SKOLE 150 lærere fra Fredericia Lærerkreds samledes fredag aften til årets generalforsamling i Fredericia Idrætscenter. Det er ikke hverdagskost at holde generalforsamling midt under en valgkamp — men det passede godt, for de to ting hænger uløseligt sammen i år. Folkeskolen er for første gang i mange år et centralt tema i næsten alle partiers programmer, og det mærkede man på stemningen i salen.
Formand Per Breckling holdt beretning for de fremmødte og satte tonen med et spørgsmål, der på mange måder rammer situationen præcist: Er det, lærerne oplever, et problem eller en udfordring?
Svaret afhænger af øjnene der ser. Men Breckling lagde ikke skjul på at der er meget at tage fat på. Breckling kvitterede positivt for den brede politiske interesse for folkeskolen og roste udspil fra Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Radikale og SF. Alle partier har ifølge ham anerkendt at folkeskolen er underfinansieret med milliarder af kroner — og det er i sig selv et fremskridt.
Men anerkendelse er ikke det samme som handling. Han pegede på at det bør være en bunden opgave for en ny regering at forhandle en ny folkeskoleaftale, gerne uden flere opgaver til lærerne, men med flere lærere til at udføre arbejdet. Og han opfordrede de fremmødte til selv at tage del i valgkampen de resterende dage inden valget og bringe investeringsvinklen ind i debatten.
Budget 2026 peger i den rigtige retning
Mens den nationale dagsorden giver anledning til forsigtigt håb, er den lokale virkelighed mere presset. Fredericia Kommune har et driftsunderskud, der kræver besparelser på 50 millioner kroner i 2027, yderligere 50 millioner i 2028 og endnu 50 millioner i 2029. Et omstillings- og sparekatalog på 200 millioner kroner er på vej igennem forvaltningen.
To af kommunens fem skoler gik ud af 2025 med markante underskud. Breckling undrede sig over at skoler med underskud selv skal spare sig ud af dem over tre år, mens det specialiserede børneområde typisk kompenseres direkte af kommunen. I sidste ende er det lærerne, eleverne og folkeskolen, der betaler prisen, lød det fra formanden.
Alligevel var der ros at hente til byrådet. Budget 2026 indeholder en pulje på 11 millioner kroner årligt til at styrke folkeskolen med klasseloft på 24 elever, tolærerordninger i 9. klasse og styrkede mellemformer. Breckling anerkendte investeringerne som tiltrængte og roste retningen. Men folkeskolen i Fredericia er fortsat markant underfinansieret, og skolerne skal næste år løse flere opgaver for de samme penge.
OK 26 og arbejdsmiljø
Til de faglige nyheder hører at de specielle overenskomstforhandlinger for lærerne på det kommunale område er gået i stå. Danmarks Lærerforening har bedt forligsinstitutionen om hjælp, fordi KL ikke vil forhandle om arbejdsmiljø og arbejdstid. Breckling understregede at der ikke er sendt strejkevarsel, men at parterne er kommet tættere på en konflikt end ønsket. Medlemmerne vil høre mere inden der skal stemmes om et samlet resultat.
Det generelle forlig sikrer en positiv reallønsudvikling og forbedringer på barsel — men Breckling var mere forbeholden over for den nye fritvalgsordning, der træder i kraft fra 2028.
Analyser, der ikke holder
En mere lokal sag fyldte også i beretningen. Fredericia Kommune har hyret analysefirmaet Index 100 til at hjælpe med en ny budgettildelingsmodel. Det er ifølge Breckling et arbejde, der på budgettildelingsmodellen ser ud til at foregå på et rimeligt grundlag. Men firmaet har også lavet en analyse af taksterne på Frederiksodde Skolen sammenlignet med andre kommuner — og her var formanden kritisk.
Han pegede på at de sammenlignede kommuner tilsyneladende er valgt fordi resultaterne passer ind i et bestemt billede, og at sammenligningen er baseret på data, der ikke kan kontrolleres. Det er ifølge Breckling ikke et tilstrækkeligt grundlag for de politikere, der skal træffe beslutninger om Frederiksodde Skolens fremtid. Fredericia Lærerkreds vil kræve en ærlig og åben sammenligning som grundlag for politiske beslutninger.
