Lørdag aften klokken 20.57 fik politiet anmeldelse om vold på Vig Festival ved scene 21. Der opstod slagsmål mellem to personer.

Politiet kender ikke motivet til hændelsen, men har afhørt vidner, der har overværet hændelsen.

En 51-årig mand fra Holbæk, der var den ene del af slagsmålet blev med helikopter fløjet væk fra Vig. Han er nu under behandling, og hans nærmere tilstand kendes ikke.

Politiet har anholdt den formodede gerningsmand – en 50-årig mand fra Holbæk – der nu vil blive afhørt nærmere til sagen.

Politiet kan ikke oplyse yderligere end ovennævnte i øjeblikket.

Vig Festivalen fortsætter naturligvis på trods af denne kedelige hændelse.