Onsdag har regeringen præsenteret et sundhedsudspil, som har til formål at styrke det nære sundhedsvæsen ved at bringe sundhedsydelser tættere på borgerne.
Et af de centrale punkter i udspillet er oprettelsen af 17 nye sundhedsråd, som skal sikre en bedre geografisk fordeling af sundhedstilbuddene i Danmark. Samtidig planlægger regeringen at øge antallet af praktiserende læger og speciallæger i almen medicin, som skal sikre, at især borgere med kroniske sygdomme får hurtigere og bedre hjælp.
Imens har Middelfart Kommune allerede været i gang i et stykke tid med at realisere den vision, som regeringen nu vil arbejde på, gennem opførelsen af det nye nærhospital, der skal åbne i 2025.
Nærhospitalet skal samle en række sundhedstilbud fra både regionale og kommunale aktører under ét tag i de tidligere sygehusbygninger i Middelfart. Nærhospitalet vil blandt andet inkludere lokalpsykiatri, socialpsykiatriske tilbud og en afdeling for traume- og torturoverlevere. Projektet er et samarbejde mellem Middelfart Kommune og Region Syddanmark og har modtaget 25 millioner kroner til ombygning og modernisering af faciliteterne.
Udviklingen synes at harmonere godt med regeringens mål om at styrke det nære sundhedsvæsen. Men samtidig har KL i deres vurdering af sundhedsudspillet udtrykt bekymring over, at dele af regeringens sundhedsudspil kan føre til øget centralisering. KL frygter, at oprettelsen af de nye sundhedsråd og overflytningen af visse kommunale opgaver til regionerne kan resultere i, at ressourcerne koncentreres omkring de større sygehuse. Dette står ifølge KLs udmunding altså i kontrast til målet om at sikre, at sundhedsydelserne når helt ud til borgerne, hvilket netop er kernen i idéen om nærhospitaler som det i Middelfart.
KL’s bekymring fokuserer på, at mens regeringen taler om at styrke det nære sundhedsvæsen, kan de foreslåede strukturelle ændringer i virkeligheden medføre, at de lokale tilbud svækkes. Hvis sundhedsrådene prioriterer de større sygehuse, kan det betyde færre ressourcer til projekter som nærhospitalet i Middelfart, hvilket ville være kontraproduktivt i forhold til at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne.
Middelfart Nærhospital står derfor nu som et på mange måder interessant case-eksempel på den balancegang, som sundhedsreformen forsøger at finde. På den ene side repræsenterer hospitalet en decentralisering, der bringer sundhedsydelser tættere på borgerne. På den anden side rejser KL’s kritik spørgsmålet, om de foreslåede ændringer i sundhedssystemet vil støtte eller undergrave denne decentralisering.
I denne sammenhæng kan det komme til at være afgørende at sikre, at ressourcerne faktisk rettes mod de nære tilbud, så det nære sundhedsvæsen bliver en realitet i hele landet – ikke kun i teorien, men også i praksis. Nærhospitalet i Middelfart kan måske blive en model for, hvordan man effektivt bringer sundhedsydelserne tættere på borgerne, men det kræver, at de strukturelle ændringer, som sundhedsudspillet foreslår, understøtter denne vision, frem for at skabe nye barrierer, hvis det står til KL.
