En ny undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Rambøll i samarbejde med Dansk IT viser, at hele seks ud af ti danskere ikke har fulgt Beredskabsstyrelsens anbefalinger om at oprette et nødlager i hjemmet.
Undersøgelsen, der blev offentliggjort tirsdag, belyser danskernes beredskab og peger på et potentiale for øget oplysning om vigtigheden af at være forberedt på krisesituationer som strømsvigt og naturkatastrofer.
Flertal mangler nødlager
Beredskabsstyrelsen har anbefalet, at befolkningen i Danmark bør have et nødlager, der kan sikre, at man kan klare sig selv i mindst tre døgn uden hjælp udefra. Trods denne opfordring er det ifølge undersøgelsen kun 40 procent af danskerne, der har taget de nødvendige forholdsregler. Resten mangler et beredskab, der kunne hjælpe dem i en nødsituation.
– Vi ser, at mange ikke oplever et akut trusselsbillede, og derfor har de heller ikke forberedt sig på krisesituationer, siger Nina Blom Andersen, docent ved Københavns Professionshøjskole, der forsker i borgerberedskab og kommunikation til Ritzau. Hun påpeger, at motivationen for at oprette et nødlager afhænger af, om folk oplever en umiddelbar fare.
Unge er mindre opmærksomme
Et af de mest bemærkelsesværdige resultater fra undersøgelsen er, at halvdelen af unge under 36 år slet ikke er bekendt med myndighedernes kriseanbefalinger. Den manglende viden blandt yngre generationer kan ifølge eksperter være med til at forværre situationen i en fremtidig krise.
Regeringen har anerkendt udfordringen og oprettede i august et nyt ministerium for samfundssikkerhed og beredskab med Venstres Torsten Schack Pedersen i spidsen. Ministeren erkender, at det vil tage tid at ændre danskernes tilgang til kriseberedskab.
– I vores samfund står vi overfor en stor opgave, når det kommer til at styrke vores beredskab. Det vil kræve langsigtede tiltag og løbende initiativer at sikre, at flere danskere bliver forberedt på potentielle kriser, skriver Torsten Schack Pedersen i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen understreger derfor, at der er et presserende behov for bedre oplysning og kampagner, der kan gøre danskerne mere opmærksomme på nødvendigheden af at have et nødlager. Ifølge Beredskabsstyrelsen bør et nødlager blandt andet indeholde mad, vand, batterier og medicin, så man kan klare sig selv i de op til tre døgn, hvis forsyningerne svigter.
– Vi er afhængige af teknologi i dag, og et strømsvigt kan få alvorlige konsekvenser for vores hverdag. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at danskerne tænker på deres personlige beredskab, udtaler Dansk IT i forbindelse med undersøgelsen.
Selvom regeringen og Beredskabsstyrelsen gør en indsats for at skabe øget opmærksomhed, viser tallene, at der er et stykke vej igen, før flertallet af danskere har taget budskabet til sig.
Lang vej mod bedre beredskab
Med kun fire ud af ti danskere, der har et nødlager, fremhæver undersøgelsen et potentiale for en national indsats, der kan styrke befolkningens kriseberedskab. Minister Torsten Schack Pedersen understreger, at man vil overveje yderligere initiativer for at udbrede kendskabet til vigtigheden af forberedelse på krisesituationer.
– Vi kan ikke forvente, at der sker en forandring fra den ene dag til den anden, men vi vil fortsat arbejde målrettet med at gøre danskerne bedre forberedt på nødsituationer, udtaler han.
Beredskabsstyrelsen anbefaler, at alle husstande kan klare sig selv i tre døgn uden hjælp udefra. Dette indebærer blandt andet, at man har tre liter vand per person per dag, samt tilstrækkelige forsyninger af mad og medicin.