Den tomme stol

LEDER. Der findes en gammel embedsmandsdyd, som går ud på at kunne bringe ofre. Ikke store ofre – dem overlader man til andre – men synlige. Et bordfad her, en frokostpause der, en stilling, der alligevel ikke var besat. Fredericia Kommunes omstillings- og besparelseskatalog er en øvelse i denne dyd, og den er udført med en præcision, der næsten fortjener beundring.

Kataloget rummer 120 forslag og op til 212 færre årsværk. Man skal læse længe, før man når til side 151, hvor direktionen har placeret sit eget bidrag under overskriften »Besparelse på ledelse«. Det fylder seks linjer. Én lederstilling i direktørområdet Børn og Unge nedlægges. Og for at ingen skal bekymre sig unødigt, tilføjes det, at forslaget »har ingen personalemæssige konsekvenser, da stillingen er ubesat«.

Man fjerner altså en leder, som allerede er fjernet. Det er ikke en besparelse. Det er en bogføring af fravær. Det er at bede byrådet takke for en gave, der består af en stol, ingen sidder på.

Samtidig, 130 sider tidligere, foreslår den samme direktion, at ældre borgere skal have gjort rent hver fjerde uge i stedet for hver anden. At klasserne i folkeskolen skal tilbage til 28 elever. At Herslev Børnehave lukkes, selv om byrådet for to år siden lovede den ro. Den sag er i sig selv pinlig for en kommune og et borgmesterparti, der vil landsbyerne. Det er ikke det signal, man lader forvaltningen sende år efter år. De må virkelig tænke deres, ude i Herslev.

At tre daginstitutioner skal dele leder med naboen, så den nærmeste chef for pædagoger, børn og forældre bliver en person, der er et andet sted halvdelen af tiden. Ude i driften nedlægges ledere med sikker hånd. På rådhuset nedlægges en vakance.

Det er ikke ondskab. Det er noget mere interessant, nemlig en organisations blinde vinkel. Enhver forvaltning har en tendens til at opfatte sig selv som den nødvendige forudsætning for alt det andet – den, der får tingene til at hænge sammen – og derfor som det sidste, der kan undværes. Sociologen Max Weber kaldte det bureaukratiets »sagliggørelse« af sig selv; det gør sin egen eksistens til en teknisk kendsgerning, som ligger uden for diskussionen. Direktionen i Fredericia har skrevet et katalog, der handler om alle andre. Det er ikke, fordi den er skruppelløs. Det er, fordi den ikke kan se sig selv i spejlet. Spejlet hænger på den anden side af døren.

Men blindheden har en pris, og den er politisk. Byrådet fik sidste vinter en benchmark fra KL, som placerede Fredericia over medianen på administration med et mulighedsrum på op mod 105 millioner kroner. Den samme forvaltning, der nu skal finde 150 millioner, har haft tallet liggende i månedsvis. Og alligevel er svaret, når man spørger, hvad toppen kan bidrage med, en stilling, der ikke findes, og en plan om at lade kunstig intelligens skrive referater, når 18 akademikere en dag går på pension. Det er ikke et spareforslag. Det er et løfte om at tænke over det senere.

Der ligger noget dybere i dette. En organisation, der beder alle andre om at bringe ofre, mens den selv holder sig ude af regnestykket, mister noget, som er sværere at genopbygge end en kassebeholdning. Den mister retten til at blive troet på. Når direktionen i sit forord skriver, at besparelserne »ikke må føre til øget sygefravær eller nedslidning«, er det smukke ord. Men ordene siges af en ledelse, som selv har sikret sig, at den ikke bliver slidt. Sådan skriver man ikke tillid frem. Sådan skriver man den væk.

Byrådet har nu chancen for at rette op på det. Ikke ved at kaste sig over enkeltpersoner – det er ikke pointen – men ved at stille det spørgsmål, direktionen ikke har stillet sig selv. Hvor mange direktører, chefer og stabsfunktioner har Fredericia Kommune i dag i forhold til 2022? Hvad koster de? Og hvad ville det betyde, hvis toppen skulle bidrage med den samme procentdel, som kataloget beder skolerne om?

Vi ved godt, at én direktørløn ikke redder en kasse, der er på vej mod minus 76 millioner i 2030. Det er ikke argumentet. Argumentet er, at en ledelse, der forlanger noget af andre, skal vise, at den forlanger det samme af sig selv. Det er ikke regnskabsteknik. Det er, hvad lederskab betyder, hvis ordet skal betyde noget.

Der står en tom stol på rådhuset. Direktionen har foreslået at fjerne den. Det ville klæde den at sætte sig i den først og se ud i lokalet.

Andreas Dyhrberg Andreassen, ansvarshavende chefredaktør