Ddig

Nyheder, analyser og perspektiver.

← ddig.dk

34-årig fredericianer mistænkt for voldtægt – fremstilles i grundlovsforhør

34-årig fredericianer mistænkt for voldtægt – fremstilles i grundlovsforhør

KRIMI. En 34-årig mand fra Fredericia skal onsdag klokken 11.00 fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi onsdag morgen på det sociale medie X.

Manden er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 216, der handler om voldtægt. Ifølge politiet skulle overgrebet være sket på en adresse i Fredericia.

»Anklagemyndigheden forventer at anmode om dørlukning,« oplyser Sydøstjyllands Politi.

En dørlukning betyder, at retsmødet af hensyn til efterforskningen og de involverede parter afholdes uden adgang for offentlighed og presse.

Det er derfor uvist, præcis hvad manden nærmere er mistænkt for, ligesom det heller ikke vides, hvordan han stiller sig til sigtelsen.

https://twitter.com/SydOjylPoliti/status/1950465944301474232
Del artiklen

Læs også

Flyet måtte nødlande i Billund med syg nordmand – nu leder politiet efter hans familieÅbenheden er populær, indtil den rammer én selvTolv nye tømrere fik svendebrev i Fredericia – seks med udmærkelsePeter Lunds opskrifter vender tilbage – bag et kommende gourmetprojekt ved Lillebælt