Nordicco A/S er blevet tildelt Industriens Fonds AI-pris på 200.000 kr. ved AI Denmark Summit i København. Prisen anerkender virksomhedens arbejde med at udvikle en intelligent styringsplatform til deres HVLS-ventilatorer (High Volume Low Speed), som kan optimere energiforbruget i højloftede bygninger. Denne teknologi er et væsentligt skridt mod en grønnere fremtid, da bygningernes energiforbrug og CO2-udledning står for en stor del af den globale opvarmning.

Dordicco, der har domicil Strevelinsvej i Fredericia, er en virksomhed, der har fundet sin plads i et strategisk erhvervsliv i konstant udvikling. Nordicco målrettet med grøn teknologi og bæredygtige løsninger. Virksomheden blev anerkendt med Industriens Fonds AI-pris på 200.000 kr. for deres innovative arbejde med at optimere energiudnyttelsen i højloftede bygninger gennem kunstig intelligens (AI).

– Vi er rigtig stolte af prisen. Ved at koble dygtige mennesker ind over noget, som vi ikke har kunnet selv, har vi virkelig kunnet sætte skub i den digitale udvikling, siger CTO i Nordicco, Jakob Jensen Ladingkær.

Samarbejdet med Alexandra Instituttet har spillet en central rolle i udviklingen af platformen, der kan identificere og realisere markante energibesparelser i store bygninger. Bygningernes energiforbrug udgør cirka 30 procent af den globale CO2-udledning, og derfor er løsningen fra Nordicco et vigtigt skridt mod at reducere klimaaftrykket.

Jakob Jensen Ladingkær fortæller videre, at præmiesummen på 200.000 kr. vil blive investeret i udviklingen af en virtuel energirådgiver, som skal hjælpe kunderne med at opnå vedvarende energibesparelser.

– Det er vigtigt for os at kunne tilbyde kunderne en løsning, der både er praktisk og langtidsholdbar. Den virtuelle energirådgiver vil hjælpe dem med at forstå deres energiforbrug og give dem konkrete værktøjer til at reducere det – både for deres økonomi og for miljøet, siger Ladingkær.

For Nordicco har det været en lang rejse mod at udvikle en løsning, der kan skabe værdi både for virksomheden og for samfundet som helhed.

– Ved at integrere den digitale dimension, har vi fået datadrevet grundlag for arbejdet, som har gjort det muligt at optimere vores løsninger på et helt nyt niveau, siger Jakob Ladingkær.

Brugen af kunstig intelligens har været en central del af Nordiccos strategi. Virksomheden har allerede implementeret AI i flere dele af forretningen, og Ladingkær understreger, hvordan de har skabt AI-ambassadører på tværs af virksomhedens afdelinger.

– Vi bruger kunstig intelligens i vores forretning i forvejen. Vi har faktisk udpeget forskellige AI-ambassadører i de forskellige områder, så vi har både i salg, marketing og produktudvikling nogen, som er nødt til at fremme AI i deres arbejde, forklarer han.

Denne tilgang har allerede givet resultater. Den nye styringsplatform, der benytter AI til at optimere energiforbruget i store bygninger, er en klar indikator på, hvordan teknologi kan bruges til at skabe konkrete besparelser og samtidig fremme den grønne omstilling.

– Det er en kæmpe skulderklap for os at vinde prisen. Vi er oppe imod nogle rigtig dygtige virksomheder i Danmark og nogle imponerende projekter. Så at vi blev valgt til hovedpræmien, er vi meget stolte af, siger Ladingkær og tilføjer, at prisen giver dem endnu mere tro på, at de er på rette vej.

Med prisen og den fortsatte udvikling af deres teknologi ser Nordicco fremtiden lys ud.

– Det giver os også en tro på, at vi rent faktisk har fat i noget, som er nyttigt, og som vi kan bruge til at hjælpe både vores kunder og samfundet, slutter Jakob Jensen Ladingkær.

Nordicco fortsætter dermed sin rejse mod at skabe innovative løsninger, der ikke kun gavner deres kunder, men også hjælper med at reducere den globale CO2-udledning.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her