FC Fredericia har på overbevisende vis sikret sig en plads i næste runde af Oddset Pokalen, efter en knusende 8-1 sejr over Dalum på udebane. Med en pauseføring på hele 5-0 var der aldrig nogen tvivl om, hvor sejren skulle gå hen.

I startopstillingen så vi blandt andre reservekeeper Frederik Mehder, Jakob Jessen, Nicklas Røjkjær, Lundrim Hetemi og Eskild Dall. For Hetemi var det en særlig dag, da det var hans første startplads siden skiftet til FC Fredericia, som han er udlejet til fra Vejle.

Kampen var knap nok startet, før Jeppe Gertsen bragte FC Fredericia foran 1-0 efter blot to minutter. Eskild Dall fulgte hurtigt op med en scoring til 2-0 i det 20. minut, og inden halvlegens slutning havde også Jakob Jessen og Nicklas Røjkjær fundet vej til netmaskerne. Med mål i det 25. og 27. minut bragte de holdet foran med 3-0 og 4-0, mens Eskild Dall lukkede første halvleg af med sit andet mål til 5-0.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Anden halvleg var lige så envejskørsel som den første. Nicklas Røjkjær scorede sit andet mål i det 51. minut, og med Sofus Bergers mål i det 61. minut var stillingen nu 7-0. Frederik Christensen cementerede sejren med sit mål til 8-0 i det 73. minut.

I overtiden fik Dalums Marc Mikkelsen lov til at pynte en smule på resultatet, da han scorede til 8-1, men det ændrede ikke ved, at FC Fredericias videre avancement.