Asfaltarbejde og gravearbejde på vej i Fredericia: Flere veje spærres midlertidigt

0
Spurvevej

TRAFIK. Fredericia Spildevand informerer nu om kommende arbejder på flere veje i byen, hvor både asfaltudlægning og gravearbejde vil påvirke trafikken i uge 18.

Der bliver tale om midlertidige spærringer og begrænset adgang for både bilister og beboere.

Asfaltarbejde på Luthersvej, Primulavej og Valmuevej

I uge 18 lægges der nyt asfalt på de strækninger, hvor Fredericia Spildevand har afsluttet tidligere gravearbejde. Klargøringen til asfaltarbejdet begynder tirsdag den 22. april, og i denne periode vil der være meget begrænset adgang til vejene. På selve dagene, hvor asfalten udlægges, vil vejene være helt lukkede for trafik.

Fodgængere og cyklister, der trækker cyklen, vil dog kunne passere via fortovet i den ene side. Beboere og øvrige trafikanter opfordres til at følge entreprenørens skiltning på stedet.

Gravearbejde på Spurvevej

Efter påske – fra og med tirsdag den 22. april – går arbejdet i gang med at etablere en ny regnvandsledning på Spurvevej. Arbejdet strækker sig fra Luthersvej og frem til Nørrebrogade og udføres som et fremadskridende “tog”, hvor gravearbejdet løbende rykker frem.

I den periode vil Spurvevej være spærret for gennemkørsel og parkering i arbejdstiden, ligesom adgang til indkørsler vil være midlertidigt spærret, mens der arbejdes foran dem. Gående og cyklister, der trækker cyklen, kan passere via fortovet i den ene side.

Arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 07.00–18.00.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her