Beboerne i en lejlighed på Fredericias Indre Ringvej kom til at fortryde at de forlod hjemmet med en ulåst hoveddør, for på et tidspunkt mellem tirsdag den 15. august klokken 19.00 og onsdag den 16. august klokken 00.45 er tyve trængt ind.
Udbyttet blev en stor 69 tommers fladskærm samt et kontantbeløb.
Politiet oplyser, at der i området er foregået flere tyverier, hvor tyvene i al sin enkelhed går fra husdør til husdør og tager i håndtagene. Denne gang var der gevinst
Politiet efterlyser vidner til tyveriet, idet man bemærker at fladskærmens størrelse vil have svært ved at gå ubemærket hen.
Flere fik besøg af tyve
Tyve knuste rude og stjal Apple skærm
Onsdag morgen klokken 04.51 gik alarmen i en virksomhed beliggende på Røde Banke.
Da politiet kort efter ankom til stedet, kunne man konstatere at en rude i en terrassedør var blevet knust med en stor sten.
Gerningsmanden eller gerningsmændene var lykkedes med at stjæle en stor 27 tommer Apple PC skærm.