SUNDHED. Danskerne skal sikres bedre mod legionellabakterier i drikkevandet, samtidig med at nye EU-krav om energieffektivitet overholdes. Det skal et nyt dansk samarbejdsprojekt finde løsninger på.
Hvert år registreres omkring 300 tilfælde af legionærsygdom i Danmark. Det gør Danmark til et af de lande i Europa, der er hårdest ramt af den farlige legionellabakterie. Sygdommen koster årligt omkring 10 procent af de ramte livet, og antallet af smittetilfælde er stigende.
– Danmark har en af Europas højeste registrerede forekomster af legionærsygdom, og situationen er blevet værre gennem de seneste år. Vores målinger viser, at legionellabakterier findes i hovedparten af danske brugsvandsinstallationer. Det er en situation, vi er nødt til at handle på, siger seniorforsker Søren Uldum fra Statens Serum Institut.
Energibesparelser kan gøre problemet værre
Et centralt dilemma i kampen mod legionella opstår ved EU’s nye krav om energieffektivitet i bygninger. Hvis temperaturen i varmtvandssystemer sænkes for at spare på energien, skaber det nemlig bedre vækstbetingelser for bakterien, som trives bedst mellem 25-47 grader celsius.
– Dette dilemma mellem sikkerhed og energieffektivitet er en kerneproblemstilling for de ansvarlige for brugsvandsinstallationerne, fortæller seniorkonsulent Kaj Bryder fra Teknologisk Institut, der har været primus motor for det nye projekt.
Samler viden og tester løsninger
Projektet, som kaldes Legionella-SIKRING, er støttet af Realdania med fire millioner kroner og har et samlet budget på ti millioner. Målet er at finde løsninger, der både sikrer danskerne mod legionella og samtidig holder energiforbruget lavt.
– Vi står over for en kompleks udfordring, hvor vi skal sikre danskerne mod legionella. Samtidig skal vi imødekomme nye EU-krav om energieffektivitet i bygninger, som risikerer at få forekomsten af legionella til at stige. Med dette projekt samler vi den nyeste viden og tester konkrete løsninger under realistiske forhold, forklarer Julie Bruun Jensen, projektleder ved Teknologisk Institut.
Kommuner og boligselskaber efterlyser løsninger
Både Aarhus og Københavns Kommuners ejendomsforvaltninger samt boligselskabet KAB deltager i projektet. Her møder man jævnligt problemer med legionellabakterier og savner dokumentation for, hvilke løsninger der virker bedst.
– Som stor ejendomsforvalter står vi ofte i situationer, hvor vi akut skal håndtere legionellaproblemer. Vi mangler dokumentation for, hvilke løsninger der virker bedst – både i forhold til sikkerhed og energiforbrug, siger projektleder Jørgen Lindberg fra Aarhus Kommune.
Niklas Arp Wilhjelm fra boligselskabet KAB er enig:
– Med vores 65.000 boligenheder møder vi dagligt udfordringen med at sikre beboerne mod legionella. Dette projekt vil give os et stærkt fundament for at vælge de rigtige løsninger.
Studerende skal klædes på
Projektet har også en uddannelsesmæssig dimension. VIA University College, som uddanner kommende klima-, forsynings- og bygningsingeniører, deltager sammen med Aalborg Universitet i projektet.
– Projektet muliggør, at vi kan bringe den nyeste viden om legionellaproblematikken til studerende fra AAU og VIA og øger dermed vidensniveauet for nye medarbejdere i branchen, siger ingeniørdocent Ditte A. Søborg, VIA University College.
Projektets resultater vil løbende blive formidlet gennem blandt andet Teknologisk Instituts temadage om legionella.
