Afsnit 2: »En påskehilsen fra dybet, fra alle os frivillige til alle jer.«

0

Vi skriver til dig fra det sted, hvor stilheden bor, hvor længslen efter fællesskab føles som en knude i brystet. Fra Ensomhedens gade, nummer ukendt, sender vi en påskehilsen med håb om, at du, som vore hovedpersoner, får rejst dig fra sofaen og opsøger verden udenfor.

Her ender vores lille historie så, da de unge tilbyder sig som besøgsvenner, Inga som morgenringer, og Johannes og Marie kommer til stolemotion og seniordans.

Navnene er opdigtede, personerne kender jeg fra mit sociale arbejde. De har alle taget det første skridt ud af ensomheden. Det har de aldrig fortrudt. Det lille skub, der skal til for at motivere, kan du også give dig selv, en ven, en bekendt eller en anden person, du kender.

Ensomhed er en dybt menneskelig følelse, der kan ramme os alle, uanset alder, baggrund eller livssituation. Det er en følelse af isolation og mangel på forbindelse til andre, og det kan have alvorlige konsekvenser for vores mentale og fysiske helbred. Ensomhed er ikke svaghed – det er et menneskeligt vilkår. Fællesskab, nærvær og initiativ er den bedste medicin. Ensomhed kan være svær at spotte, og ensomhed er ikke det samme som at være alene. Man kan være omgivet af mennesker og stadig føle sig alene i verden, og omvendt kan man være alene uden at føle sig ensom. Ensomhed opstår, når der er ubalance mellem de relationer, man har, og dem, man har brug for.

Livsomvæltninger som skilsmisse, tab af ægtefælle og pensionering, sociale forhold som flytning eller fraflyttede børn, ingen eller få venner i nærmiljøet – alt dette kan føre til, at man føler sig som en fremmed i egen by. Særligt hvis man ikke har nogen at »drikke kaffe med, bare fordi«. Psykiske og fysiske udfordringer som depression, angst eller lavt selvværd kan også føre til ensomhed. Når man ikke tror, man er værd at være sammen med, er det svært at række ud. Dårligt helbred eller nedsat mobilitet kan betyde et nej til kaffeaftaler og foreninger. Pludselig bliver hjemmet både trygt og et fængsel på én gang.

Det moderne liv omkring digitalisering og sociale medier betyder, at jo mere vi »snakker« online, jo færre møder vi fysisk. Særligt ældre kan føle sig hægtet af, når alt foregår med MitID, apps og QR-koder. Stilhed i opgangen. Vi hilser mindre, snakker mindre, og småsnak i vaskekælderen er efterhånden blevet en sjældenhed. Og så er der det usynlige: Manglende mening, når man ikke længere føler sig nyttig eller »set«. Da sniger ensomheden sig ind som en slags eksistentielt gråvejr.

Ensomhed er ikke blot en følelse – det er en alvorlig sundhedsrisiko. I Danmark er ensomhed hvert år relateret til over 2.000 dødsfald. Sundhedsstyrelsen estimerer, at ensomhed er skyld i 770 tilfælde af for tidlig død årligt. Langvarig ensomhed øger risikoen for alvorlige helbredsproblemer som forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og depression.

Forskning viser, at deltagelse i sociale fællesskaber, frivilligt arbejde og fritidsaktiviteter kan mindske følelsen af ensomhed blandt både unge og ældre. Initiativer som dem, idrætsforeninger, Ældre Sagen og flere kirkelige samfund tilbyder, kan være nøglen til at bryde isolationen og forbedre både mental og fysisk sundhed. Ud fra dette ved vi, hvad der hjælper: Relationer, regelmæssige samtaler, små fællesskaber og fællesspisning. Meningsfuldhed, at føle sig brugt og nyttig, fx gennem frivilligt arbejde. Bevægelse, både fysisk og socialt. En gåtur med andre kan gøre underværker. Initiativ fra omgivelserne – når nogen banker på, ringer eller siger: »Skal vi følges ad?«

Ensomhed kan være en stille dræber, men fællesskab er livets genopstandelse. Påsken er ikke kun en højtid. Den er en påmindelse om, at selv det mørkeste øjeblik kan vendes. At der findes en vej ud, selv når man føler sig glemt. Og den vej starter ofte med ét enkelt skridt.

Lad dette være den påske, hvor du ikke kun fejrer håbet, men handler på det. Hvor vi ikke kun tænker på hinanden, men rækker ud. En besked. Et smil. Et initiativ. Det er nok til at tænde lyset hos én, der føler sig alene. Du kan tage det første skridt i dit tempo. Det handler ikke om store forandringer, men om små valg, der bringer dig tættere på andre. Det er hjælp til selvhjælp, og måske starten på noget, der giver hverdagen ny mening og værdi. Valget er dit.

»Verdens bedste hjertestarter er fællesskab.«

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her