Dansk back med europæisk erfaring til FC Fredericia

Foto: FC Fredericia

0

FC Fredericia har sikret sig en markant forstærkning ved at hente den rutinerede forsvarsspiller Svenn Crone til klubben. Crone, der senest har spillet for den norske klub SK Brann, vender dermed tilbage til dansk fodbold.

Cheftræner, Michael Hansen, er glad for at øge konkurrencen og setuppet:

– Med Fuglsang ude, så har vi manglet en gardering, en konkurrent på højre back, hvor hvor vi nu har fundet Svenn og vi er glade for at han kan komme og konkurrere, og være med til at fuldende vores setup træningsmæssigt, som er en ting der er vigtigt for os her, så vi kan øge kvaliteten i træningen og dermed også kvaliteten i truppen, siger Michael og fortsætter om hvad det er for en spiller vi får ind:

– Jeg kender Svenn og ved hvad han står for, og kommer med stor erfaring. Han kommer med noget ro og kender sin opgave her på den helt korte bane. Han skal være med til at støtte de gutter der er her og være med til at skabe mere konkurrencen på pladserne. Først og fremmest skal han falde godt til nu og så skal vi forhåbentlig sammen forløse nogen ambitioner for både Svenn personligt, såvel som for klubben, slutter Michael Hansen af.

Den 29-årige højre back har en imponerende karriere bag sig i både dansk og norsk fodbold. Han startede sin professionelle karriere i Brøndby IF, hvor han spillede 62 kampe i både Superligaen og europæisk regi.
Herefter skiftede han til Silkeborg IF i 2018, hvor han i løbet af 2,5 år spillede hele 81 kampe, inden turen gik til henholdsvis Lyngby BK og senere til tidligere nævnte SK Brann.

Hovedpersonen, Svenn Crone, glæder sig til at komme i gang:

– Jeg er glad for den mulighed jeg har fået i FC Fredericia, med en aftale frem til sommer. Jeg har nu muligheden for at få en masse fodboldtræning og kampe i benene.
Jeg kommer til et hold som har gjort det godt over lang tid nu, så det bliver spændende at se hvor langt vi kan tage det, siger Svenn

Svenn Crone er kendt for sin alsidighed i forsvaret og sin evne til at bidrage offensivt. Hans erfaring fra både Superligaen og internationale turneringer taler også for sig selv. Svenn har allerede haft sin første arbejdsdag i FC Fredericia og vi ønsker ham alle sammen hjertelig velkommen.

Svenn Crone har skrevet under på en aftale for resten af den indeværende sæson.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her