Mange fredericianere har set Christian Jungmark i gadebilledet, måske har de endda haft ham som bankmand. Vi satte Bankdirektør hos Jutlander Bank i stævne til en snak om livet.
Vi starter med at tage tilbage i tiden, tilbage til for 53 år siden, da Christian Jungmark kom til verden og længe inden bankverdenen var noget for ham.
“Jeg er født Gentofte og opvokset i Virum for 53 år siden. Jeg boede de første 23 år i Virum, inden jeg mødte min kone, Henriette Sejrsen, der dengang arbejdede i Lyngby”, fortæller Christian og fortsætter:
“Så da jeg var 24 år gammel flyttede jeg til det jyske, hvor Henriette skulle hjælpe sine forældre i forretningen her, og jeg fik job i Odense, for at få det hele til at hænge sammen”.
“Vi boede de første syv år ude i Gårslev, men da Henriette købte butikken af sine forældre flyttede vi ind til byen”, forklarer han.
“Jeg fik et job i Fredericia, et job jeg var glad for og et sted jeg var i fjorten år. Sidste år fik jeg en helt uimodståelig chance for at starte noget helt nyt op med Jutlander Bank, så det sagde jeg ja til”, fortæller Jungmark og fortsætter:
“Sideløbende med alt der her har jeg også af to omgange været formand for Fredericia Shopping, og det har jeg fordi jeg elsker at være med til at opbygge og udvikle”.
Biologisk student og windsurfing
Med den tour-de-force gennem hele Christians liv var min nysgerrighed vakt, for noget i mig sagde, at der ikke altid har været en bank med i hans drømme for livet.
Med en karriere som din er den vel startet med handelsskolen?
“Nej, faktisk ikke. Altså jeg gik på Lyngby Privatskole og siden på Lyngby Statsskole. Utroligt nok i forhold til det liv jeg har fået blev jeg faktisk biologisk student, noget af det der er længst væk fra det jeg laver nu”, fortæller Christian og fortsætter:
“Men det var i virkeligheden fordi, at jeg ikke rigtig vidste hvad jeg ville. Jeg havde måske en drøm om at blive læge, men det var snittet slet ikke til. Jeg brugte alt for meget tid på at windsurfe, og alt for lidt tid på skolen, hvis altså snittet skulle have været til at blive læge”.
“Jeg fik læreplads i en bank, hvor hun startede med at spørge hvad jeg havde lavet ved siden af skolen, og da jeg fortalte hende, at jeg surfede blev hun glad, for hun kunne jo se mit karakterblad”, siger Christian med et grin.
“Jeg tog en traditionel bankuddannelse, og så har jeg arbejdet mig op. Jeg synes det er sjovere at bygge noget op i stedet for at drifte. Det har kendetegnet mig meget, også da jeg var i Fredericia Shopping, at vi får italesat alt den negativitet der var i byen og vendt det, for det var der behov for”, fortsætter han.
Det der windsurfing, hvordan kom det ind i billedet?
“Windsurfing var totalt en passion, jeg startede da jeg var 14. Efterhånden som jeg fik kørekort var det på Nordkysten og Vesterhavet. Da jeg kom herover i ’90 var det windsurfing der blev min indgang til byen”, lyder det fra Jungmark.
“Jeg kendte ingen, så jeg mødte en masse nye i surfklubben her. Jeg har stadig mit bræt, men det er ikke så tit det er brugt. Jeg har også kajak og sup-board. Det giver en dejlig ro at være på vandet”, forklarer han.
“Vi har også et sommerhus ude ved vandet, hvor man kan høre bølgerne oppe på terrassen, det giver en dejligt ro i en til tider meget hektisk hverdag. Det er naturen der styrer, og det har jeg altid kunnet lide”, siger Christian.
Bankverdenen kræver meget
Men der er noget jeg ikke helt forstår her, jeg synes der mangler lidt en overgang fra at være biologisk student til at tage en bankuddannelse?
“Jeg tror rent faktisk det var fordi, at drømmen om læge var skudt ved siden af i forhold til min boglige indsats, så kombinationen om at have med mennesker at gøre og så det praktiske. Jeg tror det var mere mig end bare at være på skolebænken”, forklarer Jungmark.
“Det har jeg på ingen måde fortrudt. Jeg nyder at have med mennesker at gøre, både kollegaer og hjælpe kunderne på vej mod deres ønsker i livet”, fortsætter han.
“Det kræver meget empati, lyst til at interessere sig til mennesker. Man skal være godt til at lytte, man får meget at vide. Hvis man invb9olverer sig med sine kunder, så får man et tæt tillidsforhold til dem. At man giver dem gode råd i deres dagligdag. Det tror jeg er grunden til vores succes, at vi er meget nærværende. Det skal ikke være så sort-hvidt som det for mange ofte er”, fortæller han.
Hvordan er hverdagen som bankmand, altså der må jo være både op- og nedture, når man det ene øjeblik siger ja til en kunde, og det næste siger nej til en anden?
“Det er meget nuanceret, meget alsidigt. Der er træls ting, men langt hoveddelen er de positive hvor man giver kunderne en god oplevelse. Om det drømmen om rejse, bil eller hus. Det er meget bredt. Vi er mere rådgivere, det er ikke så sort-hvidt. Det er for mig meget personligt at arbejde i en bank, man skal have et tæt forhold til sin bank”, svarer Christian Jungmark.
Børn, familie og lange arbejdsdage
Hvad med børn, hvornår kommer de ind i billedet? Og hvordan får man i det hele taget en hverdag til at hænge sammen med meget lange arbejdsdage og børn?
“Det hele startede jo med, at Henriette gerne ville tilbage til det jyske, og at jeg var åben for at prøve at bo herovre. Henriette købte butikken i ’98, og dengang havde vi to børn, Frederik fra ’92 og Caroline fra ’94”, fortæller Christian og fortsætter:
“De har været vant til at lægge det ekstra i at opnå deres mål, det er sådan de er opdraget. Jeg tror også, at det er derfor det er gået dem så godt. Frederik er Sales Manager hos Monjasa og bor i New York med sin kæreste og Caroline er flyttet til København sammen med sin kæreste, hvor hun arbejder som projektkoordinator for et kommunikationsbureau”.
“Familielivet hænger sammen på den måde, at vi har forsøgt at have børnene med til mange ting, sågar har de været med til mange indkøbsmøder. Men når vi er på ferie eller sammen med venner, så er vi også fuldt til stede som familie. Det har kun tømret os mere sammen, at vi ikke har mega meget tid, for så er vi bedre til at udnytte den tid vi har”, fortæller Christian.
Hvad så nu når børnene er flyttet langt væk hjemmefra?
“Det gav et tomrum da de flyttede, det er klart. Men der har vi fundet ud af, at det giver os meget at tage dem med på ferie, ligesom vi altid har gjort. Og så er det bare dejligt, at de begge to har fundet kærester der gerne vil med”, fortæller Christian.
“Men vi kan også mærke, at der er mere tid nu, efter de er flyttet, men den tid er vi gode til at bruge ude i sommerhuset, hvor vi kan koble helt fra. Lægge alt til siden og slappe af. Det nyder vi begge to rigtig meget”, fortsætter han.
Livet som selvstændig
Det siges ofte, at man skal være lavet af noget specielt for at være selvstændig, hvad tænker du om det?
“Når man er selvstændig er det en livsstil. Henriette har heldigvis et godt team bag sig. Det ligger ikke i kortene at børnene skal tage over, men den del har vi skudt ud i krystalkuglen, for man ved aldrig hvad fremtiden bringer”, fortæller han og fortsætter:
“Det er en proces hvor man hele tiden bygger på, og en proces hvor man flere gange starter forfra. Driften i opbygningsprocessen er fed, at der er tid og overskud. Jeg ser det som en proces. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide almindelig drift, jeg kan bare mærke, at det giver mig mest at opbygge og udvikle”.
Hvad sker der i fremtiden?
Nu sagde du godt nok, at I har skudt noget ud i krystalkuglen, men hvis vi tager et kig ind i den, hvad bringer den så for dig om 10 år? og om 20?
“Om tyve år nyder jeg forhåbentlig mit otium, med tid til at nyde fritiden og mit sommerhus. Og Ibiza, jeg har altid kunnet lide Ibiza – og jeg vil gerne opleve det i længere tid end en uge ad gangen. Om ti år er der stadig gang i mig tænker jeg”, svarer Christian.
Kan du overhovedet sidde stille? Du virker som en type med meget fart på?
“Det er en kunst at kunne sidde stille, og jeg håber da også at jeg, når jeg når dertil, stadig kan løbe og cykle mountainbike, og selvfølgelig være på vandet”, fortæller Jungmark.
“Vi lever et liv hvor der er fuld fart på, men vi er også gode til os selv. Vi har nogle nære vennepar, som vi nyder at være sammen med. Men vi nyder også tosomheden, at vi tager afsted og trækker stikket”, siger han og fortsætter:
“Sidde på terrassen, nyde solen. Vi holder fri, måske lige med en halv times arbejde om dagen, så holder vi fri. Vi er ikke typerne der skal rundt og se alt muligt, vi slapper af når vi er på ferie. I udgangspunktet laver vi ikke andet end at være på stranden, for at lade batterierne. Det er vigtigt, ellers så kan det ikke køre, sådan er det”.
