Politiet blev i nat klokken 02.30 tilkaldt til Jyllandsgade ved Provianten, da to grupper af unge ( fra Kolding og Fredericia ) var kommet op og diskutere i nattelivet. Der blev sendt flere patruljevogne til stedet, der runderede i området. Klokken 02.30 måtte politiet anholde to mænd fra en af grupperne.
– Det var to mænd fra Kolding, der begge er 19 år. De blev sigtet for overtrædelse af ordenbekendtgørelsen og blev sat i detentionen i Vejle, hvor de stadig ligger og sover deres brandert ud, oplyser Jesper Nielsen fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.
Under anholdelsen af de to mænd, blev en 19-årig mand fra Fredericia sigtet for, at blande sig i politiets arbejde.
– Han råbte, at politikontrol skaber mere vold. Det kostede en bøde til den 19-årige mand, slutter Jesper Nielsen.