Hvert år får adskillige fredericianske børnefamilier en tiltrængt hilsen fra Red Barnet i form af en julekurv, som er fyldt til randen med alt, der hører sig til en hyggelig juleaften – alt fra rødkål og grødris til marcipan, juleservietter og snolder.
Indholdet til julekurvene køber Red Barnet lokalt, og de håber på at kunne skaffe midler til mindst 50-60 kurve til en værdi af cirka 500,00 kr. pr. kurv.

Midler hertil finder de både fra deres egen ”kasse” (indsamlinger lokalt, markedssalg, legater mv. i løbet af året), men ligeledes via sponsorater fra foreninger og virksomheder i lokalområdet.

Mød Red Barnet den 28. november
I år har Red Barnet Fredericia via Fredericia Shopping en bod på Rådhuspladsen fredag den 28. november i forbindelse med, at juletræet tændes af selveste julemanden. Her vil de vise en flot pakket julekurv med indhold, og samtidig fortælle mere om deres julehjælp – de håber derved, at rigtig mange har lyst til at give et bidrag og støtte op om initiativet.

Giv et bidrag til Red Barnet

Julehjælpen er Red Barnets årlig tilbagevendende aktivitet i december. Også i år. Dette er en aktivitet, vi virkelig prioriterer – der er mange foreninger, der uddeler julehjælp, men det dækker slet ikke det reelle behov.

Red Barnet har gjort det nemt for dig at hjælpe og alle beløb modtages med taknemmelighed.
Du kan vælge at indsætte et beløb på Red Barnets konto.

Bidrag kan indbetales på vores konto i SparNord : 9196 4573 739030 mrk. JULEHJÆLP/”afsender”

Har du lyst til at støtte op om projektet og gøre en forskel – ja, så tager vi meget gerne imod dit bidrag.

Hvis du påfører afsender, vil vi nævne dig som bidragsyder på vores Facebook side. Du er også velkommen til være anonym ved at undlade at påføre afsender. Dog er det vigtigt at mærke bidraget som julehjælp.
Har du som virksomhed behov for en faktura på dit sponsorat, bedes du maile til: linetroen@mac.com, og vi vil arrangere dette.