Middelfart står endnu en gang som vært for det årlige Klimafolkemøde, der i år finder sted fra den 29. til 31. august 2024. Borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd Jensen understreger, at dette års møde vil have et stærkt fokus på at omsætte ord til handling.
I et interview forklarer Johannes Lundsfryd, at de to vigtigste temaer i år er at skabe konkrete klimahandlinger og at gøre det i fællesskab.
Handling og kollektivitet i fokus
– Det vigtigste er at handle i forhold til de meget vanskelige klimaudfordringer, vi står over for. Det handler om handling, og det handler om at gøre det sammen, udtaler Lundsfryd Jensen.
Han understreger, at der er noget grundlæggende skævt i vores verden, når det kommer til klimaet, og at vi som samfund har et ansvar for at tage kollektivt ansvar og handle.
– Det er ekstremt vigtigt at tale sammen om klimaet og om klimahandlinger, siger han og tilføjer, at dette forhåbentlig kan skubbe til nogle konkrete handlinger.
Med baggrund i de konkrete handlinger gennemgår Klimafolkemødet også en større udvikling henover årene. I dag er mødet blevet mere konkret med et øget fokus på, hvordan vi skal handle, både på det store og små plan. Borgmesteren fremhæver også, at mødet i år har et internationalt spor, hvor blandt andet tyskere deltager i debatter.
– Vi synes, det er oplagt at lade os inspirere af tyskerne, der for eksempel omkring affaldssortering har været foran i mange år, siger Lundsfryd Jensen.
Han forventer, at Klimafolkemødet i år tiltrækker op mod 40.000 deltagere, hvilket vil gøre det til Danmarks største samtale om klimaet, og han pointerer, at det netop er samtaler, der kan forpligte mennesker til at handle, hvilket han også så efter sidste års Klimafolkemøde.
Fra snak til handling – eksempler fra sidste år
En stor del af samtalen sidste år kredser nemlig om, hvordan virksomheder kan fokusere på deres kerneforretning i forhold til klimatiltag. Johannes Lundsfryd Jensen deler en særlig oplevelse fra sidste års Klimafolkemøde, hvor han deltager i en debat på scenen sammen med repræsentanter fra tre små virksomheder: en ejendomsmægler, en bilhandler og en virksomhed, der tester produkter. De deltager alle med en stærk vilje til at gøre en forskel for klimaet, men de mangler konkrete idéer til, hvordan de kan omsætte deres ambitioner til handling i deres daglige arbejde.
– Ejendomsmægleren siger: ‘Nu har jeg sorteret mit affald og isoleret mine vinduer, men hvad skal jeg gøre nu?’ Bilhandleren tilføjer: ‘Jeg tager på alle de kurser, jeg kan, men det er som om, jeg ikke rigtig kan omsætte det hos mig.’ Denne frustration bliver vendt til handling gennem samtalerne på scenen, fortæller Lundsfryd Jensen. Han forklarer, hvordan diskussionen på scenen fører til, at deltagerne begynder at fokusere på deres kerneforretning, i stedet for blot at tænke på de mere marginale forbedringer, de har været vant til førhen.
Et konkret resultat af denne diskussion er, at bilhandleren, som deltager i debatten, efterfølgende beslutter at fokusere på fremtidens transportmidler. Han bliver Middelfarts første autoriserede Teslaforhandler og går aktivt ind i arbejdet med elbiler.
– Det er deres kerneforretning, og det er her, de virkelig kan gøre en forskel, bemærker borgmesteren.
Ejendomsmægleren, der deltager i samme debat, bliver også inspireret til at tænke over, hvordan han kan integrere bæredygtighed i sin kerneforretning. I stedet for kun at fokusere på de mindre tiltag, bliver han opfordret til at overveje, hvordan han kan tilbyde energirenovering som en del af sine ejendomshandler, så køberne kan få en lavere varmeregning og et mere energieffektivt hjem.
– Det er netop sådanne samtaler, der kan flytte virksomheder fra små skridt til store, meningsfulde klimahandlinger, siger Lundsfryd Jensen.
De store virksomheder spiller også en rolle
Samtidig påpeger han, at der også er store virksomheder på Klimafolkemødet, der spiller en afgørende rolle ved at tage nogle af deres markante handlinger med, som har haft en betydelig indvirkning.
– Vi har også store virksomheder som USTC, der deltager i Klimafolkemødet. De faciliterer handel med brændstof til store dele af verdens skibsflåde, og når de ændrer noget, har det betydning i det store regnskab, forklarer borgmesteren.
USTC er sidste år vært for en debat om ESG (Environmental, Social, and Governance), hvor de diskuterer, hvordan virksomheder bliver nødt til at måle deres fremskridt inden for klima og ledelse.
– Det betyder noget, at de kan dokumentere deres miljøregnskaber og sociale ansvar, for det påvirker deres adgang til finansiering og deres konkurrenceevne, siger han.
Denne fokusering på kerneforretning og konkrete klimahandlinger er, ifølge Johannes Lundsfryd Jensen, nøglen til at sikre, at Klimafolkemødet ikke blot bliver et sted for snak, men et forum, hvor der faktisk sker forandringer.
– Det er den slags samtaler, der flytter ting og kan have en effekt på den store skala, understreger han og tilføjer, at det er sådanne erfaringer og inspirationer, som deltagerne kan tage med sig hjem og implementere i deres egne virksomheder og dagligdag.
Små virksomheder og de store krav
Men borgmesteren vil også gerne understrege, at Klimafolkemødet ikke kun handler om at tænke i store løsninger med 100 procents garanti for alle parter. Han har også en dyb forståelse for de udfordringer, som små og mellemstore virksomheder kan stå overfor i den grønne omstilling.
Johannes Lundsfryd Jensen forklarer, at mange små virksomheder har et oprigtigt ønske om at bidrage til den grønne omstilling, men at de ofte føler sig overvældede af de krav og forventninger, der stilles til dem.
– Der er mange, der allerede har gjort en indsats og måske nået 30 til 60 procent af deres klimamål, siger han og tilføjer, at disse virksomheder er bekymrede for at blive kritiseret eller udskammet for greenwashing, hvis de ikke opnår 100 procent CO2-neutralitet med det samme. Denne frygt for greenwashing kan i nogle tilfælde føre til, at virksomhederne vælger helt at undlade at kommunikere deres fremskridt eller endda afstår fra at tage flere skridt i den grønne retning.
– Så risikerer de at blive udskammet for greenwashing og så videre, fordi de ikke har taget det 100 procent, og så lader nogle af dem bare være, forklarer Lundsfryd Jensen. Ifølge ham er denne dynamik problematisk, fordi det kan bremse den positive udvikling, som faktisk er i gang i mange små virksomheder.
Den store udfordring: At udskifte fundamentet
De store udfordringer, der ligger i den måde, vi skal håndtere klimaforandringerne på, forsøger borgmesteren også at give et billede på, her ved at sammenligne den grønne omstilling med at renovere et hus, hvor fundamentet – olie og gas – skal udskiftes, mens huset, altså samfundet eller virksomheden, faktisk stadig fungerer, som det er.
– Vi skal genopfinde os selv, understreger han.
Fundamentet bestående af fossile brændsler som olie, gas og kul har i årtier været drivkraften bag vores industrielle og økonomiske udvikling.
– Vi har bygget vores velstand på dette fundament, siger Lundsfryd Jensen og peger på, hvordan fossile brændsler har muliggjort alt fra varme i vores hjem til driften af vores fabrikker og transportinfrastruktur.
Men nu står vi overfor den udfordring at skulle udskifte dette fundament, mens samfundet stadig skal fungere – og endda gerne fungere endnu bedre end før.
– Forestil dig at skulle udskifte fundamentet på dit hus, mens du stadig bor i det, og så samtidig med at huset fungerer, og folk kan bo i det på en ordentlig måde, uden at det støjer, roder og larmer. Vi har også råd til det, men vi skal udskifte hele fundamentet, og derefter skal vi stå tilbage med et hus, der er endnu bedre end det, vi byggede. Det er en meget svær opgave, og når man så opdeler det og siger, at der er tusinder eller flere hundrede tusinde virksomheder, der skal ændre deres fundament, og millioner af husholdninger, der skal gøre det samme, så er det en krævende opgave, forklarer han.
Store forventninger til årets Klimafolkemøde
Til sidst spørger AVISEN Johannes Lundsfryd Jensen ind til, hvad han ser mest frem til ved dette års Klimafolkemøde, og det er tydeligt, at borgmesteren har store forventninger til arrangementet.
– Jeg synes, niveauet er tårnhøjt, så det er svært at udpege noget konkret. Vi har udvidet fra 12 scener sidste år til 17 scener i år med højklasse debatter. Et særligt spændende spor i år er, at vi udvider med et internationalt fokus, og det bliver spændende at se, hvad vi kan lære af dem.
