år på universitetet må man forvente, at produktiviteten og dermed lønnen er mærkbart højere end for personer med langt kortere uddannelse. På mange uddannelser er dette ikke tilfældet for en betydelig andel af de studerende. Tværtimod er lønnen for en del personer lavere end for kortere uddannede. Man kan sige, at der finder en overuddannelse sted, og det er dyrt for skatteyderne og samfundsøkonomien, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS og fortsætter:

– Vores opgørelse er en markør for, at der er for mange, der går på universitetet. De burde gå der i færre år eller slet ikke optages på de skatteyderfinansierede universiteter. I stedet for de mange år på universitet skulle de hurtigere i job i den private sektor, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Antallet af studerende på de studier, hvor for mange kandidater får en relativ lav løn, kan reduceres ved at omlægge SU til lån eller indføre brugerbetaling på universiteterne. På det administrative plan kan man lade udgiftsbevillingen til antal studiepladser på de enkelte studier i høj grad afhænge af de lønninger, de færdiguddannede opnår.

På den måde vil der være en tendens til, at antallet af studiepladser bliver reguleret op for de studier, som giver kandidaterne en høj løn. Og omvendt for studier, som leverer kandidater med en uforholdsmæssig lav løn, vil antallet af studiepladser tendere mod at blive reduceret. Endelig kan man fra centralt hold reducere antallet af studiepladser og/eller antal studieår på udvalgte studier.

– Uddannelsesvalg kan selvfølgelig også anskues ud fra andet end et økonomisk perspektiv. Det kan handle om dannelse, interesser med videre. Og selvfølgelig skal der f.eks. fortsat være humanistiske og kunstneriske uddannelser. Men min opfattelse er, at tallene er så bemærkelsesværdige, at de begrunder, at færre personer går på universitetet. Det er en stor investering for skatteyderne, når en universitetsplads skal finansieres, og det bør kaste en højere løn af sig, end hvis man tager en kort uddannelse, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Tungvognskontroller resulterede i flere sigtelser

0
Foto: AVISEN

Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd foretog i samarbejde med Tungvognscenter Øst kontrol af en række tunge køretøjer over fire dage fra den 13. til 16. marts 2023.

Kontrollerne blev foretaget på fire forskellige lokationer. Mandag den 13. marts blev de tunge køretøjer kontrolleret ved Nyborg, tirsdag den 14. marts ved Kolding, onsdag den 15. marts ved Tønder og torsdag den 16. marts på Kalbygård Skov-rastepladsen på Herningmotorvejen.

Tungvognscenter Øst bidrog med en mobil bremseprøvestand, hvilket betød, at det var muligt at få foretaget test af køretøjernes bremseevne på kontrolstedet.

I løbet af de 4 kontroldage blev der kontrolleret i alt 104 køretøjer/vogntog. Disse standsninger førte umiddelbart til 28 sigtelser for diverse overtrædelser.

Ud af de 104 køretøjer/vogntog, blev 39 vogntog kørt på bremseprøvestanden til kontrol. Ud fra disse viste en lang række fejl sig, hvoraf nogle også medførte en sigtelse:

– 1 lastbil blev indkaldt til kontrolsyn grundet skævbremsning
– 1 påhængsvogn fik klippet nummerpladen grundet manglende bremsepræstation
– 2 påhængsvogne blev indkaldt til kontrolsyn grundet skævbremsning
– 3 påhængsvogne blev indkaldt til kontrolsyn grundet andre fejl end bremsepræstationer
– 4 sættevogne fik klippet nummerpladen grundet manglende bremsepræstation
– 7 sættevogne blev indkaldt til kontrolsyn på grund af skævbremsning
– 1 sættevogn blev indkaldt til kontrolsyn pga. fejl på undervognens støddæmpere
– 1 sættevogn blev indkaldt til kontrolsyn pga. beskadiget affjedring
– 15 lastbiler blev indkaldt til kontrolsyn grundet andre fejl – typisk for mange fjernlyslygter, revnede forruder, revner i chassisrammen etc.

Særlige sager
To lastbiler blev ved kontrollen ved Kolding taget for manipulation af det antiforurenende udstyr (SCR manipulation). Dette udløste bøder på 25.000 kr. til hver og et krav om at få det bragt i orden, inden de kunne køre videre.

På Kalbygård Skov-rastepladsen blev en enkelt chauffør under kontrollen taget i ikke at have betalt vejbenyttelsesafgift i Danmark. En nærmere kontrol viste, at han ikke havde gjort det 17 tilfælde, indenfor de sidste 28 dage. Det udløste en bøde på 42.500 kr.

Over de 4 kontroldage foretog Tungvognscenter Syd som sædvanligt også kontroller på det øvrige vejnet. Under disse kontroller blev yderligere 68 køretøjer kontrolleret, hvilket samlet førte til 12 sigtelser af forskellig karakter. Det var særligt for overtrædelse af overhalingsforbud på motorvej, manglende betaling af vejbenyttelsesafgift samt for anvendelse af håndholdt mobiltelefon under kørsel med lastbil.

Musikudstyr stjålet fra personbil i Norgesgade

0
Politi, Foto: AVISEN

På Norgesgade Parkering Nord blev der mellem onsdag d. 22. marts 21.00 og torsdag d. 23. marts kl. 09.25 brudt ind i en Skoda Fabia stationcar.

Ifølge politirapporten blev der knust en rude på venstre bagdør, således at denne kunne åbnes, herigennem fik man adgang til bagagerummet hvorfra der blev stjålet forskelligt musikudstyr.

Tyven eller tyvene slap afsted med en power-forstærker, fire højttalere af mærkerne EV SX300 og EV SB121, flere højtalerstativer, et mikrofonstativ og diverse kabler. Derudover blev der også stjålet to Shure Beta 58 mikrofoner samt flere nodehæfter og CD’er.

3F: Gode signaler for ufaglærte ledige

0
Foto: AVISEN

Det er opløftende, at regeringen vil genindføre retten til at opkvalificere sig på 110 pct. dagpenge. Det er dog vigtigt, at slingrekursen om ordningen nu ophører.

Regeringen har i dag lagt op til, at man vil genindføre retten til at opkvalificere sig på 110 pct. dagpenge. Det vækker glæde i 3F, men man forventer, at regeringen følger det op med et lovforslag.

– Det glæder mig, at regeringen nu er afklaret og har valgt at genindføre retten til uddannelsesløft på 110 pct. Men jeg er ærgerlig over, at regeringen i første omgang kun vælger at genindføre retten for 2023, siger forbundssekretær i 3F Søren Heisel.

– Ordningen har været en kæmpe succes både i forhold til at bekæmpe ledighed og uddanne flere faglærte. Vi har derfor været bekymrede over fremtiden, da ordningen udløb og der i første omgang, ikke var noget nyt, om den blev genindført, siger Forretningsfører for 3F’s A-kasse Eva Obdrup.

Regeringen har lagt op til at genindføre retten til at opkvalificere sig på 110 pct. dagpenge fra 1. juli inden for brancher med mangel på arbejdskraft. Genindførslen gælder kun for 2023. I 3F mener vi, at ordningen skal gøres permanent.

– Det er vigtigt, at der nu kommer klarhed, især for de ledige. Derfor håber og forventer vi også, at regeringen hurtigst muligt følger dagens melding op med et lovforslag, som permanentgør uddannelsesløftet med 110 pct. dagpenge fra 1. januar 2024, siger Eva Obdrup.

– Vi er jo fuldstændige enige med regeringen i, at en af de største udfordringer er manglen på faglært arbejdskraft. Jeg også overbevist om, at de kan se fornuften i at gøre uddannelsesløftet på 110 pct. permanent. Derfor har jeg svært ved at forstå denne unødvendige usikkerhed om ordningen, siger Søren Heisel.

Ordningen har tidligere været gældende fra august 2020, men udløb 31. december 2022.

Fakta om uddannelsesløftet:

Fra august 2020 har mere end 2.700 ufaglærte og faglærte benyttet sig af muligheden og er begyndt på en erhvervsuddannelse på 110 pct. af dagpengesatsen.

Samlet set er 3.920 ledige påbegyndt et uddannelsesløft fra august 2020 til og med august 2022. Til sammenligning var der 1.276, der påbegyndte et uddannelsesløft i de 2½ foregående år fra januar 2018 til og med juli 2020.

De seneste to år har ca. 70 pct. af alle uddannelsesløft været på 110 pct. dagpenge.

Beskæftigelsesministeriet gennemførte sidste år et serviceeftersyn af uddannelsesindsatsen. Her gav 9 ud af 10 adspurgte borgere udtryk for, at muligheden for 110 pct. dagpenge var en forudsætning for, at de valgte at begynde et uddannelsesløft.

Brand i rækkehus sendte beboer på sygehuset

Brand i rækkehus sendte beboer på sygehuset

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede søndag klokken 12.39 ud til en melding om brand i et rækkehus i Kolding. Anmeldelsen kom fra Ryslingevej, hvor både...