KULTUR. Onsdag den 29. juli kl. 19.30 sætter Middelfart Kirke rammen om en særlig aften, når koncerten »Når Lyset Bryder Frem, En Hyldest Til Sebastian« løber af stablen.
Det er ikke en almindelig koncert, men en helhedsoplevelse, der tager publikum med på en tidsrejse gennem nogle af de smukkeste og mest markante sange i dansk musikhistorie. Med akustiske instrumenter, flerstemmig sang og nærvær i særklasse genskabes den stemning, som Sebastians musik altid har haft evnen til at fremkalde. Minder vækkes til live, og sangene, der engang fik os til at drømme, grine og græde, kan igen mærkes helt ind i sjælen.
Dørene åbner klokken 19.00. Billetter koster 165 kroner inkl. gebyr og kan købes i Guldkronen eller på https://www.billetsalg.dk/Event/N%C3%A5r%20lyset%20bryder%20frem/9405





