Politiet blev i nat klokken 01.33 tilkaldt til børnehaven Kløverløkken på Søndermarksvej, da der blev anmeldt, at der rendte unge mennesker rundt på børnhavens tag.
– En patruljevogn blev sendt til stedet, hvor vi træffer to unge drenge på 15 og 16 år. De var kravet op på taget for at ryge hash. De blev fundet i besiddelse af en lille klump hash og en bong.De er begge blevet sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Begge de unge drenge blev afhentet af deres forældre, oplyser vagtchef Bent Hedeager Nielsen ved Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.
(Arkivfoto)