Chokoladetyve gik amok i Coop 365 – én anholdt med kuffert fyldt med chokolade for 3.445 kroner

0
Chokoladetyve gik amok i Coop 365 – én anholdt med kuffert fyldt med chokolade for 3.445 kroner

En usædvanlig sag om butikstyveri udspillede sig onsdag aften i Coop 365 på Vendersgade i Fredericia, hvor to personer systematisk fyldte både en vogn, lommer og en medbragt kuffert med chokolade.

Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at personalet fik fat i den ene gerningsmand, mens den anden forsvandt fra stedet – og efterlod den fyldte kuffert med chokolade i butikken.

Den anholdte, en 41-årig mand uden bopæl i Danmark, blev anholdt klokken 17.53 onsdag og er sigtet for butikstyveri for i alt 3.445 kroner i blandet chokolade.

Manden er fortsat anholdt med henblik på det videre forløb.