Fredericia er historisk kendt for sine generaler, de fleste er dog for længst døde, afbildet eller endt som statuer. Men denne Ugens Kurt er i levende live og er midtbanegeneralen fra Monjasa Park. Mød den 28-årige kaptajn fra FC Fredericia, Christian Ege Nielsen.
Der er sol over fæstningsbyen, men vinden har kulden med som en camoufleret medspiller. Jeg sidder klar til at modtage Christian Ege Nielsen på Kurt’s Kaffebar. Han kommer nærmest på klokkeslettet, vi har aftalt. Måske noget han har lært af det kendte forældrepar, Jesper og Lis Ege Nielsen, der driver Tandlægerne Vejlevej.
Ege er et kendt ansigt i bymidten udover selvfølgelig at fylde på grønsværen, ser man ham ofte med en TOGO-kop i hånden. Der behøver heller ikke gives en ordre til bestillingen, der kommer automatisk en dobbelt espresso til Ege og en kaffe med mælk til mig. Jeg har ofte vekslet et par ord med Ege, men aldrig rigtigt kommet bag om personen og fodboldkarrieren.
Christian Ege Nielsen er opvokset i Fredericia og har gået på Skjoldborgsvejens Skole indtil 9. klasse. Ege var ikke født med drømmen om at blive fodboldspiller, men faderen Jesper Ege, tog ham til træning hos FfF’erne, da han var syv år gammel.
“Jeg tror, at min far tog mig med til træning, fordi mine forældre havde en idé om, at jeg skulle gå til noget sport, det samme havde min søskende været igennem. Jeg kommer ikke fra en sportsfamilie, min far har løbet og dyrket orienteringsløb seriøst, men ellers har sport været fritidsbaseret. Første gang til træning ville jeg vist ikke af sted, men jeg skulle prøve igen og så er det jo gået, som det er gået”, siger Ege eftertænksomt.
Fodbold som ung
“Jeg fik en masse nye venner og oplevede en stor interesse for at konkurrere. Det tændte mig, med at have talent for noget og dyrke det. Det at gå op i det, det var det, der fastholdt interessen”, siger Ege om sin store passion, som med tiden blev fodbolden.
Som alle andre sunde og raske fodbolddrenge drømte unge angriber Ege dengang om Landsholdet, FC Fredericia debut og var imponeret over Manchester United.
“Det var meget oppe i tiden med United dengang, da var de gode. De vandt “The Triple”, da jeg begyndte at følge med. Det var Beckham, Scholes, Keane, York og Cole. Men kærligheden til United hang ikke ved, i dag er jeg mere fan af god fodbold generelt”, siger Ege om barndommens drømme.
Det bliver til en længere samtale om at være fan. Tirsdag aften spillede Juventus mod Ajax Amsterdam i Champions League.
“I tirsdags var jeg Ajaxfan”, siger Ege og fortsætter, “Det med at være så stædig og forsvare alt, der sker i en klub, det ligger ikke til mig. For at give et eksempel, så kan jeg bedre forstå folk, der er fan af et hold, hvor man er tættere på og kan have nogle oplevelser tættere på, end hvis man holder med FC Barcelona eller Real Madrid”.
Den unge Ege prøvede talentet af lidt forskellige steder efter den spæde start hos FfF’erne. Turen gik over Vejle for at senere at spille mesterrække i Middelfart. Fritiden gik også med fodbold sammen med kammeraterne og ellers blev den fysiske læderkugle skiftet ud med de taktiske overvejelser i spillet Championship Manager på computeren. Teenageårene bød også på de forstyrrelser, som er vigtige at undgå, når man skal være topatlet. Fester og piger forstyrrede den unge Ege, men da han tog på fodboldkostskole på Hessel Gods ved Grenå, blev han sporet ind på, hvad der kræves af den professionelle fodboldspiller i dag.
Hessel Gods
“Jeg tog 10.klasse på Hessel Gods, det var så god en beslutning, at jeg valgte at blive på fodboldskolen i fire år. Herefter jeg tog også en HHX på Handelsskolen i Grenå. Det fik mig til at tage fodbolden meget mere seriøst. Man skal være seriøs og træne meget, man kan godt være talentfuld og en stor fisk i en lille sø, men dem der når allerlængst, de træner og har flair for spillet. Selvfølgelig skal man have lov til at være ung, men sporten skal have førsteprioritet. Jeg var ikke til en eneste handelsskolefest i de fire år, hvor jeg var på Hessel Gods.”
I takt med, at Ege tog sin træning meget seriøst, blev det også mere en base, som han kunne finde tryghed i. Det gik lidt slag i slag, eftersom Ege rettede mere og mere ind.
“Jeg var ikke særlig stor fysisk, men var blevet opdraget med sunde værdier til forståelsen af, at vi mennesker er forskellige. Når man skal forstå verden, man har mulighed for at vende en situation, hvis man kan se det fra andres synspunkt”, siger Ege.
Ege i Grenå bød også på en spillemæssig ændring, den unge angriber, der drømte om at nette kasser for Danmark, skulle nu være skakspiller på midtbanen. Han var afklaret med omrokeringen og stolede meget på de professionelle trænere, der var tilknyttet Hessel Gods, som så ham på midtbanen. Det var ikke nemt for Ege i starten, man blev dengang inddelt i tre kategorier efter, hvor god man var.
“Jeg var i den næstbedste gruppe ud af tre, jeg havde en længere vej end de andre, så jeg trænede selv ved siden af holdtræningen. Jeg trænede om morgenen og efter aftensmad, jeg blev besat af at træne. Det var set i bakspejlet en rigtig god beslutning, at jeg tog min fodbolduddannelse på Hessel Gods. Mine fodboldmæssige værdier kommer derfra med hvad, der kræves, når man ikke er den dygtigste” siger Ege.
Han tørnede ud for Grenå som senere fusionerede med omkringliggende klubber og blev til FC Djursland. Ege var med ombord, da FC Djursland rykkede op fra Danmarksserien til 2. division. Specielt en af trænerne fra Hessel Gods havde et godt øje til Ege, og det blev Lars Lundkvist, som tilbød den første kontrakt i 2010.
“Det var vildt, det var en lang rejse, jeg var ikke den bedste under hele forløbet. Jeg var ikke stamspiller på FC Djursland, det var en kulmination, de skridt, som jeg havde taget i min udvikling, var det jeg havde stræbt efter, det havde Lars set og han troede på mig”, siger Ege om sin to-årige kontrakt med Brabrand.
Christian Ege Nielsen snører nu støvlerne, hvor han bor i Aarhus og da kontrakten er ved at være til ende i 2012, retter han henvendelse til FC Fredericia og Direktør Stig Pedersen om en prøvetræning.
Det er en samtale, der flyder og det er på tide, selvom vi snakker meget, at få fyldt kopperne op igen. Solen skinner ind på kaffebaren og Ege er mand for en dobbelt espresso igen.
FC Fredericia
Prøvetrængningen bliver sat i stand, men der er ikke plads til Ege i truppen, han bliver bedt om at blive i Brabrand og komme og træne med en gang i mellem. Ligesom det billede, der tegner sig af Ege, så fører det hårde arbejde noget med sig for den, der kæmper. I en reservekamp for FC Fredericia mod Vejle fik han vist sine gode takter og åbningen kom, da FC pludselig manglede en spiller på positionen, defensiv central midt.
“Jeg blev tilbudt en et års kontrakt, det tog jeg imod, selvom det var en svær beslutning. Brabrand ville gerne beholde mig og jeg var glad for min rolle og følte mig, som en vigtig del af holdet. Det er svært at sige farvel til noget, man er glad for, men det var på tide at prøve noget andet,” siger Ege om skiftet skiftet til FC Fredericia.
Det betød noget for Ege, at Monjasa Park blev hjemmebanen – angriberen vendte hjem til fæstningsbyen som midtbanegeneral.
“Jeg har været på stadion som dreng, og været bolddreng flere gange. De år jeg gik på Hessel Gods, fulgte jeg også med i resultaterne hjemme i Fredericia. Jeg har set FC Fredericia sammen med min far, så jo det betød noget, Det var en drengedrøm – en del af mine delmål”, siger Ege.
Ege spillede sig til fast plads og i 2015 nåede tilliden nye højder. Ove Pedersen var træner og han så lederegenskaber i Ege, da holdet mistede flere stærke erfarne kræfter. Det er fire år nu og når man ser holdet spille, skulle man tro, at Ege altid havde stået i front for mandskabet, som da General Rye førte krig i fæstningsbyen.
“Jeg føler et stort ansvar, jeg ved ikke, om det er mit hverv, som anfører. Jeg har en generel faglig viden og ved hvordan tingene hænger sammen. FC Fredericia har været mit holdepunkt syv år her til sommer,” siger Ege.
Drømmene for FC Fredericia
Da jeg spørger til, hvad Ege gerne vil opnå med FC Fredericia, kommer dagens hurtigste svar.
“Superliga“, siger Ege hurtigt og sikkert, men fortsætter, “Det skal ikke være så resultatorienteret. Selvfølgelig vil jeg gerne i Superligaen, men jeg vil helst gøre klubben til et sted, hvor vi spiller god fodbold. Vi skal gøre klubben attraktiv med vores stil og værdier, det giver basis for at skabe de bedste resultater. Jeg føler, at jeg er med til at bidrage til den kultur og håber, at vi kan spille os op i Superligaen”.
Privat og fritid
Christian Ege Nielsen bor sammen med sin kæreste, selvfølgelig drømmer de om at blive en familie, men det er ikke nu.
“Når man er fodboldspiller har man meget fritid, men ingen frihed. Vi er nødt til at respektere, at vi skal være klar til træning og kamp. Vores krop og sind skal være klar, når man skal konkurrere hele tiden. Når man skal udvikle klubben, skal man være skarp. Det gør, at man ikke kan gå til andet idræt. Så jeg kan lide at læser bøger, det er meget forskelligt, hvad jeg læser, men lige nu skønlitterært. Bukowski er i gang lige nu, han skriver om livet, jeg vil gerne udforske litteraturen lidt, men musik er også en kæmpe interesse”, siger Ege.
Ege er en mand med flere facetter, det viser sig, at han har en stor passion for Elton Johns musik. Han elsker hans musik og har haft den inde på livet. Han spiller guitar til husbehov, men lytter mest til musik.
FIFA fylder meget sammen med holdkammeraterne, de spiller sammen i fritiden. Nogle gange helt op til ni personer på samme hold, de sidder der hjemme og holder kommunikationen med samtaler på messenger.
Fredericia
Som jeg plejer, når jeg laver Ugens Kurt, så vil jeg gerne høre, hvad der betyder noget i Fredericia?
“Da jeg boede i Aarhus fra 2010 til 2018, var det altid specielt at køre hjem til mine forældre, barndommens gade og at komme hjem til det område, der var min base, på Lillebælts Allé,” siger Ege.
Men ellers er han tit forbi Kurt’s Kaffebar og kobler ofte af på biblioteket.
“På biblioteket er der god ro til at samle tankerne. Man kan læse en bog, sidde med sin iPad og lade lidt op. Hvis man har noget for, kan man godt sidde hjemme, men på biblioteket bliver man ikke forstyrret af tv eller andet,” siger Ege om et af sine yndlingssteder i Fredericia.
Det har været en dejlig samtale, specielt for en fodboldelsker som mig. Vi kom godt rundt om Eges dedikation og kærlighed til hårdt arbejde og FC Fredericia. Et udsagn fra Ege er blevet hængende i mit hoved, det vil jeg slutte af med, da det opsummerer den hårdtarbejdende general til perfektion.
“Jo ældre, man bliver, jo mere realistisk bliver man, men det var jeg ikke klar over dengang, jeg startede med fodbold. Hvis man sigter højt, kan det være man lander et lavere sted, men mindre kan også gøre det”, afslutter Ugens Kurt, Christian Ege Nielsen.
