22 ud af 27 medlemslande i EU har iværksat støtteordninger til virksomheder, der er hårdt ramte af historisk høje energiregninger. Danmark er ikke et af de lande. Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, er bekymret for den skæve konkurrencesituation i EU, og kalder på danske ordninger.
Priserne på energi er øget dramatisk de seneste år. Både på EU-niveau og blandt Danmarks nabolande er der taget skridt for at håndtere forsyningssikkerheden og virksomhedernes energiomkostninger. 22 ud af 27 medlemslande i EU giver støtte til deres virksomheder. Det gør Danmark ikke. Det forringer danske virksomheders konkurrenceevne. Derfor efterlyser Dansk Industri nationale ordninger, der kan komme problemet til livs.
– I vores nabolande i EU pumper staterne milliarder ud til virksomheder, der er hårdt ramte af tårnhøje energiomkostninger. Det er europæiske virksomheder, der er i direkte konkurrence med danske. Det skal ikke være nemmere eller billigere, at drive virksomhed i Tyskland og Sverige, end i Danmark. Og derfor er der brug for nationale tiltag, og at staten investerer i de danske energitunge virksomheder, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.
Flere af DI’s medlemsvirksomheder med produktion andre steder i Europa og verden melder, at de vil rykke produktion helt eller delvist væk fra Danmark. Dette risikerer i sidste ende, at blive et permanent tab af danske arbejdspladser. Derudover svækker de høje energipriser virksomhedernes likviditet, hvilket undergraver deres muligheder for at investere i nye grønne løsninger. Dermed bliver vejen mod at nå de danske klimamål endnu sværere.
– Der er ikke tale om hjælp til virksomheder på grund af stigende priser, men at skabe lige konkurrencevilkår. Hvis vi ikke gør noget i Danmark, kan det få langsigtede konsekvenser, som bliver meget svære, at rette op på. EU har iværksat initiativer til at få bugt med udfordringerne, men værktøjskassen er ikke tilstrækkelig til at løse problemerne, siger Troels Ranis.
Meromkostningerne til el og gas for den samlede industri beløb sig til 19,2 mia. kr. i 2022, ifølge beregninger fra DI. Erhvervslivets samlede meromkostninger rundede 46 mia. kr. sidste år. Det er især virksomheder i fremstillings- og fødevareindustrien, der er særligt ramte af de stigende energiomkostninger. Disse industriers likviditetsgrad er samtidig ringere, end andre brancher, hvilket gør det vanskeligt for dem, at investere i eksempelvis grøn omstilling.
– Ordningerne til virksomhederne skal være midlertidig og målrettet dem, der har de sværeste konkurrencevilkår, og som ikke bare kan investere sig ud af problemet. Det gælder især fremstillings- og fødevareindustrien, som er ekstra pressede i øjeblikket. Vi kunne godt tænke os en model a la den tyske og svenske, siger Troels Ranis.
Både Tyskland og Sverige kompenserer virksomheder for høje energiomkostninger. En dansk model kan tage udgangspunkt i omfanget af konkurrencetabet, som virksomhederne oplever som følge af de høje energipriser. Samtidig bør virksomhederne forpligtes til at gennemføre det klimasyn, der er politisk vedtaget i grøn skattereformaftalen fra juni 2022, så vi sikrer den grønne omstilling.
