0.9 C
Copenhagen
tirsdag 30. december 2025

Tredje indbrud i Christiansfeld anmeldt

0

Over de seneste dage har et indbrud fundet sted på Koldingvej i Christiansfeld, Kolding Kommune, hvor gerningsmændene efterlod et rodet hjem i deres søgen efter værdigenstande.

Et hjem på Koldingvej i Christiansfeld blev udsat for et indbrud mellem onsdag og lørdag. De ukendte gerningsmænd brød en terrassedør op og gennemrodede hele huset. Ifølge politiet er det endnu for tidligt at sige præcis, hvad der er blevet stjålet, da der ikke er skabt et fuldt overblik.

Udover indbruddet på Koldingvej, fortalte vagtchefen Jesper Brian Jensen klokken 10.00, at der også har været yderligere to indbrud i Christiansfeld.

FHK’er er ligaens største bisse

0

HTH Ligaens grundspil er nu færdigspillet, og statistikerne har gjort op med spillerne. En spiller, der skiller sig ud, er FHK’s norske forsvarsspecialist Lasse Balstad, som har modtaget hele 19 udvisninger i de 26 grundspilskampe. Det er samme antal som SønderjyskEs Morten Bjørnshauge, hvilket betyder, at det er de to spillere i ligaen, der har fået flest udvisninger.

Lasse Balstad er kendt for at være en hårdfør forsvarsspiller. Hans stærke tilstedeværelse på banen gør ham til en respektindgydende modstander. Men hans aggressive spillestil har også resulteret i en lang række udvisninger i denne sæson.

Men udvisningerne betyder ikke, at Balstad er en spiller, der bevidst går efter at skade sine modstandere. Han er en spiller, der kæmper hårdt for sit hold og vil gøre alt for at beskytte sin målmand og forsvare sit holds mål.

Balstads udvisninger kan også påvirke holdets præstation. Når en spiller bliver udvist, skal holdet spille med en mand mindre i en periode. Dette kan være en stor udfordring, især hvis det sker i en vigtig fase af kampen, men det ændrer dog ikke på, at Balstad er en af de helt store grundsten for FHK. Han binder forsvaret sammen, og særligt efter VM-pausen i denne sæson har FHK’s forsvar gjort det godt, og det er blandt andet nordmandens fortjeneste, da han er god til at få rytmen ud af modstandernes angreb.

Lasse Balstad er en hårdfør forsvarsspiller, der gør alt for at beskytte sit holds mål. Hans aggressive spillestil har resulteret i mange udvisninger i denne sæson, men det betyder ikke, at han er en spiller, der bevidst går efter at skade sine modstandere. Balstads tilstedeværelse på banen gør ham til en respektindgydende modstander, men hans udvisninger kan også påvirke hans holds præstation. Alt i alt er Balstad en vigtig spiller for FHK, og hans stærke forsvarsevner vil sandsynligvis fortsætte med at hjælpe holdet i deres jagt på at opnå succes i slutspillet.

Debatten om Det Ønskede Samfund

0

Debatten om Det Ønskede Samfund begyndte den 09. marts for godt tre år siden. Dengang så vi et behov for et gearskifte i debatten om og udviklingen af det samfund, vi ønsker os. Her godt tre år senere ser vi et tilsvarende behov for et nyt gearskifte i debatten og samfundsudviklingen. Det handler denne og næste uges artikler om.

Begyndelsen

Vi begyndte debatten med først at tale om det, der virkede dengang tilbage i 2020, og det vi fortsat ønskede skulle være en del af vores fremtidige samfund. Vi blev alle overraskede over, hvor meget der var at tale om. Vi havde glemt, hvor dejligt og fantastisk et samfund vi havde og stadigt har, og som vores forgængere og vi har opbygget gennem tiden. De første artikler blev skrevet for at fastholde de mange synspunkter og mangfoldige betragtninger debatterne gav anledning til.

Debatstrategien – Grundtanken – var klar, og vi fortsatte med en debat om de værdier, der betyder noget for os som mennesker og samfund, inden vi tog hul på det helt centrale i debatten om Det Ønskede Samfund: ”Hvad er det for et samfund vi ønsker at se frem til?”. Vi debatterede i resten af 2020 om evnen til at kommunikere, friheden, kulturen og magten i samfundet.

Fortsættelsen

I 2021 fortsatte vi debatten med blandt andet emner som ”individet og kontrollen i samfundet”, ”Mediernes rolle”, ”Den medskabende og kritiske samfundsborger”, ”Borgerinddragelse”, og i forbindelse med kommunal- og regionalvalget i november 2021 artikler og debatter om ”Det åbne og ansvarlige lederskab”, ”Det mangfoldige fællesskab”, ”Det favnende fællesskab”, ”refleksion og fornyelse”, samt artiklen ”Absurd Teater eller Meningsfuld Musical”. Ind i mellem tog vi forskellige tilbageblik på tidligere emner og debatter.

I foråret 2022 fandt vi – blandt andet på baggrund af vores oplevelser og debatter under den kommunale valgkamp i efteråret 2021- behov for et nyt og ekstra gear i debatten: ”Derfor er visioner vigtige”. Det blev til otte sammenhængende visionsartikler, som vi senere udgav i hæfteform. Samtidigt tog vi fat på debatten om fremtidens uddannelsesmiljø og livslang læring, debatten om tillid, troværdighed, debatten om ansvarlighed og det ordentlige menneske, og forskellige tilbageblik på tidligere debatter.

Efterårets debatter og artikler i 2022 stod i Folketingsvalgets tegn. Hver uge fik sit valgtema med eksempelvis: ”Magtbalancen mellem politikere, spindoktorer og embedsværket”, ”Mediernes betydning for valget”, ”Behovet for en ny debatkultur”, ”Det politiske lederskab” og ”Når valget er ovre forventer vi konkrete helhedsløsninger”, ”Valget er ovre – Det er tid til forandring” og ”Et vendepunkt for det danske demokrati”.

I vinteren 2022/2023 fortsatte debatten og artiklerne i kølvandet på Folketingsvalgets resultat og dannelsen af flertalsregeringen SVM (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne). Debattemaerne strakte sig fra ”Vejen til en bedre debatkultur”, over ”Det kompromis-skabende samfund” til ”Udfordringerne vi stadig står overfor” og en række artikler og debatter om forandringsskabelse og – ledelse, samt ikke mindst ”De unges livsglæde og gode trivsel”.

Netop nu

Netop nu begynder konturerne af det nye politiske landskab efter dannelsen af flertalsregeringen mellem SVM og den uorganiserede og magtesløse opposition samt den fortsat forvirrede presse for alvor at tegne sig.

Da vi læste regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” blev vi positivt overraskede. Mange af de temaer og reformspor, som regeringen tager op i regeringsgrundlaget, ligger tæt på det Ønskede Samfunds debatspor og demokratiske samfundstilgang. Også for så vidt angår behovet for at handle og at tage den fulde konsekvens af de politiske overvejelser og analyser. Efter at have overvejet og analyseret er det tid til at eksekvere.

I et demokrati bestemmer flertallet. Det må der ikke herske tvivl om. I et demokrati skal mindretallet naturligvis rettidigt inddrages, høres og tages hensyn til, men mindretallet skal ikke forkæles og have helt særlige privilegier. Det gælder også den politiske opposition, fagbevægelsen og pressen.

Den danske model kan kun opretholdes, hvis den følger med tiden. Tilbage til debatten om Det Ønskede Samfund.

Gearskiftet

Fra begyndelsen har vi søgt at følge vores nedfældede vision:

Vi vil skabe en bred samfundsdebat, der søger konkrete løsninger på aktuelle og ubærlige problemstillinger. Løsninger som bringer os henimod Det Ønskede Samfund, og som bygger på en ordentlig og åben dialog med respekt for andres meninger”.

Det ønsker vi fortsat. Vi ønsker fortsat at præge og styrke den demokratiske debat om vores samfundsudvikling, så vi i fællesskab og individuelt skaber de konkrete løsninger, som vi som samfund har brug for, og hovedparten ønsker.

Vi tror på, at vi er med til at præge samfundsdebatten i en eller anden grad, men vi må også erkende, at vi ikke har opnået den brede tilslutning til vores debataftener, som vi havde håbet på. Corona-nedlukningen, som satte en stopper for de fysiske debataftener og overgangen til de virtuelle debatter, kan være en af grundende hertil. På den anden side har vi gode indikationer på, at vores artikler er blevet set og læst af mange. Vores fem Tv-interviews i forbindelse med Folketingsvalgkampen er blevet set og rost af endnu flere.

Derfor laver vi nu et gearskifte i debatformen. Vi retter fokus mod nye og flere Tv-interviews i form af Podcast a la modellen fra Folketingsvalget. Vi fortsætter debataftenerne, og fortsætter samarbejdet med Danske Digitale Medier naturligvis.

Artiklen fortsætter i næste uges E-AVISEN.

Indbrudsbølge rammer Christiansfeld: Flere hjem udsat for tyveri

0
Foto: AVISEN

Flere hjem i Christiansfeld, Kolding Kommune, er blevet udsat for indbrud og tyveri i løbet af ugen. Gerningsmændene har fået adgang til boligerne ved at afliste vinduer og stjæle værdigenstande.

I et hjem på Præstegårdsvej i Christiansfeld blev der mellem søndag og fredag begået indbrud. Beboerne anmeldte indbruddet klokken 13.00, efter at de opdagede, at et køkkenvindue var blevet aflistet, hvilket gav gerningsmændene mulighed for at trænge ind. Tyvene stjal armbåndsure, smykker og parfumer fra boligen.

Senere samme dag, klokken 14.30, modtog Sydøstjyllands Politi endnu en anmeldelse om indbrud i Christiansfeld. Denne gang var det et hjem på Åbrinken, hvor der ligeledes var blevet aflistet et vindue. Indbruddet havde fundet sted mellem tirsdag og fredag, og gerningsmændene stjal Royal Copenhagen porcelæn fra boligen.

Politiet arbejder på at opklare sagen, og opfordrer folk til at kontakte dem, hvis de har oplysninger, der kan hjælpe med efterforskningen.

Villa i Kolding udsat for indbrud i påsken: Gerningsmænd knuser rude for at skaffe sig adgang

0
Foto: Niclas Jessen

En villa på Brynet i Kolding har været udsat for indbrud i påsken. Gerningsmændene brød ind i boligen ved at knuse en rude og skaffe sig adgang mellem skærtorsdag og langfredag.

På nuværende tidspunkt er der endnu ikke et fuldstændigt overblik over, hvad der er blevet stjålet fra boligen. Politiet opfordrer borgere i området, som måtte have set noget mistænkeligt eller have oplysninger om sagen, til at kontakte politiet.

Indbrud på Egebakken i Kolding: Elektronik stjålet fra bolig langfredag

0
Foto: AVISEN

Et indbrud fandt sted langfredag på Egebakken i Kolding, hvor gerningsmændene brød ind ved at afliste et vindue. Tyvene stjal elektroniske genstande såsom barbermaskiner, en Playstation og bærbare computere.

Gerningsmændene har brudt ind i boligen på Egebakken mellem klokken 09.00 og 19.55 på langfredag. De fik adgang til huset ved at afliste et vindue og benyttede lejligheden til at stjæle forskellige værdifulde elektroniske genstande, herunder barbermaskiner, en Playstation og flere bærbare computere.

Politiet opfordrer borgere i området, som måtte have set noget mistænkeligt eller have oplysninger om sagen, til at kontakte dem.

Voldsomt optrin på Old Irish Pub i Kolding: Dørmand udsat for vold efter bortvisning

0
Foto: AVISEN

En 31-årig dørmand på Old Irish Pub i Jernbanegade i Kolding blev udsat for vold af en 24-årig mand, som var blevet bortvist fra beværtningen. Den 24-årige sparkede dørmanden i skridtet, og kastede en drink mod ham.

Den 24-årige mand havde tidligere på aftenen fået besked om at forlade Old Irish Pub. Utilfreds med bortvisningen valgte han at vende tilbage og udøve vold mod den 31-årige dørmand, som havde håndteret bortvisningen. Den 24-årige sparkede dørmanden i skridtet og kastede en drink mod ham.

Som følge af den voldelige opførsel blev den 24-årige mand anholdt og ført til politistationen. Han kan nu forvente at blive retsforfulgt i en voldssag.

Brand i campingvogn i rækkehuskvarter i Fredericia

0

Tidligt i morges brød der brand ud i en campingvogn i et rækkehuskvarter på Anchersvej i Fredericia. Branden opstod efter, at ejerne havde tændt for elvarmen i campingvognen, som stod parkeret i en garage. TrekantBrand rykkede hurtigt ud til stedet, hvor der var kraftig røgudvikling, og fik situationen under kontrol.

Brand i campingvogn fik beboere til handle hurtigt 

Det var en skræmmende oplevelse for beboerne i rækkehuskvarteret på Anchersvej i Fredericia, da de i morges blev vækket af brandbil. Omkring klokken 09.11 opstod der brand i en campingvogn, der stod parkeret i en garage. Branden er angiveligt opstået, efter at ejerne havde tændt for elvarmen i campingvognen.

TrekantBrand rykkede hurtigt ud til stedet og fik hurtigt styr på situationen, mens der var en kraftig røgudvikling i området. En bil blev kørt væk fra garagen. 

Politi undersøger brandårsag

Sydøstjyllands Politi kom også på stedet for at undersøge, hvad der var sket. Brandårsagen menes, at skyldes elvarmen i campingvognen. 

Heldigvis kom ingen personer til skade under branden, men der er sket mindre skader på campingvognen.

Nu er ny leder faldet til: Taler med MesseC om parkeringsforhold

0

Den 1. november 2022 tiltrådte Jacob Falkenby i stillingen som ny leder af Madsbyparken, der dækker over Fredericia Idrætscenter, Monjasa Park, Minibyen og Madsby Legepark. Falkenby føler nu, at han er faldet på plads på den store arbejdsplads, og er begyndt at spille ind med ideer til udvikling af Madsbyparken. Eksempelvis vil han tage et kig på de parkeringsforholdene omkring Fredericia Idrætscenter.

Jacob Falkenbys kalender var i den første tid fuldstændig proppet. Han skulle mødes med en masse folk, der har noget at gøre på den ene eller anden måde med den arbejdsplads, som han leder, og derudover skulle han sætte sig ind i det hele.

Nu er det ovre, og Jacob Falkenby har i det store hele sat sig ind i det, og nu styr på, hvad der sker i de forskellige afkroge af det store kort over Madsbyparken, der pryder den ene væg på hans kontor, der dannede rammen om samtalen med AVISEN. 

Falkenby fortæller, at den seneste tid er gået med at gøre klar til åbningen udendørsaktiviteterne.

– Vi har åbnet Minibyen, og vi har åbnet Legeparken officielt. Nu begynder toget at køre, og boderne åbner. Der har allerede været stopfyldt i legeparken allerede inden den officielle åbning, og det er positivt.. Det store klatretårn åbner lørdag den 15. april, og der kommer lidt taler, og Madsby Legeparks Venner laver lidt aktiviteter der, siger Jacob Falkenby og fortsætter:

– Helt generelt har vi stort fokus på at få flere gæster i Minibyen, hvor der er 6-9.000 gæster på årsbasis normalt, men der vil vi gerne op på 15.000 gæster om året. Vi prøver at ændre vores togrute så det kører omme langs jernbanen, fordi det giver en længere tur og så bliver det mere naturligt at stå af i Minibyen, gå en tur der, og så tage toget tilbage ved næste afgang.

Efter en start, hvor det gjalt om at lære det hele at kende, har det nu ændret sig.

– Jeg er kommet godt ind i det nu, og set de fleste steder her og nu kan jeg sætte mit præg på, hvad vi skal arbejde med i det næste stykke tid. Det er kedeligt at tale med mig nu, da jeg faktisk har en holdning til tingene, siger Jacob og griner.

Nu bruges Jacob Falkenbys arbejdstid også på at tale med andre aktører om, hvordan de kan komme Madsbyparken til gavn, og hvordan Madsbyparken omvendt set kan hjælpe dem.

– Jeg arbejder på at få godt samarbejde med Fredericai Shopping, Visit Fredericia og de andre organisationer. Jeg vil høre, hvad de kan spille med ind i forhold til os, men også hvad vi kan hjælpe dem med. Før kiggede jeg mere ind i butikken, men nu kigger jeg mere ud. Eksempelvis har vi også et møde med de selvejende haller, hvor vi vil tale sammen og hjælpe hinanden. Det er noget jeg virkelig har ønsket, siger Falkenby.

En af de ting, som Falkenby specielt gerne vil kigge på, er parkeringsforholdene omkring Fredericia Idrætscenter, Monjasa Park og MesseC.

– Jeg kigger på selve området og ser hvordan samarbejdet er med eksempelvis MesseC og Fredericia Golf Club. Man kan måske forberede noget, hvor jeg blandt andet har talt med MesseC om parkeringsforholdene, hvor vi er enige om, at oplevelsen hos os og dem starter allerede når man kommer i bilen. Har vi eksempelvis taget alle parkeringspladserne her til noget, og har de har et BoatShow, så får de en dårlig oplevelse i MesseC til deres gæster. Vi kigger på, hvad vi kan gøre ved forholdene i dag, og kommer med løsningsforslag til, hvordan man kan forbereder det, siger Jacob Falkenby.

Jacob Falkenby er meget databaseret, og udefra det vil man i fremtiden komme til at se tiltag i Madsbyparken, der er på den baggrund. Efter at have brugt nogle måneder på at komme ind i tingene, kan Falkenby nu spille ind med ideer, og se på den daglige drift i det store område, hvor han blandt andet har fokus på parkeringsforholdene, der er et stort samtaleemne blandt de mange besøgende i området omkring Fredericia Idrætscenter.

Ledelse: Kunstig intelligens udfordrer rådhusene

0

Kunstig intelligens er et af trylleordene, når fremtidens velfærdssamfund skal sikres og kommunale medarbejdere aflastes. Men et nyt forskningsprojekt fra CBS viser, at implementeringen af ny teknologi medfører skjult arbejde på ledelsesgangene. Vi mangler den fornødne faglighed, siger kommunaldirektør.

På papiret lød opgaven enkelt nok. Som led i den daglige service bragte fire danske kommuner mad ud til udvalgte borgere. Nu ville de gå sammen i et fælles projekt om at indføre kunstig intelligens (Artificial Intelligence, AI). Den ny teknologi skulle hjælpe med at analysere og optimere arbejdsprocesserne i hver kommune, så de kunne spare CO2 og penge.

Kunne ruterne for eksempel gøres kortere? Eller var det bedre med en lidt længere, men knap så trafikeret rute? Var det muligt at reducere sliddet på bilerne? Og kunne man måske også begrænse antallet af køretimer for medarbejderne?

Og havde hver kommune det rette mix af el-, hybrid- og benzinbiler, og skulle der også indgå el-cykler?

Forventningerne til den kloge robot, der skulle udtænke svarerne, var store. Og da projektet endnu ikke er afsluttet, ved vi ikke, hvordan den har klaret sig. Til gengæld kan de to forskere, der har fulgt projektet, konstatere, at det er betydeligt vanskeligere at implementere et projekt med sådan en sofistikeret fætter, end de fleste er klar over

Mere arbejde til lederne

-Vores opgave var ikke at vurdere, om selve projektet fik succes. Vi skulle derimod følge de kommunale lederes arbejde med at implementere den nye AI-teknologi, fortæller post.doc. Frank Meier fra CBS.

Sammen med kollegaen, lektor Lise Justesen har han publiceret en videnskabelig artikel om det kommunale projekt. En af deres væsentligste konklusioner er, at de kommunale ledere af flere årsager stod med en opgave, der var meget undervurderet og betydeligt mere kompleks end først antaget.

Selv om politikere taler meget om alle de fordele, AI-teknologi kan føre med sig, er der ifølge CBS-forskerne forbavsende lidt viden om, hvad der kræves for at indføre den. Virkeligheden viste nemlig, at de kommunale ledere kom på overarbejde.

For når robotten med AI og algoritmerne skal flytte ind på rådhuset, medfører det mange spørgsmål, som ingen rigtig har forberedt sig på. Eller har svaret på.

Udfordringer undervurderes

-Der er en tendens til at fremstille AI som en relativ afgrænset og færdig løsning, men sådan forholder det sig ikke. Det viste sig, at der var meget skjult ledelsesarbejde, og at opgaven krævede en faglig indsigt, som ikke i tilstrækkelig grad eksisterer i kommunerne nu, påpeger Frank Meier.

-For det første er der alle de tekniske spørgsmål – hvad skal kommunerne præcist købe for at få opfyldt deres behov? Det udvikler sig ofte til et tovtrækkeri mellem de kommunale ledere, som forsøger at afgrænse projektet, mens leverandøren peger på yderligere teknologi, der kan tilkøbes, fortæller Frank Meier.

Og det er ikke kun den nye teknologi, der kræver dyb viden. På andre måder navigerer kommunerne også i ukendt farvand.

Må en algoritme eksempelvis øve sig med data, der indeholder personoplysninger? Og kan man måske bringe biblioteksbøger og mad ud samtidigt – eller må man ikke sammenholde oplysninger om, hvem der låner bøger, og hvem der har bestilt mad?

Digitalisering skaber nye opgaver

-Der er mere administration, teknik, ledelse og juridisk arbejde – for eksempel i forhold til GPDR – end folk aner. Vi kan se, at digitaliseringen skaber nye opgaver, understreger Frank Meier.

Han stiller spørgsmålstegn ved, om kommunerne er gearet til den ny virkelighed:

-Hvis AI bliver en stigende del af samfundsløsningen, hvordan skal topledelsen og byrådet så håndtere disse udfordringer? Deres udgangspunkt er fortsat de klassiske temaer som ældrepleje, skole/unge, kultur samt veje og anlæg, påpeger han og tilføjer:

-Politikerne kan godt sige ja til CO2-reduktioner, men hvad ved de om organisering understøttelse af AI og det ekstra arbejde, det medfører? Nu ligger opgaven måske hos den lokale IT-afdeling, men det er heller ikke det rette sted.

Kommunaldirektør ønsker større fokus

Pernille Halberg er medlem af kommunaldirektørernes hovedbestyrelse og kommunaldirektør i Hørsholm Kommune. Hun er ikke i tvivl om, at der internt i de danske kommuner er behov for et større fokus på det ledelsesarbejde, som implementering af ny teknologi medfører.

-Det gælder i hele ledelsesstrengen fra den politiske ledelse til direktionen, centerchefen og til lederen på den borgernære enhed eller rådhuset. Forandringsledelse er i forvejen en svær disciplin, men forandring via ny teknologi gør forandringsprocesserne ekstra udfordrende, fastslår Pernille Halberg og tilføjer:

-Desuden mangler vi i kommunerne helt generelt tilstrækkelig viden om digitalisering. Det er en ny kompetence, vi skal opnå. Vi skal fremover opfatte digitalisering på samme måde som eksempelvis jura og økonomi – altså som fagligheder, der er en forudsætning for vores arbejde som ledere.

Metaforer forsimpler udfordringerne

Frank Meier peger på, at politikere og andre har skabt bestemte metaforer og fortællinger om digitalisering, som er med til at gøre det vanskeligt at tale om ulemperne. Eksempelvis fortællingen om den digitale motorvej.

-Motorvejen er den gnidningsfri transport, vi alle drømmer om, i stedet for at køre igennem centrum, fredag klokken 14. Det er en forførende måde at tale om digitalisering på, fordi det ikke kræver, at vi forstår de tekniske detaljer. Eller at vi forholder os til alle de forhindringer og bump, der i praksis venter i implementeringen.

-Politikerne bruger rask væk ord som automatisere, optimere og effektivisere. Ord, der skaber forventning om, at digitalisering kan løse mange ting. Og det er i det forventningspres, de kommunale ledere skal agere, siger CBS-forskeren, der har stor respekt for ledernes arbejde.

-Men deres udfordring i forhold til AI er undervurderet, og politikerne og AI-konsulenterne flager dem jo ikke nødvendigvis. I stedet har vi som samfund skabt en fortælling om, at implementeringen er plug and play – der skal bare sættes strøm til. Den fortælling vil vi som forskere gerne problematisere, fastslår han.

Fra klassisk håndværk til 800 nytårskuverter: Året der gik på Oven Vande

Fra klassisk håndværk til 800 nytårskuverter: Året der gik på Oven...

0
Julepynten er taget ned, men der er ikke blevet mere stille af den grund. Hos Restaurant Oven Vande ved Volden er alle rum i...