Ddig

Nyheder, analyser og perspektiver.

← ddig.dk

29-årig mand fremstilles i grundlovsforhør efter forsøg på indbrud i Fredericia

29-årig mand fremstilles i grundlovsforhør efter forsøg på indbrud i Fredericia

DØGNRAPPORT FREDERICIA. Natten til tirsdag måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til Bragesvej i Fredericia, hvor en anmelder klokken 02.48 hørte lyde, der lød som om noget var ved at blive smadret i en kælder.

Vagtchef Arno Rindal Pedersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at politiet hurtigt nåede frem. »Vi anholder en person på stedet. Han blev fundet i besiddelse af ting, der kunne indikere, at det var med indbrudsindsigt, at han kiggede sig omkring,« siger han.

Manden blev anholdt klokken 02.54 og sigtet for forsøg på indbrud. Han var desuden i besiddelse af en kniv og er derfor også sigtet for dette forhold.

»Han sidder stadig anholdt, og vi forsøger at fremstille ham i grundlovsforhør senere i dag,« lød det tirsdag morgen fra vagtchefen.

Politiet har siden bekræftet, at grundlovsforhøret finder sted klokken 13 i Retten i Kolding.

Den anholdte er en 29-årig mand fra Fredericia.

Del artiklen

Læs også

USA får nye baser i Grønland og fri militær adgang – aftale underskrevet i New YorkStuderende skal både blive hurtigere færdige og arbejde ved siden afÅbenheden er populær, indtil den rammer én selvTolv nye tømrere fik svendebrev i Fredericia – seks med udmærkelse