OPINION. Når regningen sendes videre? Det er nu gengivet i dagspressen, at gruppeformændene i Fredericia Byråd allerede før valgkampen var orienteret om betydelige økonomiske udfordringer. Der var klare indikationer på, at der skulle findes 150–200 millioner kroner for at få kommunens økonomi til at hænge sammen, i meget runde tal ca. 5% af kommunes budget tal. Det kalder på nogle principielle spørgsmål.
De ansvarlige vidste, der budgetteres med underskud, der foretages kassetræk, at tidligere ekstraordinære indtægter ikke længere kan forventes – samtidig præsentere de budgettet som ansvarligt og holdbart? At “vide, livremmen skal spændes ind”, er én ting. Ikke at fremlægge det fulde økonomiske billede for vælgerne er noget andet.
Man kan ikke kalde det ansvarligt, hvis man vedtager budgetter, der forudsætter massive indgreb kort tid efter – og først tager den fulde konsekvens efter et valg. Er det udtryk for økonomisk og politisk åbenhed? At nedtone alvoren? At undlade at fremlægge hele risikobilledet?
At udskyde de fulde konsekvenser? Demokrati bygger på oplyst samtykke. Vælgerne skal kende de faktiske økonomiske vilkår, før de sætter deres kryds. Ikke glansbilleder. Ikke sproglige forbehold. Men ærlig klarhed.
Det problematiske er ikke, at der skal prioriteres – det skal der altid. Det problematiske er, hvis risiciene var kendt, men ikke blev fremlagt med samme tydelighed.
Bruger man flere penge, end man tjener, flytter man regningen frem i tiden. Det er ikke bare et teknisk regnestykke. Det er en politisk beslutning. Regningen ender ét sted: hos borgerne – og hos næste generation.
