FC Fredericia har lavet en tre-årig aftale med den 20-årige venstrebenet offensive spiller Tobias Bach.
Tobias Bach har senest spillet i VSK Århus, hvor han er blevet holdets topscorer med 16 mål, hvilket gjorde ham til nummer to i 3. division på den samlede topscorer liste.
– Tobias er en ung spiller i rivende udvikling, som vi har fået anbefalet via vores netværk. På baggrund af dette og det vi har set, så har vi lavet en længere aftale med Tobias. Vi forventer at vi allerede i den kommende sæson kommer til at se en del til Tobias, da vi har sikret os en ung spiller med stort potentiale. Tobias er en hurtig og eksplosiv spiller, som gør sig primært på kanten, siger direktør i FC Fredericia, Stig Pedersen.