Ddig

Nyheder, analyser og perspektiver.

← ddig.dk

Her er FHK’s modstander på vej mod Final4

Her er FHK’s modstander på vej mod Final4

Der er trukket lod til ottendedelsfinalen i pokalturneringen i håndbold, og her skal FHK møde HC Midtjylland på udebane.

Sent mandag eftermiddag er der trukket lod til ottendedelsfinalen efter, at alle kampe i den seneste runde, der har været regionalt inddelt, er blevet afviklet. For FHK’s vedkommende blev det i dén runde til en storsejr på udebane mod TM Tønder, og holdet var derfor med i bowlen, da der blev trukket lod til ottendedelsfinalen.

Lodtrækningen faldt således ud, at FHK fik en af de mest lempelige modstandere, der var tilbage. I puljen var FIF, Team Sydhavsøerne, HC Midtjylland og Lemvig-Thyborøn, der er at finde i 1. division til næste sæson, mens ligaoprykkerne fra Grindsted også var at finde blandt potentielle modstandere, men da de i den seneste runde sendte Ribe-Esbjerg ud, ville de ikke være at foretrække.

FHK slap med skrækken i jagten på at komme til Final4 for anden sæson i træk, da modstanderen bliver HC Midtjylland på udebane.

Hele lodtrækningen faldt således ud:

  • TTH Holstebro - Skanderborg AGF Håndbold
  • KIF Kolding - Bjerringbro-Silkeborg
  • Nordsjælland Håndbold - Aalborg Håndbold
  • Lemvig-Thyborøn Håndbold - Skjern Håndbold
  • Grindsted GIF - Mors-Thy Håndbold
  • HC Midtjylland - Fredericia Håndboldklub
  • Team Sydhavsøerne - GOG
  • FIF - SønderjyskE

Ottendedelsfinalerne er sat til at blive afviklet den 1. september klokken 16:00, men de kan rykkes, hvis de to hold indbyrdes bliver enige om en spilledato, der ligger før den dato.

Del artiklen

Læs også

LIVE: FHK spiller om en plads i pokalkvartfinalenFHK vil have fart på pokalkampen mod GrindstedLIVE: FC Fredericia mod Vejle Boldklub – følg lokalopgøret på Monjasa Park herLIVE: FHK jagter point i Gudme mod GOG