Fredericias borgere har fået to meget forskellige fortællinger om kommunens økonomi. Én før valget – en anden efter. Det kalder på nogle ærlige spørgsmål om kasseeftersyn, timing og ikke mindst borgmesterens åbenhed, et kasse eftersyn kan vel ikke svinge ubegrænset på få måneder.
I september blev budgettet for 2026 vedtaget uden egentlige besparelser. Smilene var brede, og flertallet – med den nuværende borgmester i spidsen – solgte aftalen som ansvarlig og fremtidssikret. Få måneder senere får vi en helt anden virkelighed serveret: Fredericia skal finde besparelser for 150 millioner kroner i årene 2027–2029. Der tales om 50 mio. i 2027, 60 mio. i 2028 og 40 mio. i 2029. Forvaltningen skal levere et sparekatalog på 200 millioner, så politikerne kan “prioritere”.
Det mest opsigtsvækkende er ikke størrelsen på sparekravene. Det er timingen.
Hvordan kan økonomien være så robust, at man kan vedtage et sparefrit budget i et valgår – og så pludselig være så presset, at der skal skæres trecifrede millionbeløb få måneder senere? Vi får at vide, at kassebeholdningen ved indgangen til 2026 var “ret polstret” med omkring en halv milliard. Men de samme papirer viser også vedtagne underskud og en tydelig risiko for, at kassen ville falde markant, hvis der ikke blev grebet ind. Tallene var ikke gemt i en skuffe. De stod i tabellerne – før valget.
Mit spørgsmål til borgmesteren er enkelt: Hvor meget vidste du forlods?
Var borgmesteren – og resten af flertallet – før valget bekendt med, at der ventede en spareøvelse i størrelsesordenen 150 millioner? hvis ja: hvorfor var der så ikke fuld åbenhed om det over for vælgerne? Flere kilder – blandt andet fra oppositionssiden – siger, at der allerede inden kommunalvalget blev advaret om behov for 180–200 millioner i besparelser. Hvis det er korrekt, er det svært at forstå, hvorfor budskabet før valget var “ansvarligt kompromis” og efter valget er “rettidig omhu og nødvendig kursændring”, Er det at lyve?
Her melder et lidt mere spidst spørgsmål sig: Rettidig – i forhold til hvad? Kommunens økonomi… eller den politiske kalender?
Kasseeftersyn efter valg er ikke nyt. Nogle gange er det nødvendigt oprydning. Andre gange bliver det brugt til at “nulstille fortællingen” og legitimere en ny kurs. Men i Fredericia er det særligt bemærkelsesværdigt, at mange af de politikere, der nu lyder overraskede, selv har stemt for de budgetter, der har ført os hertil. Det gør forklaringen om, at “det kom bag på os”, lidt svær at sælge – især uden kvittering.
Jeg gentager spørgsmålet til borgmesteren: Hvis åbenhed og ordentlighed er nøgleord, hvorfor var der så ikke fuld åbenhed om de kendte risici, underskud og kommende sparebehov før valget?
For hvis behovet for 150 millioner i besparelser først “opdages” efter valget, er der kun to muligheder: Enten blev der regnet for kreativt før – eller også regnes der ekstra pessimistisk efter. Begge dele svækker tilliden til styringen af Fredericia Kommune. Tillid er som en kommunal kassebeholdning: Den kan godt være “ret polstret” … lige indtil den pludselig ikke er det længere.
