Tirsdag eftermiddag ved 15-tiden blev en 74-årig dame franarret sin dankort af udenlandske tricktyve på Erritsø Butikstorv. Det gøres ved, at de spørger den ældre dame om vej. Under den samtale bliver hendes dankort stjålet.
– Da damen opdagede, at hendes dankort var blevet stjålet, er der allerede blevet hævet en del på det. De tre udenlandske tricktyve beskrives sparsomt af damen. Den ene var i alderen 20-30 år. Den anden var i alderen 55-60 år. Den sidste gerningsmand er der ingen beskrivelse af, oplyser Mogens Damgaard fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.
(Foto: politi.dk)