Socialdemokratiets afdeling i Fredericia har i de senere år udviklet sig til en kulisse af magtmisbrug, korruption og en ledelseskultur, der får en til at tænke på de mørkeste perioder i fagbevægelsens historie. Ikke mindst kan der trækkes uhyggelige paralleller til den berygtede amerikanske fagforeningsleder Jimmy Hoffa, der personificerede en uhæmmet brug af magt og penge, som efterhånden blev synonymt med korruption. Ligesom Hoffa ledte Teamsters Union med et jerngreb, har medlemmer af Socialdemokratiet i Fredericia — heriblandt tidligere borgmester Jacob Bjerregaard, Lars Ejby, Turan Savas og ikke mindst Lise Nielson — sat en dybt problematisk dagsorden i en by, der har haft svært ved at ryste skandalernes støv af sig.
Tidligere borgmester Jacob Bjerregaard har været omdrejningspunktet for en række af møgsager og ledelsesstil, der har trukket byens omdømme i rendestenen. Da han var borgmester, opbyggede han et netværk, hvor personlige forbindelser og favorisering af nære venner blev hverdagskost. Et særligt graverende eksempel er sagen om den attraktive byggegrund, som Bjerregaard på magisk vis fik tildelt uden om de sædvanlige udbudsrunder.
Denne udbredte nepotisme er slående lig Hoffas egne lyssky aftaler og brug af positioner til at fremme personlige interesser. I Hoffas tid var det mafiabosser, der profiterede; i Fredericia var det Bjerregaard og hans tidligere inderkreds, der har formået at tilgodese egne interesser på byens bekostning.
Men det er ikke blot Bjerregaard, der har bidraget til den skandaløse kultur. Det er kun få år siden, at den socialdemokratiske byrådsgruppe fra 2017-2021 dækkede over skandalesagen med Lars Ejby Pedersen, der havde sin hustru siddende som topchef i kommunalforvaltningen, hvilket efter afsløringer om inhabilitet gjorde, at begge trak sig fra deres poster. Det er altså ikke nyt for socialdemokraterne, at der kan være problemer med armslængdeprincippet hos deres byrådsmedlemmer i forhold til forvaltningen.
Ligesom Hoffa omringede sig med ja-sigere og håndlangere, synes Ejby dengang at have været fast besluttet på at kvæle enhver kritik. Dette magtbegær har manifesteret sig i en organisation, der snarere ligner et broderskab end en demokratisk politisk bevægelse, hvor manipulation og skummel infrastruktur dominerer.
Og så er der Turan Savas, der har trukket sin egen del af skyggespillet. Weekendavisen kunne i september afsløre, at det socialdemokratiske byrådsmedlem havde flere kasketter på, når han både var medlem af borgmesterpartiet, Fredericia Tyrkisk Kulturforening og Fredericia Moské. Samtidigt er det kommet frem at den Tyrkiske kulturforening og Fredericia Moske ikke har ført særskilte regnskaber selvom at de har hver deres CVR nummer. Det vil altså sige, offentlige støtte midler til kulturforeningen også er gået til at støtte Fredericia Moske. Turans Savas dobbeltroller i Fredericias politiske og økonomiske landskab er dybt problematiske.
Som Hoffa, der blandede fagforeningsarbejde med kriminalitet, synes Savas at have spillet på flere heste. Hans rolle i sagen om den tyrkiske kulturforening og moskéen peger på en systematisk svækkelse af offentlig tillid og et kompromitteret politisk system.
Ej at forglemme Lise Nielson, hvis firma lukkede ved tvang: det nu tidligere byrådsmedlem overførte millioner af velgørenhedskroner til sig selv. Lise Nielsons tvangsopløste firma fik tilført penge, der ellers var øremærket velgørenhed og nødhjælp til udlandet. Som en loyal støttespiller til Bjerregaard og Ejby har hun bidraget til et miljø, hvor gennemsigtighed er blevet en sjældenhed.
Socialdemokratiets medlemmer i Fredericia har med andre ord skabt en giftig atmosfære, hvor personlig vinding og magtbegær er blevet sat over byens og borgernes bedste. Parallellen til Jimmy Hoffa og den måde, han ledte sin organisation på, er slående: Både i Fredericia og i Hoffas union var det ikke længere de mennesker, man skulle tjene, der var i fokus, men snarere en indre kreds af magthavere og deres egne interesser. Ligesom Hoffa til sidst blev opslugt af sine egne forbrydelser, ser vi nu konsekvenserne af de socialdemokratiske lederes skandaler skylle ind over Fredericia.
Fredericia fortjener bedre. Borgerne fortjener politikere, der sætter byens interesser først, og som ikke lader sig fange af det magtspil, der nu har skabt en troværdighedskrise for Socialdemokratiet. Den nuværende tilstand kan ikke opretholdes, hvis byen skal genvinde sin værdighed, husk det når i sætter jeres kryds til næste kommunalvalg.
Sune Nørgaard Jakobsen, Dansk Folkeparti
