Nye tal fra VisitDenmark viser, at antallet af overnatninger på de fredericianske hoteller slog rekord i 2022.

Det er en ganske tydelig overnatningsrekord, der nu er slået.

For selvom tallene fra VisitDenmark endnu ikke medregner overnatningerne fra december 2022, så kan man allerede konstatere, at der i 2022 var flere overnatninger i Fredericia end nogensinde før.

Til og med november havde der i 2022 været 270.338 overnattende gæster i Fredericia Kommune. Den tidligere rekord er fra 2019 og var på 263.778 overnattende gæster.

Susanne Eilersen: Foto: AVISEN

– Det er jeg rigtig godt tilfreds med. Det viser, at de mange initiativer, vi har taget, også har ført noget godt med sig. Jeg tror også på, at der er en ’ringe i vandet’-effekt. Jo flere, der kommer til Fredericia og får øjnene op for den, des flere vil der også være til både at sprede ordet og til at komme tilbage til kommunen. Så det er nogle rigtig dejlige tal af se, både for nutiden og for fremtiden, siger Susanne Eilersen, formand for Bosætnings- og Turismeudvalget.

Mange messer og konferencer

Tallene viser, at det særligt er først på året, der har været mange overnatninger.

Det tilskrives blandt andet flere messer og konferencer, ligesom der også har været et stort fokus på markedsføring fra både Visit Fredericia og Experience Fredericia.

Direktør, Grete Højgaard: Foto: AVISEN.

– Vi har gjort en stor indsats for at få flere erhvervsovernatninger, og når vi kigger på tallene må vi sige, at det er vi lykkes med. 2022 har været et udfordrende år på mange områder, og derfor er det også dejligt, at det lige netop er i år, at vi ser så mange overnatninger, siger Grethe Højgaard, formand for Experience Fredericia.

Læs også

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her