Jeg læser i dag (7. Oktober 2014) at Fredericia Kommune ikke, som foreslået af Jane Findahl, ønsker at følge Kolding, Vejle og Vejen kommuners eksempel, og destruere den store mængde af stemmesedler til TREFORs repræsentantskab som kommunen modtager. Man gør som altid, og fordeler dem til partierne i byrådet.
Steen Wrist Ørts udtaler, at det er en demokratisk praksis, da man fordeler stemmerne efter mandaterne, og dermed bliver borgerne repræsenteret.
Jeg forventer jo så at Liberal Alliance, Fredericia Udvikling, E-politik, Danskernes Parti, Borgergruppen og Radikale Venstre snarest vil modtage deres del. Der var jo immervæk 2.178, som stemte på partier der ikke kom ind, og de 7,6% af borgerne skal vel også repræsenteres i TREFOR?
Eller handler det mere om at fordele rovet?
Med venlig hilsen
Anders Deleuran Fajstrup
Prinsessegade 70, 2. sal
7000 Fredericia