Fredericia Svømmeklub – en del af EGIF kan se tilbage på en succesfuld præstation ved Danish Open 2023 i København. Seks talentfulde svømmere fra klubben deltog i stævnet og præsterede en række bemærkelsesværdige præstationer, herunder en kvalifikation til Nordiske JuniorMesterskaber.
Danish Open 2023 har været et mindeværdigt stævne for Fredericia Svømmeklub – en del af EGIF, hvor seks af klubbens svømmere deltog og opnåede nye personlige rekorder. Stævnet fandt sted i København over fire dage, hvor svømmerne konkurrerede i et langbane/50 meter bassin.
Blandt de deltagende svømmere fra klubben var Mathilde Søe, Camilla Bitz Witt, Kresten Skau Hansen, Jeppe Søgaard Rasmussen, Mikkel Holme Madsen og Christian Damborg Thomsen. De blev ledet af Sportschef Örn Arnarson som fulgte dem tæt under stævnet.
Et af højdepunkterne var, da Mathilde Søe, der bor i Brenderup på Fyn og går i 8. klasse på Ullerup Bæk skolen afd. Nørre Alle (talentlinjen i samarbejde med Fredericia Eliteidræt), kvalificerede sig til Nordiske JuniorMesterskaber. Hun opnåede dette ved at svømme 100 meter fri i tiden 59.47 sekunder. De Nordiske JuniorMesterskaber finder sted i Sverige i starten af juli måned.
Svømmerne fra Fredericia Svømmeklub – en del af EGIF fik også værdifuld erfaring fra stævnet, da de lærte at håndtere et stort arrangement, hvor det er vigtigt at præstere hurtigt i de indledende løb for at få en chance i finalerne.
Efter denne succesrige oplevelse ved Danish Open 2023 har svømmerne fra Fredericia Svømmeklub – en del af EGIF nu en velfortjent påskeferie.