Lillebælt står over for en betydelig miljøudfordring, hvor iltsvind har bredt sig hastigt i løbet af sommeren 2024. En ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har afsløret, at iltsvindet i danske farvande er det værste i 22 år, og situationen i Lillebælt er kritisk. Borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen, deler sine bekymringer og egne erfaringer fra området.
– Det har vi kunnet se hele sommeren. Jeg sejler selv, bader og bruger Lillebælt, og vi har med egne øjne kunnet se, at vandet ikke har det godt. Det gælder en stor del af Danmark, og det gælder også Lillebælt. Man siger ofte vores del af Lillebælt normalt er noget af det sidste i landet, der bliver ramt. Men vores fjorde bliver ramt – Gamborg Fjord har været ramt flere gange, og Tybrind Vig, som har lavt vand og rolige vandforhold, er også påvirket. Det kunne vi også se i de seneste målinger, hvor Tybrind Vig er ramt, udtaler borgmesteren.
Lillebælts farvande, kendt for deres biologiske mangfoldighed, har været særligt hårdt ramt af sommerens rolige vejrforhold og høje temperaturer, hvilket har forværret iltsvindets omfang. Johannes Lundsfryd Jensen påpeger, at der nu er brug for en koordineret indsats for at rette op på situationen.
– Jeg har lige samlet alle borgmestrene omkring Lillebælt i en fælles skrivelse til miljøministeren, hvor vi fremhæver, at der både er behov for en trepartsaftale, som det initiativ, der allerede ligger der, og for, at vi får etableret Naturnationalpark Lillebælt. Der er nemlig flere ting, der skal gå hånd i hånd. For det første skal vi have mindre kvælstof i Lillebælt, og det skal løses gennem trepartsaftalen. For det andet skal vi have reetableret levesteder for dyr og planter i Lillebælt, og det skal ske med naturnationalparken. Vi har behov for flere indsatser, hvis vi skal bringe Lillebælt i balance igen.
Ifølge rapporten fra DCE er kvælstofudledning fra landbruget en af hovedårsagerne til iltsvindet i de danske farvande. Kvælstof og fosfor stimulerer algevækst, der, når de dør og nedbrydes, forbruger ilt fra vandet og dermed dræber det marine liv på havbunden. Johannes Lundsfryd Jensen har gennem sine egne observationer set de ødelæggende konsekvenser af dette fænomen i praksis.
– Jeg kan jo se, når jeg sejler rundt i min egen båd, at havet har haft det skidt allerede i forårssæsonen. Der var en opblomstring af fedtemøg allerede i forsommeren, i juni måned. Når jeg smed anker i Fænøsund, var der fedtemøg på det, når jeg hev det op. Jeg har også set i Haderslev Fjord, hvor bunden allerede var død i starten af juni. Jeg kunne se det, når jeg havbadede ved marinaen, hvor grumset vandet har været hele sommeren, fortæller han.
Iltsvindets påvirkning har været tydelig gennem hele sommeren. Områder, der normalt kun rammes i mindre omfang, har oplevet en markant forværring af vandkvaliteten. Borgmesteren fortsætter:
– Der plejer altid at være perioder, hvor vandet er mere klart, men det har jeg ikke oplevet denne sommer. Jeg synes, man med egne øjne kan se, hvordan havet forandrer sig og har det dårligere end nogensinde før.
Denne sommer har været præget af en særlig kombination af vejrforhold, der har accelereret iltsvindets udvikling. Ifølge DCE-rapporten er iltsvindet 50 procent mere udbredt end sidste år, hvilket stiller krav til hurtig og omfattende handling fra både politikere og lokalsamfund.
Johannes Lundsfryd Jensen understreger, at en langvarig løsning kræver samarbejde på tværs af flere sektorer og indsatser:
Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen forklarer, at der i de kommende år vil være behov for en omfattende indsats i kommunerne for at imødegå de udfordringer, iltsvindet skaber. Kommunerne skal udarbejde en omlægningsplan, der skal sætte retningen for, hvordan landbrugsjorden skal tages ud af produktion for at reducere belastningen på havmiljøet. Ifølge Lundsfryd Jensen har byrådet i Middelfart allerede taget fat på processen.
– Vi har i byrådet talt om at igangsætte en proces, hvor både lodsejere og borgere bliver inddraget i, hvordan vi skal håndtere omlægningen lokalt, forklarer han.
Dette er ikke en lille opgave, da man regner med, at omkring 15 procent af landbrugsjorden i Danmark skal tages ud af drift, hvilket vil medføre store ændringer i landskabet, også i Middelfart Kommune.
Lundsfryd Jensen understreger, at det er afgørende, at lodsejerne er med på planen, da det ellers bliver svært at gennemføre omlægningen.
– Vi skal også sikre borgernes opbakning, så der er en fælles forståelse og vision for, hvad vi vil opnå med denne indsats, tilføjer han og peger til sidst på, at arbejdet allerede er begyndt.
Læs også: https://middelfartavisen.dk/alvorligt-iltsvind-truer-lillebaelt/
